Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3671 - 3680 af 4564

Det danske skattetryk falder

Fra 15. september vil skattetrykket i Danmark som med et trylleslag falde med ca. 2 pct.point. Måske tænker du, at det lyder som godt nyt, men det er ikke noget, der vil påvirke din bankbog. I stedet vil det tegne et mere korrekt billede af dagens Danmark., 15. september 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Death and taxes – døden og skatter – de to ting her i livet, man ifølge Benjamin Franklin ikke kommer uden om. Og så alligevel. De senere år har det for flere og flere danskere været en sandhed med modifikationer, i hvert fald når det kommer til det med skatterne, som de på helt lovlig vis har kunnet slippe uden om. Det bliver der nu lavet om på, så det gamle mundhæld igen kommer til at gælde., Tag nu for eksempel kirkeskatten. Kun 78 pct. af danskerne er medlem af folkekirken her i 2014. Kontingent til a-kasserne betales kun af 72 pct. af arbejdsstyrken, men det har også ind til nu været betragtet som en skat, når Danmarks Statistik i forbindelse med nationalregnskabet udregner det danske skattetryk. Rent historisk har det nemlig været sådan, at så godt som alle danskere var medlem af folkekirken, og alle i arbejdsstyrken af en a-kasse, og derfor kom man ikke uden om at betale til disse. , Men på det punkt har samfundet ændret sig. Langt fra alle er i dag medlem af Folkekirken eller en a-kasse, og derfor skal betalinger til folkekirken og a-kasserne ikke længere betragtes som skatter, men som frivillige betalinger fra medlemmerne. Pengene ryger dog stadig i de samme kasser, så pengene fortsat kan bruges til de ting, de bliver i dag. , Nye skatter kommer til , Omvendt er der kommet andre betalinger til, der i dag er så godt som uundgåelige. Medielicensen er en af dem, og derfor bliver den fra nu af betragtet som en skat, hvilket der igen hiver skattetrykket i opadgående retning. En række andre betalinger bliver på samme måde klassificeret som skatter i nationalregnskabet efter 15. september. Men samlet set er der mere, der skal trækkes fra end lægges til, og det betyder et fald i skattetrykket. , Dette regnestykke betyder ikke i sig selv et fald på ca. 2 pct. point – faktisk udgør det kun ca. 1 pct. point af faldet. En anden grund, til at skattetrykket falder, er, at den overordnede revision af nationalregnskabet hæver den samlede økonomiske aktivitet – altså BNP – og når BNP bliver større udgør skatterne en mindre andel, så det betyder, at skattetrykket falder. , På papiret har vi stadig et af de højeste skattetryk , Betyder det så, at Danmark ikke længere har ”verdens højeste skattetryk”, sådan som vi ellers har hørt skiftende politikere gentage over årene. Formentligt ikke. Med ændringen kommer skattetrykket til at ligge på omkring 45 pct., og selv med det fald ligger det danske skattetryk nok fortsat som et af de højeste, dog i selskab med det svenske. , Men det er ikke alene Danmark, der reviderer deres nationalregnskab, det gør samtlige lande både i og uden for EU, og uden endnu at kende alle resultaterne af de andre landes revisioner, vil det formentligt betyde, at deres skattetryk også bliver mindre, end det er i dag. I hvert fald er det ret usandsynligt, at de kommer til at stige. Altså beholder Danmark ganske sikkert sin internationale topplacering i forhold til skattetrykket. , Tallene siger det ikke alene , Men når det er sagt, skal man være varsom med sammenligningerne på tværs af landene. To lande med reelt ens beskatningsniveau vil nemlig kunne fremvise forskelligt skattetryk alene på grund af tekniske forskelle. Hvis eksempelvis overførselsindkomster er skattepligtige i et land, men ikke skattepligtige i et andet, vil en sammenligning af de to landes skattetryk give et misvisende billede. , For eksempel steg skattetrykket i Danmark rent teknisk fra 1993 til 1994, fordi en række sociale indkomster blev omlagt fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg for at kompensere for indførslen af skattepligten, og det samme gjorde selvfølgelig de samlede skatter. , På samme måde kan to lande, der reelt har ens beskatningsniveau, statistisk have forskellige skattetryk. Det kan for eksempel være, hvis det ene land støtter virksomheder ved at give dem fradrag i skatten, mens det andet land i stedet yder direkte tilskud. , Konklusionen er altså, at det danske skattetryk falder, men det betyder ikke flere penge til danskerne. Det betyder derimod, at statistikken bedre afspejler det samfund, vi lever i, og at vi igen rykker tættere på den gamle sandhed om, at skatter er noget, vi alle betaler. Danmark vil fortsat ligge højt og formentligt også højest internationalt set, men husk: Statistik siger det ikke alene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-09-15-Det-danske-skattetryk-falder

Bag tallene

Booking af feriehuse i vinterferien stiger efter tyskere vender tilbage

I februar 2021 dominerede danske gæster tydeligt bookingerne af de danske feriehuse, men i år vender tyskerne stærkt tilbage. Danskerne benytter især feriehusene i vinterferien, mens tyskernes besøg spreder sig jævnt over februar., 11. februar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 blev det betydeligt mere populært at flytte i et dansk feriehus i vinterferien. Men selvom danskerne i år har booket færre ferieuger (hele uger fra lørdag til lørdag) i februar, er der stadig en lille stigning i det samlede antal bookinger. De tyske turister, der tidligere har siddet på størstedelen af bookingerne af danske feriehuse, er nemlig begyndt at krydse grænsen igen efter et år med langt færre besøg end normalt., ”Rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19 gjorde det svært for danskerne at tilbringe vinterferien på ski eller på en varm strand i 2021. Til gengæld så vi en stor stigning i antallet af danskere, der tilbragte ferien i et dansk feriehus," siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik, og fortsætter:, "I år er der bedre muligheder for at forlade landet. Det kan vi også se ved, at danskerne i mindre grad holder ferie i danske feriehuse, mens tyskerne i højere grad vender tilbage til ferierne på dansk grund.” , I alt er der booket 10.481 husuger i februar, hvoraf danskerne står for lige over halvdelen med 5.549 bookinger, mens tyskerne rykker ind i 4.749 uger, hvilket er mere end en fordobling fra sidste år, hvor de , stod for, 2.215 bookede husuger, . De resterende 183 bookinger er foretaget af andre udenlandske gæster., Forudbookede husuger (lørdag-lørdag) i februar ved udgangen af 2021, Kilde: , FERIEH2, Danskerne flytter ind i vinterferien, Selvom antallet af danske gæster stadig ligger højere end antallet af gæster fra vores naboland mod syd, er det blot én uge, der giver danskerne føringen. Mens udlejningerne til tyske gæster er spredt jævnt over hele februar måned, sker der nemlig mere end en seksdobling i antallet af danske feriehusgæster fra omkring 500 bookede huse per døgn i uge 6 til over 3.000 i uge 7. Ved slutningen af uge 7 pakker de fleste tasken og rejser tilbage til hverdagen. Der er fortsat en del danske gæster i uge 8, hvorefter besøgene tager et drastisk dyk i uge 9., ”De fleste holder vinterferie i uge 7, og det er her, vi kan se den største interesse i feriehusene blandt danske gæster. I nogle kommuner ligger vinterferien i uge 8, så derfor ligger antallet af gæster også højere denne uge end ellers for måneden. Skoleferierne ligger anderledes i Tyskland, så derfor ser vi ikke de samme udsving i de tyske gæsters feriemønster,” forklarer Paul Lubson., Bookede huse pr. dag i februar ved udgangen af 2021, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-02-11-feriehusbookinger-i-vinterferien

Bag tallene

De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne

Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne., 8. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Helt generelt bliver vi ældre i Danmark, og den udvikling spores også, når man ser på beskæftigelsen inden for det, der i hverdagstale kaldes det offentlige. I statistikkerne indeholder det offentlige den statslige, den regionale og den kommunale sektor. Herudover indgår sociale kasser og fonde også. Denne delsektor er dog udeladt grundet sin beskedne størrelse. , Ifølge den definition, der anvendes i denne artikel, arbejdede 31 pct. af de beskæftigede i 2020 inden for det offentlige., De beskæftigede inden for disse offentlige sektorer er mellem 2010 og 2020 blevet ældre, men udviklingen er ikke ens på tværs af sektorerne. Udviklingen var mindst i den statslige sektor, hvor andelen af beskæftigede 50+-årige fra 2010 til 2020 steg fra 36,9 procent i 2010 til 37,2 i 2020. Det svarer til en stigning på 0,3 procentpoint. Det var den kommunale sektor, der stod for den største udvikling, idet andelen af beskæftigede 50+-årige steg fra 35,5 procent til 38,8 procent i 2020, hvilket er en stigning på 3,2 procentpoint. I den regionale sektor var stigningen på 1,2 procentpoint fra 34,2 procent i 2010 til 35,3 i 2020. , ”Der er generelt en tendens til, at folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men udviklingen inden for den kommunale sektor er mere markant, end den man ser andre steder," fortæller chefkonsulent Pernille Stender, der er statistikansvarlig for den registerbaserede arbejdsstyrke., ”Vi kan se, at andelen af beskæftigede, der er 50 år og derover, også er steget i den statslige og den regionale sektor fra 2010 til 2020. Andelen er dog steget en del mere i den kommunale sektor," tilføjer hun., Beskæftigede fordelt på sektor og alder., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Størst stigning i andel med anden etnisk herkomst end dansk i den regionale sektor, Fra 2010 til 2020 er der sket en stigning i andelen af beskæftigede i Danmark, der har en anden etnisk herkomst end dansk, på omkring fem procentpoint. Udviklingen inden for den offentlige sektorer afspejler også den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Både inden for den statslige, den regionale og den kommunale sektor er der sket en stigning. Udviklingen har været ret ens, og i 2020 havde cirka hver tiende beskæftigede i de tre sektorer en anden etnisk herkomst end dansk., Af de tre sektorer er det inden for den regionale sektor, der har været den største stigning i beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk. Her steg andelen fra 7,6 procent i 2010 til 11,1 procent i 2020., ”Udviklingen i fordelingen på herkomst blandt de beskæftigede i den statslige, regionale og kommunale sektor har været ret ensartet, og den har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet som helhed,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Beskæftigede fordelt på sektor og herkomst, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Kvinder udgør 80 procent af de beskæftigede i den kommunale og den regionale sektor, De fleste beskæftigede i den regionale og den kommunale sektor er kvinder. Både i 2010 og 2020 var kun cirka hver femte beskæftigede i den regionale sektor en mand, mens det var tilfældet for omtrent hver fjerde i den kommunale sektor. I den statslige sektor var fordelingen cirka 50/50 i både 2010 og 2020., ”Ud over de store forskelle i kønsrepræsentationen i den kommunale og den regionale sektor, så er det også ret bemærkelsesværdigt at se, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i disse to sektorer er ændret så lidt, som det er tilfældet. Det er inden for staten, der er sket den største udvikling i retning af en ligelig fordeling mellem kønnene fra 2010 til 2020,” siger Pernille Stender., ”I den regionale sektor ser vi godt nok en meget lille stigning i andelen af mandlige beskæftigede, men den er næsten ikke til at se. Inden for den kommunale sektor er andelen af kvindelige beskæftigede steget fra 2010 til 2020.”, Beskæftigede fordelt på sektor og køn, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Pernille Stender, som kan kontaktes på 3917 3404 eller , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-08-de-off-beskaeftigede-er-blevet-aeldre

Bag tallene

Statistikdokumentation: Lønstruktur

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Bao Chau Do , 30 62 50 74 , BCD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønstruktur 2024 , Tidligere versioner, Lønstruktur 2023, Lønstruktur 2022, Lønstruktur 2021, Lønstruktur 2020, Lønstruktur 2019, Lønstruktur 2018, Lønstruktur 2017, Lønstruktur 2016, Lønstruktur 2015, Lønstruktur 2014, Lønstruktur 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Dokumentation af offentlige personalegrupper (LONSOFF) (pdf), Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter uddannelse, arbejdsfunktion (stilling), område (region), branche og alder for hele arbejdsmarkedet. Lønstrukturstatistikken er en del af Danmarks Statistiks sammenhængende statistiksystem om løn- og arbejdsomkostninger. Systemet dækker såvel den offentlige forvaltning og service samt virksomheder og organisationer. , Indhold, Den årlige lønstruktur har til formål at give oplysninger om lønniveauer og lønnens sammensætning på forskellige lønkomponenter på tværs af sektorer på det danske arbejdsmarked. Lønstrukturstatistikken dækker hele det danske arbejdsmarked og anvender et ensartet begrebsapparat på tværs af sektorer. Statistikken er ikke umiddelbart velegnet til at belyse lønudviklingen, da ændringen mellem to år, foruden lønstigninger, afspejler ændringer i medarbejdersammensætning som fx til- og afgang af medarbejdere inden for en given gruppering., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt lønoplysninger for hele den Offentlige forvaltning og service samt for Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Den Offentlige forvaltning og service betragtes som fuldt dækket, mens Virksomheder og organisationer opregnes til totalpopulationen af Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne af statistikken spænder bredt fra nationale og internationale organisationer, ministerier, kommuner og regioner til private virksomheder og enkeltpersoner. Lønstatistikken kan ikke bruges som beskæftigelsesindikator. I stedet henvises man til at benytte beskæftigelsesstatistikker til dette formål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden knytter sig især til opgørelsen af den præsterede arbejdstid. Specielt indberetning af betalt fravær kan være mangelfuld. Derudover kan der være fejl i periodeafgrænsningen, hvilket har stor betydning for beregningen af såvel præsteret som aftalt arbejdstid. Kvaliteten af data forsøges dog konstant forbedret gennem tilbagemelding til virksomhederne, samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Lønstrukturstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt i september året efter referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2013. Sammenligninger mellem lønniveauerne i statistikken skal foretages med forbehold for de strukturændringer, der måtte opstå årene imellem. Alle EU-medlemslande leverer hvert år data til Eurostat og Eurostat offentliggør dernæst statistikken Structure of Earnings Survey (SES). Der er mellem landenes statistikbureauer skabt konsistens mellem begreber og metoder, således at tallene kan bruges til sammenligning af landenes lønniveauer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønstruktur, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Lønstatistik - metoder og nye begreber, fra 2011. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenstruktur

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Standardberegnet lønindeks

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Eva Borg , 24 78 53 57 , EVB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Standardberegnet lønindeks 2025 , Tidligere versioner, Standardberegnet lønindeks 2024, Standardberegnet lønindeks 2023, Standardberegnet Lønindeks 2021, Standardberegnet Lønindeks 2020, Standardberegnet Lønindeks 2019, Standardberegnet Lønindeks 2018, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Standardberegnet lønindeks. Metode efter serviceeftersyn 2022-2023 (pdf), Standardberegnede lønindeks belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Statistikken anvendes bl.a. til konjunkturovervågning, reguleringer af kontrakter, analyser af lønudviklingen og som input til beregningen af Nationalregnskabet., Statistikken er udarbejdet siden 2018 med data tilbage til 1. kvartal 2016. Et revideret indeks og tidsserie er udgivet maj 2023 med data tilbage fra 2016. , Danmarks Statistik beregner også det såkaldte implicitte lønindeks. Modsat det standardberegnede indeks, tager det implicitte lønindeks ikke hensyn til ændringer i beskæftigelsessammensætningen., Indhold, Det standardberegnede lønindeks er et kvartalsvist estimat af lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Statistikken viser udviklingen i den gennemsnitlige timeløn for lønmodtagere opgjort på sektor, branche (DB07) og hovedarbejdsfunktion (DISCO-08). Hvert kvartal offentliggøres en indeksværdi og en årsstigning., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles kvartalsvist. For den offentlige sektor indsamles alle lønforhold, mens der for den private sektor indsamles lønforhold via en stikprøve af virksomheder. De indsamlede data gennemgår validering på aggregeret niveau (for nøglevirksomheder i den private sektor) og på individniveau gennem en kombination af valideringsregler for timelønnen for det enkelte lønforhold. Timelønnen vurderes ud fra sektor, branche, hovedarbejdsfunktion og aflønningsform. Når data er valideret beregnes basisindeks for hver homogene gruppe, som herefter aggregeres til del- og totalindeks på sektor-, branche- eller hovedarbejdsfunktionsniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det standardberegnede lønindeks er relevant for private virksomheder og organisationer samt ministerier og andre offentlige institutioner, som grundlag for analyse af konjunkturer, internationale sammenligninger mv. Private virksomheder samt ministerier mv. udgør de centrale brugere. Indeksene anvendes især i forbindelse med forskellige prisregulering af kontrakter, samt reguleringsordningen i de offentlige overenskomster. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx som input til udarbejdelse af nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision er større for lønmodtagere i de offentlige sektorer end for lønmodtagere i den private sektor. Dette skyldes, at datagrundlaget for lønmodtagere i de offentlige sektorer (stort set) udgøres af samtlige lønforhold, mens lønudviklingen for lønmodtagere i den private sektor er estimeret ud fra en stikprøve af virksomheder. For sidstnævnte påvirkes præcisionen af stikprøveusikkerhed, kompletheden af de indberettede oplysninger samt manglende indberetninger. Påvirkningen på indekset er ukendt., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Standardberegnet lønindeks udgives to måneder efter referencekvartalets udløb. Statistikken offentliggøres typisk uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , I februar 2022 blev statistikken sat på pause, og der blev igangsat et omfattende serviceeftersyn. Som følge heraf blev metoden til beregning af lønindekset revideret. Denne offentliggørelse indeholder derfor indeksværdier og årsstigninger for hele perioden 1. kvartal 2016 til og med 1. kvartal 2023. Det betyder, at serien indeholder reviderede værdier for perioden 1. kvartal 2016 til og med 3. kvartal 2021 samt ikke tidligere offentliggjorte indeksværdier og årsstigninger for perioden fra 4. kvartal 2021 til 1. kvartal 2023. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det standardberegnede lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2016, og det blev første gang offentliggjort i december 2018. Det standardberegnede lønindeks anvender de samme data som det implicitte lønindeks, der dog har et andet formål og derfor beregnes efter en anden metode. Der eksisterer enkelte statistikker i udlandet, som delvist kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres standardberegnede lønindeks under emnet , Løn, . Endvidere foreligger indeksene på emnesiden , Løn, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/standardberegnet-loenindeks

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bachelor og lange videregående uddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Martin Nørskov , 40 47 39 37 , MNO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bachelor og lange videregående uddannelser 2025 , Tidligere versioner, Bachelor og lange videregående uddannelser 2024, Bachelor og lange videregående uddannelser 2023, Bachelor og lange videregående uddannelser 2022, Bachelor og lange videregående uddannelser 2021, Bachelor og lange videregående uddannelser 2019, Bachelor og lange videregående uddannelser 2018, Statistikken om bachelor og lange videregående uddannelser beskriver studieaktiviteten på bachelor og lange videregående uddannelser i Danmark. Uddannelserne varer typisk henholdsvis 3 og 2 år. Statistikken går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af studieaktiviteten på bachelor og lange videregående uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Bachelor og lange videregående uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som alle uddannelser, der ligger inden for hhv. hovedområde 60 og 70. Statistikken fordeles efter uddannelse og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandøren STADS, der står for det studieadministrative system på universiteterne, udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger, så det sikres, at de data, der modtages af Danmarks Statistik, allerede er blevet kontrolleret. Derudover sker der også en omfattende fejlsøgning og validering af data i Danmarks Statistik, hvor der kontrolleres for udsving over tid og uregelmæssigheder på individniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af studerende og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme. Disse bliver dog stort set altid rettet til inden næste års offentliggørelse af tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om bachelor og lange videregående uddannelser længere tilbage end dette. Det kan være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da bachelor og lange videregående uddannelser defineres forskelligt fra land til land. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Videregående uddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bachelor-og-lange-videregaaende-uddannelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2024, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2023, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2022, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2020, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2019, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2018, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2017, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2016, Formålet med statistikken, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, er at belyse udviklingen i producenternes priser på renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udført af danske håndværkervirksomheder i Danmark. Prisbegrebet er håndværksydelser inkl. producenternes direkte omkostninger og deres profit men ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2017 med tal for 2014 og frem. Den anvendes primært i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen og til regulering af priser og kontrakter., Indhold, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en årlig opgørelse af prisudviklingen inden for byggeområdet i Danmark i første omsætningsled, dvs. transaktioner mellem bestiller og udfører, ekskl. omkostninger til skatter og afgifter. Indekset skal belyse udviklingen i priser for udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, hvilket vil sige udviklingen i den pris en husholdning skal betale en håndværker for udførelsen af en almindelig renoverings- eller vedligeholdelsesopgave, fx en tømrers udskiftning af vinduer eller installation af et toilet af en VVS-mand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Til beregning af Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse indsamles der årligt ca. 3.000 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark. Priserne indsamles digitalt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher. Disse kaldes basisindeks og sammenvejes efterfølgende til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Fra disse beregnes totalindekset., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en konjunkturindikator, som primært anvendes af fagpersoner og analytikere i forbindelse med deres vurdering af udviklingen i håndværksbranchen, samt til regulering af priser og kontrakter. Herudover anvendes indeksene ved udarbejdelsen af nationalregnskabet. Der er ikke lavet undersøgelser af brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på ca. 3.000 priser fra seks overordnede håndværksbranchegrupper. Priser indberettes af virksomheder, som udvælges efter omsætning, for at opnå så høj en dækning som muligt. Da der er stor forskel på brancherne, behandles de selvstændigt med hver deres stikprøve, men det vurderes, at de hver har en dækningsgrad på mindst 30 pct., og at prisudviklingen i hver stikprøve udtrykker prisudviklingen i hele populationen., Da stikprøverne ikke udtages simpelt tilfældigt kan der ikke gives et mål for usikkerhed, men samlet set vurderes indekset at være af høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt, ca. tre måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til annoncerede udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande. Statistikken indeholder en tidsserie fra 2014 frem til nutid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for boliger, og på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . I Statistikbanken optræder statistikken i tabellen , PRIS91, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-renovering-og-vedligeholdelse

Statistikdokumentation

Forbruget af alkoholfri øl er steget markant på 10 år

Husstandene bruger flere penge end nogensinde på alkoholfri øl. Samtidig stiger prisen langsommere end for fx pilsner., 6. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Nu er der officielt taget hul på sommeren, og for mange er sommermånederne blandt andet lig med grillmad og lange lyse sommeraftener med drinks i haven eller ude i byen. Samtidig er sommeren også den tid på året, hvor , flest bliver sigtet for spirituskørsel, . Flere lader dog til at være begyndt med at skifte den alkoholholdige øl ud med en alkoholfri version. Fra 2011 til 2021 er husstandenes gennemsnitlige forbrug på øl med lavt alkoholindhold (under 1 pct.) seksdoblet fra 8 kr. til 46 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som er en stikprøveundersøgelse blandt husstande. Alkoholfri øl må indeholde op til 0,5 pct. alkohol og er derfor med i denne kategori. En almindelig pilsner har typisk 4-5 pct. alkohol., ”Husstandene bruger langt flere penge på øl med lavt alkoholindhold end tidligere, viser vores forbrugsundersøgelse. De seneste år er udbuddet af alkoholfri øl blevet betydeligt større end tidligere. Det er formentlig også en grund til, at danskerne køber flere af denne slags øl,” siger Solange Lohmann Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02, Om Forbrugsundersøgelsen, Tallene om danskernes forbrug af øl og vin er fra Forbrugsundersøgelsen, der er en årlig stikprøveundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Data hviler på et glidende gennemsnit af to års stikprøver. Det vil sige, at data fra fx Forbrugsundersøgelsen i 2021 består af data indsamlet i henholdsvis 2020 og 2021, hvor data fra 2020 bliver pris- og mængdeomregnet til 2021-niveau, Undersøgelsen bygger på interviews fra ca. 2.200 husstande i Danmark, Stikprøveusikkerheden ved kategorien ’Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl’ er 17,1 pct. i 2021, hvilket betyder at forbruget afviger med +- 2,9 kr., mens den er 10,3 pct. for ’Pilsnerøl og guldøl’ som betyder en afvigelse på +-99 kr. ’Andre alkoholholdige øl’ afviger med +- 22 kr. svarende til en stikprøveusikkerhed på 9,6 pct. , Husstandenes forbrug er angivet i faste priser, hvilket vil sige, at de er renset for inflation. Det gør, at forbruget er sammenligneligt over tid, fordi det ikke afspejler generelle prisstigninger som følge af inflationen, Prisudviklingerne stammer i denne artikel fra Forbrugerprisindekset, Lavere inflation i alkoholfri øl, Mens udgifterne til alkoholfri øl og øl med lavt alkoholindhold steg fra 2011 til 2021, steg prisen mindre end priserne for andet øl., Fra 2011 til 2021 steg priserne på øl med under 1 pct. alkohol således 1,7 pct., mens pilsner- og guldøl steg 3,0 pct., Færre pilsner, Det er ikke kun øl uden eller med lavt alkoholindhold, der i højere grad dukker op fra nye og etablerede bryggerier på supermarkedshylder, menukort og i danskernes forbrug. Også specialøl har fundet vej ind i de danske køleskabe og på barer. Fra 2011 til 2021 er det gennemsnitlige forbrug pr. husstand af ’andre alkoholholdige øl’, hvilket bl.a. dækker specialøl, steget fra 14 kr. til 234 kr. pr. husstand, viser Forbrugsundersøgelsen., I samme periode er forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl faldet fra 1.159 kr. pr. husstand til 960 kr. pr. husstand. Forbrugsudgiften til både specialøl og alkoholfri øl ligger dermed stadig langt under forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl. Men lægger man forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl sammen med den på andre alkoholholdige øl, giver det nogenlunde det samme niveau i 2021 som i 2011. Det indikerer, at forbrugsudgiften på øl er det samme, men at specialøl erstatter noget af forbruget på de mere klassiske øl. Det kan også ses i salget af alkoholholdig øl generelt, hvilket ligger på samme niveau i både 2021 og 2022 som i 2011 (se tabel , www.statistikbanken.dk/alko6, )., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på alkoholholdig øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-07-06-forbruget-af-alkoholfri-oel-er-steget-markant

Bag tallene

Statistikdokumentation: Forbrugerforventninger

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerforventninger 2025 , Tidligere versioner, Forbrugerforventninger 2024, Forbrugerforventninger 2023, Forbrugerforventninger 2022, Forbrugerforventninger 2021, Forbrugerforventninger 2020, Forbrugerforventninger 2019, Forbrugerforventninger 2018, Forbrugerforventninger 2017, Forbrugerforventninger 2016, Forbrugerforventninger 2015, Formålet med statistikken Forbrugerforventninger er at belyse forbrugernes syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Resultaterne fra undersøgelsen anvendes til at vurdere konjunkturudviklingen og befolkningens forbrugslyst og forbrugsevne. Undersøgelsen er udarbejdet med forskellig hyppighed siden 1974, men er fra 1996 blevet gennemført hver måned. , Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af den samlede forbrugertillid, samt en række indikatorer om forbrugernes vurdering af deres egen og landets nuværende økonomiske situation, samt forventninger til den økonomiske situation fremmedrettet, herunder planer for større investeringer og planer for opsparing mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles via Danmarks Statistiks månedlige omnibusundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl.a. forbrugerforventningerne. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes, således at tallene direkte kan henføres til bestanden af voksne personer og familier i Danmark. Data er valideret ved anvendelsen af logiske valideringsregler. Et sæsonbestemt mønster er ikke identificeret i serien, og der er derfor ikke foretaget nogen sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, En central bruger er EU's generaldirektorat for økonomi og finanser (ECFIN), som modtager detaljerede tabeller for alle spørgsmål, og som bl.a. offentliggør både sæsonudjævnede og ikke sæsonudjævnede forbrugertillidsindikatorer for alle medlemslandene. Tallene nyder gennemgående også stor interesse i dagspressen. Resultaterne fra undersøgelsen anvendes ligeledes til at vurdere konjunkturudviklingen og befolkningens forbrugslyst og forbrugsevne, samt som konjunkturindikator i økonomiske analyser til prognose af økonomisk udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forbrugerforventningsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvad der har været normalt de senere år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint. En ændring i en indikator skal være større end 5 procentpoint for at være signifikant., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 2-3 dage efter referenceperiodens udløb på det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De spørgsmål som stilles i forbindelse med denne statistik i Danmark, stilles også i Europa Kommissionens 'Consumer confidence survey'. Europa-Kommissionen offentliggør tal for alle EU-landene i sin database. Eurostats indikator for forbrugertillid er baseret på en lidt anderledes sammensætning af spørgsmål end den nuværende i Danmark. Derfor er de overordnede forbrugertillidsindikatorer opgjort i Danmark og i Eurostat ikke direkte sammenlignelige, hvorimod alle delindikatorer er direkte sammenlignelige. Spørgsmålene, som er vist i indholdsbeskrivelsen er stillet i alle omnibusundersøgelserne siden 1974. På grund af mindre ændringer i beregningsmetoden er en umiddelbar sammenligning kun mulig fra 2007 og fremefter. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres undersøgelsens nettotal under emnet , Forbrugerforventninger, . Internationalt sammenlignelige tal for alle EU-medlemslande inkl. Danmark, kan tilgås via Europa-Kommissionens , database, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerforventninger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Finansielle konti for offentlig forvaltning og service

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jacob König , 40 40 58 41 , COB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2025 , Tidligere versioner, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2023, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2022, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2021, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2020, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2019, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2018, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2017, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2016, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2015, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2014, Formålet med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service er at belyse hvorledes sektoren placerer/finansierer dens overskud/underskud på den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto) samt belyse hvor den finansielle nettoformue/nettogæld er placeret i finansielle instrumenter. Statistikken anvendes i den generelle overvågning af den økonomiske udvikling i Danmark samt i analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002. Tallene foreligger fra 1. kvartal 1995 og frem., Indhold, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service er en kvartalsvis og årlig opgørelse af primo- og ultimobeholdninger, finansielle transaktioner, omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer for sektorens finansielle aktiver og passiver fordelt på finansielle instrumenter. Kvartalsopgørelserne offentliggøres for offentlig forvaltning og service som helhed hvorimod årsopgørelserne også offentliggøres for de offentlige delsektorer. De økonomiske tiltag og konsekvenser af COVID-19-pandemien påvirker de finansielle konti for offentlig forvaltning og service, men datakvaliteten er ikke væsentligt forringet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilderne er regnskaber for stat, regioner og kommuner samt sociale kasser og fonde. Herudover modtages blandt andet data fra Nationalbanken., Data modtages overvejende kvartalsvist og valideres med andre kilder og hvis nødvendigt ved forespørgsler til dataleverandørerne., De finansielle konti for offentlig forvaltning og service er i forbindelse med opgørelsen for 3. kvartal 2020 revideret for perioden 2017-2020 som led i et større samarbejdsprojekt med Danmarks Nationalbank om de samlede finansielle konti for Danmark., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere, som grundlag for analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx er den helt central for statistikkerne ”Danmarks ØMU-gæld og ØMU-saldo” samt ”Offentligt underskud og gæld i EU”., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De finansielle konti for offentlig forvaltning og service bygger på en række primærkilder, der kan være behæftet med en vis usikkerhed, som igen kan påvirke usikkerheden i de finansielle konti for offentlig forvaltning og service. På kvartalsdata kan der i de tilfælde, hvor data bygger på foreløbige kvartalsindberetninger være nogen usikkerhed. For årsdata er kvaliteten høj, da data her bygger på afsluttede regnskaber. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002 og er i sin nuværende form korrigeret for brud og sammenlignelig fra 1. kvartal 1995 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat og OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig forvaltnings finansielle aktiver og passiver, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på emnesiden for , Offentlige finanser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/finansielle-konti-for-offentlig-forvaltning-og-service

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation