Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3971 - 3980 af 4567

      NYT: Arbejdsomkostninger på 315 kr. pr. time

      Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013

      17. december 2014, Virksomhedernes omkostninger var i gennemsnit 315 kr. for hver time, privatansatte arbejdede i 2013. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 462 kr. pr. arbejdet time. Det er 70 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 272 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger og er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. time, medarbejderen er på arbejde., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 315 kr. pr. arbejdet time i 2013 udgjorde fortjenesten 303 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 617, , Lønstruktur 2013, for den private sektor., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 6,98 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud og personalekonferencer o.l., Undervisning og sundhed mv. havde med 3,68 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens finansiering og forsikring havde de højeste med 11,04 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadesforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring., Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. , Eksklusive elever og unge under 18 år. 2013,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,06, 4,22, 1,63, 0,44, 1,68, 6,98, 12,57, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,46, 3,74, 2,22, 0,61, 1,06, 6,71, 9,33, Bygge og anlæg, 2,49, 3,10, 3,61, 0,61, 0,62, 4,39, 8,62, Handel og transport mv., 2,72, 4,66, 1,48, 0,41, 1,08, 6,08, 7,11, Information og kommunikation, 2,38, 3,28, 0,96, 0,49, 2,39, 9,95, 12,89, Finansiering og forsikring, 43,54, 4,29, 0,40, 0,15, 4,88, 11,04, 55,72, Ejendomshandel og udlejning, 11,44, 4,94, 1,19, 0,41, 1,56, 5,90, 15,56, Erhvervsservice, 2,53, 4,03, 0,87, 0,32, 2,38, 8,56, 10,64, Undervisning og sundhed mv., 4,23, 6,28, 1,55, 0,24, 2,02, 3,68, 5,43, Kultur, fritid og anden service , 10,63, 5,25, 1,49, 0,34, 2,17, 6,98, 16,37, Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013, 17. december 2014 - Nr. 650, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger for den private sektor, Kontakt, Maria Boye, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18794

      Nyt

      NYT: Unge fra Hørsholm har højest fuldførelsesprocent

      25- og 35-åriges uddannelse 2013

      19. september 2014, Hørsholm Kommune havde i 2013 den højeste andel af unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, 90,7 pct. Dragør fulgte tæt efter med 90,3 pct., mens Fanø lå på tredjepladsen med 89,5 pct. Landsgennemsnittet var 77,8 pct. Den laveste fuldførelsesprocent fandtes i Ishøj Kommune med kun 67,7 pct. Ligeledes var der lav fuldførelsesprocent i Glostrup med 70,8 pct., Slagelse med 70,9 pct. og Stevns med 71,5 pct. Beregningen er baseret på personer, der i 2013 var 25 år gamle, og fordelt efter den kommune, de boede i som 15-årige., Færre fuldfører en ungdomsuddannelse end for ti år siden, Over en tiårig periode har der været en svag tilbagegang i fuldførelsesprocenten på ungdomsuddannelser for de 25-årige. Således var tallet i 2004 på 78,5 pct., mens det i 2013 var faldet til 77,8 pct. I 2012 var tallet dog 77,0 pct. - altså lavere end i 2013., Af de 25-årige kvinder havde 80,9 pct. fuldført en ungdomsuddannelse i 2013. Blandt mændene var den tilsvarende andel 74,8 pct. I 2004 var tallet det samme for kvinderne, mens mændenes andel lå på 76,1 pct. - altså noget lavere end i 2013. , Flere 35-årige med en videregående uddannelse - især kvinder, Af de personer, som i 2013 var 35 år, havde 44,3 pct. fuldført en videregående uddannelse. Det er en betydelig stigning i forhold til den tilsvarende andel på kun 33,0 pct. i 2004., 52,3 pct. af kvinderne, som i 2013 var 35 år, havde fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde blot 36,5 pct. af de jævnaldrende mænd fuldført en videregående uddannelse., En stor andel af de personer, som ikke har en videregående uddannelse som 35-årige, har i stedet en erhvervsuddannelse. Af de 35-årige mænd havde 40,5 pct. fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, mens andelen for kvinder var 31,9 pct., Andel af 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 78,5, 78,2, 77,6, 77,1, 77,4, 77,2, 77,1, 77,1, 77,0, 77,8, Mænd, 76,1, 76,0, 74,7, 74,5, 74,4, 73,9, 74,1, 73,9, 73,7, 74,8, Kvinder, 80,9, 80,4, 80,6, 79,8, 80,5, 80,5, 80,2, 80,4, 80,4, 80,9, Anm.: Personer, som har fuldført en , ungdomsuddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 20 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den, seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Andel af 35-årige, som har fuldført en videregående uddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 33,0, 34,7, 36,6, 38,0, 39,2, 40,8, 41,3, 42,3, 43,4, 44,3, Mænd, 29,0, 30,3, 31,8, 32,3, 33,3, 34,6, 34,8, 35,2, 35,6, 36,5, Kvinder, 37,1, 39,2, 41,7, 43,7, 45,2, 47,2, 47,8, 49,8, 51,3, 52,3, Anm.: Personer, som har fuldført en , videregående uddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 40 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. , Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., 25- og 35-åriges uddannelse 2013, 19. september 2014 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: 25- og 35-åriges uddannelse, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Oplysningerne vedrørende uddannelsesstatus er for hvert af årene opgjort 1. oktober., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18615

      Nyt

      NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

      Kulturvaner (år) 2025

      4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52821

      Nyt

      NYT: Hver ottende har svært ved at få penge til at slå til

      Levevilkårsundersøgelsen 2025

      12. december 2025, I 2025 havde 12 pct. af befolkningen svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det viser resultaterne fra Levevilkårsundersøgelsen 2025. At få pengene til at slå til er et af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomiske afsavn. 20 pct. havde ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr., mens 14 pct. ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet. 8 pct. havde ikke råd til bil, mens 6 pct. havde svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Tre ud af ti enlige med børn har ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet, I 2025 havde 29 pct. af husstandstypen , enlig med mindst et hjemmeboende barn, ikke råd til, at husstanden kunne tage på en uges årlig ferie væk fra hjemmet. Til sammenligning havde 10 pct. af , par uden børn, ikke råd, mens 9 pct. af , par med mindst et hjemmeboende barn, ikke havde råd. Blandt , enkeltpersonershusstande, var det 21 pct., der ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Økonomi og livstilfredshed følges ad, Personer fra husstande, der havde meget svært ved at få pengene til at slå til, havde i gennemsnit en livstilfredshed på 5,2 på en skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. Lidt højere gennemsnitlig livstilfredshed havde personer fra husstande med svært (6,2) eller lidt svært (7,2) ved at få pengene til at slå til. I den modsatte ende lå personer fra husstande, der havde meget let ved at få pengene til at slå til, med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4. Personer fra husstande, der havde let ved at få pengene til at slå til, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2, mens personer fra husstande med nogenlunde let ved at få pengene til at slå til havde 7,8 i gennemsnitlig livstilfredshed., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Levevilkårsundersøgelsen 2025, 12. december 2025 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52859

      Nyt

      NYT: Elbiler påvirker statens indtægt fra transportafgifter

      Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024

      24. juni 2025, Statens indtægter fra transportafgifter faldt med 16 pct. fra 24 mia. kr. i 2023 til 20 mia. kr. i 2024. Det er især indtægter fra registreringsafgifter af motorkøretøjer, som driver udviklingen. Faldet i indtægter fra registreringsafgifter skyldes, at en stigende andel af nye biler er elbiler med lavere registreringsafgift end benzin- og dieselbiler. Statens indtægter fra de samlede grønne afgifter var 61 mia. kr. i 2024. Udover transportafgifter udgøres de grønne afgifter bl.a. af afgifter på energi samt forurenings- og ressourceafgifter. Den stigende andel elbiler kan også ses i energiforbruget i , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Husholdningerne betalte 58 pct. af de grønne afgifter, Husholdningerne bidrog med 35 mia. kr. mest til statens indtægter fra grønne afgifter i 2024, svarende til 58 pct. De resterende 42 pct. (26 mia. kr.) blev betalt af erhvervene, hvor branchen , Handel og transport mv, . stod for den største andel med 8 mia. kr. Husholdningerne betalte 4 mia. kr. mere end i 2023, hvoraf størstedelen gik til energiafgifter. Erhvervenes betaling af grønne afgifter er på niveau med 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Stigende støtte til vedvarende energi i 2024, Støtten til vedvarende energi steg med 16 pct. fra 4,3 mia. kr. i 2023 til 4,9 mia. kr. i 2024. Støtten til vedvarende energi påvirkes af årets vejrforhold og elpriserne. For at sikre en stabil forsyning stiger støtten til vindenergi ved lave elpriser og i mindre blæsende år, hvor der produceres mindre vindenergi. Støtten til international miljø- og klimabistand faldt med 32 pct. fra 1,7 mia. kr. til 1,1 mia. kr. Udviklingen i den samlede miljøstøtte var uændret fra 2023 til 2024., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, 24. juni 2025 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52884

      Nyt

      NYT: Flere ser scenekunst for børn og unge

      Scenekunst 2024/2025

      20. januar 2026, I sæsonen 2024/2025 blev danskproduceret scenekunst set af 2,5 mio. tilskuere på de statsstøttede og statsgodkendte teatre samt til forestillinger fra andre statsstøttede og statsgodkendte scenekunstproducenter. Der var lidt over 1,8 mio. tilskuere til opførelser på teatrenes stationære scener og næsten 700.000 på turné. I perioden fra sæson 2018/2019 til 2024/2025 er der en stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge under 25 år samt familieforestillinger. I 2024/2025-sæsonen udgjorde tilskuere til disse forestillinger 940.000, hvilket er en stigning på omkring 20 pct. sammenlignet med sæson 2018/2019, hvor tilskuerantallet var 790.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Andelen af børne- og ungeforestillinger er steget, 410 af de 880 produktioner, som de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2024/2025, havde børn og unge under 25 år som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2018/2019-sæsonen var 42 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 46 pct. i 2024/2025. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2024/2025 udgjorde produktioner med børn og unge som målgruppe 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 52 pct. i 2018/2019., Flest tilskuere til skuespil og musikdramatik, Skuespil var den genre, der tiltrak flest tilskuere i 2024/2025 med 47 pct. af det samlede publikum på de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter. Herefter fulgte Musical og operette med 15 pct. samt Musikteater og teaterkoncerter med 12 pct. Ballet og dans udgjorde tilsammen 12 pct. af tilskuerne, mens Opera udgjorde 6 pct. Samlet set udgjorde de musikdramatiske genrer - musical og operette, musikteater og teaterkoncerter samt opera - ca. en tredjedel af det samlede publikum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Største andel af produktioner på turné i Danmark opført i Østjylland, I sæsonen 2024/2025 opførte de statsstøttede teatre 430 ud af 880 teaterproduktioner på turné i Danmark. Østjylland var den landsdel, hvor flest turnéproduktioner blev opført, idet halvdelen af alle turnéproduktioner havde opførelser her. Næstflest turnéproduktioner blev opført i Byen København, hvor 41 pct. af produktionerne blev opført. Herefter fulgte Sydjylland samt Vest- og Sydsjælland, hvor hhv. 39 pct. og 35 pct. af turnéproduktionerne nåede ud. Den mindste andel af turnéproduktionerne fandt sted på Bornholm, som havde 7 pct. af de turnerende produktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene09a, Scenekunst 2024/2025, 20. januar 2026 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52896

      Nyt

      NYT: 3.000 kvinder boede på kvindekrisecenter i 2023

      Kvindekrisecentre 2023

      26. juni 2024, 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter i løbet af 2023. Det er stort set det samme antal som i 2022. I 45 pct. af opholdene havde kvinden ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på kvindekrisecentrene i 2023. 2 pct. af kvinderne og 2 pct. af børnene opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et kvindekrisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 39 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 35 pct. af kvinderne, der havde ophold på et kvindekrisecenter i 2023, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. omfattede kvinder på 50 år eller ældre. Herudover var 13 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. var mellem 25 og 29 år, og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af kvinderne havde dansk oprindelse, I 2023 havde 53 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket var en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2022. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 42 pct., mens de resterende 5 pct. har uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2023 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på kvindekrisecenter. Her var 8 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal kvindekrisecentre, Kvindekrisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., I Danmarks Statistiks register over ophold på kvindekrisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2023 har næsten alle kvidekrisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger stort set er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2023. I 2023 indgik 87 afdelinger og 86 indberettere i Danmarks Statistiks register., Kvindekrisecentre 2023, 26. juni 2024 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvindekrisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52997

      Nyt

      NYT: 87 pct. af alle børn har mindst én bedsteforælder

      Husstande, familier og børn 1. januar 2026

      13. februar 2026, Blandt de 0-17-årige har 87 pct. mindst én bedsteforælder, som også er bosat i Danmark pr. 1. januar 2026. Bedsteforældre forstås som de forældre, der er registret til børnenes forældre i CPR. 37 pct. af børnene har alle fire bedsteforældre, 25 pct. har tre, mens 18 pct. har to bedsteforældre. 7 pct. af de 0-17-årige har en enkelt bedsteforælder i befolkningen. Antal bedsteforældre varierer med børnenes alder. Således har op mod halvdelen af de alleryngste børn fire bedsteforældre, mens det samme kun gør sig gældende for 24 pct. af de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/paaroe02, Gennemsnitsalderen for at blive førstegangsbedsteforældre er 55 år, Den gennemsnitlige alder for, hvornår de personer, der er blevet bedsteforældre, blev det for første gang, er 54,6 år. Førstegangsbedstefædrene var ældst, 56,0 år, mens bedstemødrene i gennemsnit var 53,5 år, da de fik første barnebarn. De, som blev bedsteforældre for første gang gennem en datter (morfar og mormor), er generelt halvandet år yngre, end de, hvor det var en søn, som gjorde dem til bedsteforældre (farfar og farmor). De mænd, der blev morfar, da de fik første barnebarn, var således 55,4 år i gennemsnit, mens de, der blev farfar, til sammenligning var 56,9 år. Tilsvarende var de kvinder, der blev mormor, i gennemsnit 52,8 år, mens de, der blev farmor, var 54,4 år, da de fik første barnebarn. , Gennemsnitsalder for førstegangsbedsteforældre,  , Farfar, Morfar, Farmor, Mormor,  , alder (år), 2026, 56,9, 55,4, 54,4, 52,8, Anm.: Beregningerne er baseret på personer i befolkningen pr. 1. januar 2026., De længste ægteskaber i Danmark har varet over 70 år, Pr. 1. januar 2026 var der 122.625 ægteskaber, som har varet 50 år eller længere. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til for ti år siden, hvor 99.807 ægteskaber havde varet i mere end 50 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antal personer i de ældste aldersgrupper (75 år og ældre) i samme periode er steget 46 pct. I langt de fleste ægteskaber bor begge parter også på samme adresse, nemlig 97 pct. af alle ægteskaber uanset dets længde. Andelen, hvor parterne ikke deler bopæl, er højest blandt de længstvarende ægteskaber, fx boede 8 pct. af parterne i ægteskaber af 65 års varighed på hver sin adresse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/parfh2a, Husstande, familier og børn 1. januar 2026, 13. februar 2026 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53147

      Nyt

      NYT: Lille stigning i modtagere af boligstøtte

      Boligstøtte december 2025

      13. marts 2026, I december 2025 var der 592.400 husstande, der modtog boligstøtte i form af enten boligsikring eller boligydelse. Det var 2.700 flere i forhold til året før, svarende til en stigning på 0,5 pct. Folkepensionister eller førtidspensionister - med førtidspension tildelt før 2003 - kan søge om boligydelse. Boligsikring kan søges af andre husstande med relativ lav indkomst. Antallet af modtagere af boligsikring steg med 1.500 til 317.200, og antallet af modtagere af boligydelse steg med 1.200 til 275.300 fra december 2024 til december 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, Flere førtidspensionister modtager boligsikring, I december 2025 var der 83.700 ud af 317.200 boligsikringsmodtagere, som var førtidspensionister, svarende til 23 pct. I december 2021 var der 61.800 ud af 318.300 boligsikringsmodtagere, der var førtidspensionister, svarende til 18 pct. Stigningen på 5 procentpoint skal ses i lyset af, at der i perioden generelt har været en stigning i antallet af førtidspensionister (se , NYT om offentlige pensioner fra 2025, ), en hævet pensionsalder, der ligeledes har bidraget til flere førtidspensionister, samt en større andel af førtidspensionisterne, der har fået tildelt førtidspension i 2003 eller senere., Færre børnefamilier modtager boligsikring, I december 2025 var der 233.500 boligsikringsmodtagere, der ikke var pensionister, og af dem var de 67.500 eller 29 pct. husstande med børn. I 2007 var de tilsvarende tal 80.000 af 189.500 husstande med børn, svarende til 42 pct. Boligsikringsmodtagere, der ikke er pensionister og ikke har børn i husstanden, kan højest modtage 15 pct. af deres husleje i boligsikring., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring udgør 22,5 pct. af ikke-pensionisters husleje i 2025, I december 2025 var der 233.500 ikke-pensionister, der modtog boligsikring. De modtog i gennemsnit 1.400 kr. i boligsikring for en gennemsnitlig husleje på 6.300 kr. om måneden. Det vil sige, at boligsikringen udgjorde 22,5 pct. af deres husleje. Den gennemsnitlige husstandsindkomst - som boligstøtten udregnes på baggrund af - var for modtagerne af boligsikringen 19.000 kr. om måneden. Det betyder, at huslejen for denne gruppe svarer til ca. en tredjedel af den registrerede husstandsindkomst., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring dækker mindre andel af huslejen for modtagere, Fra 2007 til 2025 er den gennemsnitlige boligstøtte for boligsikringsmodtagere - der ikke er førtidspensionister - steget, men ikke relativt til den gennemsnitlige husleje for samme gruppe. I 2007 dækkede boligsikringen i gennemsnit 28 pct. af huslejen, mens den i 2025 dækkede 22,5 pct. af huslejen. Denne udvikling er sket på trods af, at huslejerne er steget relativt til hustandsindkomsten. I samme periode er huslejens andel af indkomsten steget fra 28 pct. til 33 pct. for modtagere af boligsikring, ekskl. førtidspensionister. Denne udvikling skal ses i lyset af, at der er færre boligsikringsmodtagere med børn samt implementeringen af kontanthjælpsloftet i 2016. Kontanthjælpsloftet, der i 2025 blev erstattet af boligstøtteloftet har betydet, at personer, der samlet stod til at modtage for meget i kontanthjælp og boligstøtte mv., fik reduceret eller helt mistede boligstøtten., Boligstøtte december 2025, 13. marts 2026 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53281

      Nyt

      NYT: Højeste billetsalg til danske film siden 2018

      Biografer og film 2025

      8. april 2026, I 2025 blev der solgt 3,7 mio. biografbilletter til danske film i de danske biografer, hvilket er det højeste antal siden 2018. Der blev i alt solgt 9,9 mio. billetter. Billetsalget til danske film udgjorde dermed 37 pct. af det samlede billetsalg, mens det i 2024 udgjorde 24 pct. Amerikanske film udgjorde dog, med 47 pct., den største andel af billetsalget i 2025. Det samme var tilfældet i de forrige syv år, med undtagelse af årene under COVID-19 i 2020 og 2021, hvor de danske film udgjorde den største andel af billetsalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Flere premierefilm i 2025, I 2025 havde 220 film premiere i de danske biografer. Det er 28 flere end i 2024 og tre færre end i 2023. Der blev solgt 9,1 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2025, hvilket er 677.000 flere end året før, men færre end i 2018 og 2019, hvor der blev solgt hhv. 11,6 og 11,3 mio. billetter. I gennemsnit blev der solgt 41.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2025. Det er ca. på niveau med antallet af solgte billetter pr. premierefilm for perioden 2022-2024 (gennemsnitligt 42.000). I årene 2018-2019 blev der i gennemsnit solgt 51.000 billetter per premierefilm. Under COVID-19 i 2020 og 2021 blev der solgt 41.000 billetter per premierefilm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Filmen , Ternet Ninja 3, solgte flest billetter i 2025, Filmen , Ternet Ninja 3, var årets bedst sælgende film med 752.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var seks danske. Den næstmest sælgende film var , Den sidste viking, , som solgte 704.000 billetter. På tredjepladsen var , En Minecraft Film, med 370.000 solgte billetter. Der var tre film målrettet børn, unge og/eller familier på top-10 listen over årets mest populære film i 2025. De ti mest populære biograffilm stod for 38 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2025, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 854, Ternet Ninja 3, DAN, 34, 752, Den sidste Viking, DAN, 41, 704, En Minecraft Film, USA, 14, 370, Under stjernerne på himlen, DAN, 12, 355, Rejseholdet: Det første mord, DAN, 36, 323, Zootropolis 2, USA, 48, 277, Bridget Jones - vild med ham, STO, 7, 263, Avatar 3: Fire and Ash, USA, 51, 260, Det nye år, DAN, 45, 257, Pigen med nålen, DAN, 4, 227, Kilde: Særkørsel, Biografer og film 2025, 8. april 2026 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. april 2027, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53887

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation