Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3691 - 3700 af 4564

Statistikdokumentation: Folke- og førtidspension (md.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folke- og førtidspension (md.) 2025 Måned 01 , Tidligere versioner, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 10, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 05, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 04, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 03, Folke- og førtidspension (md.) 2023 Måned 01, Folke- og førtidspension (md.) 2022 Måned 01, Folke- og førtidspension 2021, Folke- og førtidspension 2020 Måned 01, Folke- og førtidspension 2019 Måned 01, Folke- og førtidspension 2018 Måned 01, Folke- og førtidspension 2017 Måned 01, Folke- og førtidspension 2016 Måned 01, Folke- og førtidspension 2015 Måned 01, Folke- og førtidspension 2014 Måned 01, Formålet med statistikken Folke- og førtidspension er at belyse antallet af folke- og førtidspensionister i Danmark, inklusiv pensionsmodtagere med bopæl i udlandet, samt de udbetalte beløb. Statistikken er sammenlignelig i sin nuværende form fra 2009 og frem. Dog med mindre databrud i 2021, hvor den nu dækker alle måneder, i stedet for kun januar., Indhold, Statistikken er en kvartalvis opgørelse af antal modtagere af folke-, førtids- senior-, og tidlig pension, modtageres andel af befolkningen samt gennemsnitlig pensionsydelse. Statistikken opgøres særskilt for folkepension og førtidspension og opdeles på køn, alder, ydelsestype, familietype samt geografisk område. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på administrative registre. Statistikken kontrolleres for konsistens. På aggregeret niveau tjekkes data i forhold til data det foregående år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er kommuner, ministerier og organisationer som fx Ældre Sagen og ATP. Statistikken rummer uddybende information om pensionisternes økonomiske levevilkår. Herudover giver datagrundlaget mulighed for at beregne de økonomiske og private økonomiske konsekvenser af lovændringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle modtagere af folke- og førtidspension, både personer bosiddende i Danmark og i udlandet baseret på Udbetaling Danmarks register over udbetalte ydelser. Der kan forekomme fejl og dubletter i registret, som bliver fjernet, men det berører under 0,01 pct. af de personer, der udbetales penge til. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i april, juli, november og januar. Statistikken er altid udkommet den planlagte dag., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Lovningsmæssige ændringer som følge af fx ændringer af pensionsalderen fra 2004 til 2007 og igen fra 2019 til 2022 påvirker antallet af pensionister. Fra 1993 til 1994 steg folkepensionen kraftigt, da den blev gjort skattepligtig. Der kan forventes en høj grad af konsistens med tilsvarende opgørelser baseret på indkomstregistret eller tilsvarende statistikker i de andre nordiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Folke- og førtidspensionister, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension--md--

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Indsatser og støtte til børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Anne Morsing , 21 82 17 60 , AEM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indsatser og støtte til børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2023, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2022, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2021, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2020, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2019, Formålet med statistikken er at belyse omfanget af indsatser og støtte, kommunerne bevilliger til børn og unge i alderen 0-22 år. Fra 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på bistandsloven. Fra 1. juli 1998 og frem er ydelserne givet i henhold til paragraffer i lov om social service (herefter serviceloven). Fra og med 1. januar 2020 indsamles data om ydelser givet i henhold til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Fra 1. januar 2024 skiftede den gældende lovgivning fra serviceloven til barnets lov. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om indsatser og støtte til børn og unge, er en årlig opgørelse af støttende indsatser til børn, unge, og familier, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i serviceloven, barnets lov samt lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Statistikken indeholder oplysninger om antal indsatser og antal modtagere. Data vises fordelt på alder, køn og type af indsats. Data vises opdelt på landsdele og på kommune niveau. Statistikken formidles i statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets kommuner fra deres fagsystemer, eller ved indtastning via Danmarks Statistiks web-løsning. Det indberettet data sammenkædes med det, der allerede er i registeret. Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer, der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtaget støtte efter gældende lovgivning. De indberettede oplysninger valideres i samarbejde med kommunerne, hvorefter de aggregeres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolkningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, der bruger data som grundlag til analyser, forskning, debat mv. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er forskelle i kommunernes fagsystemer, som betyder, at der ikke registreres helt ensartet og systematisk. Kommuner kan registrere samme hjælp på forskellig paragraf. Omfanget af dette kendes ikke. , Data vedrørende §54 i serviceloven / § 75 i barnets lov kan være en smule underestimeret i statistikbanktabellerne i forhold til registeret. Dette skyldes primært udfordringer i forbindelse med registreringspraksis af indsatser, der er beskrevet i punkt 3.5. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om indsatser og støtte til børn og unge udkommer senest 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indsatser-og-stoette-til-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Stofmisbrugsbehandling

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Benedikte Beckman Nygaard , 21 19 10 53 , bbn@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Stofmisbrugsbehandling 2024 , Tidligere versioner, Stofmisbrugsbehandling 2023, Stofmisbrugsbehandling 2022, Stofmisbrugsbehandling 2021, Stofmisbrugsbehandling 2020, Stofmisbrugsbehandling - Social 2019, Stofmisbrugsbehandling - Social 2018, Stofmisbrugsbehandling - Social 2017, Stofmisbrugsbehandling - Social 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Indberetningspligt kommunen - Colectica (pdf), Indberetningspligt stofmisbrugsbehandlingstilbud - Colectica (pdf), Statistikkens formål er at belyse stofmisbrugsbehandling i Danmark, som kommunerne visiterer til borgere efter Servicelovens § 101, Sundhedslovens § 142 og Barnets Lov § 33. Statistikken anvendes bl.a. til at redegøre for omfanget af borgere i stofmisbrugsbehandling, antal og typer af stofmisbrugsbehandlinger samt til at overvåge overholdelse af behandlingsgarantien på 14 dage fra anmodning om behandling til iværksættelse af behandling., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og er sammenlignelig i hele perioden, men der er løbende sket betydelige forbedringer af datakvaliteten. Ved denne udgivelse har alle kommuner godkendt deres indberetninger for 2021-2024., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kommunernes stofmisbrugsbehandling opgjort i antal aktiviteter (anmodning, iværksættelse, afslutning), forløb og personer. Statistikken opdeles på kommuner, køn og aldersgrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indberettes løbende af kommuner (eller stofmisbrugsbehandlingstilbud på vegne af kommunerne) direkte til , Stofmisbrugsdatabasen, eller automatisk gennem system-til-systemløsninger via kommunernes fagsystem., Data gennemgår en omfattende datavalideringsproces. Efter valideringen og kommunernes godkendelse af, at data er retvisende, gennemføres databehandling, fx i form af fjernelse af personer med invalide personnumre og afslutning af forløb, hvis personen er død. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for alle med interesse for stofmisbrugsområdet, herunder bl.a. forskere, kommuner, stofmisbrugsbehandlingstilbud, regioner, ministerier samt interesseorganisationer. Statistikken giver konkret viden om den offentligt visiterede og betalte stofmisbrugsbehandling i Danmark og bidrager mere generelt til en afdækning af stofmisbrugsområdet. Datagrundlaget bruges i forskningsøjemed og internationalt i EU-regi, men også i policy-sammenhænge af bl.a. Social- og Boligministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udforme ny politik på stofmisbrugsområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision og pålidelighed er under løbende forbedring. Der er modsat tidligere år for tællingsårene 2021-2024 opnået fuld dækning, hvilket betyder, at samtlige 98 kommuner har godkendt deres data., Der kan generelt være usikkerhed grundet varierende og mangelfuld registreringspraksis i kommunerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt seks måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken i 2025 offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 2015-2024 og er sammenlignelig i hele perioden for de kommuner, som har godkendt deres indberetninger for tællingsåret., Ved sammenligning med andre lande skal der tages det forbehold, at registreringspraksis og strukturelle forskelle lande imellem kan have indflydelse på sammenligneligheden. På det internationale område er Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen ansvarlige for at indberette til , EUDA, , hvorfor henvendelser om international sammenlignelighed med fordel kan rettes til dem., Ved sammenligning over tid bør der tages forbehold for kommunernes forskelle i registreringspraksis, ligesom visse spørgsmål kan tolkes forskelligt afhængigt af den sagsbehandler, som udfylder skemaerne. Derudover kan ændrede indberetningskrav over tid og flytning af stofmisbrugsbehandling til forskellige myndigheder påvirke sammenligneligheden. Fra 1. januar 2024 blev skemaerne Indskrivning, Ydelser og Udskrivning frivillige at indberette, og pr. 1. januar 2025 var de ikke længere mulige at indberette. Derfor bliver SMDB_IBIB ikke længere opdateret og datasættet er nu lukket., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Stofmisbrug, . Se mere på statistikkens , emneside, og statistikkens , oplysningsside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stofmisbrugsbehandling

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Handicapkompenserende indsatser til børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Cecilie Katholm , 21 45 33 42 , CEK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2023, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2022, Formålet med statistikken Handicapkompenserende indsatser til børn og unge er at belyse omfanget af indsatser, som landets 98 kommuner bevilger til børn og unge i alderen 0-17 år med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. , Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Den udarbejdes årligt, og blev udgivet første gang i 2023 med tal fra 2022. Den erstatter tidligere summariske oplysninger fra statistikken om sociale ressourcer. I 2024 er statistikken overgået til barnets lov, og omfatter nu udvalgte paragraffer herfra, mens igangværende indsatser fortsætter efter serviceloven, jf. § 213 i barnets lov., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af handicapkompenserende indsatser, der gives til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i henhold til udvalgte paragraffer i barnets lov, og tidligere serviceloven. Statistikken indeholder oplysninger om antal indsatser og antal modtagere. Data vises fordelt på alder, køn og type af indsats. Data vises også på landsdele og kommuneniveau. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende fra kommunernes fagsystemer eller via webindberetning (IDEP). Indberetningerne opdaterer løbende de eksisterende oplysninger i registrene. For hvert barn eller ung sammenkædes og opdateres sager med årets indberetninger. Data samles i to forløbsregistre, som omfatter alle børn og unge, der i alderen 0-17 år har modtaget én eller flere handicapkompenserende indsatser efter barnets lov eller tidligere serviceloven. Kommunerne validerer og godkender data årligt. Efter validering suppleres de aggregerede data med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier og kommunerne selv), samt andre som interesserer sig for handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge bevilliges i forskellige forvaltninger i kommunerne. Der er forskelle i forvaltningernes fagsystemer, som betyder, at der ikke registreres helt ensartet og systematisk i kommunerne. Der er forskelle på kommunernes tilbud og sagsbehandling, hvilket betyder, at samme fænomen kan behandles efter forskellige paragrafer. Omfanget af dette kendes ikke. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapkompenserende indsatser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge hos DST Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handicapkompenserende-indsatser-til-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug., 19. oktober 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 brugte kommunerne i alt 276 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud, mens regionerne brugte 141 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 154 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser og politi, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. Fordelingen af udgifterne i det offentlige forbrug har ligget ret stabilt siden strukturreformen i 2007., Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder som fx DSB er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., Offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Anm: Værdierne for søjlerne er afrundede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF26, samt beregninger pba. , www.statistikbanken.dk/OBESK1, , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2020 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 25 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne., Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne – se figuren ovenfor. Dog havde kommunerne en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, tst@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-18-10-Kom-og-reg-andel-off-forbrug

Bag tallene

Statistikdokumentation: Indkomststatistik

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik 2024 , Tidligere versioner, Indkomststatistik 2023, Indkomststatistik 2022, Indkomststatistik 2021, Indkomststatistik 2020, Indkomststatistik 2019, Indkomststatistik 2018, Indkomststatistik 2017, Indkomststatistik 2016, Indkomststatistik 2015, Indkomststatistik 2014, Indkomststatistik 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om COVID-19 og fattigdom_vs3 (pdf), Imputering af huslejenedsættelser i 2024 (pdf), Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstfordelingen Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne., Indhold, Indkomststatistikken er en opgørelse af årsindkomsterne for alle i befolkningen. Statistikken er delt i tre overordnede former: Personindkomster, familieindkomster og indkomstfordeling. Indkomsten inddeles detaljeret efter typen af indkomst og herudover opgøres den samlede disponible indkomst og indkomst før skat. I statistikken opdeles befolkningen blandt andet efter alder, socioøkonomisk gruppe, køn, indkomstintervaller, geografi og familietype., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt. Hovedkilden til data om indkomster er SKATs slutligningsregister og e-indkomstregistret. Disse suppleres med oplysninger om udbetalinger af overførsler fra kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark., Er der uoverensstemmelse mellem de samlede udbetalte beløb mellem forskellige kilder, så bruges SKATs slutligningsregistre som rettesnor., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af data er kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen. Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik én gang om året. Derudover tales løbende med brugere, der ringer ind med spørgsmål eller kommenterer på vores publikationer via sociale medier. Herigennem hører vi løbende om ønskerne til statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af data er overordnet meget høj, da hovedkilden til data er SKAT, hvor de fleste oplysninger er blevet valideret af både myndighed og skattebetaleren. Elementer som lotterigevinster og sorte indkomster er ikke dækket af statistikken., Statistikken 2024 bygger på data fra august efter årets afslutning. Det betyder, at ændringer i skatteopgørelser efter denne dato ikke indgår i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hovedparten af indkomststatistikken udgives normalt i september, 9 måneder efter referenceperiodens afslutning, sammen med NYT fra Danmarks Statistik. , Socioøkonomisk status, disponibel indkomst, lejeværdi og indkomstfordelingsmålene udgives i november., Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid, men særlige forhold påvirker enkelte år. COVID-19 og hjælpepakker har betydning i 2020-2021. I 2022 indgår engangsudbetalinger pga. inflation, og i 2024 er 1 måneds gratis husleje til visse lejeboligafdelinger medregnet som boligstøtte. Feriemidler giver forskelle ift. nationalregnskabet 2018-2021. Statistikken blev revideret i 2013 med tilbagevirkende kraft til 1987. Internationalt er Eurostat og OECD de anbefalede kilder, men indkomstbegreber varierer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Indkomststatistikken under emnet , Indkomst og løn, Se mere på statistikkens , emnesider, : Person- og familieindkomster og Indkomstforskelle., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik

Statistikdokumentation

Næsten 49.000 nye studenter på vej

48.915 unge mennesker er netop nu i gang med sidste år af deres gymnasiale uddannelse og har i denne uge har sat slutspurten ind mod studentereksamen. Lidt over halvdelen af de potentielt kommende studenter er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, STX., 20. juni 2023 kl. 7:30 , , Af de 48.915 elever, som i år går på det sidste år af en gymnasial uddannelse, er et flertal på 52,3 pct. indskrevet på den almene gymnasiale uddannelse, STX. Resten er indskrevet på den merkantile HHX (19,2 pct.), en HF (16,8 pct.) eller den tekniske studenteruddannelse HTX (9,0 pct.). Resten, en lille andel på 2,7 pct., er indskrevet på studenterkurser, internationale gymnasiale uddannelser mm., Studerende indskrevet på sidste år af gymnasiale uddannelser juni 2022, Kilde: Særkørsel på Elevregistret, Ni ud af ti bor hjemme, De unge, der netop nu er ved at afslutte det sidste år af en gymnasial uddannelse, fordeler sig med 54,7 pct. piger og 45,3 pct. drenge, . , 12,6 pct. af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere., Ni ud af ti af de potentielt kommende studenter bor hjemme - 88,2 pct. helt nøjagtigt., Og hjemmet ligger for et flertals vedkommende i en kommune, hvor den største by har mindst 30.000 indbyggere - det gælder for 65,6 pct. af de potentielt kommende studenter. , 27,9 pct. bor i én af de såkaldte hovedstadskommuner, dvs. Københavns Kommune eller én af de 23 omkringliggende kommuner. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de alle har en jobtilgængelighed på mindst 200.000, dvs. at der i kommunen er 200.000 job, som man kan nå inden for en rimelig pendlingsafstand., 25,2 pct. kommer fra såkaldte provinsbykommuner; de er kendetegnet ved at den største by har mindst 30.000 indbyggere – det gælder fx Esbjerg og Køge Kommuner., Studerende på sidste år af gymnasiale uddannelser, fordelt på kommunetyper (andel, pct.), juni 2022, Kilde: Samkørsel af Elevregistret med Befolkningsregistret, Anm: , Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden. , Storbykommuner: , Mindst 100.000 indbyggere i største by - opfyldes kun af Århus, Ålborg og Odense., Provinsbykommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by. 16 kommuner, fx Esbjerg og Køge., Oplandskommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000. 24 kommuner, fx Assens og Odder. , Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000. 31 kommuner, fx Lolland og Skive., Den måde som de potentielt kommende studenter fordeler sig på i landet afspejler i store træk, hvordan befolkningen fordeler sig på i kommunerne. , Hue på Mathilde, Emma, Frederik og Lucas, Hvilke navne, der vil stå på en del af eksamensbeviserne, kan navnestatistikken give en pejling på: langt de fleste af dem, der lige nu går på sidste år af en gymnasial uddannelse, er fra årgang 2003 og 2004. , Det mest populære pigenavn for nyfødte fra årgang 2003, er Emma. Mathilde har andenpladsen og Julie tredjepladsen. Det mest populære drengenavn på samme årgang er Frederik efterfulgt af Mikkel og Mathias. , For årgang 2004 hedder pigernes Top Tre: Mathilde, Emma og Laura – drengenes hedder Lucas, Mathias og Magnus. , Så der er en vis sandsynlighed for, at navne som Mathilde, Emma, Lucas og Frederik vil stå på en del af eksamensbeviserne., Note, Ifølge Elevregistret er 49.047 personer indskrevet på sidste år af en gymnasial uddannelse. Af disse kan 48.915 genfindes i befolkningsregistret og dermed blive tilknyttet de baggrundsoplysninger, som historien trækker på. Alle præsenterede tal omhandler derfor de 48.915 elever der kunne genfindes i befolkningsregistret. Og ikke den totale population på 49.047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-20-student2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Befolkningen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Befolkningen 2024 , Tidligere versioner, Befolkningen 2020, Befolkningen 2019, Befolkningen 2017, Befolkningen 2016, Befolkningen 2014, Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse størrelse, sammensætning og udvikling af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser og anvendes som grundlag for planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, men der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De fleste af de nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem, men enkelte går længere tilbage., Indhold, Befolkningsstatistikken er normalt en kvartalsvis opgørelse af befolkningen med bopæl i Danmark fordelt på blandt andet køn, alder, herkomst, civilstand og bopælskommune, men i forbindelse med COVID-19 er antal døde opgjort på ugebasis fordelt på dødsdato, aldersgruppe og landsdel. Statistikken belyser befolkningen ved referencetidspunktet opgjort i både personer, husstande og familier. Den viser også befolkningens bevægelser mellem referencetidspunkter, såsom fødsler, dødsfald og flytninger mv. Ligeledes beskriver statistikken fertilitet, middellevetid og skilsmissehyppighed., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der modtages dagligt data fra Det Centrale Personregister (CPR) ved hjælp af en system-til-systemløsning. CPR-nummeret og ajourføringen af bopæls- og civilstandsoplysninger mv. er forudsætningen for en lang række offentlige services, hvilket fungerer som en løbende validering af registrets indhold. Ud fra CPR-oplysningerne opgøres blandt andet antallet af indvandrere, efterkommere, husstande og familier samt vielser og skilsmisser. Der beregnes også fertilitet, middellevetid og skilsmisseprocent. Herudover anvendes data fra Det Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregistret fra Sundhedsdatastyrelsen, hvorfra data indsamles årligt., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer og private virksomheder i analyser af en række samfundsforhold samt som grundlag for planlægning af fx skoler, veje, ældreområde mv. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også i en lang række af andre opgørelser i Danmarks Statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR) og da korrekt registrering i CPR er en forudsætning for at kunne føre et normalt liv i Danmark betragtes registerets generelle kvalitet og pålidelighed som meget høj, men manglende indberetning af ind- og udvandringer betyder, at det offentliggjorte folketal skønnes overvurderet med 10.000 personer eller 0,14 pct., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt halvanden måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. Den ugentlige offentliggørelse af antal døde kommer fem dage efter referenceugen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmark baserer sin befolkningsopgørelse på et administrativt register, hvilket også gælder enkelte andre lande, men en del lande anvender i stedet folketællinger hvert 5. eller 10. år. Folketallet for perioden 1971 og frem baserer sig på samme kilde, nemlig Det Centrale Person Register (CPR). Folketallet fra før denne periode baserer sig på folketællinger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for befolkningen og dens bevægelser. Derudover indgår tallene i publikationerne , Befolkningens udvikling, og , Indvandrere i Danmark, . Se mere på statistikkens emnesider., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/befolkningen

Statistikdokumentation

75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud. , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. , , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-12-faerre-indbrud

Bag tallene

Statistikdokumentation: Kulturministeriets udbetalinger

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturministeriets udbetalinger 2023 , Tidligere versioner, Kulturministeriets udbetalinger 2022, Kulturministeriets udbetalinger 2020, Kulturministeriets udbetalinger 2019, Kulturministeriets udbetalinger 2018, Kulturministeriets udbetalinger 2017, Kulturministeriets udbetalinger 2016, Kulturministeriets udbetalinger 2015, Kulturministeriets udbetalinger 2014, Kulturministeriets udbetalinger 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Geografisk fordeling af udbetalinger efter typer (pdf), Formålet med statistikken Kulturministeriets udbetalinger er at skabe et samlet overblik over omfanget, arten og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger til kulturelle formål. Kulturministeriets udbetalinger giver sammen med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål et nuanceret billede af den statslige finansiering og støtte til kulturlivet. Statistikken dækker fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over udbetalte beløb til fremme af formål inden for Kulturministeriets område. Midlerne anvendes til drift af institutioner, konkrete aktiviteter og projekter, legater mv. og viser fordelingen på forskellige kulturemner og geografi. Tilskudsmodtagerne beskrives med alder og køn (personer) eller virksomhedsform og -størrelse (virksomheder). Udbetalingerne til forfattere, oversættere mv. knyttet til biblioteksafgiften og fordelingen af udbetalinger til de særlige, tværgående emner børn og unge, forskning og uddannelse vises også i særlige tabeller., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturministeriet sender hvert år til Danmarks Statistik udbetalingsdata med angivelse af beløb, formål, geografisk målretning, modtageroplysninger mv. Danmarks Statistik fejlsøger data og kobler dem med baggrundsoplysninger om modtagerne (alder, bopæl og køn for personer; beliggenhed, størrelse og type for virksomheder). Data tabelleres og publiceres i Statistikbanken efter en række yderligere kontroller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til oversigter over Kulturministeriets udbetalinger til forskellige kulturformål. Statistikken kan benyttes som en indikator for de statslige tilskud til kulturelle formål, med det forbehold at andre ministerier udover Kulturministeriet også kan udbetale tilskud til kulturelle formål. Desuden kan statistikken benyttes til en nærmere beskrivelse af modtagerne mht. fx geografi, køn og alder (personer), størrelse og virksomhedstype (virksomheder). Statistikken er etableret og udvikles løbende i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indsamles via Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer, øvrige økonomisystemer og Statsregnskabet. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision vurderes at være meget høj, hvad angår de nuværende udbetalinger fra Kulturministeriet. Der kan over tid forekomme justeringer i Kulturministeriets tildeling af kulturemner på bestemte ordninger og budgetområder. Ligeledes ressortændringer medføre at statslige tilskud kan blive flyttet departementer imellem. De løbende justeringer kan således påvirke sammenligneligheden over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er normalt medio juni- ca. 5½ måned efter referenceperiodens udløb. Statistikken bliver normalt publiceret uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved vurdering af tidsserier fra denne statistik, skal brugeren være opmærksom på ressort-omlægninger og lignende som beskrevet under Sammenlignelighed over tid. Fx skyldes databruddet fra 2011 til 2012 ressortomlægninger efter regeringsdannelsen i 2011. Kulturministeriet fik overdraget området med folkeoplysning og folkehøjskolerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning, og slotte og kulturejendomme blev flyttet fra Finansministeriet til Kulturministeriet. Endelig blev de videregående kunstneriske uddannelser flyttet fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser., Fra og med udgivelsen af 2019 tal er opgørelsen af sagsområder ændret i forhold til tidligere, da det for visse udbetalingstyper er muligt at definere sagsområdet mere præcist end før., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kulturministeriets udbetalinger indgår i emnesiden for , Kulturområdets uddannelse, økonomi og beskæftigelse, . Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af , Nyt, fra Danmarks Statistik og en række , statistikbanktabeller, , der bl.a. viser den geografiske fordeling af udbetalingerne og fordelingen på personlige modtagere og virksomhedsmodtagere., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturministeriets-udbetalinger

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation