Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 151 - 160 af 402

    NYT: Vestjyske landmænd vander mest

    Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014

    Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25501

    Nyt

    NYT: Flere folkepensionister i 2024

    Folke- og førtidspension 2025

    Folke- og førtidspension 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51088

    Nyt

    NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2024

    Udgifter til sundhed 2024

    Udgifter til sundhed 2024, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 278 mia. kr. i 2024. Dette er en stigning på 4 pct. eller 11 mia. kr. i forhold til 2023. Det er første gang siden 2021, at sundhedsudgifterne stiger. Det skal ses i lyset af, at især 2021 var præget af ekstraordinære sundhedsudgifter til COVID-19. Kategorien , Behandling, står for størstedelen af sundhedsudgifterne. Her stiger , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, med hhv. 3 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 165 mia. kr. i 2024., Hospitaler har den største andel af sundhedsudgifterne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne henføres til hospitalerne, dvs. at det er her sundhedsydelsen produceres. I 2024 kunne 128 mia. kr. eller 46 pct. henføres til somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste producent er de ambulante aktører, hvor 70 mia. eller 25 pct. kunne henføres til. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 232 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2024 finansieret af offentlige sundhedsordninger, som primært dækker udgifter til behandling på hospitaler og langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret af husholdningerne og private sundhedsforsikringer. Husholdningerne betalte selv for 14 pct. af sundhedsudgifterne, mens 3 pct. blev betalt via frivillige sundhedsforsikringer. Både husholdningens egenbetaling og de private sundhedsforsikringer dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid. , Særligt ved denne offentliggørelse, Bemærk at der i perioden 2022-2024 er øget usikkerhed i forhold til niveauet af medicinudgifterne. For 2022-2023 tilskrives usikkerheden håndkøbsmedicin fra detailhandlen, som er estimeret. I 2024 er det samlede niveau for husholdningernes egenbetaling af receptpligtig- og håndkøbsmedicin mere usikkert, da datagrundlaget endnu ikke foreligger. Niveauet for receptpligtig medicin er estimeret ud fra udviklingen i regionernes medicintilskud til receptpligtig medicin, hvor vi antager samme udvikling. Håndkøbsmedicin er antaget samme niveau som i 2023. Det påvirker følgende poster: , HF.3. Husholdningernes egenbetaling, HC. 5.1.2. Håndkøbsmedicin, samt , HP. 5.1. Apoteker., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. maj 2025 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51108

    Nyt

    NYT: Salget af vikartimer steg svagt i 2024

    Serviceydelser for serviceerhverv 2024

    Serviceydelser for serviceerhverv 2024, I 2024 solgte firmaer inden for , Arbejdsformidling, med mindst 20 ansatte 42,2 mio. vikartimer. Det er 116.000 flere timer end i 2023, svarende til en stigning på 0,3 pct. Ser man på de underliggende fordelinger imellem personalekategorier, blev der solgt 1,4 mio. flere timer i , Bygge/anlæg, og 1 mio. flere timer i , Transport, lager og logistik, . Omregnet svarer det til stigninger på hhv. 700 og 500 fuldtidsansatte. Omvendt faldt det samlede antal timer inden for , Læger, social, sundhed og sygepleje, samt , Øvrige personalekategorier, Handel, Kontor, IT og telekommunikation,, med hhv. 1,4 og 1,2 mio. timer, svarende 750 og 650 færre fuldtidsansatte., Kilder: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/serv2502, og , serv2511, En gennemsnitlig vikartime steg 5,5 pct. i pris, Ud af en samlet omsætning blandt firmaer (med +20 ansatte) inden for , Arbejdsformidling, på 18,1 mia. kr., udgjorde salget af vikartimer 15,4 mia. kr. Det er en stigning på 850 mio. kr. sammenlignet med 2023. Statistikken omfatter som nævnt kun firmaer med mindst 20 ansatte, og de udgør i runde tal omkring 4/5 af branchens samlede omsætning. Da antallet af solgte timer er steget svagt, betyder det at gennemsnitsprisen på en vikartime er steget fra 347kr. til 366 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. Prisstigningen på vikartimer flugter med de generelle lønstigninger på det danske arbejdsmarked i 2024, hvor lønnen i gennemsnit steg med 6,4 pct. i forhold til 2023, se , Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:279)., I Bogføring og Revision fyldte , Andre serviceydelser, mest, Ud af en samlet omsætning på 21,8 mia. kroner i 2024 blandt firmaer i Bogføring- og revisionsvirksomhed med mindst 20 ansatte, udgjorde ydelseskategorien , Andre produkter og serviceydelser, næsten en tredjedel af omsætningen, svarende til 6,7 mia. kr. Herefter fulgte serviceydelsen , Revisionsvirksomhed,, der udgjorde lidt over en fjerdedel, svarende til 5,7 mia. kr. og , Skatterådgivning,, der udgjorde ca. en sjettedel, svarende til 3,5 mia. kr. , Den store andel af , Andre produkter og serviceydelser, skyldes især, at de store firmaer i branchen kan henføre en stor del af deres omsætning til ydelser, der ligger uden for det, der normalt forbindes med bogføring og revision, f.eks. strategisk rådgivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2505, I Juridisk Bistand fyldte , Erhvervsrådgivning, mest, I 2024 omsatte virksomheder inden for , Juridisk Bistand, med mindst fem ansatte for 16,6 mia. kroner, hvilket var en stigning på 660 mio. kr. sammenlignet med 2023. , Erhvervsrådgivning,, som bl.a. dækker over , immaterielret, , , selskabsret, , , udbuds- og konkurrenceret, og , virksomhedsoverdragelse,, udgjorde samlet set 7,8 mia. kr., hvilket var 480 mio. kr. mere end i 2023. , Privatrådgivning,, som dækker over , arveret, , , erstatningssager, og , samlivssager, , udgjorde ca. 1,4 mia. kr., en stigning på ca. 150 mio. kr. sammenlignet med 2023. Omsætning på opgaver vedrørende konkurser herunder , konkursrekonstruktioner, og , insolvensret, udgjorde ca. 1,1 mia. kr. i 2024, hvilket var et fald på 80 mio. kr. sammenlignet med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2504, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. november 2025 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2026, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Serviceydelser for serviceerhverv er en årlig spørgeskemaundersøgelse, der fra tællingsåret 2023 udgør totaltælling for virksomheder med mindst 20 ansatte inden for en række serviceerhverv. Tidligere har der været tale om en stikprøvebaseret tælling, der blev opregnet til hele populationen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Virksomhederne bliver bedt om at angive en fordeling af omsætningen på de enkelte serviceydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anden virksomhedsrådgivning, Bogføring, revision og skatterådgivning, Reklamevirksomhed, Vikarbureauer og anden personaleformidling, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51160

    Nyt

    NYT: De store virksomheder har stigende betydning

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51177

    Nyt

    NYT: Der sælges fortsat færre cigaretter

    Salg af alkohol og tobak 2024

    Salg af alkohol og tobak 2024, I 2024 er salget af cigaretter faldet 9 pct. i forhold til 2023. Salget af cigaretter i 2024 var på 3.506 mio. styk - det svarer til 726 styk pr. indbygger over 18 år, hvor antallet var 804 styk i 2023. Salget af cigaretter har været faldende siden 2019 - og salget er i den periode reduceret med 37 pct. Salget af spiritus og vin er også faldet i 2024. Salget af spiritus er faldet 4,4 pct., mens salget af vin er faldet 3,2 pct. For øl er der en lille stigning i salget på 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salget af cigaretter og røgtobak falder, Udover at salget af cigaretter faldt i 2024, ses også et fald i salget af røgtobak i forhold til 2023. I 2024 er salget faldet ca. 22 pct. - fra 320 tons til 250 tons. Røgtobak omfatter løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter., Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, Salget af cigarer og cigarillos er det seneste år faldet fra 22 mio. styk til 20 mio. styk., En dansker over 18 år køber i gennemsnit 11,7 genstande om ugen, I 2024 blev der solgt, hvad der svarer til, 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,1 liter ren alkohol om året eller 11,7 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol., Salg af alkohol og tobaksvarer,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 359, 355, 383, 378, 358, 363, Salg af vin, i alt , 150, 161, 169, 151, 150, 145, Salg af spiritus, i alt , 20, 19, 23, 22, 21, 20,  , 1.000 liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 44, 185, 45, 285, 48, 935, 46, 023, 44, 400, 43, 741, Salg af øl, ren alkohol , 16, 506, 16, 335, 17, 629, 17, 377, 16, 450, 16, 719, Salg af vin, ren alkohol, 19, 671, 21, 274, 22, 261, 19, 776, 19, 769, 19, 201, Salg af spiritus, ren alkohol, 8, 009, 7, 676, 9, 044, 8, 870, 8, 182, 7, 822,  , mio. stk., Salg af cigaretter , 5, 570, 5, 328, 4, 826, 4, 060, 3, 852, 3, 506, Salg af cigarer og cigarillos, 38, 41, 20 , 22 , 22, 20,  , ton, Salg af røgtobak , 410, 516, 477, 378, 320, 250, Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen, ikke længere opkræves., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salg af alkohol og tobak pr. person,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , liter, Gns. salg af ren alkohol,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pr. indbygger, 7,6, 7,8, 8,4, 7,8, 7,5, 7,3, Pr. indbygger over 18 år, 9,5, 9,7, 10,4, 9,7, 9,3, 9,1, Fordelt på typer:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Øl, 2,8, 2,8, 3,0, 2,9, 2,8, 2,8, Vin, 3,4, 3,7, 3,8, 3,4, 3,3, 3,2, Spiritus, 1,4, 1,3, 1,6, 1,5, 1,4, 1,3, Gns. salg af cigaretter,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pr. indbygger, 958, 915, 825, 687, 648, 587, Pr. indbygger over 18 år, 1, 196, 1, 140, 1, 027, 854, 804, 726, Anm.: Se anm. under første tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, og beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. , Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51342

    Nyt

    NYT: Fiskernes driftsresultat fortsatte nedad i 2023

    Regnskabsstatistik for fiskeri 2023

    Regnskabsstatistik for fiskeri 2023, Driftsresultatet for danske fiskere blev i gennemsnit på 888.000 kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var 76.000 kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Driftsresultatet er dermed faldet siden 2020. Resultatet i 2023 er det laveste i perioden 2014-2023. Fra 2022 til 2023 faldt resultatet mest for fiskere med fartøjer på 24 - 40 meter. Antallet af registrerede fartøjer faldt også i 2023. Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) var der 1.731 fartøjer i 2023, hvilket var det hidtil laveste antal. Af de 1.731 fartøjer var 1.372 fartøjer under 10 meter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Øget bruttoudbytte, Bruttoudbyttet blev i gennemsnit på 9,44 mio. kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var en stigning på 1,48 mio. kr. eller 19 pct. fra 2022, og det højeste i årene 2014-2023. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes især værdien af industrifisk, som steg med 1,27 mio. kr. eller 80 pct. fra 2022 til 2023. Den landede mængde industrifisk steg med 297 ton pr. fartøj svarende til 44 pct. Prisen på industrifisk blev på 2,95 kr. pr. kg i 2023. Det var 0,59 kr. eller 25 pct. mere end i 2022., Højere omkostninger, Det højere bruttoudbytte i 2023 resulterede ikke i et højere driftsresultat, fordi omkostningerne til drift og finansiering steg forholdsvist mere. Driftsomkostningerne blev i gennemsnit på 7,08 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 657.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne blev i gennemsnit på 1,47 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 900.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne steg dermed mere end driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne til vedligeholdelse og afskrivninger steg hhv. 31 pct. og 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Brexit-kvotekompensationer, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) udbetalte i 2023 kompensation til danske fiskere for reduktion af visse danske fiskekvoter pga. brexit. Ifølge LFST er der i alt udbetalt ca. 791 mio. kr. i 2023 på deres tilskudsordning "Kompensation for kvoteværditab som følge af brexit", se under "Information om EU-bidraget" på , LFST's hjemmeside, . Kvotekompensationer er i regnskabsstatistikken anført som engangsposter og påvirker derfor ikke driftsresultatet, men indgår i stedet i egenkapitalen ultimo., Regnskabsresultater for fiskeri fordelt på fartøjslængdegrupper, løbende priser,  , Alle fartøjer, Fartøjslængdegrupper 2023,  , 2022,  , 2023,  , Under, 12 m, 12,0, -14,9 m, 15,0, -17,9 m, 18,0, -23,9 m, 24,0 , -39,9 m, 40,0 m, og over,  , antal, Fartøjer i populationen, 381, 350, 76, 50, 77, 46, 30, 20, Fartøjer i stikprøven, 188, 170, 21, 23, 43, 25, 23, 15,  , 1.000 kr. pr. fartøj, Bruttoudbytte, 7, 953, 9, 435, 905, 1, 774, 3, 645, 8, 649, 16, 708, 91, 408, Driftsomkostninger, 6, 422, 7, 079, 609, 1, 598, 3, 207, 7, 312, 15, 626, 59, 464, Finansieringsomkostninger, 568, 1, 468, 35, 124, 298, 628, 1, 982, 19, 550,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Driftsresultat, 963, 888, 261, 52, 139, 709, -900, 12, 395,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Overskudsgrad, 12,2, 17,9, -17,1, -19,0, -2,9, 6,3, -0,6, 32,8, Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, -1,8, -1,6, -0,2, 0,8, -0,1, 5,4, Soliditetsgrad , 36,6, 40,2, 52,2, 57,4, 56,2, 56,5, 50,5, 23,3, Anm. 1: Summen af fartøjer afviger fra antal fartøjer i længdegrupperne, fordi der ud over de viste fartøjslængdegrupper også findes muslinge- og hesterejefartøjer. , Anm. 2: Fiskeristyrelsen havde registreret 1.731 fartøjer i 2023, , www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, og , nfisk, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2026, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Statistikken omfatter dansk erhvervsfiskeri. Enheden i statistikken er et fartøj. I denne sammenhæng er et fartøj defineret som en regnskabsenhed. En regnskabsenhed består som hovedregel af et fartøj med selvstændigt regnskab. En regnskabsenhed kan i visse tilfælde indeholde flere fartøjer - eksempelvis hjælpefartøjer eller fartøjer, som hver for sig ellers ikke ville indgå i populationen. Populationen omfatter de enheder, som har en driftsmæssig aktiv periode på mindst seks måneder samt en årsomsætning over tærskelniveauet på 270.000 kr. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for fiskeri, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50579

    Nyt

    NYT: Flere børn modtager handicapindsatser

    Handicapindsatser til børn og unge 2024

    Handicapindsatser til børn og unge 2024, I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser. Det er en stigning i antallet af modtagere på 17,1 pct. og en stigning i antallet af indsatser på 16,6 pct. siden 2022, som er statistikkens første tælleår. Det betyder, at 1,1 pct. af alle børn og unge i Danmark under 18 år i 2024 modtog en handicapkompenserende indsats og at den enkelte i gennemsnit modtog 1,2 indsatser. De 6-11 årige udgjorde igen i 2024, ligesom i 2022 og 2023, den største aldersgruppe med ca. 5.100 modtagere, efterfulgt af de 12-17 årige og de 0-5 årige med omkring hhv. 4.600 og 3.000 modtagere. Det skal bemærkes, at opgørelsen udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Flest drenge modtog handicapkompenserende indsatser, Flere drenge end piger modtog handicapkompenserende indsatser i 2024, uanset hvilken indsatstype, der er tale om. Drengene modtog tilsammen 10.000 indsatser, svarende til 66,1 pct. af de i alt 15.100 indsatser, der blev bevilget i 2024. Til sammenligning modtog pigerne tilsammen 5.100 indsatser, svarende til 33,9 pct. af de bevilgede indsatser i 2024. Antallet af modtagere, som er drenge, er steget fra 7.300 i 2022 til 8.500 i 2024, og antallet af modtagere, som er piger, er steget fra 3.600 i 2022 til 4.200 i 2024., Hyppigst bevilget handicapindsats er Afløsning og aflastning af pårørende, Afløsning og aflastning, er den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2024, ligesom det var tilfældet i 2022 og 2023. , Afløsning og aflastning, blev bevilget 7.800 gange, svarende til 51,4 pct. af alle bevilgede handicapkompenserende indsatser i 2024. Af denne indsats blev 5.300 bevilget til drenge og 2.500 til piger, hvilket svarer til, at drengene modtog 67,8 pct. af de bevilgede , Afløsnings- og aflastnings, indsatser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Variation i kommunerne i andelen af modtagere af handicapindsatser, På tværs af landet varierer kommunernes brug af barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser. I 2024 bevilgede 7 kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. Modsat bevilligede Vejen og Lolland Kommune indsatser til henholdsvis 9,0 pct. og 5,3 pct af kommunens børn og unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2025 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50947

    Nyt

    NYT: Over 66 mio. turistovernatninger i 2024

    Turistovernatninger i Danmark (år) 2024

    Turistovernatninger i Danmark (år) 2024, Det samlede antal turistovernatninger i Danmark på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse samt på de mindre overnatningssteder steg i 2024 til 66,2 mio. - en stigning på 1,5 mio. i forhold til 2023, svarende til 2 pct. flere overnatninger. De store og mindre hoteller stod for den største stigning i 2024 med 850.000 eller 4 pct. flere overnatninger end i 2023. Overnatninger i feriehuse steg med 2 pct., mens overnatninger i feriecentre steg med 1 pct. Overnatninger på store og mindre campingpladser samt på vandrerhjem var uændret i 2024 i forhold til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, og , turist4, Overnatninger på campingpladser var uændret, De danske campingpladser med mindst 75 enheder havde i 2024 12,2 mio. overnatninger, hvilket var uændret i forhold til 2023. Der var i alt 7,8 mio. danske overnatninger, hvilket var et fald på 168.000 overnatninger eller 2 pct. i forhold til 2023. Derimod steg de udenlandske campingovernatninger til 4,3 mio. i 2024 - en fremgang på 4 pct. svarende til 170.000 flere udenlandske overnatninger. Overnatningerne på campingpladser fordelte sig meget forskelligt fra region til region. 40 pct. af campingovernatningerne blev foretaget i Region Syddanmark. De resterende campingovernatninger fordelte sig således, at Region Midtjylland og Region Nordjylland havde hhv. 20 pct. og 17 pct., mens Region Sjælland og Region Hovedstaden havde hhv. 13 pct. og 9 pct. Dermed blev 78 pct. af alle overnatninger på campingpladser foretaget vest for Storebælt, mens campingpladserne øst for Storebælt havde 22 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, En halv million flere feriehusovernatninger i 2024, I 2024 var der i alt 23,5 mio. overnatninger i danske feriehuse, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. eller en halv million flere end i 2023. De danske overnatninger var med 6 mio. på niveau med 2023, mens de tyske overnatninger steg med 4 pct. og fortsatte stigningen fra tidligere år. Derimod faldt overnatninger fra Sverige og Norge med hhv. 18 pct. og 33 pct. Der var fremgang i overnatninger for alle regioner, og Region Syddanmark var med 8,5 mio. overnatninger den region med flest feriehusovernatninger i 2024. Regionen oplevede en stigning på 163.000 overnatninger svarende til 2 pct. flere end i 2023. Den største relative stigning var i Region Hovedstaden, hvor 142.000 flere overnatninger svarer til en fremgang på 10 pct. Overnatningerne i Region Midtjylland steg med 101.000, mens de i Region Nordjylland steg med 90.000 og med 43.000 i Region Sjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, 20 mio. hotelovernatninger i 2024, På danske hoteller med mindst 40 sengepladser var der i 2024 i alt 20 mio. overnatninger - en stigning på 818.000 eller 4 pct. flere overnatninger end i 2023., Det var især Region Hovedstaden, der bidrog til stigningen, med 663.000 flere overnatninger i 2024 end i 2023. Dette dækker over et fald i danske overnatninger på 180.000 og en stigning i udenlandske på 842.000. I både Region Midtjylland og Region Syddanmark var der en lille fremgang i antallet af hotelovernatninger, og fælles for begge regioner er, at der var stigning både i danske og udenlandske overnatninger. Overnatningerne i Region Nordjylland og Region Sjælland faldt begge en smule. Hotellernes samlede andel var uændret på 30 pct. af de samlede overnatninger i Danmark i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere overnatninger på mindre hoteller - færre på de mindre campingpladser, Samlet havde de mindre hoteller og campingpladser næsten 1,1 mio. overnatninger i 2024 - en stigning på 1 pct. i forhold til 2023. Stigningen dækker over en stigning for de mindre hoteller på 31.000 svarende til 4 pct. flere overnatninger og et fald for de mindre campingpladser på 21.000 svarende til 8 pct. færre overnatninger i 2024 end i 2023. Andelen af udenlandske overnatninger på mindre overnatningssteder steg fra 33 pct. i 2023 til 35 pct. i 2024, hvilket dækker over, at de på mindre hoteller steg fra 31 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024 og på mindre campingpladser steg fra 39 pct. i 2023 til 47 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. april 2025 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Nanna Nonboe-Nygaard, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51013

    Nyt

    NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 23 mia. kr.

    Kommuner og regioners regnskaber 2024

    Kommuner og regioners regnskaber 2024, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 425 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 23 mia. kr. svarende til 6 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 58 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Dette område omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 78 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 65 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg stiger mest i 2024, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, fyldte stadig mest under de , sociale opgaver og beskæftigelse, med udgifter for 56 mia. kr. Den største procentvise stigning under de sociale opgaver var igen , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, , som oplevede en stigning på 4 mia. kr. svarende til 10 pct. Udgifterne til førtidspension udgjorde her 35 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2023, svarende til 9 pct. Udviklingen ligger i forlængelse af den tendens, der har været de senere år, hvor udgifterne til førtidspension gradvist er steget år for år. Dette skal også ses i lyset af et stigende antal førtidspensionister. Siden 2022 er førtidspension steget med 6 mia. kr. - en stigning på 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Stigning i regionernes driftsudgifter - især til somatiske sygehuse, Regionerne havde i 2024 nettodriftsudgifter for 142 mia. kr., hvilket er en stigning på 7 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2023. Dette er den største stigning siden kommunalreformen blev indført i 2007. Sundhedsområdet tegner sig fortsat for langt størstedelen af udgifterne. Størstedelen af sundhedsudgifterne gik til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse. Udgifterne til somatiske sygehuse steg i 2024 med 5 mia. kr., svarende til 6 pct. Udgifterne til de psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGR31, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2025 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51033

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation