Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 251 - 260 af 292

    Hvem går oftest til tandlægen? (Rettet 16. oktober 2018)

    Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 5. oktober 2017 kl. 12:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-05-Hvem-gaar-oftest-til-tandlaegen

    Bag tallene

    Hvem er de unge uden uddannelse?

    Unge danskere uden erhvervskompetencegivende uddannelse kæmper oftere end deres jævnaldrende med problemer såsom psykisk sygdom og indlæringsvanskeligheder og har i højere grad oplevet dødsfald og brud i familien. Et voksenliv uden uddannelse viser sig også at adskille sig markant fra voksenlivet med uddannelse., 17. juni 2021 kl. 8:00 ,  , Mens uddannelsesniveauet generelt er hævet i Danmark over de seneste generationer, er det stadig cirka en femtedel, der som 30-årige ikke har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen og gymnasiet. , I en ny publikation , ”Uden uddannelse”, sætter Danmarks Statistik blandt andet fokus på, hvordan unge og ældre aldersgrupper uden erhvervskompetencegivende uddannelse adskiller sig fra deres jævnaldrende. , ”I over 100 år har vi i Danmark haft en uddannelsespolitik med det formål at øge uddannelsesniveauet i Danmark, og det er på mange områder lykkedes,” forklarer afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Niels Ploug. , ”Men tendensen er også fladet ud, og vi har endnu ikke fået den sidste femtedel med.” , På en række punkter adskiller unge uden uddannelse sig fra deres jævnaldrende, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse:, 25 pct. af de 30-årige uden uddannelse er vokset op i de 10 pct. af familierne, som har den laveste indkomst., Af de unge, som forlod folkeskolen i 2009, havde 17 pct. af dem uden uddannelse gået i specialklasse, mens kun 2-3 pct. af de unge, som har en uddannelse, gik i specialklasse., Fire ud af ti 25-årige uden uddannelse har været psykiatriske patienter på et tidspunkt, siden de fyldte 13 år – blandt de unge med en uddannelse, er det ca. en ud af ti, som har været psykiatrisk patient., Hvor hhv. 68 og 69 pct. (kvinder, mænd) af de 30-årige med uddannelse boede sammen med begge forældre som 15-årige, gælder det kun for hhv. 48 og 52 pct. (kvinder, mænd) af personerne uden uddannelse., 6 pct. af personerne uden uddannelse har mistet deres far, inden de selv fyldte 25 år, mens det gælder 4 pct. blandt personerne med en uddannelse. 3 pct. af personerne uden uddannelse har mistet deres mor mod 2 pct. af dem med uddannelse. , ”Selvom de fleste i gruppen uden uddannelse klarer sig godt igennem livet, og får job og familie, er gruppen på en række områder svagere stillet end gruppen med uddannelse, fx når det gælder helbred og indkomst,” forklarer Niels Ploug., Analyserne i publikationen viser, at voksenlivet uden uddannelse også adskiller sig fra livet for andre:, Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er markant lavere hos personer uden uddannelse sammenlignet med personer med uddannelse. For 35-54-årige uden uddannelse er 65 pct. i beskæftigelse, mens 88 pct. af deres jævnaldrende, som har en uddannelse er beskæftigede. Især blandt kvinder er færre uden uddannelse i beskæftigelse. Det er sjældnere for grupperne uden uddannelse at opnå en stabil beskæftigelse, end for grupperne med uddannelse., Personer uden uddannelse lever oftere alene end personer med uddannelse, og det gælder alle aldersgrupper fra 30-59 år. I aldersgruppen 30-39 år lever halvdelen af mændene uden uddannelse alene., Lønmodtagere uden uddannelse tjener i gennemsnit 41 kr. mindre i timen end lønmodtagere med en uddannelse, hvis de er månedslønnede og 22 kr. mindre i timen, hvis de er timelønnede – hvilket oftest er tilfældet., Den svagere arbejdsmarkedstilknytning og den gennemsnitlige lavere løn, som personer uden uddannelse har, slår også igennem i gruppens gennemsnitlige indkomst og det, som spares op. Som 60-årige har gruppen uden uddannelse i gennemsnit akkumuleret 85 pct. af den indkomst, som personerne med en uddannelse har akkumuleret i samme alder., Læs publikationen ”Uden uddannelse” her.,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-06-17-hvem-er-de-unge-uden-uddannelse

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation