Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 201 - 210 af 558

    NYT: Landbrugets resultat steg i 2024

    Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

    Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev i gennemsnit 1,7 mio. kr. pr. bedrift i 2024, hvilket var 158.000 kr. mere end i 2023. Fremgangen skete på trods af en stigning i finansieringsomkostningerne på 400.000 kr. til 2,1 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til at aflønne landmandens egen arbejdsindsats og investerede egenkapital. Med 1,2 mio. kr. blev 2024 det sjette år i træk med et betydeligt positivt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Lavere resultat og meget forskellig udvikling for bedrifter med grise, Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter faldt med 943.000 kr. til 2,3 mio. kr. Det var den eneste bedriftstype med tilbagegang blandt de tre hovedtyper af landbrug - svin, malkekvæg og planteavl. Driftsresultatet for smågriseproducenter var med 4,9 mio. kr. (380.000 mindre end i 2023) dog den type af landbrug med den højeste indtjening og afkast på 8,6 pct. Det blev imidlertid opvejet af en betydelig tilbagegang for slagtesvineproducenter til et driftsresultat på 0 mio. kr. i gennemsnit (1,6 mio. kr. i 2023). Dette gennemsnit dækker over en variation fra minus 2,2 mio. kr. for ringeste kvartilgruppe til 2,2 mio. kr. for bedste kvartilgruppe., Højt afkast af konventionel mælkeproduktion, Driftsresultatet for konventionelle mælkeproducenter steg med 561.000 kr. til 2,5 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter blev driftsresultatet næsten fordoblet til 1,6 mio. kr. i 2024. Resultaterne svarede til afkastningsgrader på hhv. 7,4 og 5,2 pct. I årene 2022 og frem har prisforholdene mellem konventionel og økologisk mælkeproduktion været til fordel for den konventionelle produktion, hvilket også har betydet færre økologiske mælkeproducenter., Kartofler bidrager godt for planteavlen, For bedrifter med konventionel planteavl steg driftsresultatet for en gennemsnitlig heltidsbedrift 447.000 kr. til 0,9 mio. kr. i 2024. Især bedrifter med kartofler har givetvis klaret sig godt, idet der var en større stigning i kartoflers andel af bruttoudbyttet end i andelen af arealet. Men der var også stigning i bruttoudbyttet for korn, sukkeroer og frøafgrøder. Driftsresultatet svarede til en afkastningsgrad på 3,2 pct. hvilket var 0,8 procentpoint bedre end i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Danmark i EU-perspektiv, I 2023 (seneste foreløbige EU-tal) stod dansk jordbrug for 3,4 pct. af produktionsværdien på 451 mia. , Euro i EU-27 jf. , Farm Accountancy Data Network (FADN) public database, . , Til databasen indsamles årligt data fra ca. 80.000 bedrifter. For Danmark var der for 2023 tale om data fra 1.562 bedrifter ud af et samlet antal på ca. 18.000 danske bedrifter med et beregnet standard output på mindst 25.000 Euro. Antalsmæssigt svarer de danske jordbrug til 0,5 pct. af EU-27, mens de modtager 1,8 pct. af landbrugsstøtten i EU-27. Udover , public database, viser Kommissionen også forskellige Dashboards på EU og landeniveau i , Farm Economy Focus, ., Værdien af landbrugsstøtten aftager over tid, Landbrugsstøttens andel af det samlede EU budget reduceres lidt år for år. I 2024 modtog hver danske bedrift i gennemsnit 385.000 kr., hvoraf hovedparten var direkte støtte, mens resten fordeler sig på produktionsafhængig støtte primært til slagtekalve og støtte til miljøtiltag, fx økologi, samt støtte gennem øvrige landdistriktsmidler, fx investeringstilskud, , www.statistikbanken.dk/jord1, . Støtten kan omregnes til 2.577 kr. pr. dyrket ha i 2024, hvilket igen kan sammenlignes med tilsvarende data fra 2010, hvor støtten, korrigeret med nettoprisindekset, svarede til 3.467 kr. pr. ha i 2024 priser. I den seneste CAP (Common Agricultural Policy) periode 2023-2027 er mere støtte rettet mod miljø, hvilket har betydet, at i 2024 er ca. 13 pct. af landbrugsstøtten i Danmark betinget af miljøtiltag mod ca. 3 pct. for ti år siden. , Nye bæredygtighedsdata, Fra regnskabsår 2025 udvides FADN gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , antal, Bedrifter, 7, 223, 6, 294, 5, 781, 9, 741, 10, 200, 9, 446, 16, 700, 16, 182, 15, 227, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 12, 828, 13, 315, 14, 585, 1, 027, 821, 871, 6, 142, 5, 690, 6, 078, Driftsomkostninger, 9, 650, 10, 673, 11, 423, 756, 808, 813, 4, 610, 4, 656, 4, 841, Resultat af primær drift, 3, 178, 2, 642, 3, 163, 271, 13, 58, 1, 532, 1, 034, 1, 237, Finansieringsomkostninger, 671, 1, 669, 2, 070, 59, 186, 236, 324, 766, 932, Generelle driftstilskud, 557, 571, 609, 127, 115, 135, 315, 294, 315, Driftsresultat, 3, 065, 1, 544, 1, 702, 339, -58, -43, 1, 523, 562, 619, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 2, 574, 1, 036, 1, 167, 166, -235, -223, 1, 214, 257, 305,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 5,8, 4,4, 4,8, 1,7, -0,4, 0,1, 4,8, 3,2, 3,6, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 30,2, 31,3, 30,4, 47,2, 48,5, 46,6, 35,3, 36,6, 35,0, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere ca. 13.000 små deltidsbedrifter i 2024.Tal for 2022 og 2023 indeholder også et antal deltidsgartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg,, økologisk,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , antal, Bedrifter, 2, 154, 1, 974, 1, 806, 1, 797, 1, 444, 1, 351, 1, 847, 1, 675, 1, 630, 345, 310 , 291,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 7, 492, 7, 231, 7, 936, 19, 065, 22, 892, 24, 057, 15, 426, 14, 760, 16, 636, 14, 066, 12, 842, 13, 666, Driftsomkostninger, 4, 659, 5, 668, 5, 538, 16, 425, 18, 141, 19, 754, 10, 591, 11, 828, 12, 846, 10, 395, 10, 719, 10, 644, Resultat af primær drift, 2, 832, 1, 563, 2, 398, 2, 641, 4, 751, 4, 303, 4, 836, 2, 933, 3, 790, 3, 671, 2, 122, 3, 022, Finansierings-omkostninger, 957, 1, 878, 2, 304, 557, 2, 028, 2, 562, 516, 1, 434, 1, 724, 822, 1, 930, 2, 049, Generelle driftstilskud, 757, 794, 832, 471, 499, 538, 499, 444, 437, 666, 647, 666, Driftsresultat, 2, 632, 480, 927, 2, 556, 3, 222, 2, 279, 4, 819, 1, 942, 2, 503, 3, 515, 839, 1, 639, - bedste fjerdedel, 5, 978, 2, 777, 3, 578, 7, 231, 9, 263, 8, 822, 10, 561, 4, 738, 6, 162, 6, 886, 2, 545, 3, 797, - dårligste fjerdedel, 427, -1, 437, -1, 056, -1, 169, -544, -1, 798, 1, 334, 119, 403, 847, -777, 97, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 2, 205, 24, 425, 2, 075, 2, 717, 1, 754, 4, 258, 1, 369, 1, 929, 2, 956, 290, 1, 053,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,7, 2,4, 3,2, 4,1, 6,8, 5,3, 10,6, 5,8, 7,4, 6,5, 3,6, 5,2, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 34,5, 35,3, 33,9, 28,6, 29,8, 28,2, 26,5, 26,9, 28,6, 23,4, 22,9, 28,4, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. juli 2025 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54984

    Nyt

    NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

    Jordbrugets prisforhold (år) 2024

    Jordbrugets prisforhold (år) 2024, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50059

    Nyt

    NYT: Solid økonomi i kartofler til industri

    Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023

    Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023, I 2023 var nettooverskuddet for konventionelle kartofler til industri 16.524 kr. pr. ha. Det var klart bedre end øvrige konventionelle produktionsgrene, der var plaget af dårlig høst og lavere priser. Det har også betydet, at arealet med kartofler er forøget til 2,5 pct. af det dyrkede areal i 2024, selvom arealet med spisekartofler er faldende, se , Flere kartofler på de danske marker, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for korn, raps og frø, Mens industrikartofler er en jysk specialitet, så dominerer korn, raps og frø på øerne. Fælles for disse afgrøder var både lavere udbytter, men også lavere priser i 2023 og deraf fald i nettooverskuddet. For industrikartofler var udbyttet også lidt lavere pr. ha, men prisen steg med 28 pct. til 115 kr. pr. hkg. , Markafgrøder, udbytte, pris og nettooverskud samt lønningsevne,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Frø, Industrikartofler,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , hkg pr. ha, Udbytte, 87, 76, 68, 48, 46, 41, 15, 11, 465, 438,  , kr. pr. hkg, Pris, 210, 167, 204, 174, 426, 380, 1, 100, 882, 90, 115,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 8, 341, 2, 247, 4, 880, -1, 798, 8, 073, 1, 205, 4, 368, -4, 094, 7, 776, 16, 524,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 860, 176, 495, -246, 899, 48, 471, -646, 446, 833, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2023 var ca. 2.000 kr. pr. ha., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for malkekøer, Mælkeprisen for både konventionel og økologisk mælk faldt i 2023 efter rekordhøjt niveau i 2022. Sammen med stigende omkostninger betød det, at nettooverskuddet pr. konventionel malkeko blev halveret til 6.608 kr. Nettooverskuddet pr. økologisk malkeko var på 3.276 kr., hvilket kun var ca. en tredjedel af resultatet i 2022. Den økologiske merpris på 60 øre pr. kg i 2023 er ikke tilstrækkelig til at gøre den økologiske produktion konkurrencedygtig. Indvejningen af økologisk mælk har da også været faldende siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ., Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 10, 548, 10, 763, 10, 993, 9, 428, 9, 345, 9, 576, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 290, 406, 351, 358, 460, 411,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 34, 922, 49, 183, 43, 461, 38, 545, 48, 745, 44, 436, Omkostninger, 31, 328, 35, 466, 36, 853, 33, 946, 39, 737, 41, 160, Nettooverskud, 3, 594, 13, 717, 6, 608, 4, 599, 9, 008, 3, 276,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 338, 763, 486, 390, 587, 342, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Meget høje priser på smågrise påvirker økonomien, Den gennemsnitlige salgspris pr. 30 kg smågris steg med 240 kr. til 648 kr. i 2023. Især priser til eksport var høje. Det påvirker økonomien i smågriseproduktionen positivt, mens der samtidig er en negativ påvirkning i slagtesvineproduktionen, hvor stigningen i salgsprisen ikke har kunnet følge med. Resultatet blev et nettooverskud svarende til 81 kr. pr. 30 kg gris og 11 kr. pr. slagtesvin. Det forklarer faldet i den danske slagtesvineproduktion og stigning i antal eksporterede smågrise. Se fx , www.statistikbanken.dk/ani5, . Økonomien i den økologiske produktion af slagtesvin var fortsat presset i 2023 og nettooverskuddet svarede til et underskud på 73 kr. pr. produceret svin., Højere overskud for æglæggende høns, For både konventionelle og økologiske æg bevirkede prisstigninger, at nettooverskuddet steg fra 2022 til 2023. Det resulterede i en lønningsevne på 362 kr. pr. arbejdstime for konventionel produktion og 249 kr. for økologisk produktion., Grise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 30 kg grise, Slagtesvin, Høns, Slagtesvin, Høns,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 408, 648, 1, 106, 1, 271, 982, 1, 232, 2, 324, 2, 114, 1, 829, 1, 851,  , kr. pr. 100 30 kg grise/100 slagtesvin eller 1.000 høns, Produktionsværdi, 17, 470, 28, 816, 75, 791, 70, 342, 13, 733, 16, 334, 132, 956, 139, 117, 31, 340, 32, 191, Omkostninger, 20, 189, 20, 692, 69, 160, 69, 219, 14, 996, 15, 367, 139, 009, 146, 393, 31, 560, 31, 540, Nettooverskud, -2, 719, 8, 124, 6, 630, 1, 123, -1, 263, 967, -6, 052, -7, 276, -220, 651,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, -163, 1, 225, 520, 272, 32, 362, 81, 64, 185, 249, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. december 2024 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50584

    Nyt

    NYT: COVID-19 gav dyk i salg til økologisk foodservice

    Salg af økologiske varer til foodservice 2020

    Salg af økologiske varer til foodservice 2020, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice faldt 20 pct. fra 2.527 mio. kr. i 2019 til 2.018 mio. kr. i 2020 Det samlede salg af føde- og drikkevarer faldt lidt mere, nemlig 22 pct. fra 21,6 mia. kr. i 2019 til 16,8 mia. kr. i 2020. Den delvise nedlukning af restauranter og kantiner i 2020 som følge af COVID-19, må antages at være hovedårsagen til denne udvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Økologiske varer bevarede markedsandel, De økologiske varers andel af det samlede salg til foodservice udgjorde 12 pct. i 2020, hvilket var på samme niveau som i 2019. Økologiske varers andel af foodservice i alt var næsten på niveau med , økologiske varers andel af detailomsætningen, , der var på 13 pct. , De økologiske kolonialvarer, var den største varegruppe med 37 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice. Næststørste varegruppe var , mejerivarer, med 31 pct. Der er kun sket mindre forskydninger mellem varegrupperne fra 2019 til 2020. , Offentlige køkkener står for næsten halvdelen af det økologiske marked, Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 48 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2020. Det var omtrent dobbelt så højt, som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, her var andelen på 21 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Mindre fremgang i spisesteder med et økologiske spisemærke, Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri steg antallet af spisesteder med , Det Økologiske Spisemærke, med 6 pct. fra 3.175 i 2019 til 3.378 i 2020 (ultimo året). Det er en opbremsning fra tidligere års stærkere vækst, fx var stigningen på 20 pct. i 2018-2019 (ultimo året). Stigningstaksten i bronze-, sølv- og guldmærker er omtrent ens. Udviklingen viser således både flere køkkener med Det Økologiske Spisemærke og samtidigt et mere intensivt økologisk forbrug i køkkener, der skifter fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper,  , 2019, 2020*, 2019, 2020*,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 527, 2, 018, 100, 100, Mejeri, 766, 630, 30, 31, Kolonial, 924, 744, 37, 37, Frugt og grønt, 434, 339, 17, 17, Frost, 293, 217, 12, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 111, 87, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 493, 390, 20, 19, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 173, 138, 7, 7, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2020*,  , Økologiske varer, Alle varer,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 018, 100, 16, 823, 100, Offentlige institutioner, 827, 41, 2, 907, 17, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 136, 7, 661, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 351, 17, 2, 188, 13, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 569, 28, 8, 304, 49, Andet (fx diner transportable, take-away), 135, 7, 2, 763, 16, Offentlig sektor i alt, 963, 48, 3, 568, 21, Privat sektor i alt, 1, 055, 52, 13, 256, 79, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper. , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2018 og 2019, Resultater for 2018 og 2019 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er således nedjusteret med 3 pct. i både 2018 og 2019. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og i , statistikbanken.dk/oeko7, og, /, oeko8, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. september 2021 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31963

    Nyt

    NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

    Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

    Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20490

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation