Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 101 - 120 af 326, 22.11.2017, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 7,6 i november sammenlignet med 7,1 i oktober. Niveauet er således uændret, både når man ser på den seneste måned og de seneste seks måneder, ..., Periode: November 2017,  , 23.10.2017, Forbrugertilliden er fortsat uændret, Forbrugertilliden ligger på 7,1 i oktober sammenlignet med 7,3 i september. Niveauet er således uændret, både når man ser på seneste måned og de seneste seks måneder, hvo ..., Periode: Oktober 2017,  , 21.9.2017, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 7,3 i september sammenlignet med 7,6 i august. Niveauet er således uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den frem ..., Periode: September 2017,  , 23.8.2017, Forbrugertilliden falder en smule fra juli til august, Forbrugertilliden faldt til 7,6 i august sammenlignet med 10,5 i juli. Indikatoren ligger dermed på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit, som er 7,4., Periode: August 2017,  , 20.7.2017, Forbrugertilliden stiger fortsat, Forbrugertilliden steg fra 7,1 i juni til 10,5 i juli. Indikatoren er derfor noget højere end de seneste seks måneders gennemsnit, som er 7,0., Periode: Juli 2017,  , 22.6.2017, Forbrugertilliden stiger svagt, Forbrugertilliden steg til 7,1 i juni, sammenlignet med 5,8 i maj. Indikatoren er lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit, som er 6,0. Indikatoren belyser bef ..., Periode: Juni 2017,  , 19.5.2017, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden faldt til 5,8 i maj sammenlignet med 7,4 i april. Indikatoren er en smule højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 4,7., Periode: Maj 2017,  , 20.4.2017, Forbrugertilliden stiger fortsat en smule, Forbrugertilliden steg til 7,4 i april, sammenlignet med 6,2 i marts. Indikatoren har været positiv siden januar 2017 med beskeden stigende tendens. Niveauet ligger derme ..., Periode: April 2017,  , 23.3.2017, Mindre stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden steg til 6,2 i marts, sammenlignet med 4,8 i februar. Niveauet ligger dermed lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 2,9., Periode: Marts 2017,  , 20.2.2017, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden er 4,8 i februar, mens den i januar var 4,5. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på ..., Periode: Februar 2017,  , 23.1.2017, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden stiger til 4,5 i januar sammenlignet med minus 0,3 i december. Stigningen kommer efter fire måneder med faldende tillid. Niveauet ligger dermed lidt høj ..., Periode: Januar 2017,  , 21.12.2016, Forbrugertilliden er svagt faldende, Forbrugertilliden er minus 0,3 i december sammenlignet med 0,9 i november. Forbrugertilliden har været faldende siden august 2016., Periode: December 2016,  , 22.11.2016, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 0,9 i november sammenlignet med 1,2 i oktober. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt lavere end de seneste seks måneders ge ..., Periode: November 2016,  , 21.10.2016, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 1,2 i oktober mod 1,8 i september. Niveauet er således uændret. Indikatoren ligger dog lidt lavere end de seneste seks måneders gennemsnit på ..., Periode: Oktober 2016,  , 22.9.2016, Danskernes forbrugertillid faldt lidt, Forbrugertilliden ligger på 1,8 i september mod 4,8 i august. På trods af faldet fra august til september er niveauet stadig uændret. Indikatoren ligger dog lavere end de ..., Periode: September 2016,  , 23.8.2016, Mindre stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i august 4,8 mod 3,1 i juli. På trods af stigningen fra juli til august er niveauet stadig uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders g ..., Periode: August 2016,  , 20.7.2016, Forbrugertilliden falder en smule, Forbrugertilliden er i juli 3,1 mod 4,4 i juni. På trods af faldet fra juni til juli er niveauet stadig uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsni ..., Periode: Juli 2016,  , 22.6.2016, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden er i juni 4,4 mod 3,2 i maj. Niveauet er således stadig uændret. Udviklingen i forbrugernes forventninger og detailhandlens omsætning følges typisk ad, ..., Periode: Juni 2016,  , 23.5.2016, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i maj 3,2 mod 5,5 i april. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,5., Periode: Maj 2016,  , 21.4.2016, Lille stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden er i april 5,5 mod 3,6 i marts. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,9., Periode: April 2016,  , Forrige, 1, ..., 5, 6, 7, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=6

Statistikdokumentation: Registreret ledighed

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Registreret ledighed 2025 , Tidligere versioner, Registreret ledighed 2024, Registreret ledighed 2023, Registreret ledighed 2022, Registreret ledighed 2021, Registreret ledighed 2020, Registreret ledighed 2019, Registreret ledighed 2018, Registreret ledighed 2017, Registreret ledighed 2016, Registreret ledighed 2015, Registreret ledighed 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Ledighedsindikatoren - Metodenotat_5 (pdf), Formålet med den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) er at belyse den samlede ledighed = arbejdsløshed i Danmark. Den er opgjort som ledigheden blandt a-kassernes dagpengemodtagere samt blandt øvrige ydelsesmodtagere, som vurderes jobparate ved de offentlige jobcentre. Den registerbaserede ledighed opgøres månedligt og er hermed at betragte som en væsentlig konjunkturindikator. Nettoledigheden kan på det overordnede niveau føres tilbage til 1979, mens bruttoledigheden kan føres tilbage til januar 2007. , Indhold, Den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) belyser månedligt den ledighed, der er registreret i a-kasserne og de offentlige jobcentre og medtager personer, der modtager dagpenge samt jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller løntilskud. Statistikken opdeles efter køn, alder, bopælskommune, ydelsestype, a-kasse, herkomst, oprindelsesland og højest fuldførte uddannelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages fra STAR og valideres kilde for kilde, hvorefter data samles og overlapsbehandles, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timers bruttoledighed pr. uge. De overlapsbehandlede data anvendes til den månedlige produktion til Statistikbanken og andre offentliggørelser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, regioner, ministerier, jobcentre, organisationer, internationale organisationer, pressen, private virksomheder samt privatpersoner. Statistikken anvendes til offentlige og private konjunktur- og strukturanalyser, uddannelse og offentlig debat. Medieopmærksomheden ved de månedlige offentliggørelser har altid været stor., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I forhold til formålet om at måle den samlede arbejdsløshed/ledighed i Danmark bør det bemærkes at statistikken aldersmæssigt er begrænset til udelukkende at omfatte personer, der er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Herudover indeholder statistikken kun personer, der er registreret som modtagere af bestemte forsørgelsesydelser og som samtidig vurderes jobparate. Det er ikke muligt at give et enkelt tal for statistikkens usikkerhed, men med de forbehold, at man skal være i den erhvervsaktive alder og samtidig modtage en bestemt slags ydelse for at blive registreret som ledig, vurderes statistikken forholdsvis sikker. , Fra og med 2021 har den ændrede ferielovgivning medført en ekstra usikkerhed i forbindelse med vurderingen af den overordnede udvikling i den sæsonkorrigerede bruttoledighed. Det skyldes, at det ændrede feriemønster over året, som følge af at ferieåret fra og med 2021 for første gang følger kalenderåret, har medført et ændret sæsonmønster for bruttoledigheden. Dette ændrede sæsonmønster fra og med 2021 er forsøgt "fanget" gennem indførelsen af såkaldte "sæson-outliere" for hhv. april og december 2021, inden tallene sæsonkorrigeres., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den månedlige ledighedsstatistik udkommer omkring 28 dage efter referencemånedens afslutning, den kvartalsvise ledighedsstatistik udkommer omkring 80 dage efter referencekvartalets afslutning og endelig udkommer årsstatistikken omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt omkring et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Enkelte hovedserier for nettoledigheden er ført tilbage til 1910. Siden 1910 har der dog været tale om flere databrud. Fra og med 1979 er den årlige nettoledighed på det helt overordnede niveau offentliggjort i Statistikbanken uden større databrud. Fra og med januar 2007 suppleres den månedlige nettoledighedsstatistik med månedlige tal for bruttoledigheden. Da den registerbaserede ledighedsstatistik er baseret på en række administrative (nationale) registre er den svær at sammenligne internationalt. Derfor anbefales det i stedet at benytte AKU-ledigheden til internationale sammenligninger. Visse andre lande, eksempelvis de nordiske, har dog tilnærmelsesvist sammenlignelige registerbaserede ledighedsstatistikker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ledighedsstatistikken offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i , Statistikbanken, . Kvartalsvist og årligt offentliggøres den udelukkende i Statistikbanken. I perioden fra september-2022 til og med december-2025 offentliggjordes der også en hurtig månedlig ledighedsindikator i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Denne ledighedsindikator er nedlagt fra og med offentliggørelsen af ledigheden for januar-2026., Se mere på , emnesiden om arbejdsløshed, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registreret-ledighed

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Beskæftigelse for lønmodtagere (md.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Thomas Thorsen , 23 69 94 27 , TST@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2026 Måned 01 , Tidligere versioner, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 03, Statistikken belyser konjunkturudviklingen i beskæftigelsen af lønmodtagere i danske virksomheder. Beskæftigelse for lønmodtagere er opgjort siden begyndelsen af 2008., Indhold, Beskæftigelse for lønmodtagere er en månedlig og kvartalsvis opgørelse af antal personer med lønmodtagerjob. På kvartalsbasis belyses endvidere antal lønmodtagere omregnet til fuld tid (fuldtidsbeskæftigelse). Statistikken opdeles på sektor og brancher i både kvartals- og månedsopgørelsen. Endvidere belyses også arbejdsstedsgeografi, bopælsgeografi, alder, køn og herkomst på kvartalsbasis. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Beskæftigelse for lønmodtagere bygger på indkomstoplysninger indberettet til Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eIndkomstregister. Arbejdsgiverne indberetter mindst én gang om måneden. Data transmitteres dagligt til Danmarks Statistik fra Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eindkomst. Data fejlsøges, rettes og kvalitetssikres i forhold til opdelinger på branche, sektor og geografi. Antal personer med lønmodtagerjob er sæsonkorrigeret opdelt på både branche, sektor og arbejdsstedsgeografi. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af politikere, interesseorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og andre med interesse for udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på det danske arbejdsmarked. Der er løbende kontakt og dialog med statistikkens brugere, som har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af denne statistik. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På de kvartalsvise opgørelser er usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede vurderet at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede. 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Usikkerheden er større for mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling. Når de endelige tal offentliggøres, er over 99 procent af de indberetninger, der ligger til grund for statistikken, indkommet. For de månedlige opgørelser er der endnu ikke foretaget systematiske kvalitetsundersøgelser af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den foreløbige månedlige opgørelse udkommer ca. 52 dage efter månedens afslutning. Disse opgørelser revideres månedligt indtil data bliver endelige i de kvartalsvise opgørelser. , Den foreløbige kvartalsvise opgørelse af Beskæftigelse for lønmodtagere udkommer ca. 52 dage efter kvartalets afslutning. Den reviderede opgørelse udkommer senest 3 måneder efter referencekvartalet og den endelige opgørelse 3 måneder senere sammen med den reviderede opgørelse for det efterfølgende kvartal. Der er normalt ingen forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke foretaget metodemæssige ændringer siden statistikkens start, så data er sammenlignelige i hele perioden. Lignende opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen foretages ikke i andre lande, idet kilden (Skats indkomstregister) er unik for Danmark. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønmodtagere, . Se mere på statistikkens , emneside Lønmodtagere, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigelse-for-loenmodtagere--md--

Statistikdokumentation

NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022

23. marts 2023, I fjerde kvartal 2022 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time samlet set 5,9 pct. højere i den private sektor i EU sammenlignet med fjerde kvartal 2021. I de 19 lande, der deltager i Euro-samarbejdet steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre med 5,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. I USA var stigningen på 5,1 pct. Danmark havde i samme periode en stigning på 3,2 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Tyskland med klart højeste stigning blandt Danmarks samhandelspartnere, I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 7,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021, og udviklingen i Tyskland lå dermed på et betydeligt højere niveau end tilsvarende i de danske arbejdsomkostninger. De svenske arbejdsomkostninger havde med 3,1 pct. derimod en stigning i arbejdsomkostningerne, der lå en smule under udviklingen i Danmark i fjerde kvartal 2022. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2021, 2022,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,7, 3,0, 4,4, 5,9, Euroområdet, 2,3, 2,6, 3,8, 5,7, Danmark, 4,3, 2,9, 2,8, 3,2, Sverige, 2,5, 2,4, 3,8, 3,1, Tyskland, 2,2, 4,2, 3,2, 7,3, Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 18,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 havde Bulgarien ligesom i de to foregående kvartaler den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,4 pct. Luxembourg var det land med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. , Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Nyt om arbejdsomkostninger i EU og USA udkommer ikke længere, Indeværende Nyt om udviklingen i arbejdsomkostninger i EU og USA for fjerde kvartal 2022 er samtidig den sidste udgivelse i Nyt-serien. Der henvises til , Eurostats databank, for de europæiske tal samt til , U.S. Bureau of Labor Statistics, for tal om udviklingen i arbejdsomkostninger i USA., Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022, 23. marts 2023 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45500

Nyt

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

Befolkningens uddannelse 2022

30. marts 2023, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper.  , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelse 2022, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45550

Nyt

NYT: Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse

Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022

2. oktober 2023, Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse. Blandt gruppen med et eksamenssnit mellem 5 og 8,99 har 77 pct. fuldført en videregående uddannelse, mens gruppen med et snit over 9 i studentereksamen var oppe på 87 pct. Ses der på dem, som afbryder en videregående uddannelse, så er det 13 pct. af gruppen der havde et gennemsnit under 5 fra studentereksamen som har afbrudt, mens dette tal ligger på 4 pct. for dem med et snit over 9. Dermed afbryder gruppen af de 25 til 45-årige med de lave karakterer mere end tre gange så ofte, som gruppen med et gymnasiesnit over 9., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Flere tager en videregående uddannelse uanset karakterbaggrund, I 2012 havde 91 pct. af de 25 til 45-årige med et karaktergennemsnit over 9 ved studentereksamen enten fuldført eller var i gang med videregående uddannelse. I 2022 udgjorde den tilsvarende andel 94 pct. For gruppen med et karaktersnit under 5, lå tallet på 58 pct. i 2012, mens det i 2022 var 62 pct. Dermed er andelen, der tager en videregående uddannelse, steget for begge grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Børn af højindkomstfamilier videreuddanner sig mest, Jo højere indkomst forældrene til de 25 til 45-årige havde under deres opvækst, jo større er sandsynligheden for, at de gennemfører en videregående uddannelse. For gruppen med forældre med en indkomst under 300.000 kr. om året var det 30 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. Dette tal stiger gradvist med forældrenes løn. Således havde 35 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 300.000 til 500.000 kr. fuldført en uddannelse, mens det for gruppen med forældre mellem 500.000 til 700.000 kr. var 49 pct. Blandt gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 700.000 til 900.000 under opvæksten havde 62 pct. fuldført, mens det blandt gruppen, hvor forældrene tjente mere end 900.000 kr. om året, var 70 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status44, Flere tager en videregående uddannelse, Udviklingen over de sidste 10 år viser, at der uafhængigt af forældrenes indkomst er flere blandt de 25 til 45-årige, som har taget en videregående uddannelse. I 2012 var det 21 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst under 300.000 kr., som havde fuldført en videregående uddannelse, mens det var 30 pct. i 2022. Sammenlignet med gruppen, der voksede op i en højindkomstfamilie med en årsløn på over 900.000 kr., var det 62 pct., som havde fuldført en videregåede uddannelse i 2012, mens tallet var steget til 70 pct. i 2022., Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022, 2. oktober 2023 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45750

Nyt

NYT: Udvekslingsophold går mod niveau før COVID-19

Udvekslingsstuderende 2021/2022

18. april 2023, I takt med at COVID-19 restriktionerne er blevet lempet, er flere studerende taget på et udvekslingsophold. Denne stigning gælder både for danskeres udvekslingsophold i udlandet, og udlændinges udvekslingsophold i Danmark. Danske studerende var på 4.082 eller 107 pct. flere udvekslingsophold i 2021/2022 end i 2020/2021. Dette er den største målte stigning i antallet af udvekslingsophold i udlandet fra Danmark. Den næststørste stigning i danske studerendes udvekslingsophold var på 2.943 eller 26 pct. i 2014/2015 til 2015/2016. Udenlandske studerende tog på 3.564 eller 100 pct. flere udvekslingsophold i Danmark i 2021/2022 end i 2020/2021. Den næststørste stigning i udenlandske studerendes udvekslingsophold i Danmark er 2.150 eller 26 pct. i 2010/2011 til 2011/2012. Udviklingen skal ses i lyset af restriktionerne forbundet med COVID-19. Tallene udgivet for året 2022 dækker afsluttede udvekslingsophold perioden 1. september 2021 til 31. august 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Antallet af udvekslingsophold fortsat mindre end før COVID-19, Antallet af udvekslingshold er stadig mindre end før COVID-19 pandemien., Danske studerende var på 7.890 udvekslingsophold til udlandet i perioden 2021/2022, til sammenligning var danske studerende på 14.020 udvekslingsophold i perioden 2018/2019, dette er en forskel på 6.130., Udenlandske studerende var på 7.130 udvekslingsophold til Danmark i perioden 2021/2022, til sammenligning var udenlandske studerende på 8.419 udvekslingsophold i perioden 2018/2019, dette er en forskel på 1.289., Flere kvinder tager et udvekslingsophold end mænd, Forskellen mellem kvinder og mænd der tager et udvekslingsophold er blevet større. Der var 3.436 eller 59 pct. flere kvinder end mænd på et udvekslingsophold 2021/2022. Til sammenligning var der var 1.060 eller 34 pct. flere kvinder end mænd i 2020/2021 og 3.364 eller 40 pct. flere kvinder end mænd gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020., Forskellen mellem ophold i- og udenfor Danmark er mindre end tidligere, Forskellen mellem antallet af danske mænd, der tager på udvekslingsophold i udlandet og antallet af udenlandske mænd der tager et udvekslingsophold i Danmark, er lavere end før COVID-19. Forskellen var 197 i 2020/2021 og 242 i 2021/2022 mens den var 914 gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020. Den største forskel var 2971 i perioden 2016/2017., Forskellen mellem antallet af danske kvinder, der tager på udvekslingsophold i udlandet og antallet af udenlandske kvinder der tager et udvekslingsophold i Danmark, er lavere end før COVID-19. Forskellen var 45 i 2020/2021 og 518 i 2021/2022, mens den var 1580 gennemsnitligt i perioden 2010 til 2020. Den største forskel var 3705 i perioden 2016/2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udvekslingsophold i de Nordiske lande er tilbage på stabilt niveau, Danskere der tager på udvekslingsophold i de nordiske lande, er det eneste område hvor antallet af ophold i perioden 2021/2022, ligger over det gennemsnitlige antal ophold i perioden for årene 2010 til 2020. Antallet af udvekslingsophold fra danskere til andre nordiske lande var 1030, hvilket er 124 flere eller en stigning på 14 pct. i 2021/2022, sammenlignet med det gennemsnitlige antal ophold i perioden 2010 til 2020. , Australien, New Zealand og Stillehavsøerne havde den største procentvise nedgang i forhold til det gennemsnitlige antal udvekslingsophold. Antallet af udvekslingsophold, til Australien, New Zealand og Stillehavsøerne fra danskere, var 22 i perioden 2021/2022, hvilket er 860 færre ophold eller et fald på 98 pct. sammenlignet med det gennemsnitlige antal ophold i perioden 2010 til 2020. , Ind- og udgående udvekslingsophold fordelt på område,  , Gennemsnitlige ophold i Danmark 2010/2020, Ophold i Danmark 2021, Ophold i Danmark 2022,  , Gennemsnitlige ophold i udlandet 2010/2020, Ophold i udlandet 2021, Ophold i udlandet 2022, Område,  , Norden, 650, 238, 627,  , 906, 636, 1, 030, Øvrige Europa, 5, 233, 2, 915, 4, 792,  , 4, 623, 2, 485, 4, 390, Afrika, 50, 25, 57,  , 553, 56, 435, USA/Canada, 1, 160, 73, 712,  , 1, 736, 165, 1, 109, Latinamerika/Caribien, 157, 68, 171,  , 392, 28, 149, Asien, 1, 022, 228, 766,  , 1, 911, 319, 752, Australien/New Zealand/Stillehavsøer, 406, 10, 5,  , 882, 79, 22, Kilde: , www.statistikbanken.dk/udvstd02, Udvekslingsstuderende 2021/2022, 18. april 2023 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45975

Nyt

NYT: Fødselsoverskud i tredje kvartal 2023

Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023

10. november 2023, Ændret 16. november 2023 kl. 08:05, Der er desværrre byttet rundt på signaturforklaringen på to af kurverne i figur 2. Fejlen er rettet og ny figur er sat ind., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antal levendefødte var i tredje kvartal 2023 15.286 børn, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. I samme periode døde 13.625 personer, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. Samlet set resulterede denne fordeling i et fødselsoverskud på 1.661 personer i tredje kvartal 2023. Både antallet af fødte og døde veksler hen over året, med en tydelig tendens til et generelt højt antal fødte i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, 41 pct. af indvandringerne i tredje kvartal var fra EU/EØS-lande, I tredje kvartal 2023 var der 34.726 indvandringer. Indvandrede danske statsborgere stod for 20 pct. af indvandringerne i tredje kvartal 2023. Indvandrede med statsborgerskab i EU/EØS-lande stod for 41 pct. af indvandringerne, og indvandrede med statsborgerskab i lande uden for EU/EØS udgjorde de resterende 39 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, - , Figuren er ændret i forhold til oprindelige version., Fortsat befolkningstilvækst, Befolkningen steg i løbet af tredje kvartal 2023 med 15.319 personer. Det er et resultat af flere levendefødte end døde og flere indvandringer end udvandringer. Helt præcist var der et fødselsoverskud på 1.661 og en nettoindvandring på 13.802., Den positive nettoindvandring og det positive fødselsoverskud betød, at Danmarks befolkning den 1. oktober 2023 udgjorde 5.959.464 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023, 10. november 2023 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46553

Nyt

NYT: Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen

Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025

25. april 2025, Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos , maler- og glarmestre, , hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens , anlægsentreprenørerne, med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. , Byggeentreprenørerne, og , tømrermestrene, var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. , Byggeentreprenørerne, faldt med 1,3 pct., mens , tømrermestrene, faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Fra nybyggeri til vedligehold, Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med , nybyggeri og tilbygning, eller , reparation og vedligeholdelse, . I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med , nybyggeri og tilbygning, , hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med , reparation og vedligeholdelse,, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct. , Fra anlægsentreprenører til elektrikere, Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både , anlægsentreprenører, og , el-installation mv., Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for , anlægsentreprenører,, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for , el-installation mv., steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. , Byggeentreprenører, og , murere, faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct., Fra kvartalvis udgivelse til årlig, Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms1, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Bygge-, entrepre-, nører,  , Anlægs-, entrepre-, nører,  , El-, instal-, latører,  , Vvs-, instal-, latører,  , Tømrer-, mestre ,  , Maler- , og glar- , mestre,  , Murer-, mestre,  , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 28,9, 19,3, 33,9, 19,6, 41,2, 14,2, 11,2, 24,8, 193,2, 2. kvt. 2024, 28,8, 20,0, 35,2, 19,4, 42,3, 14,4, 11,6, 25,4, 197,0, 3. kvt. 2024, 28,8, 19,6, 35,0, 19,3, 43,0, 14,6, 11,7, 26,0, 197,9, 4. kvt. 2024, 28,6, 20,3, 35,0, 19,4, 43,3, 14,7, 11,9, 25,8, 199,0, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,2, 35,1, 19,7, 42,0, 14,7, 11,2, 25,2, 196,2,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2025, -3,0, 5,0, 3,5, 0,2, 1,9, 3,5, 0,3, 1,5, 1,6,  , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 29,3, 19,7, 33,9, 19,5, 41,8, 14,4, 11,6, 25,3, 195,4, 2. kvt. 2024, 29,0, 19,7, 35,3, 19,5, 42,5, 14,5, 11,5, 25,4, 197,5, 3. kvt. 2024, 28,7, 19,6, 35,0, 19,4, 42,5, 14,5, 11,5, 25,8, 197,0, 4. kvt. 2024, 28,4, 20,2, 34,9, 19,4, 43,0, 14,4, 11,6, 25,4, 197,5, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,6, 35,1, 19,6, 42,7, 15,0, 11,7, 25,6, 198,3,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2025, -1,3, 1,9, 0,3, 0,7, -0,5, 4,0, 0,1, 0,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025, 25. april 2025 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49437

Nyt

NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

Sociale udgifter 2024

2. oktober 2025, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49870

Nyt