Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3751 - 3760 af 4564

    Publikation: Indvandrere i Danmark 2025

    Download og læs publikationen, 15. december 2025, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 19. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på over 30 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.259 børn pr. 1000 kvinder en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere. Kapitlet er opdateret med de nyeste tal for beskæftigelsen., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, Hvor godt klarer indvandrere og efterkommere sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse? - se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2013-2023, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder i hvilke oprindelseslande indvandrere har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt hvilke oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 30 pct. på offentlig forsørgelse i 2024. De tilsvarende andele er 26 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live mens andre igen går til koncert eller festival. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2470-2, Udgivet, : 15. december 2025 kl. 08:00, Antal sider, : 139, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

    https://www.dst.dk/pubomtale/54707

    Publikation

    Analyser: Mobilitet og ændring i løn

    Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 pct., Det går igen fremad for dansk økonomi, og mange af de personer, som mistede deres job, har fundet beskæftigelse igen. I analysen undersøges bl.a., hvor mange der er kommet i arbejde igen, om de er vendt tilbage til samme branche, arbejder på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, om de er flyttet for at få arbejde, og om de får samme løn som i deres tidligere arbejde., Analysens hovedkonklusioner , Den økonomiske krise var på sit højeste i 2. halvår 2008 og i 2009. I løbet af denne periode var der 159.000 personer, som mistede deres arbejde og efterfølgende modtog dagpenge eller kontanthjælp., Det var i højere grad mænd, beskæftiget i , industrien, og, bygge og anlæg, samt personer bosiddende i Nordjylland, der mistede arbejdet. Omvendt var det i mindre grad kvinder, ansatte i o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, samt personer bosiddende i Storkøbenhavn og Nordsjælland, som mistede deres job., Ud af de 159.000 personer, der mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde 148.000 personer fundet et arbejde igen inden udgangen af 2013. For en stor del var det første job dog kun af kort varighed. Ca. 44 pct. af personerne havde beskæftigelse i op til tre måneder, mens 56 pct. svarende til 83.000 personer havde beskæftigelse i mere end tre måneder., Der var således relativt mange, som var i beskæftigelse i en kortere periode. Blandt andet af den grund var der også en større gruppe, der eksempelvis fire år efter de mistede deres arbejde var uden job. Ud af de 159.000 personer med mistet arbejde var kun 6 ud af 10 i beskæftigelse efter fire år. De resterende personer var f.eks. arbejdsløse, startet på en uddannelse eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kigger man på de 83.000 personer, som havde fundet et nyt arbejde, der varede mere end tre måneder, havde 38 pct. fundet beskæftigelse i samme branche, som de tidligere arbejdede i. Ca. 62 pct. havde derimod fundet arbejde i en ny branche., Det var i højere grad inden for , landbruget, samt , bygge og anlæg, , hvor personerne vendte tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. , Finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, samt , industrien, var derimod nogle af de brancher, hvor personerne i højere grad skiftede væk fra disse brancher, og fandt arbejde i en ny branche., Lidt over tre ud af fire personer havde fundet arbejde på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, mens en anelse under hver fjerde person arbejdede på et andet færdighedsniveau. Særligt personer, der havde fundet arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, arbejdede på samme færdighedsniveau som i deres gamle job., Personer, som tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, var nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt (og typisk lavere) færdighedsniveau sammenlignet med deres tidligere job., Lidt over halvdelen af personerne med nyt job boede og arbejdede i samme kommune, mens lidt under halvdelen pendlede til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Sådan var situationen også i det tidligere job, og der er ikke umiddelbart tegn på, at personerne – som mistede deres job, men efterfølgende fandt arbejde igen – i højere grad end tidligere har pendlet til en anden kommune., Hent som pdf, Mobilitet og ændring i løn, Kolofon, Mobilitet og ændring i løn, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 3. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/27145-mobilitet-og-aendring-i-loen

    Analyse

    Producent- og importprisindeks for varer

    Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser? Hvad er prisudviklingen for udvalgte varegrupper såsom; jern og stål, træ eller plast? Producentprisindeks (hjemmemarked+eksport), Importprisindeks samt Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning (hjemmemarked+import) belyser prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer og til kontraktreguleringer i erhvervslivet., Producentpris , Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet., Hjemmemarkedspris , Prisen på danskproducerede varer solgt til hjemmemarkedet, opgjort ved producenten som producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, eksklusive alle skatter og afgifter, men inklusive rabatter og subsidier på produktniveau., Eksportpris , Prisen på danskproducerede varer solgt til eksport, opgjort ved producenten som producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, f.o.b. (Free on board dvs. før international transport), eksklusive alle skatter og afgifter, men inklusive rabatter og subsidier på produktniveau., Importpris , Prisen på importerede varer, opgjort som importørens faktiske købspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, c.i.f. (Cost, Insurance and Freight dvs. inklusive omkostninger til transport og forsikring frem til grænsen), eksklusive alle skatter og afgifter., Transaktionspris , Prisen på en vare eller tjeneste, som faktisk betales i markedet. Transaktionsprisen repræsenterer den faktiske betalte pris, inklusiv eventuelle rabatter og tillæg, for en transaktion der kan observeres gentagende gange., Transfer pricing , Prissætning af transaktioner mellem koncernforbudne virksomheder. Det gøres i praksis ved at prissætte transaktionerne med henblik på, at hvert led i koncernens værdikæde får et overskud, der ligger inden for de rammer, som myndighederne har udstukket., Prisudviklingen i det samlede producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se udviklingen over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.3.2026, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3.600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1.100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producent- og importprisindeks for varer, samt måneds- og årsudviklingen fordelt på hovedgrupper. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Producent- og Importprisindeks, hovedtal., Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2026M02, Samlet dansk produktion, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 142,6, 0,6, -2,5, Råstofindvinding og industri, 131,8, 0,4, -0,5, Råstofindvinding, 188,2, 12,4, -14,1, Fremstillingsvirksomhed, 126,7, 0,1, 0,4, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 153,7, 2,3, -15,0, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, 120,7, 0,0, 2,9, Hjemmemarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 149,9, 1,4, -3,8, Råstofindvinding og industri, 131,2, 1,2, -1,8, Råstofindvinding, 221,4, 12,3, -14,7, Fremstillingsvirksomhed, 119,3, 0,6, -0,5, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Eksportmarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 133,3, 0,0, -0,5, Råstofindvinding og industri, 129,7, 0,1, 1,2, Råstofindvinding, 107,4, 12,7, -12,3, Fremstillingsvirksomhed, 129,9, 0,0, 1,6, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Import, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 116,9, 0,6, -3,4, Råstofindvinding og industri, 114,7, 0,6, -3,4, Råstofindvinding, 114,6, 5,2, -12,8, Fremstillingsvirksomhed, 114,9, 0,4, -2,7, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 69,4, -3,5, 19,7, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.3.2026, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3.600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1.100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se udviklingen i totalen for prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt udvalgte varegrupper over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.3.2026, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3.600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1.100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for indenlandsk vareforsyning for varer, samt måneds- og årsudviklingen. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hovedtal., Enhed: , Indeks, Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2026M02, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt, 115,9, 0,7, -2,8, 02 Kød og spiseligt slagteaffald, .., .., .., 03 Fisk og krebsdyr, 149,1, 1,7, 11,3, 04 Mælk og mejeriprodukter mv., .., .., .., 05 Diverse produkter af animalsk oprindelse, 103,6, 1,3, -1,0, 09 Kaffe, te og krydderier i alt, 195,4, 2,3, 17,3, Importeret rå kaffe, 233,0, 2,2, 23,5, 11 Mølleriprodukter, malt, stivelse mv., 128,7, -2,5, -0,6, 13 Schellak o.l., naturharpiks mv., .., .., .., 15 Anim. og veg. olier og fedtstoffer i alt, 135,7, 1,9, -0,9, 16 Tilberedte varer af kød, fisk og krebsdyr, 122,6, -1,2, -3,3, 17 Sukker og sukkervarer i alt, 107,8, -2,1, -5,9, 18 Kakao og tilberedte varer deraf, 161,8, -1,6, 1,3, 19 Tilberedte varer af korn, mel eller mælk: bagværk, 123,5, -0,1, 1,6, 20 Varer af grøntsager, frugt mv., 150,2, -0,3, -4,0, 21 Div. produkter fra næringsmiddelindustrien, 125,1, 0,6, 2,5, 22 Drikkevarer mv., 121,3, 0,1, 2,8, 23 Rest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien, 103,4, 1,4, -5,0, Importerede oliekager, .., .., .., 24 Tobak og fabrikerede tobakserstatninger, 130,7, 1,9, 6,4, Importeret råtobak, .., .., .., 25 Salt, svovl, kalk, cement ol. i alt, 131,8, 0,0, 2,4, 27 Mineralske brændstoffer, mineraler mv., i alt, 109,3, 5,4, -15,7, Importeret råolie, 101,9, 6,8, -16,3, Benzin, .., .., .., Gasolie, 111,1, 2,1, -17,4, Brændselsolie, .., .., .., Importeret smøreolie og anden olie, 118,9, -0,3, -4,2, 28 Uorganiske kemikalier, 171,2, -0,1, -2,3, 29 Organiske kemikalier, .., .., .., 30 Pharmaceutiske produkter, .., .., .., 31 Gødningsstoffer i alt, .., .., .., 32 Farvestoffer, lakker og malervarer, 119,3, 0,0, 0,9, 33 Parfume, kosmetik og toiletmidler, 113,2, 0,0, -2,3, 34 Sæbe, vaske- og rengøringsmidler, 119,2, 0,1, -0,3, 35 Proteiner, lim og klister, .., .., .., 37 Fotografiske artikler, .., .., .., 38 Diverse kemiske produkter, 119,7, 0,1, 0,3, 39 Plast og varer deraf i alt, 104,3, 0,4, -2,6, Plast i ubearbejdet form, 88,5, 1,0, -6,4, Importeret plast i ubearbejdet form, 87,9, 1,0, -6,7, Halvfabrikata og forarbejdede varer af plast, 113,5, 0,2, -0,5, 40 Gummi samt varer deraf i alt, 113,2, 0,2, -2,1, 41 Rå huder og skind samt læder, .., .., .., 42 Varer af læder, rejseartikler, håndtasker mv., 100,4, 0,1, -8,0, 44 Træ og varer deraf i alt, 112,2, 0,9, 0,4, Nåletræ, i alt, 90,7, 2,7, -4,1, Importeret nåletræ, 86,8, 3,2, -6,5, Importeret egetræ, .., .., .., Importeret tropiske træsorter, .., .., .., Varer af træ, 124,0, 0,2, 2,1, 48 Papir og pap samt varer deraf i alt, 121,4, -0,4, -0,6, Papir og pap i ruller og ark, 116,1, -0,4, -3,7, Varer af papir og pap, 124,3, -0,4, 1,4, 49 Tryksager, 112,7, -1,5, 1,5, 55 Korte kemofibre, i alt, .., .., .., 56 Vat, filt og fiberdug, 110,0, -1,3, -2,0, 57 Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmaterialer, 106,5, 2,3, 3,0, 59 Imprægneret, overtrukne, belagt eller lamineret tekstilstof, .., .., .., 61 Beklædningsgenstande og tilbehør af trikotage, 119,6, 1,5, -4,5, 62 Beklædningsgenstande og tilbehør, undtagen varer af trikotage, 108,3, 2,0, -7,4, 63 Andre konfektionerede tekstilvarer, 106,7, 0,2, -4,7, 64 Fodtøj, gamacher o.l. samt dele dertil, 99,9, 0,1, -2,4, 68 Varer af sten, beton, cement, asbest ol., 126,5, 0,2, 3,9, 69 Keramiske produkter, 123,9, 0,3, -0,3, 70 Glas og glasvarer, 115,7, 0,0, 0,9, 71 Ædle metaller og varer deraf, 127,1, 6,5, 8,3, 72 Jern og stål, i alt, 86,1, 2,5, -3,5, Importeret jern og stål, 86,2, 2,7, -3,7, 73 Varer af jern og stål, 113,7, 1,2, 0,3, 74 Kobber og varer deraf i alt, 138,6, 1,8, 10,8, Importeret rå kobber og halvfabrikata, 147,2, 2,5, 16,7, 76 Aluminium og varer deraf i alt, 119,7, 0,3, 0,3, Importeret rå aluminium og halvfabrikata, 121,3, 0,7, -0,2, 79 Zink og varer deraf i alt, .., .., .., Importeret rå zink og halvfabrikata, .., .., .., 82 Værktøj og redskaber af uædle metaller, 121,8, -0,1, 1,7, 83 Diverse varer af uædle metaller, 121,9, 3,6, 3,5, 84 Maskiner og apparater og dele dertil, i alt, 116,0, 0,2, -0,6, Væskepumper også med målere; væskeelevatorer, .., .., .., Landbrugs- og havebrugsmaskiner, 123,3, 0,7, 4,1, Haner, ventiler og lignende tilbehør til rørledninger, kedler, kar o.l., .., .., .., Andre maskiner og apparater, 115,9, 0,3, -1,1, 85 Elektriske maskiner og apparater og dele dertil, 105,6, 0,2, -2,0, 86 Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil (2019-), .., .., .., 87 Køretøjer og dele dertil, i alt, 112,4, 0,4, -0,4, Automobiler, 111,2, 0,8, -0,6, Traktorer, 125,7, 0,0, 3,6, 90 Optiske instr. mv., måle-, kontrolinstr. mv., 113,0, 1,2, -2,2, 91 Ure og dele dertil, 117,8, 0,0, 0,9, 94 Møbler samt visse belysningsartikler, 116,2, -0,2, -5,6, 95 Legetøj, spil, sportsartikler og dele dertil, .., .., .., 96 Andre varer (2019- ), .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.3.2026, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3.600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1.100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Producent- og importprisindeks for varer, Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Øvrig dokumentation, Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2025 (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2026 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2026 (pdf), Brug for flere tal om Producent- og importprisindeks for varer?, Se fx udviklingen i Producent- og Importprisindekset fordelt på forskellige vare- og branchegrupper., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Producentpriser, Telefon: 39 17 34 40, Mail: , producentpriser@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation