Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3981 - 3990 af 4567

NYT: Højeste billetsalg til danske film siden 2018

Biografer og film 2025

8. april 2026, I 2025 blev der solgt 3,7 mio. biografbilletter til danske film i de danske biografer, hvilket er det højeste antal siden 2018. Der blev i alt solgt 9,9 mio. billetter. Billetsalget til danske film udgjorde dermed 37 pct. af det samlede billetsalg, mens det i 2024 udgjorde 24 pct. Amerikanske film udgjorde dog, med 47 pct., den største andel af billetsalget i 2025. Det samme var tilfældet i de forrige syv år, med undtagelse af årene under COVID-19 i 2020 og 2021, hvor de danske film udgjorde den største andel af billetsalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Flere premierefilm i 2025, I 2025 havde 220 film premiere i de danske biografer. Det er 28 flere end i 2024 og tre færre end i 2023. Der blev solgt 9,1 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2025, hvilket er 677.000 flere end året før, men færre end i 2018 og 2019, hvor der blev solgt hhv. 11,6 og 11,3 mio. billetter. I gennemsnit blev der solgt 41.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2025. Det er ca. på niveau med antallet af solgte billetter pr. premierefilm for perioden 2022-2024 (gennemsnitligt 42.000). I årene 2018-2019 blev der i gennemsnit solgt 51.000 billetter per premierefilm. Under COVID-19 i 2020 og 2021 blev der solgt 41.000 billetter per premierefilm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Filmen , Ternet Ninja 3, solgte flest billetter i 2025, Filmen , Ternet Ninja 3, var årets bedst sælgende film med 752.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var seks danske. Den næstmest sælgende film var , Den sidste viking, , som solgte 704.000 billetter. På tredjepladsen var , En Minecraft Film, med 370.000 solgte billetter. Der var tre film målrettet børn, unge og/eller familier på top-10 listen over årets mest populære film i 2025. De ti mest populære biograffilm stod for 38 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2025, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter, , , , 1.000, Billetsalg i alt, , , 9, 854, Ternet Ninja 3, DAN, 34, 752, Den sidste Viking, DAN, 41, 704, En Minecraft Film, USA, 14, 370, Under stjernerne på himlen, DAN, 12, 355, Rejseholdet: Det første mord, DAN, 36, 323, Zootropolis 2, USA, 48, 277, Bridget Jones - vild med ham, STO, 7, 263, Avatar 3: Fire and Ash, USA, 51, 260, Det nye år, DAN, 45, 257, Pigen med nålen, DAN, 4, 227, Kilde: Særkørsel, Biografer og film 2025, 8. april 2026 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. april 2027, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53887

Nyt

NYT: 10 pct. flere ansatte i datterselskaber i USA i 2024

Danske datterselskaber i udlandet 2024

20. januar 2026, I 2024 var der 15.300 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,6 mio. ansatte. Sammenlignet med 2023 er antallet af datterselskaber steget med 170, mens antallet af ansatte er faldet med 45.000. Blandt de otte lande hvori de dansk kontrollerede datterselskaber har flest ansatte, var der fremgang i antal ansatte i USA, hvor stigningen på næsten 10.000 ansatte svarede til over 10 pct. Denne stigning er bredt funderet inden for , Erhvervsservice, Transport, Industri og Handel., Særligt i Frankrig var der et stort fald i antal ansatte (34.000 færre), svarende til 25 pct. Dette fald kan henføres til branchen , Erhvervsservice,, og herunder , vikarbureauer, . , Vikarbureauer, er pga. deres typer services særligt følsom mht. udsving i beskæftigelsen. I de seks øvrige lande med tilbagegang var faldet på sammenlagt 15.000 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats4, Flest nye datterselskaber inden for , Energiforsyning, Stigningen i antal danske datterselskaber fra 2023 til 2024 dækker over forskellige branchemæssige udviklinger. Den største stigning var inden for , Energiforsyning, , hvor antallet af datterselskaber i udlandet steg med 160. Denne stigning skyldes især, at der ved opførelse af sol- eller vindenergiparker, typisk oprettes et datterselskab for hver enkelt sol- eller vindenergipark. Herudover var der stigninger på ca. 50 flere datterselskaber i hver af brancherne , Handel, , , Information og Kommunikation, samt , Videnservice, . Inden for , Transport, faldt antallet af datterselskaber med 90 og i , Finansiering og Forsikring, faldt det med 60. Inden for , Industri, samt de øvrige brancher var antallet af datterselskaber stort set uændret. , Kilde: særkørsel pga. , www.statistikbanken.dk/ofats1, 20 pct. af datterselskaberne var ejet fra udlandet, Statistikken opgør datterselskaber i udlandet ejet af selskaber i Danmark. Her kan man imidlertid skelne mellem selskaber, hvis ejerskab ultimativt set er placeret i Danmark samt selskaber i Danmark, der ultimativt set er ejet fra udlandet. Udenlandsk ejede selskaber kontrollerede via Danmark 3.300 datterselskaber i udlandet, med ca. 400.000 ansatte. Dansk ejede selskaber kontrollerede 12.000 datterselskaber, med ca. 1.2 mio. ansatte., Datterselskaber fordelt på ultimativt ejerskab, Ultimativt ejerskab, Datterselskaber, Ansatte, , , , I alt, 15, 292, 1, 627, 492, Dansk, 11, 991, 1, 228, 920, Udenlandsk, 3, 301, 398, 572, Anm: Ultimativt ejerskab er opgjort pr. ultimo 2023., Kilde: særkørsel pga. , www.statistikbanken.dk/ofats1, og , ifatsf10, Danske datterselskaber i udlandet 2024, 20. januar 2026 - Nr. 12, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2026, Alle udgivelser i serien: Danske datterselskaber i udlandet, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kamilla Elkjær, , , tlf. 23 45 44 37, Kilder og metode, Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske datterselskaber i udlandet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53892

Nyt

NYT: Færre straffelovsafgørelser pr. indbygger

Domme for kriminalitet 2025

8. april 2026, Antallet af afgørelser efter straffeloven (hoved- og biforhold) pr. 100.000 indbyggere i Danmark er faldet fra 2.695 i 1980 til 2.337 i 2025. Selvom der ses en stigende tendens fra 2007 og frem ligger antallet af afgørelser efter straffeloven forsat lavere end i 1980, som er det første år statistikken om afgørelser har data fra., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, (hovedforhold), , straf61, (biforhold) og , befolk1, Broget udvikling, Ses der nærmere på udviklingen i antallet af afgørelser efter straffeloven fordelt på underkategorier, ses et fald i antallet af afgørelser om ejendomsforbrydelser rettet mod personer eller virksomheders ejendele pr. 100.000 indbyggere fra 2.394 til 1.630 i perioden, mens antallet af afgørelser pr. 100.000 indbyggere om voldsforbrydelser rettet mod personer fysisk eller psykisk i samme periode er steget fra 142 til 378. Antallet af afgørelser pr. 100.000 indbyggere i kategorien andre straffelovsforbrydelser, der bl.a. rummer salg og smugling af narkotika, forbrydelser mod offentlig myndighed, freds- og æreskrænkelser, m.fl., er ligeledes steget fra 124 til 222 i perioden, mens antallet af afgørelser pr. 100.000 indbyggere om seksualforbrydelser, der omfatter krænkelser af en persons seksuelle selvbestemmelse eller blufærdighed ligeledes er steget i perioden fra 31 til 108. Det bemærkes, at bl.a. lovgivningen for seksualforbrydelser er ændret i perioden., Fald i andel fældende afgørelser, Andelen af fældende afgørelser efter straffeloven (hoved- og biforhold) faldt 13 procentpoint fra 90 pct. i 1980 til 77 pct. i 2025. Ikke fældende afgørelser omfatter frifindelser og påtaleopgivelser i henhold til Retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. De resterende afgørelseskategorier betragtes som fældende. Andelen af fældende afgørelser for , ejendomsforbrydelser, er faldet fra 97 pct. i 1980 til 94 pct. i 2025. Andelen af fældende afgørelser for kategorien , andre straffelovsforbrydelser, er faldet fra 89 pct. i 1980 til 87 pct. i 2025. Andelen af fældende afgørelser for , seksualforbrydelser, er faldet fra 78 pct. i 1980 til 62 pct. i 2025. Andelen af fældende afgørelser for , voldsforbrydelser, er faldet fra 76 pct. i 1980 til 63 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, (hovedforhold) og , straf61, (biforhold), Større andel sager efter straffeloven afgøres som hovedforhold, Når retten behandler flere forhold i samme sag, afgøres ét forhold som hovedforholdet, mens de restende forhold afgøres som biforhold. Retten kan eksempelvis opdele et indbrud i tyveriet af værdigenstande (hovedforholdet) og det ødelagte vindue (biforholdet). Andelen af afgørelser efter strafferetten, der er afgjort som hovedforhold er steget fra 33 pct. i 1980 til 38 pct. i 2025. Andelen af , voldsforbrydelser, afgjort som hovedforhold er faldet fra 74 pct. i 1980 til 59 pct. i 2025. Andelen af , seksualforbrydelser, afgjort som hovedforhold er faldet fra 58 pct. i 1980 til 46 pct. i 2025. Andelen af , andre straffelovsforbrydelser, afgjort som hovedforhold er faldet fra 50 pct. i 1980 til 39 pct. i 2025. Andelen af , ejendomsforbrydelser, afgjort som hovedforhold er steget fra 29 pct. i 1980 til 32 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, (hovedforhold) og , straf61, (biforhold), Domme for kriminalitet 2025, 8. april 2026 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Domme, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53896

Nyt

NYT: Stigning i ofre for anmeldte forbrydelser

Ofre for kriminalitet 2025

17. marts 2026, I 2025 var der 68.623 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser. Det svarer til en stigning på 8 pct. i forhold til 2024. Stigningen ses i alle overordnede kategorier, hvor seksualforbrydelser steg 7 pct. fra 5.382 til 5.776, voldsforbrydelser steg 9 pct. fra 29.901 til 32.536, ejendomsforbrydelser, som omfatter tyveri, afpresning og røveri, steg 5 pct. fra 21.649 til 22.690 mens andre forbrydelser, som omfatter æreskrænkelser og overtrædelse af tilhold, steg 12 pct. fra 6.794 til 7.621. Set over de seneste ti år er antallet af ofre for personfarlige forbrydelser faldet med 16 pct. fra 81.504 i 2016 til 68.623., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Mange er ofre for voldsforbrydelser, 47 pct. af ofrene i 2025 havde været offer for en voldsforbrydelse. Voldsforbrydelser omfatter bl.a. , simpel vold, (13.018), , vold og lignende mod offentlig myndighed, (7.587) og , trusler på livet, (6.092). Voldsforbrydelser omfatter også , manddrab og forsøg på manddrab, (167), hvoraf der var 46 drabsofre i 2025, samt , psykisk vold mv., (1.317), hvoraf 504 havde været udsat for stalking., Overtrædelsestyper varierer på tværs af regioner, F, ordelingen af ofre på overtrædelsestyper varierede på tværs af regionerne i 2025. Region Hovedstaden skiller sig ud, idet den største gruppe af ofrene, 47 pct. (13.227 personer), havde været udsat for en ejendomsforbrydelse i 2025. I de øvrige regioner havde den største gruppe af ofrene været udsat for voldsforbrydelser. I Region Syddanmark var 66 pct. af ofrene (6.891 personer) udsat for voldsforbrydelser, mens det gjaldt for 64 pct. af ofrene (2.546 personer) i Region Nordjylland. I Region Sjælland var det 57 pct. eller 5.411 personer, mens det i Region Midtjylland var 56 pct. eller 5.591 personer, der havde været offer for voldsforbrydelser i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Flest ofre i alderen 20-29 år for anmeldte personfarlige forbrydelser, Blandt de 68.623 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser, var den største gruppe 21 pct. (14.092 ofre) i alderen 20-29 år. De 20-29-årige var oftest ofre for vold, herunder særligt , simpel vold, og, trusler, . De 30-39-årige, der udgjorde den næststørste gruppe med 18 pct. (12.242 ofre), var også oftest ofre for vold og også særligt , simpel vold, , men i stedet for , trusler,, var andelen udsat for , vold og lignende mod offentlig myndighed, højere for denne aldersgruppe. De ældste ofre (70+ år) var typisk ofre for ejendomsforbrydelser, mens børn og unge under 20 år oftere var ofre for seksualforbrydelser og vold. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Forskel på kønnene, Blandt de 68.623 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser var 54 pct. kvinder, mens 42 pct. var mænd. Derudover var 4 pct. registreret med uoplyst køn. Blandt ofre under 20 år var der flest drenge/mænd, mens der blandt ofre over 20 år var flest kvinder. , Ofre for kriminalitet 2025, 17. marts 2026 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53910

Nyt

NYT: Salget af musik fortsætter med at stige

Køb og salg af musik 2024

16. juni 2025, Siden 2012, hvor streaming indgik i statistikken for første gang, er salget af musik steget hvert år, og det udgjorde i 2024 i alt 796 mio. kr. Udviklingen hænger sammen med den øgede udbredelse af elektroniske enheder som smartphones og tablets samt et voksende antal streamingtjenester som Spotify, Apple Music, Tidal og YouSee Musik. I 2012 udgjorde streaming 26 pct. af det samlede salg af indspillet musik. I 2024 var andelen 89 pct. I samme periode er salget af downloads og lignende formater faldet, mens salget af fysiske medier har været stigende siden 2020. I 2024 blev der solgt fysiske medier som fx vinyler og CD'er for i alt 79 mio. kr., svarende til 10 pct. af det samlede salg. Det var en stigning på 33 mio. kr. sammenlignet med 2020, hvor salget udgjorde 7 pct. I 2012 blev der solgt vinyler og CD'er mv. for 187 mio. kr. Salget faldt frem til 2016 med 55 mio. kr. Herefter faldt det yderligere til 46 mio. kr. i 2020, og det er nu på niveau med 2015, hvor der blev solgt for 75 mio. kr., Kilde:, www.statistikbanken.dk/musik1, Streaming dominerer - men de ældre holder fast i CD og vinyl, Kulturvaneundersøgelsen, undersøger, hvordan befolkningen (16 år og derover) har brugt forskellige kulturtilbud de seneste 12 måneder - herunder musikforbrug. Respondenterne i undersøgelsen bliver bl.a. spurgt, hvordan de får adgang til musik. I 2024 svarede 52 pct., at de streamede musik mod betaling, og 23 pct. streamede gratis. Blandt de 16-24-årige streamede 81 pct. mod betaling og 29 pct. gratis. Andelene falder med alderen, og hos de 65-74-årige streamer 24 pct. mod betaling og 18 pct. gratis. Til gengæld er brugen af fysiske medier som vinyl, CD og kassette mest udbredt i den ældre del af befolkningen. Blandt de 65-74-årige lytter 44 pct. til musik via fysiske formater, hvilket er næsten dobbelt så mange som dem, der streamer. Til sammenligning er der 15-17 pct. af de 16-44-årige, der bruger fysiske medier til at høre musik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk1, Forlag, tv og radio stod for halvdelen af de samlede rettighedsbetalinger, Når radio- og tv-kanaler, streamingtjenester, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter, biografer mv. afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. Der blev i alt købt rettigheder til afspilning af musik for 1,5 mia. kr. i 2024. Branchen , Forlag, tv og radio, stod for cirka halvdelen af rettighedsbetalingerne. , Der blev registreret 88.000 nye musikværker i 2024, I 2024 blev der registreret 88.000 nye musikværker fra medlemmer af KODA, der forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. 64.000 af musikværkerne havde én eller flere personer registreret som autorer (komponister og sangskrivere), mens virksomheder (typisk forlag) var rettighedshavere til de resterende. Der var 11.700 personer i Danmark, der bidrog med kompositioner, arrangementer og sangtekster, og som står som rettighedshavere til de nye musikværker. Det svarer til, at hver af disse autorer i gennemsnit blev rettighedshaver for fem nye musikværker i løbet af året. Ifølge statistikken , Kunstnere i Danmark, er der 14.000 kunstnere inden for kunstområdet Musik (2022), hvor en femtedel havde 75-100 pct. af deres indkomst fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke inkluderer bl.a. musikrettighedsbetalinger. , Køb og salg af musik 2024, 16. juni 2025 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Køb og salg af musik, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne. KODA ændrede i 2015 sin definition af, hvad et KODA-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et KODA-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var KODA-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af KODA, betragtet som et KODA-værk. Ændringen i 2015 omfattede også musikværker tilbage i tid. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51372

Nyt

NYT: Spanien topper igen listen over populære rejsemål

Ferie- og forretningsrejser 2024

27. juni 2025, Traditionen tro toppede Spanien i 2024 danskernes liste over de mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Italien og Grækenland deles om andenpladsen efterfulgt af Tyskland, Frankrig og Sverige. Norge er danskernes syvende mest besøgte land og Østrig nummer otte. På en delt niendeplads kommer Portugal, Storbritannien, Tyrkiet og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Badeferie var det primære formål med lange ferierejser, I 2024 var badeferie det primære formål for danskernes lange ferierejser både i Danmark og til udlandet. I 54 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 77 pct. af rejserne til udlandet var badeferie formålet. Det næstmest populære formål var besøg hos familie og venner - det gjaldt for 23 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 13 pct. af de udenlandske. I 19 pct. af rejserne i Danmark var sommerhusferie formålet med rejsen. Bilen blev brugt til 77 pct. af de lange ferierejser i Danmark, og på de lange ferierejser til udlandet var flyet den mest anvendte transportform - 65 pct. af de lange ferierejser til udlandet blev foretaget i fly., Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet, I 2024 var Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet - rejser med en til tre overnatninger - mens Tyskland var det næstmest populære land. Dernæst var Norge og Storbritannien. På en delt femteplads var Frankrig, Italien, Nederlandene og Spanien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Størstedelen af de korte ferierejser var i Danmark, 80 pct. af de korte ferierejser i 2024 blev foretaget i Danmark, mod 20 pct. i udlandet. Bilen var det foretrukne transportmiddel for korte ferierejser i 2024 - 69 pct. af alle rejserne foregik i bil og 14 pct. i tog, mens 8 pct. foretrak fly som transportmiddel. For korte ferierejser i Danmark var besøg hos familie og venner det primære formål, mens det for korte ferierejser til udlandet var badeferie, der var det primære formål, efterfulgt af besøg hos familie og venner. For korte ferierejser til udlandet var bilen det foretrukne transportmiddel efterfulgt af fly., Forretningsrejser blev primært foretaget på hotel eller feriecenter, Danskerne foretog 2,4 mio. forretningsrejser i 2024 - og for 73 pct. af disse foregik overnatningen på hoteller og feriecentre. På 42 pct. af forretningsrejserne var bil det primære transportmiddel. Hoteller og feriecentre blev benyttet som indkvartering i 64 pct. af forretningsrejserne i Danmark, mens det gjaldt for 80 pct. af forretningsrejserne til udlandet. For forretningsrejser i Danmark blev 59 pct. foretaget med bil som primært transportmiddel, mens det for forretningsrejser til udlandet kun var 20 pct. af rejserne - her var det foretrukne transportmiddel fly, som blev brugt i 62 pct. af tilfældene., Nyt spørgeskema og nye metoder giver flere rejser, I løbet af 2024 blev et nyt spørgeskema til undersøgelsen af danskernes ferie- og forretningsrejser taget i brug. Sammen med indførslen af nye opgørelsesmetoder har det resulteret i, at niveauet for antallet af rejser i 2024 ikke er direkte sammenligneligt med tidligere år. Danmark Statistik undersøger, om det på et senere tidspunkt vil være muligt at genberegne tidligere år ud fra de nye metoder., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2024, , Ferierejser, , Forretningsrejser, , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger, , , , Danmark, Udland, Danmark og udland, , Danmark og udland, , mio., Rejser i alt, 3,6 , 7,6, 13,8, , 2,4, , antal, Overnatninger pr. rejse, 6 , 9 , 2 , , 3 , , kr., Udgift pr. person pr. rejse, 4.390, 11.658, 3.082, , 5.927, , pct., Transportmiddel, , , , , , Bil, 77, 24, 69, , 42, Tog, 9, 4, 14, , 16, Skib, 6, 3, 3, , 2, Fly, 2, 65, 8, , 29, Bus, 5, 4, 5, , 9, Andre transportmidler, 2, 0, 1, , 0, Indkvarteringsform, , , , , , Hoteller og Feriecentre i alt, 7, 46, 27, , 73, Camping, 9, 4, 4, , 2, Vandrerhjem, 1, 3, 2, , 5, Lejet feriehus, 29, 25, 12, , 5, Eget feriehus, 22, 6, 11, , 2, Familie og venner, 27, 13, 40, , 9, Skib og lystbåd, 1, 1, 1, , 1, Andre overnatningsformer, 3, 1, 2, , 7, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også. Grundet afrundinger summerer nogle af kolonnerne ikke til 100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , ff4, Ferie- og forretningsrejser 2024, 27. juni 2025 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Ferie- og forretningsrejser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51424

Nyt

NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

Afgrøder i dansk landbrug 2025

14. juli 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Afgrøder i dansk landbrug 2025, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51497

Nyt

NYT: Prisudviklingen i 2025 blev anført af ejerlejligheder

Ejendomssalg (kvt.) 4. kvt. 2025

30. marts 2026, I 2025 var ejerlejligheder den boligtype, der oplevede den største prisstigning på landsplan. Sammenlignet med 2024 steg priserne på ejerlejligheder i gennemsnit med 10,7 pct. Enfamiliehuse blev 6,0 pct. dyrere, mens sommerhuspriserne steg med 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, Huspriserne gik op i 2025 - kraftigst stigning på Sjælland, Alle fem regioner i Danmark oplevede i 2025 stigende priser på enfamiliehuse i forhold til året før. Region Hovedstaden skilte sig ud med den største fremgang på 10,0 pct., mens stigningen var mere begrænset i Region Nordjylland med 1,3 pct. Generelt var udviklingen mest markant på Sjælland, mens Vestdanmark havde en mere moderat prisvækst., Region Hovedstaden fører an i prisudviklingen på ejerlejligheder, Fire ud af fem regioner oplevede i 2025 stigende priser på ejerlejligheder sammenlignet med året før. Region Hovedstaden havde den største fremgang med en stigning på 14,0 pct., mens Region Nordjylland, som den eneste region, registrerede et fald på 1,3 pct. Prisstigningen i Region Hovedstaden er mere end dobbelt så høj som i Region Midtjylland, der oplevede den næststørste prisstigning på ejerlejligheder. Selvom priserne på ejerlejligheder i Region Hovedstaden er steget markant fra 2024 til 2025, udgør stigningen ikke en historisk rekord. Til sammenligning steg priserne med 28,1 pct. i 2005 op til finanskrisen, mens de under COVID-19 steg med 12,7 pct. fra 2020 til 2021, næsten på niveau med stigningen fra 2024 til 2025., Sommerhusmarkedet i fremgang fra 2024 til 2025, Fra 2024 til 2025 gik priserne på sommerhuse op i hele landet. Region Syddanmark oplevede den største stigning på 6,4 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, Stigningen i sommerhussalget slog rekord i 2025 på landsplan, I 2025 blev der solgt 20.686 sommerhuse, hvilket svarer til en stigning på 26,0 pct. i forhold til året før. Det er den største årlige stigning siden statistikkens begyndelse i 1992., Salget af ejerlejligheder steg også markant i samme periode med 20,1 pct. på landsplan - fra 8.842 i 2024 til 10.619 i 2025. Stigningen er dog væsentligt lavere end under COVID-19, hvor salget steg med 53,4 pct. fra 2019 til 2020., Salget af enfamiliehuse steg ligesom de andre boligtyper - med 10,8 pct. fra 2024 til 2025 på landsplan, fra 51.609 til 57.184 handler. Denne udvikling ligger omtrent på niveau med stigningen fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen88, 2025: Ejerlejligheder trækker fra på boligmarkedet, I fjerde kvartal 2025 er priserne på andelsboliger steget med 9,5 pct. på landsplan siden 2022, mens ejerlejligheder og enfamiliehuse er steget med hhv. 17,2 og 10,0 pct. i samme periode. I 2025 har ejerlejligheder oplevet betydeligt større prisstigninger end både enfamiliehuse og andelsboliger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Ejendomssalg (kvt.) 4. kvt. 2025, 30. marts 2026 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51600

Nyt

NYT: Indikator tyder på stigende ledighed

Ledighedsindikator december 2025

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, 12. januar 2026, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 700 i ledigheden fra november til december. Både antallet af ledige dagpengemodtagere og antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i december var 89.600 ledige, svarende til at ledighedsprocenten har rundet de 3,0 pct. af arbejdsstyrken efter at have ligget konstant på 2,9 pct. de foregående 21 måneder. De ledige i december fordeler sig på 75.400 dagpengeledige og 14.200 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. 18 dage senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, + 700 personer (fuldtid), Fra november 2025 til december 2025, Se tabel, Ledighedsindikator december 2025, 12. januar 2026 - Nr. 7, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51743

Nyt

NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil 2024

27. august 2025, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2024, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51811

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation