Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3541 - 3550 af 3702

    NYT: Svagt fald i danske fartøjers landinger i 2024

    Fiskeriets struktur og landinger 2024

    Fiskeriets struktur og landinger 2024, Værdien af danske fartøjers landinger af fisk, krebs- og bløddyr var på 3,14 mia. kr. i 2024 - et fald på 66 mio. kr. eller 2 pct. fra 2023. Landingsværdien er den tredje laveste for årene 2015 til 2024. Den samlede landingsmængde var på 463.000 ton i 2024 - et fald på 28.000 ton eller 6 pct. fra året før. Der var 1.688 registrerede danske fiskefartøjer i 2024. Det var 43 fartøjer eller 2 pct. færre end året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Lavere værdi for artsgrupperne fladfisk, industrifisk samt krebs- og bløddyr, Landingsværdien for danske fartøjer faldt med 14 pct. for fladfisk og 19 pct. for industrifisk til hhv. 256 mio. kr. og 713 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for gruppen krebs- og bløddyr faldt med 7 pct. til 659 mio. kr. Der blev landet lidt flere jomfruhummere i denne gruppe - men færre dybvandsrejer og blåmuslinger. Landingsmængden for krebs- og bløddyr faldt med 24 pct. til 28.000 ton. Landingsmængden for fladfisk og industrifisk faldt også - med hhv. 7 pct. til 9.000 ton og 11 pct. til 278.000 ton., Højere værdi for artsgrupperne torskefisk, sild, makrel og fisk i øvrigt, For de pelagiske arter sild og makrel steg landingsværdien for danske fartøjer med hhv. 17 pct. til 610 mio. kr. og 13 pct. til 368 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for torskefisk og for gruppen fisk i øvrigt steg med hhv. 14 pct. til 415 mio. kr. og 8 pct. til 116 mio. kr. Den landede mængde af sild steg med 16 pct., og mængden for gruppen fisk i øvrigt steg med 11 pct., mens mængden af torskefisk og makrel var stort set uændret ift. 2023., Region Nordjylland er Danmarks største fiskeriregion, I Danmark er dansk fiskeri mest udbredt i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 51 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, og den tilhørende landingsmængde udgjorde 54 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 39 pct. og 35 pct. i 2015. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU steg med 15 pct. til 738 mio. kr. fra 2023 til 2024, og landingsmængden steg med 34 pct. til 75.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU udgjorde 24 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, mens landingsmængden udgjorde 16 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 11 pct. og 6 pct. i 2015.  , Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet,  , 2015, 2023, 2024,  , 2015, 2023, 2024,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 861, 710, 491, 192, 463, 369,  , 3, 392, 3, 204, 3, 138, Danmark, 743, 013, 428, 765, 383, 646,  , 2, 667, 2, 483, 2, 317, - Nordjylland, 299, 989, 257, 425, 249, 227,  , 1, 322, 1, 578, 1, 611, - Midtjylland, 397, 085, 163, 198, 126, 352,  , 1, 075, 763, 575, - Øvrige regioner, 45, 939, 8, 142, 8, 067,  , 270, 142, 131, EU uden Danmark, 66, 839, 6, 373, 4, 512,  , 364, 78, 83, Europa udenfor EU, 51, 858, 56, 054, 75, 210,  , 361, 643, 738, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet, I 2024 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet. I 2015 var der 32 fartøjer, som bidrog med 51 pct. Kapaciteten for fartøjer på 40 meter og derover var 34.515 bruttotonnage (BT), hvilket svarer til i gennemsnit 1.817 BT pr. fartøj. I 2015 var den tilsvarende gennemsnitlige kapacitet på 1.044 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige kapacitet pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 74 pct. fra 2015 til 2024., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers bruttotonnage,  , 2015,  , 2024,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , antal, Fartøjer, 622, 623, 1, 121, 2, 370,  , 493, 458, 737, 1, 688, Under 10 m, 434, 476, 944, 1, 858,  , 347, 371, 633, 1, 351, 10,0-11,9 m, 37, 24, 64, 125,  , 21, 8, 39, 68, 12,0-17,9 m, 95, 59, 89, 243,  , 78, 48, 47, 173, 18,0-23,9 m, 30, 32, 15, 77,  , 22, 19, 11, 52, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35,  , 14, 7, 4, 25, 40 m og derover, 10, 17, 5, 32,  , 11, 5, 3, 19,  , BT, Bruttotonnage, 29, 893, 21, 228, 14, 877, 65, 999,  , 39, 455, 11, 039, 9, 766, 60, 261, Under 10 m, 1, 261, 942, 2, 278, 4, 482,  , 1, 033, 774, 1, 344, 3, 152, 10,0-11,9 m, 477, 348, 761, 1, 587,  , 275, 98, 460, 833, 12,0-17,9 m, 3, 206, 2, 153, 3, 132, 8, 490,  , 3, 276, 2, 062, 1, 960, 7, 298, 18,0-23,9 m, 3, 450, 3, 273, 1, 040, 7, 763,  , 3, 180, 2, 320, 732, 6, 232, 24,0-39,9 m, 4, 869, 4, 345, 1, 059, 10, 272,  , 4, 898, 2, 571, 764, 8, 233, 40 m og derover, 16, 630, 10, 167, 6, 607, 33, 404,  , 26, 793, 3, 214, 4, 508, 34, 515, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2026, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51085

    Nyt

    NYT: 18 mio. afrejsende flypassagerer i 2024

    Luftfart (år) 2024

    Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Luftfart (år) 2024, Med 18 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2024 var tallet næsten tilbage på niveauet fra før COVID-19, hvor der i 2019 var 18,2 mio. afrejsende passagerer. Der var 1,5 mio. flere passagerer i 2024 end i 2023, hvilket svarer til en stigning på 9 pct. Det var især Københavns Lufthavn, der med 14,9 mio. afrejsende passagerer i 2024 bidrog til stigningen - med 1,6 mio. eller 12 pct. flere afrejsende passagerer end i 2023. Stigningen betyder, at Københavns Lufthavn næsten er tilbage på niveauet fra 2019, hvor der var 15,1 mio. afrejsende passagerer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Billund og Aarhus havde færre afrejsende passagerer i 2024, Både Billund og Aarhus lufthavne havde med fald på hhv. 2 pct. og 6 pct. nedgang i antallet af afrejsende passagerer i 2024 i forhold til 2023. Fælles for begge lufthavnene er, at antallet var højere end i 2019. I Aalborg Lufthavn var der en stigning på 2 pct. flere afrejsende passagerer i 2024 end i 2023. Passagerer i øvrige lufthavne faldt i 2024 med 16 pct. i forhold til 2023 og var 38 pct. lavere end i 2019. , Flere afrejsende passagerer til udlandet, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg 11 pct. i 2024 i forhold til 2023. Det er dog kun Københavns og Aalborg Lufthavne, der har haft stigning på hhv. 14 pct. og 11 pct. for internationale rutefly. I 2024 udgjorde internationale passagerer 92 pct. af samtlige afrejsende passagerer for alle lufthavne. Den nationale transport er faldet i alle lufthavnene, og samlet er afrejsende passagerer til andre dele af Danmark faldet 6 pct. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2024, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2023, 2024,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 443, 4, 869, 5, 428, 4, 254, 16, 479, 17, 994, 9, National, 299, 390, 373, 337, 1, 491, 1, 400, -6, International, 3, 144, 4, 479, 5, 054, 3, 916, 14, 989, 16, 593, 11, Rutetrafik i alt, 3, 222, 4, 578, 4, 998, 4, 041, 15, 298, 16, 840, 10, National, 290, 377, 361, 328, 1, 428, 1, 356, -5, International, 2, 933, 4, 201, 4, 637, 3, 712, 13, 870, 15, 483, 12, Charter- og taxitrafik, 217, 285, 425, 207, 1, 161, 1, 135, -2, National, 9, 10, 11, 7, 55, 38, -31, International, 208, 274, 414, 200, 1, 106, 1, 097, -1, Anden trafik, 4, 6, 5, 6, 20, 19, -5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 884, 4, 000, 4, 443, 3, 575, 13, 315, 14, 901, 12, National rutetrafik, 163, 212, 209, 184, 795, 767, -4, International rutetrafik, 2, 597, 3, 639, 4, 002, 3, 273, 11, 880, 13, 511, 14, Charter- og taxitrafik mv., 124, 149, 232, 118, 641, 623, -3, Billund, 333, 552, 650, 418, 1, 991, 1, 953, -2, National rutetrafik, 4, 9, 13, 5, 35, 31, -11, International rutetrafik, 268, 450, 507, 352, 1, 598, 1, 577, -1, Charter- og taxitrafik mv., 61, 92, 131, 61, 358, 345, -4, Aalborg, 146, 192, 213, 169, 706, 719, 2, National rutetrafik, 83, 106, 98, 97, 402, 385, -4, International rutetrafik, 44, 63, 74, 51, 207, 232, 12, Charter- og taxitrafik mv., 19, 23, 40, 20, 97, 102, 6, Aarhus, 44, 74, 80, 57, 272, 256, -6, National rutetrafik, 17, 19, 15, 18, 70, 69, -1, International rutetrafik, 22, 46, 52, 35, 176, 156, -12, Charter- og taxitrafik mv., 5, 9, 13, 3, 26, 30, 19, Øvrige lufthavne, 36, 51, 41, 36, 196, 165, -16, National rutetrafik, 23, 32, 26, 24, 126, 105, -17, International rutetrafik, 2, 2, 2, 1, 9, 8, -19, Charter- og taxitrafik mv., 12, 17, 14, 10, 60, 52, -12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. februar 2025 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51090

    Nyt

    NYT: Stigning i antallet af togpassagerer i 2024

    Jernbanetransport (år) 2024

    Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2024, I 2024 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 15,3 mio. til 349,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , andre baner, , som indeholder lokalbanerne., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2024 var i Metroen med en stigning på 5,9 mio. passagerer, svarende til 5,0 pct. Stigningen kan blandt tilskrives forlængelsen af metrolinjen M4 til København Syd. S-togsdriften oplevede også en markant stigning, idet antallet af passagerer steg med knap 5,9 mio., svarende til en stigning på 5,5 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 1,7 mio. passagerer svarende til 2,1 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 1,8 mio. passagerer svarende til en fremgang på 7,4 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2024 var der 17,3 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 2,6 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund nemlig 16,2 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 2,0 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2024 1,2 mio. passagerer, hvilket svarer til en stigning på 11,7 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2024 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 6,2 pct. til 1.786 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2024 udgjorde 81 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 7 pct., Persontransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 201, 182, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324,  , 15, 320, 5, Banedanmarks net, 124, 628, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761,  , 7, 606, 4, S-tog, 76, 345, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051,  , 5, 872, 6, Landsdækkende trafik, 42, 897, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357,  , 1, 296, 2, Øst for Storebælt, 23, 599, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992,  , 489, 1, Vest for Storebælt, 14, 147, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384,  , 87, 0, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 151, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981,  , 720, 9, Internationale tog, 5, 386, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353,  , 438, 3, Øresundstrafik, 5, 067, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184,  , 316, 2, Metro, 63, 693, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588,  , 5, 935, 5, Andre baner, 9, 272, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686,  , - 25, - 0, Letbane, 3, 589, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289,  , 1, 804, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Banedanmarks net, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Nationalt, 158, 77, 111, 97, 95,  , -2, -2, Internationalt til Danmark, 187, 195, 226, 176, 187,  , 11, 6, Internationalt fra Danmark, 102, 80, 90, 80, 56,  , -24, -30, Transit, 2, 003, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448,  , -104, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2024, 2, 610, 1, 103, 993, 1, 906, 2, 500, 863, 592, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 395, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 150, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, -, 87, Lokalbaner, 468, -, 43, 357, 468, 234, 79, Godsbaner, 4, -, -, 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, .., 46, Andre baner, 486, -, -, 24, 455, 349, 173, Letbane, 124, 30, 124, 94, 94, 119, 76, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 29. august 2025 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51096

    Nyt

    NYT: Hjemmearbejde stabiliseret på højt niveau

    Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025

    Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025, Fire ud af ti beskæftigede havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger i andet kvartal 2025. Andelen har været stort set uændret over det seneste halvandet år og har dermed stabiliseret sig efter de store udsving under og efter COVID-19. Omkring 8 pct. af de beskæftigede arbejder , hyppigt, hjemme (mindst halvdelen af arbejdstiden), mens ca. 33 pct. arbejder hjemme , af og til, . Før COVID-19 arbejdede omkring hver femte hjemme , af og til, , mens det nu er hver tredje. Den samlede stigning i hjemmearbejde skyldes således især, at flere arbejder hjemme af og til, mens andelen, der arbejder hyppigt hjemmefra, er på omtrent samme niveau som før COVID-19., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i hjemmearbejde mellem brancher, Selvom hjemmearbejde generelt er udbredt, er der store forskelle mellem brancher. Hjemmearbejde er mest udbredt i brancherne , information, og, kommunikation og finansiering og forsikring, , hvor 79 pct. af de beskæftigede i andet kvartal havde arbejdet hjemme i den seneste måned. I begge brancher er andelen steget markant de seneste syv år. Brancherne , handel og transport mv., samt , bygge og anlæg, har de laveste andele, da job i disse brancher ofte kræver fysisk tilstedeværelse., Andel med hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år,  , 2. kvt.,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , pct., I alt, 28, 40, 36, 33, 36, 41, 41, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 23, 34, 30, 30, 34, 39, 39, Bygge og anlæg, 21, 25, 18, 17, 23, 23, 26, Handel og transport mv., 18, 21, 22, 20, 20, 26, 24, Information og kommunikation, 52, 75, 76, 70, 78, 77, 79, Finansiering og forsikring, 38, 69, 72, 60, 74, 79, 79, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 40, 53, 51, 45, 49, 57, 57, Offentlig administration og undervisning, 46, 69, 61, 52, 59, 63, 62, Sundhed, 18, 28, 21, 20, 23, 26, 26, Kultur, fritid og anden service, 30, 42, 42, 38, 38, 44, 44, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Højtlønnede arbejder oftere hjemme end lavtlønnede, De forskellige mønstre i hjemmearbejdet afspejles også i forskellige lønindkomstgrupper blandt lønmodtagere. Andelen af lønmodtagere ansat på fuldtid, der arbejder hjemme , hyppigt, eller , af og til, , er stigende, jo højere lønnen er i hovedjobbet. Lige under halvdelen af lønmodtagerne i 6. lønindkomstgruppe havde hjemmearbejde, mens det samme gjorde sig gældende for over 70 pct. af de bedst betalte. Kun 10 pct. af de lavest lønnede havde arbejdet hjemme i andet kvartal., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, , herunder de tilknyttede registeroplysninger om lønindkomst, der stammer fra eIndkomstregisteret., Nyt fra Danmarks Statistik, 20. august 2025 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51119

    Nyt

    NYT: Flere firmaer i branchen Videnservice i 2023

    Generel firmastatistik 2023

    Generel firmastatistik 2023, Branchen , Videnservice, havde 42.300 aktive firmaer i 2023, hvilket var en stigning på 800 firmaer relativt til året før. I samme periode steg antallet af fuldtidsansatte med 7.000, hvilket svarer til en stigning på 4,7 pct. Denne stigning i branchen lægger til de foregående års udvikling. I hele perioden fra 2019 til 2023 steg branchegruppens antal af aktive firmaer med 2.900 samt antal af fuldtidsansatte med 27.500, hvilket svarer til stigninger på hhv. 7,5 pct. og 21,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i flere brancher under Videnservice, Indenfor , Videnservice, var stigningen i antallet af aktive firmaer og fuldtidsansatte primært drevet af branchen , Virksomhedskonsulenter, , hvor antallet af firmaer steg med 1.700, og antallet af fuldtidsansatte steg med 10.500 fra 2019 til 2023. Derudover oplevede branchen , Arkitekter og rådgivende ingeniører, en fremgang på 600 aktive firmaer og ca. 7.000 flere fuldtidsansatte. Andre brancher, som ligeledes bidrog til udviklingen i branchegruppen, var , Revision og bogføring, samt , Forskning og udvikling, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med omkring 3.500 i begge brancher. I brancherne , Advokatvirksomhed, og , Dyrlæger, har der i perioden også været en fremgang i antallet af fuldtidsansatte, som dog er koncentreret på færre firmaer siden 2019. , Antal firmaer og fuldtidsansatte for Videnservice, 2019 og 2023,  , 2019, 2023, Æn-dring, 2019, 2023, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., Videnservice, 39, 382, 42, 319, 7,5, 129, 312, 156, 714, 21,2, Advokatvirksomhed, 1, 984, 1, 897, -4,4, 8, 635, 9, 521, 10,3, Revision og bogføring, 4, 761, 4, 882, 2,5, 16, 555, 19, 834, 19,8, Virksomhedskonsulenter, 12, 498, 14, 222, 13,8, 28, 114, 38, 426, 36,7, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 7, 277, 7, 895, 8,5, 41, 140, 48, 072, 16,8, Forskning og udvikling, 736, 866, 17,7, 11, 583, 15, 292, 32,0, Reklame- og analysebureauer, 3, 401, 3, 720, 9,4, 9, 783, 10, 761, 10,0, Anden videnservice, 7, 962, 8, 085, 1,5, 10, 997, 11, 473, 4,3, Dyrlæger, 763, 752, -1,4, 2, 504, 3, 335, 33,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i firmaer og fuldtidsansatte i 2023, I 2023 var der 420.000 aktive firmaer i Danmark. Der er tale om en samlet stigning på 2.700 firmaer, svarende til 0,6 pct. i forhold til året før. Antallet af fuldtidsansatte voksede med næsten 28.000, svarende til en stigning på 1,1 pct. - fra 2.436.000 i 2022 til 2.464.000 i 2023. Foruden føromtalte stigning i antallet af firmaer i , Videnservice, steg også antallet af firmaer i , Finansiering m.m., og , Ejendomshandel m.m., med hhv. 1.900 og 700 firmaer. Der var mindre fald i de omsætningstunge brancher , Industri, , , Handel, og , Transport, ., Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2022 og 2023,  , 2022, 2023, Æn-dring, 2022, 2023, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 417, 128, 419, 803, 0,6, 2, 436, 229, 2, 463, 688, 1,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 210, 25, 732, -1,8, 34, 584, 35, 065, 1,4, Råstofindvinding, 223, 220, -1,3, 3, 788, 3, 784, -0,1, Industri, 15, 724, 15, 563, -1,0, 292, 101, 294, 298, 0,8, Energiforsyning, 2, 237, 2, 256, 0,8, 12, 140, 14, 485, 19,3, Vandforsyning og renovation, 2, 361, 2, 330, -1,3, 10, 257, 10, 808, 5,4, Bygge og anlæg, 36, 826, 36, 409, -1,1, 162, 308, 160, 864, -0,9, Handel, 41, 501, 40, 788, -1,7, 330, 420, 328, 824, -0,5, Transport, 12, 289, 12, 091, -1,6, 117, 747, 123, 290, 4,7, Hoteller og restauranter, 14, 513, 14, 343, -1,2, 70, 585, 72, 444, 2,6, Information og kommunikation, 20, 514, 20, 660, 0,7, 111, 391, 112, 622, 1,1, Finansiering og forsikring, 86, 936, 88, 867, 2,2, 82, 111, 84, 828, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 38, 535, 39, 144, 1,6, 35, 440, 32, 996, -6,9, Videnservice, 41, 520, 42, 319, 1,9, 149, 682, 156, 714, 4,7, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 20, 878, 21, 074, 0,9, 102, 907, 101, 919, -1,0, Offentlig administration, forsvar og politi, 308, 316, 2,6, 638, 945, 644, 811, 0,9, Undervisning, 6, 973, 7, 106, 1,9, 113, 486, 113, 647, 0,1, Sundhed og socialvæsen, 22, 301, 22, 816, 2,3, 89, 247, 91, 552, 2,6, Kultur og fritid, 8, 224, 8, 401, 2,2, 29, 922, 30, 997, 3,6, Andre serviceydelser m.v., 18, 997, 19, 257, 1,4, 49, 167, 49, 736, 1,2, Uoplyst aktivitet, 58, 111, 91,4, 1, 2, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juni 2025 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2026, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51175

    Nyt

    NYT: Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

    Færdselsuheld 2024

    Færdselsuheld 2024, I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024, De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct., Stor stigning i antal ulykker med el-cykler, Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 0-14 år, 30, 2, 7, 33, 4, 36, 1, 113, 15-17 år, 26, 3, 63, 28, 10, 16, -, 146, 18-24 år, 191, 26, 18, 72, 16, 23, -, 346, 25-44 år, 272, 68, 46, 189, 32, 80, 2, 689, 45-64 år, 247, 66, 41, 193, 52, 73, -, 672, 65 år og derover, 207, 25, 20, 115, 59, 127, -, 553, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 75, 9, 9, 12, 11, 29, -, 145, Alvorligt tilskadekomne, 476, 155, 132, 407, 117, 236, 3, 1, 526, Lettere tilskadekomne, 422, 26, 54, 211, 45, 90, -, 848, Personskader registreret af politiet, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader i alt 2023, 3, 10, 076, 941, 2, 092, 14, 986, 1, 183, 888, 1, 273, 31, 439, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juni 2025 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51227

    Nyt

    NYT: Fald i medicinaleksport i oktober

    Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020

    Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020, Eksporten faldt 6,3 pct. i oktober, mens importen faldt 3,4 pct. Faldet i eksporten er især trukket af et fald i medicinaleksporten i varegruppen kemikalier mv. Set over de seneste tre måneder er både eksporten og importen steget sammenlignet med de foregående tre måneder. Eksporten er i perioden januar-oktober 2020 faldet 2,5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I samme periode er importen faldet 1,3 pct. Det viser tallene for , Udenrigshandel med varer, uden skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Faldet i vareeksporten trukket af medicinalvarer, Den samlede eksport af varer (ekskl. skibe, fly, brændsel) faldt i oktober med 6,3 pct. Eksporten ekskl. , kemikalier og kemiske produkter, , der bl.a. omfatter medicinalvarer, faldt i samme periode med 0,3 pct. Eksporten af kemikalier mv. ligger 8 pct. højere i perioden januar-oktober 2020 end i samme periode sidste år. I oktober faldt eksporten af kemikalier 21 pct. som følge af fald i eksporten til USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For perioden januar-september 2020 er eksporten som led i den løbende kvalitetssikring opjusteret med 0,1 mia. kr. og importen opjusteret med 0,8 mia. kr. , Udenrigshandel fordelt på varegrupper. Oktober 2020,  , Oktober,  , Procentvis ændring ift., foregående periode,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr., ændring i pct. sæsonkorr., pct., Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 5,4, 5,1,  ,  ,  ,  , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 51,5, 49,2, 1,1, -3,4, 4,2, -1,3, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 6,8, -5,1, -4,6, -0,7, -1,4, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,6, 1,8, 2,1, -0,6, 1,7, -0,8, Kemikalier og kemiske produkter , 7,1, 7,0, 0,3, -4,5, 0,0, 6,6, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,6, 7,0, 4,3, -5,9, 4,7, -2,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,6, 12,3, 1,2, -1,5, -1,2, 0,8, Transportmidler ekskl. skibe mv., 5,1, 4,6, 11,8, -6,3, 24,9, -14,3, Færdigvarer og andre varer, 10,1, 9,6, -1,1, -1,2, 10,8, -2,3, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 56,9, 54,3, 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 11,2, 10,3, 3,3, -6,6, 1,7, 1,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,0, 2,2, 8,9, 4,8, 24,8, -13,2, Kemikalier og kemiske produkter , 13,3, 12,9, 12,9, -21,4, -7,7, 8,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,6, 5,0, -2,0, 1,1, 2,2, -4,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,3, 12,4, -0,4, 4,7, -3,2, -12,4, Transportmidler ekskl. skibe mv., 2,1, 2,0, 5,5, 1,0, 11,0, -5,0, Færdigvarer og andre varer, 10,4, 9,6, 4,3, -1,4, 11,2, -4,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Handelsbalancen i alt , 4,4, 4,1,  ,  ,  ,  , Import i alt, 54,7, 52,4, 0,8, -1,6, 4,4, -4,5, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,6, 2,6, -16,2, 39,9, 21,2, -35,3, Skibe, fly mv., 0,5, 0,5,  ,  ,  ,  , Eksport i alt, 59,1, 56,5, 5,4, -5,0, 0,8, -4,6, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,0, 2,0, 28,6, 45,2, 18,1, -45,6, Skibe, fly mv., 0,1, 0,1,  ,  ,  ,  , 1, August-oktober 2020 i forhold til maj-juli 2020. , 2, Januar-oktober 2020 i forhold til januar-oktober 2019, ændring i faktiske tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Udenrigshandel med varer fordelt på lande (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Oktober 2020,  , Import,  , Eksport,  , Sæson-, korr.,  , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , Sæsonkorr.,  , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , ændring i pct. sæsonkorr., pct.,  , mia. kr.,  , ændring i pct. sæsonkorr., pct., I alt , 49,2,  , 1,1, -3,4, 4,2, -1,3,  , 54,3,  , 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, EU, 35,5,  , 0,8, -0,3, 3,5, -0,7,  , 29,0,  , -0,5, -0,1, 2,4, -3,6, Tyskland, 11,3,  , 7,0, 0,0, -1,0, -3,5,  , 8,1,  , 0,7, 1,9, 9,2, -12,8, Sverige, 6,0,  , -5,3, -3,5, 3,3, 1,5,  , 5,4,  , 4,2, 3,1, 4,8, -4,8, Nederlandene, 4,3,  , 0,0, 0,9, 2,5, 3,8,  , 2,4,  , -37,2, -2,6, -32,9, 24,2, Frankrig, 1,6,  , 1,3, -5,5, 3,9, -3,4,  , 2,2,  , -2,1, 4,9, 5,9, -4,9, Verden , uden for EU, 13,7,  , 1,6, -10,5, 5,9, -2,7,  , 25,3,  , 11,1, -12,5, -1,6, -1,4, Norge, 1,3,  , 0,3, -1,8, 3,4, -4,7,  , 3,5,  , 5,3, -2,0, -2,2, -3,0, Storbritannien, 1,6,  , -5,9, -3,9, 8,6, -10,7,  , 2,9,  , 7,6, -0,4, 9,2, -21,3, USA, 1,0,  , -1,7, -28,8, -7,5, -2,9,  , 4,3,  , 75,9, -46,7, -15,9, 5,9, Kina, 4,2,  , 1,4, -5,9, -1,2, 6,0,  , 3,3,  , -12,4, -1,8, 8,1, 16,9, Rusland, 0,4,  , 4,6, 25,4, -8,8, -12,6,  , 0,4,  , -3,8, -32,5, 9,6, -7,0, BRIIKS, 3, 5,1,  , 2,0, -8,7, -0,5, 2,0,  , 4,7,  , -16,0, 0,2, 5,4, 6,2, 1,2 Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af Nyt'er om udenrigshandel og betalingsbalancen, Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over udenrigshandel med varer samt rejser nye spørgsmål. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, og man bliver derfor nødt til at bruge betalingsbalancens opgørelser for at få belyst den samlede udenrigshandel med udlandet. Fra næste udgivelse nedlægges udgivelserne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester,, men serierne integreres i en ny samlet serie: , Betalingsbalance og udenrigshandel, Den nye serie vil tage udgangspunkt i betalingsbalancens princip for opgørelse af udenrigshandel, som bl.a. adskiller sig fra udenrigshandel med varer, ved at følge et ejerskifteprincip i stedet for et grænsepassageprincip. Detaljeringsgraden i den månedlige offentliggørelse af betalingsbalancen øges for både udenrigshandel med varer og tjenester. Første offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalance og udenrigshandel, vil blive offentliggjort 11. januar 2021. , COVID-19: Tidlige indikatorer for varehandel, Som led i belysning af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne offentliggørelse. , Se mere på , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Andre indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. , Udenrigshandel med varer, omfatter kun varer, der krydser den danske grænse. Endvidere er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem tidspunktet for grænsepassage og tidspunktet for salget. Fx kan varerne udføres og oplægges på lager. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2020 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31095

    Nyt

    NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

    Indvandrere i Danmark 2020

    Indvandrere i Danmark 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32035

    Nyt

    NYT: Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

    Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018

    Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018, Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. For de yngste mænd gjaldt det for 51 pct. Særligt for denne unge aldersgruppe kan jobbet ofte være det første job. I den ældste aldersgruppe på 55-64 år havde omkring hver tiende påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Blandt samtlige lønmodtagere var det knap hver fjerde., Flere kvinder end mænd er jobmobile blandt unge og yngre, For lønmodtagere op til 44 år var jobmobiliteten højest blandt kvinderne, mens den fra 45 til 64 år var højest blandt mændene. Forskellen var størst blandt de 25-34-årige, hvor 5,8 procentpoint flere kvinder end mænd havde påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det seneste år., Størst jobmobilitet i den private sektor, Privatansatte har større jobmobilitet end offentligt ansatte. I den offentlige sektor var der i fjerde kvartal 2018 næsten ingen kønsforskel, mens 4,0 procentpoint flere kvindelige lønmodtagere end mandlige havde påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år i den private sektor. Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år, mens det gjaldt for 19 pct. af kvinderne i den offentlige sektor. 24 pct. af mændene i den private sektor havde påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder mod 20 pct. i den offentlige sektor. , Flest lønmodtagere søger nyt job ud fra ønsket om bedre arbejdsforhold, Udover faktisk jobskifte kan , Arbejdskraftundersøgelsen, også vise beskæftigedes ønske om nyt job. Det kan både være i form af et andet job eller et ekstra job. 6 pct. af lønmodtagerne angav i fjerde kvartal 2018, at de havde søgt nyt job inden for de sidste fire uger. Dette svarer til 165.000 lønmodtagere. Heraf havde næsten fire ud af fem søgt et andet job. 30 pct. af de jobsøgende havde ønsket om bedre arbejdsforhold som vigtigste årsag til at søge, 14 pct. søgte fortrinsvist pga. ønsket om flere arbejdstimer, mens 11 pct. søgte, fordi nuværende job var midlertidigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2019 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32127

    Nyt

    NYT: Flere unge på forsorgshjem og herberg

    Boformer efter §110 2019

    Boformer efter §110 2019, I 2019 boede 919 unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem og herberg, hvilket svarer til 14 pct. af det samlede antal beboere på 6.700. Antallet af 18-24-årige på forsorgshjem og herberg har været svagt stigende de sidste ti år. I 2010 var andelen 12 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2015 og frem var der en større stigning, hvor antallet af beboere fra 18 til 24 år steg fra 787 til 919. Dette svarer til en stigning på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere forsorgshjem og herberg - flere beboere, Det samlede antal af beboere på forsorgshjem og herberg er ligeledes steget i perioden. Fra 2015 til 2019 var der en stigning fra 6.200 til 6.700 personer. Udviklingen kan skyldes, at der i denne periode er åbnet flere forsorgshjem og herberg, idet antallet steg fra 74 i 2015 til 89 i 2019., Definition af forsorgshjem og herberg, Forsorgshjem og herberg dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand benytte den i kortere eller længere perioder. , Nyt fra Danmarks Statistik, om boformer efter §110 udkommer for første gang i år. , Mænd er overrepræsenteret på herberg og forsorgshjem, Mændene er overrepræsenteret i gruppen, der bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 udgør mændene 76 pct. af beboerne, mens kvinderne udgør 24 pct. Forskellen mellem kønnene har været konstant i perioden 2010-2019., Blandt de 18-24-årige er der ligeledes flere mænd, som bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 lå antallet af unge kvinder på stort set samme niveau som i 2010, mens antallet af unge mænd steg med 36 pct. fra 459 i 2010 til 626 i 2019. Udviklingen betyder, at andelen af unge mænd i forhold til unge kvinder er steget fra 60 pct. i 2010 til 68 pct. i 2019. Således var der en større andel af kvinder på 32 pct. blandt de 18-24-årige i 2019 end blandt det samlede antal beboere, hvor andelen kun var 24 pct., Personer på forsorgshjem og herberg fordelt på køn og alder,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , antal, I alt, 6, 315, 6, 267, 6, 260, 6, 146, 6, 370, 6, 212, 6, 422, 6, 507, 6, 649, 6, 700, Mænd, 4, 662, 4, 630, 4, 801, 4, 713, 4, 797, 4, 749, 4, 849, 4, 973, 5, 053, 5, 068, 18-24 år, 459, 487, 541, 562, 585, 563, 644, 622, 630, 626, 25 år og derover, 4, 203, 4, 143, 4, 260, 4, 151, 4, 212, 4, 186, 4, 205, 4, 351, 4, 423, 4, 442, Kvinder, 1, 653, 1, 637, 1, 459, 1, 433, 1, 573, 1, 463, 1, 573, 1, 538, 1, 596, 1, 634, 18-24 år, 305, 293, 215, 225, 227, 224, 263, 230, 254, 294, 25 år og derover, 1, 348, 1, 344, 1, 244, 1, 208, 1, 346, 1, 239, 1, 310, 1, 308, 1, 342, 1, 340, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere bor på forsorgshjem og herberg hele året, I 2019 bor 413 personer på forsorgshjem og herberg hele året svarende til 6 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2010 og til 2019 er antallet af personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året, steget med 17 pct. fra 353 til 413 personer. , Gruppen af unge personer mellem 18 og 24 år udgjorde i 2019 8 pct. af de personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året. Denne aldersfordeling har været konstant de sidste ti år. I 2019 boede der markant flere mænd end kvinder på forsorgshjem og herberg hele året, idet mænd udgjorde 82 pct. af gruppen. Til sammenligning repræsenterede mændene 76 pct. af alle personer på forsorgshjem og herberg i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. oktober 2020 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, Boformer efter §110 i Serviceloven dækker over ophold på herberg og forsorgshjem, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. I år har herberg og forsorgs-hjemene i forbindelse med forbedret kvalitetssikring af statistikken godkendt deres indberetning for perio-den 2017-2019. Kun godkendte indberetninger for de tre år bliver inkluderet i statistikken. Der var 89 botilbud i 2019, hvoraf 87 botilbud har godkendt deres indberetning. Landstotalen er derfor baseret på en opregning, hvor der er taget højde for de manglende indberetninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/35396

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation