Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3531 - 3540 af 3711

      NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025

      Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025

      Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025, I tredje kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 29,1 mia. kr. Samlet set var overskuddet på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 349,9 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 108,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 107,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,0 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 790,5 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 28,7 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 29,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 12,2 mia. kr. til 900,8 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,3 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes primært en stigning i statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2025 er blevet opjusteret med hhv. 6,5 og 6,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2025 nu opgjort til 33,4 og 35,1 mia. kr. mod 26,9 og 28,9 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan hovedsageligt forklares af en opjustering af pensionsafkastskatten på 4,9 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50479

      Nyt

      NYT: Antal ledige stillinger er faldet to kvartaler i træk

      Ledige stillinger 3. kvt. 2025

      Ledige stillinger 3. kvt. 2025, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i tredje kvartal 2025. Det er andet kvartal i træk, der er opgjort et faldende antal ledige stillinger i den private sektor. Faldet i antal af ledige stillinger var på 4.700 fra andet til tredje kvartal svarende til et fald på knap 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Nord- og Midtjylland har færrest andel ledige stillinger, Region Nordjylland og region Midtjylland havde hhv. 1,8 og 1,9 pct. ledige stillinger i tredje kvartal 2025. Region Sjælland havde den højeste andel ledige stillinger på 2,7 pct. Landsgennemsnittet lå på 2,3 pct., Region Hovedstaden havde det største fald i andelen af ledige stillinger fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. Faldet lå på 0,5 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andel ledige stillinger aftog mest i branchen Information og kommunikation, Det største fald i andelen af ledige stillinger var i branchen , Information og kommunikation, . I tredje kvartal 2024 havde branchen 3,7 pct. ledige stillinger, og i tredje kvartal 2025 var andelen faldet til 3,0 pct., svarende til et fald på 0,7 procentpoint over det seneste år. Trods faldet var , Information og kommunikation, fortsat branchen med den højeste andel ledige stillinger i tredje kvartal 2025., Den laveste andel ledige stillinger var 2,0 pct. i branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, . Dette var 0,3 procentpoint under landsgennemsnittet på 2,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 52, 256, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 48, 354, 2,6, 2,7, 2,7, 2,6, 2,4, I alt - faktiske, 52, 136, 48, 909, 53, 428, 55, 424, 48, 296, 2,5, 2,4, 2,7, 2,7, 2,3, Hovedstaden , 22, 999, 20, 645, 22, 892, 23, 387, 19, 345, 2,9, 2,6, 2,9, 2,9, 2,4, Sjælland , 4, 736, 4, 876, 5, 040, 6, 493, 5, 543, 2,3, 2,4, 2,5, 3,1, 2,7, Syddanmark, 9, 770, 9, 303, 9, 084, 9, 842, 9, 356, 2,6, 2,5, 2,5, 2,6, 2,4, Midtjylland, 9, 357, 9, 505, 9, 778, 10, 072, 8, 517, 2,2, 2,2, 2,3, 2,2, 1,9, Nordjylland, 2, 770, 2, 404, 4, 288, 3, 454, 3, 131, 1,7, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 503, 2, 178, 2, 346, 2, 177, 2, 405, 4,1, 3,7, 4,2, 3,7, 4,1, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 3. kvt. 2025,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 48, 296, 10, 894, 15, 364, 6, 456, 13, 178, 2, 405, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 7, 626, 1, 099, 1, 790, 999, 3, 727, 11, Bygge og anlæg, 4, 863, 1, 319, 1, 838, 1, 008, 690, 9, Handel og transport mv., 18, 796, 4, 186, 7, 320, 2, 292, 3, 954, 1, 044, Information og kommunikation, 3, 903, 1, 027, 1, 073, 445, 1, 337, 21, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 3, 061, 605, 971, 521, 964, 0, Erhvervsservice, 10, 047, 2, 659, 2, 371, 1, 192, 2, 506, 1, 320,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,3, 3,2, 2,3, 2,2, 1,9, 4,1, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,0, 3,7, 2,1, 1,8, 1,7, 0,6, Bygge og anlæg, 2,5, 2,7, 2,6, 3,0, 1,5, 1,0, Handel og transport mv., 2,3, 2,9, 2,1, 1,9, 2,1, 5,3, Information og kommunikation, 3,0, 4,8, 3,1, 2,3, 2,5, 1,1, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,2, 1,9, 3,2, 3,4, 1,5, 0,0, Erhvervsservice, 2,6, 4,2, 2,3, 2,5, 1,9, 3,8, 1, Se note til foregående tabel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2025 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2026, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50484

      Nyt

      NYT: Inflationen er uændret i november

      Forbruger- og nettoprisindeks november 2025

      Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks november 2025, I november steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 pct. i forhold til samme måned året før. I oktober var den tilsvarende stigning ligeledes 2,1 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det hovedsageligt kød, der bidrager til inflationen i november. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,3 pct. i november, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. Kerneinflationen er uændret i forhold til oktober., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset ned den seneste måned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 pct. Isoleret set trak prisfald på især pakkerejser, leje af sommerhus og flyrejser indekset ned med 0,50 procentpoint. Modsat trak prisstigninger på bl.a. husleje, radio/TV-udstyr og brændstof indekset op med 0,18 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Okt. - nov. 2025,  ,  , Nov. 2024 - nov. 2025,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , -0,3,  , (inflation),  , 2,1,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Husleje, 21,08, 0,08,  , Husleje, 21,08, 0,48, Radio/TV-udstyr, 0,77, 0,05,  , Fødevarer, 11,05, 0,35, Brændstof, 2,48, 0,05,  , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,19, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,93, -0,20,  , Elektricitet, 2,22, -0,30, Leje af sommerhus, 0,58, -0,17,  , Gas, 0,40, -0,07, Flyrejser, 0,65, -0,13,  , Nye biler, 2,16, -0,04, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i oktober, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,0 pct. i november. Tallene for november er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i oktober faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,5 pct. fra 2,6 pct. i september. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i oktober var Cypern med 0,2 pct., Frankrig med 0,8 pct. og Italien med 1,3 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i oktober var Rumænien med 8,4 pct., Estland med 4,5 pct. og Letland med 4,3 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,1 pct. i oktober. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for november udkommer 17. december 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2024, 2025, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2025, Nov., Okt., Nov., Okt. - nov. 2025, Okt. 2024, - okt. 2025, Nov. 2024, - nov. 2025,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,2, 122,1, 121,7, -0,3, 2,1, 2,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,68, 132,4, 138,3, 137,1, -0,9, 4,5, 3,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 134,8, 137,2, 137,5, 0,2, 1,6, 2,0, Beklædning og fodtøj, 4,59, 98,6, 98,9, 98,0, -0,9, -0,8, -0,6, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 121,0, 122,0, 122,5, 0,4, 1,5, 1,2, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 4,75, 103,7, 102,8, 103,6, 0,8, 1,2, -0,1, Sundhed, 3,00, 112,4, 115,1, 115,1, 0,0, 1,1, 2,4, Transport, 13,69, 117,7, 120,5, 119,4, -0,9, 1,5, 1,4, Kommunikation, 2,32, 84,3, 88,9, 90,7, 2,0, 4,7, 7,6, Fritid og kultur, 11,16, 115,0, 119,0, 117,2, -1,5, 2,3, 1,9, Uddannelse, 0,89, 134,6, 140,0, 140,0, 0,0, 4,0, 4,0, Restauranter og hoteller, 5,96, 128,6, 137,0, 133,7, -2,4, 2,5, 4,0, Andre varer og tjenester, 8,22, 119,9, 123,6, 123,5, -0,1, 2,9, 3,0, Varer, 49,03, 116,0, 116,9, 116,8, -0,1, 0,9, 0,7, Tjenester, 50,97, 121,1, 126,1, 125,2, -0,7, 3,3, 3,4, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,3, 120,6, 120,0, -0,5, 2,3, 2,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 119,4, 122,6, 122,0, -0,5, 2,3, 2,2, HICP i alt, •, 119,5, 122,5, 121,9, -0,5, 2,1, 2,0, HICP-CT i alt, •, 118,8, 121,7, 121,1, -0,5, 2,0, 1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. december 2025 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2026, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51960

      Nyt

      NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

      Indkomstskat for personer 2024

      Indkomstskat for personer 2024, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52156

      Nyt

      NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

      Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

      Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 86, 88, 90,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 86, 90, 82,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245,  , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134,  , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119,  , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117,  , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98,  , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127,  , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111,  , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102,  , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 98, 107, 99,  , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98,  , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91,  , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52894

      Nyt

      NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

      Krisecentre 2024

      Krisecentre 2024, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53002

      Nyt

      NYT: Flere turistovernatninger på hoteller og feriecentre

      Turistovernatninger i Danmark (md.) oktober 2025

      Turistovernatninger i Danmark (md.) oktober 2025, I oktober 2025 var der i alt 5,6 mio. turistovernatninger, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til oktober 2024. Det var hoteller og feriecentre, der bidrog til stigningen. På hoteller var der 120.000 flere overnatninger, svarende til en stigning på 7 pct., mens overnatningerne på feriecentre steg med 60.000, hvilket svarer til en fremgang på 11 pct. Der var stigning i både danske og udenlandske overnatninger for begge overnatningsformer. På campingpladser og vandrerhjem faldt de danske overnatninger, mens de udenlandske steg, hvilket dog ikke var nok til en samlet stigning. I feriehuse var der fald for både danske og udenlandske overnatninger - samlet faldt feriehusovernatningerne med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere turistovernatninger i årets første ti måneder, I årets første ti måneder var der en stigning i turistovernatninger på 1 pct. sammenlignet med samme periode i 2024. Stigningen dækker over 880.000 flere udenlandske overnatninger, mens de danske faldt med næsten en halv mio. Der var fremgang på hhv. 730.000 og 320.000 hotel- og feriecenterovernatninger, mens overnatningerne på campingpladser faldt med 210.000, og feriehusovernatningerne faldt med 380.000. , Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Tallene for turistovernatninger i Danmark for det indeværende år er foreløbige og revideres løbende som følge af nye oplysninger fra udbyderne af overnatninger. Med denne offentliggørelse er især tallene for feriehusovernatninger i september opjusteret. For perioden januar-september 2025 betyder det, at udviklingen i feriehusovernatninger i forhold til samme periode i 2024, er ændret fra -2 til -1 pct. , Overnatninger, faktiske tal,  , Oktober, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 5, 577,2, 5, 625,4, 1, 59, 501,9, 59, 899,2, 1, Heraf danske, 2, 242,6, 2, 238,7, 0, 28, 008,3, 27, 523,6, -2, Hoteller mv. , 1, 734,4, 1, 858,3, 7, 17, 184,6, 17, 916,9, 4, Heraf danske, 1, 022,6, 1, 088,5, 6, 9, 813,4, 10, 117,5, 3, Feriecentre, 520,7, 578,1, 11, 4, 402,4, 4, 717,8, 7, Heraf danske, 344,8, 351,5, 2, 3, 069,4, 3, 171,8, 3, Campingpladser, 445,4, 410,4, -8, 11, 879,3, 11, 666,1, -2, Heraf danske, 289,6, 246,2, -15, 7, 605,4, 7, 130,5, -6, Vandrerhjem, 230,7, 229,6, 0, 2, 400,5, 2, 360,6, -2, Heraf danske, 107,2, 95,5, -11, 1, 080,5, 903,0, -16, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 966,5, 1, 950,9, -1, Heraf danske, •, •, •, 949,6, 927,8, -2, Feriehuse, 2, 645,9, 2, 549,0, -4, 21, 668,7, 21, 286,9, -2, Heraf danske, 478,5, 457,0, -4, 5, 489,9, 5, 273,0, -4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Færre bookede feriehuse for næste år, Ved udgangen af oktober 2025 er der 4 pct. færre bookede husuger i feriehuse for 2026 sammenlignet med, hvad der var booket for 2025 ved udgangen af oktober 2024. Påskens placering har stor betydning for bookingerne i marts og april. Påsken faldt i 2025 udelukkende i april, mens palmesøndag i 2026 ligger i marts. Dette betyder, at der i marts 2026 er 50 pct. flere bookede husuger end året før. Samlet er der 1 pct. flere bookede husuger for påskemånederne i 2026 end der var for påsken i 2025. Modsat er antallet af bookede husuger for højsæsonen, som er månederne juli og august, faldet med 4 pct., mens der er 6 pct. færre i skuldersæsonen, som dækker over månederne maj, juni, september og oktober., Bookede husuger i feriehuse for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo oktober,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026, 2025, 2026,  , 1.000, I alt, 206,7, 198,7, 20,3, 19,6, 0,6, 0,7, 1,5, 1,5, 178,1, 170,5, 2,6, 2,4, 3,4, 4,0, Januar, 10,0, 9,7, 1,1, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,6, 8,3, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, Februar, 5,8, 6,2, 1,7, 1,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,8, 4,4, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, Marts, 9,0, 13,4, 0,9, 1,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 7,9, 12,1, 0,1, 0,0, 0,1, 0,1, April, 19,9, 15,6, 1,9, 1,4, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 17,2, 13,4, 0,5, 0,5, 0,2, 0,3, Maj, 27,2, 25,5, 2,7, 2,6, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 23,4, 21,9, 0,5, 0,5, 0,4, 0,4, Juni, 34,7, 32,3, 3,8, 3,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 29,3, 27,4, 0,5, 0,5, 0,6, 0,6, Juli, 25,2, 27,7, 4,5, 4,8, 0,2, 0,2, 0,8, 0,7, 18,8, 20,7, 0,2, 0,2, 0,8, 1,0, August, 35,4, 30,7, 1,8, 1,9, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 32,2, 27,5, 0,4, 0,3, 0,8, 0,8, September, 26,5, 24,2, 1,3, 1,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 24,6, 22,3, 0,2, 0,2, 0,3, 0,4, Oktober, 10,4, 10,5, 0,5, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 9,9, 9,8, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, November, 1,5, 1,8, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 1,4, 1,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 1,2, 1,1, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 1,1, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. december 2025 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53531

      Nyt

      NYT: Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år

      Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2025

      Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2025, Der blev slagtet 3,3 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2025, hvilket er det næstlaveste antal i 30 år, kun andet kvartal 2023 var lavere. Eksporten af svin udgjorde 4,1 mio. svin, primært smågrise til Polen og Tyskland, hvilket var en reduktion på 6 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Af slagtningerne var de 3,0 mio. slagtesvin, mens resten var søer og orner. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. juli 2025 viste, at der var 11,9 mio. svin i Danmark, se , www.statistikbanken.dk/svin, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Lille stigning i produktionen af mælk, Produktionen af mælk er steget 1 pct., hvilket skyldes større produktion af konventionel mælk, mens produktionen af økologisk mælk er reduceret med 9 pct. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. juni 2025 viser, at der var 547.000 malkekøer, hvilket er uændret i forhold til opgørelsen den 30. juni 2024, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Lille fald i slagtninger af kvæg, mens slagtninger af fjerkræ steg, Slagtninger af kvæg faldt 5 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal i 2024. Der blev slagtet 105.000 stk. kreaturer i andet kvartal 2025. I modsætning til kvæg, så steg slagtninger af fjerkræ, primært kyllinger, med 4 pct. til 27 mio. fjerkræ. , Animalsk produktion,  , 2024, 2025,  , Ændring, 2.kvt. 2024,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , - 2.kvt. 2025,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 117, 124, 122, 128, 120, 120,  , -3, Slagtninger, 1, 103, 111, 109, 113, 105, 105,  , -5, Eksport af levende kvæg til slagtning, 14, 13, 13, 14, 16, 15,  , 14, Heraf kalve, 13, 12, 13, 13, 14, 14,  , 11,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 670, 7, 823, 7, 506, 7, 707, 8, 020, 7, 408,  , -5, Slagtninger, 1, 3, 705, 3, 502, 3, 393, 3, 654, 3, 789, 3, 342,  , -5, Eksport af levende svin, 4, 3, 965, 4, 321, 4, 113, 4, 053, 4, 230, 4, 066,  , -6, Heraf smågrise, 3, 854, 4, 212, 4, 014, 3, 952, 4, 128, 3, 952,  , -6,  , mio. stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 26, 28, 27, 26, 27,  , 4,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 435, 1, 488, 1, 452, 1, 392, 1, 409, 1, 498,  , 1, Indvejet på mejerierne, 1, 416, 1, 468, 1, 433, 1, 373, 1, 390, 1, 479,  , 1, Heraf konventionel, 1, 245, 1, 304, 1, 281, 1, 225, 1, 239, 1, 330,  , 2, Heraf økologisk, 171, 164, 152, 148, 151, 149,  , - 9,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 21, 23, 22, 22, 23, 24,  , 6, Buræg, 2, 2, 2, 2, 2, 2,  , 6, Æg fra fritgående høns, 1, 1, 2, 1, 1, 2,  , 24, Skrabeæg, 9, 10, 10, 10, 10, 11,  , 8, Økologiske æg, 6, 6, 6, 6, 6, 6,  , 1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. september 2025 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53783

      Nyt

      NYT: Stor stigning i industriens produktivitet

      Produktivitetsudviklingen 2024

      Produktivitetsudviklingen 2024, Fra 2020 til 2024 steg industriens arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år, hvilket er markant mere end tidligere perioder. Et stigende uddannelsesniveau for arbejdsstyrken kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen i arbejdsproduktiviteten i industrien, mens en øget kapitalintensitet bidrager med 2,1 procentpoint af stigningen. 9,1 procentpoint, og derved hovedparten, af væksten i arbejdsproduktiviteten kan forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP), altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde processer tilrettelægges på, fx ved overgang til en mere global produktion eller ved at optimere udnyttelsen af tekniske fremskridt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Medicinalindustrien trækker den store stigning i arbejdsproduktiviteten, I perioden 2020-2024 steg arbejdsproduktiviteten i industrien fratrukket medicinalindustrien kun 3,0 pct. pr. år. Det er dermed i meget høj grad medicinalindustrien, der trækker den markante stigning i arbejdsproduktiviteten i den samlede industri, idet den voksede med 11,7 pct. pr. år., Den store stigning i TFP i industrien i perioden 2020-2024 skyldes i høj grad en stor stigning i TFP for medicinalindustrien. Hovedparten af stigningen i industriens arbejdsproduktivitet kommer fra medicinalindustrien og i medicinalindustrien stiger TFP meget markant med 21,6 pct. årligt i perioden, hvilket dermed også øger TFP for hele industrien. En stor del af medicinalindustriens produktion og værdiskabelse er de senere år sket i udlandet. Dermed er der sket en markant større værdiskabelse i danske virksomheder uden at arbejdskraftindsatsen i Danmark er fulgt med i nær samme omfang. Det betyder alt andet lige en betydelig fremgang i produktiviteten. , Internationalt set høj produktivitet i industrien, men ikke uden medicinal, I et internationalt perspektiv har industriens vækst i arbejdsproduktiviteten været meget høj i forhold til fx EU-27, Tyskland og Sverige. Hvor industriens arbejdsproduktivitet fra 2020 til 2024 voksede med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år i Danmark, voksede den kun med 1,4 pct. i EU som helhed. Den tyske industris produktivitet voksede i samme periode med 1,5 pct. pr. år, mens den i Sverige voksede med 0,8 pct. pr. år. Hvis medicinalindustrien udelades ligger produktivitetsudviklingen i industrien ekskl. medicinal på 3,0 pct. pr. år. Dette minder langt mere om udviklingen i produktiviteten i det øvrige EU., Kilde: , Eurostat, Industriens produktivitetsvækst vigtig for den samlede produktivitetsvækst, I de markedsmæssige byerhverv i alt er arbejdsproduktiviteten vokset med 1,3 pct. pr. år i perioden 2020-2024. Produktiviteten i Danmark som helhed er således meget gennemsnitlig og særligt har bidraget fra øget kapitalintensitet været svagt i den seneste periode. Det er bl.a. et udtryk for, at nyinvesteringer i kapitalapparat ikke er sket i samme omfang som tidligere., Tages der højde for at store globaliserede danske virksomheder i industrien, herunder specielt medicinalindustrien, har haft en betydelig højere produktivitetsvækst, tegner det et billede af en svag produktivitetsvækst i byerhvervene ekskl. industri. , Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 3,7, 3,4, 3,2, 11,7, Kapitalintensitet, 2, 2,0, 0,9, 1,6, 2,1, It-kapitalintensitet, 3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, Anden kapitalintensitet, 1,8, 0,7, 1,3, 2,0, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,3, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , 1,4, 2,3, 1,4, 9,1, * Foreløbige tal., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks byerhverv,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 1,1, 1,5, 2,0, 1,3, Kapitalintensitet, 2, 0,9, 0,2, 1,0, 0,2, It-kapitalintensitet, 3, 0,3, 0,1, 0,3, 0,1, Anden kapitalintensitet, 0,6, 0,1, 0,6, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , -0,1, 1,1, 0,8, 0,8, * Foreløbige tal., Anm.: Byerhvervene omfatter den totale markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv.,, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Revisioner siden sidste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse , Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2024:381), er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2023 revideret ned fra 0,9 til 0,0. Revisionen skyldes en nedadgående revision af den gennemsnitlige årlige vækst i BVT fra 5,4 pct. til 4,0 pct. og at den gennemsnitlige årlige udvikling i arbejdstimerne er blevet revideret ned fra 4,4 til 4,0 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, indarbejdes der endelige tal for 2021 og 2022, mens tallene for 2023 og 2024 stadig er foreløbige., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. december 2025 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53795

      Nyt

      NYT: Flere får førtidspension og færre går på efterløn

      Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024

      Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024, Fra 2023 til 2024 steg antallet af førtidspensionister med 7.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af personer i seniorpension og på tidlig pension steg med hhv. 3.200 og 800. Samtidig faldt antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse med hhv. 8.000 og 800. Alle modtagerantal i denne artikel er omregnet til fuldtidsmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Antal modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension stiger, Fra 2020 til 2024 er antallet af personer på ordninger, der sigter mod permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, steget med 44.300, svarende til en stigning på 16,7 pct. Dette skal ses i sammenhæng med, at folkepensionsalderen i samme periode er hævet fra 65 til 67 år. Mere præcist er antallet af modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension (Arne-pension) steget med hhv. 30.400, 25.700 og 12.200, mens antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse (efterløn for fleksjobbere) er faldet med hhv. 22.200 og 1.800 fra 2020 til 2024., Stort set uændret antal offentligt forsørgede i alt over det seneste år, Samlet set forblev antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen stort set uændret fra 2023 til 2024. Antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere steg således med 1.300 til 751.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af SU-modtagere faldt med 3.000 til 284.000 i 2024. , Lidt flere mænd og lidt færre kvinder på offentlig forsørgelse i 2024, Blandt de offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, steg antallet af mænd med 2.900, mens antallet af kvinder faldt med 1.600 fra 2023 til 2024. Hermed steg andelen af mænd blandt samtlige offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, fra 42,0 pct. i 2023 til 42,3 pct. i 2024., Nettoledigheden er steget lidt over det seneste år, Fra 2023 til 2024 steg nettoledigheden, dvs. samtlige ledige ekskl. aktiverede, med 4.400, fordelt på 5.400 flere dagpengemodtagere og 1.000 færre kontanthjælps-modtagere. Den registrerede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) for 2024 offentliggøres ligeledes i dag i form af en række tabeller på , www.statistikbanken.dk/Arbejdsløse, ., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 315, 211, 435, 080, 750, 291, 318, 144, 433, 442, 751, 587, Nettoledige i alt , 35, 631, 36, 551, 72, 182, 38, 141, 38, 482, 76, 623, Ledige dagpengemodtagere , 30, 751, 31, 597, 62, 348, 33, 484, 34, 264, 67, 748, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 4, 880, 4, 954, 9, 834, 4, 657, 4, 218, 8, 875, Feriedagpenge, 864, 1, 386, 2, 250, 1, 011, 1, 448, 2, 459, Vejledning og opkvalificering i alt, 8, 098, 8, 920, 17, 019, 7, 396, 7, 850, 15, 247, Vejledning og opkvalificering (d), 1, 730, 1, 797, 3, 527, 1, 488, 1, 528, 3, 016, Vejledning og opkvalificering (k), 5, 929, 6, 902, 12, 831, 5, 487, 6, 107, 11, 595, Jobrettet uddannelse (d), 439, 221, 660, 421, 215, 635, Støttet beskæftigelse i alt, 48, 508, 69, 110, 117, 617, 49, 350, 70, 189, 119, 540, Virksomhedspraktik(d), 776, 1, 050, 1, 826, 1, 026, 1, 290, 2, 316, Virksomhedspraktik(k), 3, 763, 5, 007, 8, 770, 3, 818, 4, 848, 8, 666, Nytteindsats (k), 329, 156, 485, 366, 175, 542, Ansættelse med løntilskud (d), 399, 484, 884, 456, 496, 952, Ansættelse med løntilskud (k), 751, 624, 1, 375, 711, 542, 1, 253, Jobrotation (d), 32, 115, 147, 20, 67, 88, Jobrotation (k), 15, 31, 46, 7, 15, 22, Fleksjob, 1, 33, 641, 53, 451, 87, 092, 34, 541, 54, 892, 89, 433, Skånejob, 1, 2, 926, 1, 721, 4, 647, 2, 945, 1, 729, 4, 673, Voksenlærlinge, 5, 875, 6, 471, 12, 346, 5, 460, 6, 136, 11, 596, Barselsdagpenge i alt, 9, 091, 42, 505, 51, 596, 10, 480, 39, 886, 50, 366, Tilbagetrækning i alt, 134, 977, 171, 785, 306, 761, 135, 943, 173, 573, 309, 516, Førtidspension, 105, 796, 127, 834, 233, 629, 108, 373, 132, 827, 241, 199, Seniorpension, 12, 215, 13, 459, 25, 674, 13, 473, 15, 356, 28, 830, Tidlig pension, 6, 405, 5, 042, 11, 447, 6, 824, 5, 373, 12, 197, Efterløn, 10, 092, 23, 990, 34, 083, 6, 996, 19, 115, 26, 111, Fleksydelse, 470, 1, 459, 1, 929, 278, 901, 1, 179, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 78, 042, 104, 823, 182, 865, 75, 823, 102, 013, 177, 836, Kontanthjælpsmodtagere, 2, 28, 601, 26, 554, 55, 155, 27, 487, 24, 814, 52, 301, Tilbud til udlændinge, 3, 2, 394, 4, 210, 6, 604, 2, 393, 4, 232, 6, 625, Revalideringsydelse, 104, 136, 240, 74, 106, 181, Ledighedsydelse, 4, 921, 8, 845, 13, 766, 5, 075, 9, 286, 14, 360, Sygedagpenge mv., 4, 29, 450, 40, 294, 69, 744, 28, 637, 39, 506, 68, 143, Ressourceforløb , 5, 587, 10, 199, 15, 786, 5, 009, 9, 307, 14, 316, Jobafklaringsforløb, 6, 984, 14, 586, 21, 570, 7, 147, 14, 763, 21, 910, SU-modtagere, 123, 329, 163, 601, 286, 929, 121, 823, 162, 155, 283, 978, Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. , 1, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 2, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 3, Her indgår personer i selvforsørgelses/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 4, Det bemærkes, at antallet af sygedagpengemodtagere for 2023 er blevet nedskrevet med ca. 7.000 fuldtidsmodtagere i forhold til sidste års tilsvarende opgørelse af antallet af sygedagpengemodtagere for 2023, hvilket skyldes et ændret datagrundlag for sygedagpenge, der muliggør en mere præcis opgørelse af fuldtidstallet. For dagpengemodtagere gælder det, at de to første uger af deres eventuelle sygdomsforløb foregår på almindelige dagpenge. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv.', Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. april 2025 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for personer der er født 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51077

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation