Søgeresultat

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), afsluttede uddannelser, v1:2019

Se den aktuelt gældende version

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-audd?id=4107b9a2-9669-4240-be2c-73f5a22d2e3f

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), afsluttede uddannelser, v1:2017

Se den aktuelt gældende version

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-audd?id=cef7561c-db22-415a-8378-f9af0b2baef7

Modelversioner

elementer i den offentlige gæld.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Modelversionsnyt

Publikation: Mænd og familier 2020

Omkring hver femte mand får ikke børn, mens det samme gælder for hver ottende kvinde.

https://www.dst.dk/pubomtale/41883

Publikation

Publikation: Erhvervsuddannelser i Danmark 2019

Til sammenligning er det kun gældende for 6 pct. af gymnasieelevernes forældre.

https://www.dst.dk/pubomtale/32526

Publikation

Indberetning til Forbrugsundersøgelsen

Billetter til bus og tog – gælder også billetter købt via mobiltelefonen

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen/forbrugsundersoegelsen-indberetning

Publikation: Dansk Branchekode - Kompendium 2007

DB07 vil være den gældende danske branchenomenklatur fra 1. januar 2008.

https://www.dst.dk/pubomtale/11457

Publikation

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år,  , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris,  , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: God kornhøst efter solrigt vejr

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025, Kornproduktionen steg 25 pct. fra 2024 til 2025 og endte på 9,5 mio. tons. Resultatet kom efter to magre år og blev 7 pct. over normalhøsten på 8,8 tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2015-2024. Produktionen af raps steg 8 pct., og bælgsæd steg 10 pct. i forhold til 2024 - begge på trods af et mindre tilsået areal. Solrigt vejr, både i vækstperioden og ved høsttidspunktet, bidrog til det gode resultat trods megen regn i juli (se , nøgletal fra DMI, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Høje udbytter for alle kornarter, Udbyttet af vårbyg blev 70 hkg/ha, hvilket er godt over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede fik et udbytte på 88 hkg/ha mod normaludbyttet på 78 hkg/ha. Endelig lå rug og havre begge mere end 10 hkg/ha over normaludbyttet. For de fleste kornarter var der tale om historisk rekordudbytte. , Det samlede kornareal steg 1 pct. fra 2024 til 1.238.000 ha i 2025. Størst var stigningen i arealet med havre, som steg fra 52.000 til 83.000 ha. Arealet med vårbyg faldt omvendt fra 513.000 ha i 2024 til 483.000 ha i 2025. Over en længere periode er det danske kornareal faldet, men produktionen opretholdt. Fx faldt arealet 17 pct. fra 2010 til 2025, mens produktionen steg 8 pct. i samme periode. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Faldende areal, men stigende produktion af raps og bælgsæd, Hektarudbyttet for raps blev på 47 hkg/ha - en hel del over normaludbyttet på 39 hkg/ha. Produktionen steg 8 pct. til 753 mio. kg i 2025 trods et fald i arealet på 11 pct. Produktionen af bælgsæd steg 10 pct. til 123 mio. kg i 2025. Det skyldes igen en stigning i hektarudbyttet, som blev på 42 hkg/ha i 2025 mod et normaludbytte på 38 hkg/ha. Det høje udbytte mere end udlignede et fald i arealet på 6 pct. , Det danske korn anvendes mest til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder, og yderligere 10-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 16.000 bedrifter med korn, 15.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvoraf 9.200 havde vinterhvede, og 12.800 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . Salgsværdien af det danske korn udgjorde 11,5 mia. kr. i høståret 2024, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/JOEK1, . Salgsværdien i 2025 påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2025 lå 5 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, Gns. 2015-2024, 2023, 2024, 2025*,  , 1.000 hektar, hkg/ha , 1.000 tons , Korn (kerne) i alt, 1, 235, 1, 230, 1, 238, 57 , 62 , 77 , 65 , 7, 084, 7, 585, 9, 467, Vinterhvede, 476 , 465 , 462 , 75 , 72 , 88 , 78 , 3, 550, 3, 344, 4, 075, Vårhvede, 12 , 11 , 11 , 39 , 39 , 53 , 46 , 48 , 43 , 60 , Rug, 109 , 112 , 109 , 56 , 59 , 71 , 60 , 608 , 657 , 777 , Vinterbyg, 57 , 59 , 66 , 65 , 65 , 78 , 66 , 372 , 380 , 513 , Vårbyg, 504 , 513 , 483 , 44 , 55 , 70 , 56 , 2, 199, 2, 798, 3, 367, Havre, 64 , 52 , 83 , 37 , 49 , 61 , 49 , 238 , 257 , 503 , Vårblandsæd, 1, .., .., 6 , .., .., 63 , .. , .. , .., 39 , Majs til modenhed, 1, 8 , 9 , 9 , 55 , 70 , 93 , 68 , 41 , 63 , 80 , Triticale, 4 , 4 , 6 , 64 , 63 , 68 , 62 , 28 , 24 , 42 , Bælgsæd i alt, 2, 42 , 31 , 29 , 31 , 36 , 42 , 38 , 131 , 112 , 123 , Raps i alt, 211 , 181 , 161 , 39 , 39 , 47 , 39 , 823 , 697 , 753 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al rapsproduktion udgøres af vinterraps). Havre er primært en vårafgrøde. Korn i alt er inkl. 'andet korn' (korn+under 50% bælgsæd og sorghum). , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed, andet korn og vårblandsæd har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion, især i den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Markærter og hestebønner og (fra 2025) sødlupin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst88, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. november 2025 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50056

Nyt

NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

Frugttræplantager 2022

Frugttræplantager 2022, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …,  , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023,  , Træernes alder, Træer, pr. ha,  , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover,  ,  , ha,  , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29819

Nyt