Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3401 - 3410 af 3700

NYT: Antal ledige stillinger faldt i 2. kvartal 2025

Ledige stillinger 2. kvt. 2025

Ledige stillinger 2. kvt. 2025, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i andet kvartal 2025 efter fem kvartaler med stigninger. Antallet af ledige stillinger var 1.900 lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Dette svarer til et fald på 3,4 pct. Fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025 var der en stigning i antal ledige stillinger på 1.100 svarende til en stigning på 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Sjælland har 1,2 procentpoint flere ledige stillinger end Nordjylland, Region Nordjylland havde 2,0 pct. ledige stillinger i andet kvartal 2025. Denne andel var den laveste blandt regionerne og 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet. Region Sjælland havde den højeste ledighed med 3,2 pct. ledige stillinger. Det er 0,5 procentpoint over landsgennemsnittet på 2,7 pct., Region Sjælland og region Midtjylland var de eneste regioner med en stigning i andelen af ledige stillinger fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. Stigningen lå for begge regioner på 0,1 procentpoint., Region Syddanmark havde det største fald i antallet af ledige stillinger. Regionen faldt med 0,2 procentpoint i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen steg mest i branchen Finansiering, forsikring og ejendomshandel, Den største stigning i andel ledige stillinger var i branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, . I andet kvartal 2024 havde branchen 1,8 pct. ledige stillinger, og i andet kvartal 2025 var andelen 3,1 pct. Dette svarer til en stigning på 1,3 procentpoint over det seneste år. Branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, nærmer sig niveauet for branchen , Erhvervsservice, , som med 3,2 pct. har den højeste andel ledige stillinger opdelt på brancheniveau., Den laveste andel ledige stillinger var 2,1 pct. i branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, . Dette var 0,6 procentpoint under landsgennemsnittet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2024, 2025, 2024, 2025, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 51, 874, 52, 256, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, 2,6, I alt - faktiske, 55, 488, 52, 795, 49, 736, 54, 363, 56, 680, 2,7, 2,6, 2,4, 2,7, 2,7, Hovedstaden , 22, 787, 23, 175, 20, 878, 23, 024, 23, 598, 2,9, 2,9, 2,6, 2,9, 2,9, Sjælland , 6, 350, 4, 744, 4, 820, 5, 085, 6, 721, 3,1, 2,3, 2,3, 2,5, 3,2, Syddanmark, 10, 648, 9, 775, 9, 328, 9, 141, 9, 988, 2,8, 2,6, 2,5, 2,5, 2,6, Midtjylland, 9, 874, 9, 823, 10, 125, 10, 476, 10, 668, 2,2, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Nordjylland, 3, 453, 2, 774, 2, 408, 4, 289, 3, 525, 2,1, 1,7, 1,5, 2,6, 2,0, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 375, 2, 503, 2, 178, 2, 347, 2, 180, 3,9, 4,1, 3,8, 4,2, 3,7, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 2. kvt. 2025, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 56, 680, 12, 026, 18, 440, 7, 538, 16, 496, 2, 180, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 8, 269, 848, 2, 183, 1, 100, 4, 121, 17, Bygge og anlæg, 5, 445, 1, 695, 1, 696, 756, 1, 295, 2, Handel og transport mv., 21, 256, 5, 347, 8, 293, 2, 294, 4, 318, 1, 004, Information og kommunikation, 4, 169, 539, 1, 711, 488, 1, 415, 17, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 4, 490, 1, 103, 1, 359, 573, 1, 454, 2, Erhvervsservice, 13, 051, 2, 495, 3, 199, 2, 327, 3, 893, 1, 137, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,7, 3,5, 2,7, 2,6, 2,3, 3,7, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 2,1, 2,6, 2,8, 1,9, 1,9, 1,0, Bygge og anlæg, 2,7, 3,4, 2,4, 2,6, 2,6, 0,2, Handel og transport mv., 2,6, 3,6, 2,4, 2,0, 2,3, 5,2, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, 4,1, 2,4, 2,5, 0,9, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 3,1, 3,7, 3,6, 3,6, 2,4, 0,9, Erhvervsservice, 3,2, 3,9, 2,9, 4,5, 2,7, 3,3, 1, Se note til foregående tabel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. september 2025 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50483

Nyt

NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

Affaldsregnskab 2023

Affaldsregnskab 2023, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50577

Nyt

NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50586

Nyt

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning, , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris, , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022, , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024, I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er, Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere, Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher, Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I , sundhedsbranchen, oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i , landbrug, skovbrug og fiskeri, . Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i , finansiering og forsikring, samt 13,0 pct. i , information og kommunikation, . Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer., Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024, , Meget begrænset, Begrænset, Slet ikke begrænset, , Pct., Beskæftigelsesstatus, , , , Beskæftigede, 1,6, 14,8, 83,6, AKU-ledige, 2,3, 19,5, 78,2, Uden for arbejdsstyrken, 14,2, 34,6, 51,2, Sektor, , , , Offentlig virksomhed, 1,4, 16,1, 82,5, Privat virksomhed, 1,7, 14,3, 84,1, Brancher, , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, .., 18,7, 78,3, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, 1,4, 13,4, 85,2, Bygge og anlæg, 1,4, 15,9, 82,8, Handel og transport mv., 1,8, 14,9, 83,2, Information og kommunikation, .., 11,9, 87,0, Finansiering og forsikring, .., 11,1, 88,2, Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice, 1,8, 13,0, 85,2, Offentlig administration og undervisning, 1,3, 13,9, 84,7, Sundhed, 1,5, 17,6, 80,9, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 15,8, 82,1, Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. , Almindelige aktiviteter, dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen., .. angiver, at observationen enten er diskretioneret eller for usikker til at blive oplyst, mens * markerer, at tallet er forbundet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer, Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset"., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. marts 2025 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50948

Nyt

NYT: 100.000 flere feriehusovernatninger i december

Feriehusudlejning december 2023

Feriehusudlejning december 2023, I december 2023 var der 845.000 overnatninger i udlejede danske feriehuse. Det er en stigning på 100.000 overnatninger sammenlignet med december 2022. I løbet af de seneste ti år er det samlede antal af feriehusovernatninger i december steget med næsten 50 pct. Med en stigning på 85 pct. over de seneste ti år har decemberovernatninger af danske gæster den største procentvise stigning. Selvom de danske gæsters feriehusovernatninger i december er steget i løbet af de seneste ti år, er det dog stadig primært de tyske gæster, der holder jul og nytår i danske feriehuse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Flest bookede husuger for det kommende år trods fald i decemberbookinger, Ved udgangen af december var der 304.000 bookede husuger for 2024. Ultimo november var der 249.000 bookede husuger for 2024. I løbet af december 2023 blev der dermed booket 55.000 husuger for 2024, hvilket er 10.000 færre bookede husuger, end hvad der i december 2022 blev booket for 2023. Til trods for, at der i december 2023 var færre bookinger for det kommende år end i december 2022, har antallet af bookinger ultimo december aldrig været højere end i december 2023., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring, , 2022, 2023, , 2022, 2023, , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 22,9, 25,7, 12, 780,3, 785,4, 1, Antal lejemål, 21,9, 24,9, 14, 656,2, 672,2, 2, Overnatninger i alt, 743,3, 845,3, 14, 23, 261,8, 23, 010,7, -1, Danske, 218,1, 227,7, 4, 6, 459,9, 6, 076,4, -6, Udenlandske i alt, 525,2, 617,5, 18, 16, 801,9, 16, 934,3, 1, Svenske, 1,9, 2,9, 55, 179,0, 165,1, -8, Norske, 2,7, 3,3, 23, 598,7, 546,8, -9, Tyske, 487,4, 569,5, 17, 14, 974,0, 15, 051,1, 1, Nederlandske, 8,5, 11,1, 30, 476,2, 517,0, 9, Andre lande, 24,7, 30,7, 24, 573,9, 654,3, 14, , antal, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,6, 4,7, , 4,3, 4,2, , Gns. uger pr. lejemål, 1,0, 1,0, , 1,2, 1,2, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Foreløbige tal viser lavere antal overnatninger i 2023 sammenlignet med 2022, De foreløbige tal for 2023 viser et mindre fald i feriehusovernatninger på 251.000 sammenlignet med antallet af overnatninger i 2022. Der var et fald i overnatninger foretaget af gæster fra Danmark, Sverige og Norge sammenlignet med 2022, mens der var stigning i overnatninger foretaget af gæster fra Tyskland, Nederlandene og andre lande. De endelige tal for overnatninger, udlejede husuger og kontrakter i feriehuse offentliggøres d. 24. april 2024. , Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo december, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , 1.000, I alt, 272,6, 304,4, 33,5, 35,5, 1,0, 0,9, 3,7, 2,5, 226,3, 253,8, 4,1, 4,8, 3,9, 6,9, Januar, 13,7, 14,7, 2,5, 2,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 10,7, 11,4, 0,2, 0,2, 0,2, 0,5, Februar, 9,3, 11,4, 3,5, 3,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,5, 7,0, 0,1, 0,2, 0,1, 0,3, Marts, 15,9, 22,1, 1,8, 3,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 13,8, 18,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,3, April, 25,9, 24,0, 3,1, 1,9, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 21,7, 20,9, 0,7, 0,6, 0,3, 0,5, Maj, 33,4, 38,0, 4,2, 4,6, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 27,6, 31,4, 1,0, 1,1, 0,4, 0,7, Juni, 41,4, 48,3, 5,1, 5,1, 0,2, 0,3, 0,7, 0,5, 34,1, 40,5, 0,7, 0,9, 0,6, 1,1, Juli, 38,8, 40,2, 7,5, 7,7, 0,4, 0,2, 2,2, 1,4, 27,4, 28,9, 0,3, 0,4, 1,0, 1,5, August, 44,8, 48,4, 2,9, 3,1, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 39,9, 42,8, 0,7, 0,9, 0,9, 1,4, September, 28,5, 33,6, 1,7, 1,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 26,2, 30,8, 0,3, 0,3, 0,2, 0,5, Oktober, 15,3, 16,6, 0,7, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 14,4, 15,6, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, November, 3,4, 3,9, 0,3, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,0, 3,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 2,3, 3,1, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,0, 2,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. februar 2024 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Nanna Nonboe-Nygaard, , , tlf. 20 56 39 57, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46662

Nyt

NYT: Kvægbestanden falder fortsat i Danmark

Kvægbestanden 31. december 2023

Kvægbestanden 31. december 2023, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1.435.000 stk. den 31. december 2023. Det er et fald på 2,2 pct. i forhold til 31. december 2022. Der var 547.000 malkekøer, hvilket var 1,7 pct. færre end året før. Til trods for de seneste års nedgang i antallet af malkekøer falder mælkeproduktionen dog ikke, da mælkeydelsen hos køerne stiger. Produktionen af mælk i tredje kvartal 2023 er stort set uændret i forhold til samme kvartal i 2022, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:396, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude samt kvier, Bestanden af tyre og stude var på 200.000 stk. den 31. december 2023, hvilket var 3,8 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,6 pct. til 622.000 stk., hvoraf de 177.000 stk. var drægtige. Det største fald ses i dyr under 1 år, hvilket skyldtes færre fødte, og en stigning i eksporten af levende dyr. Antallet af ammekøer faldt med 5,9 pct. og udgør nu 66.000 stk. , Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, de fleste slagtes, når de er omkring et år. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller andre bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtekalve. I modsætning hertil bliver de fleste kviekalve på bedriften, hvor de skal erstatte de nuværende køer. I 2023 blev der slagtet 440.000 kreaturer i Danmark, og der blev eksporteret omtrent 105.000 kreaturer, hvoraf de 50.000 var kalve under 2 måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ANI41, ., Økonomien i mælkeproduktion var god i 2022, De seneste tal om økonomien på bedrifter med mælkeproduktion for 2022 var de bedste nogensinde. De konventionelle heltidsbedrifter klarede sig bedst med et gennemsnitligt driftsresultat på 4,8 mio. kr., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, . , I 2023 er mælkeprisen derimod faldet betydeligt, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS21, ., Kvægbestanden, , 2022, 2023, Ændring, , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2022, - 31. dec. 2023, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 466, 400, 1, 456, 598, 1, 453, 530, 1, 447, 309, 1, 434, 872, -31, 528, -2,2, Tyre og stude, 208, 243, 207, 143, 205, 698, 201, 708, 200, 269, -7, 974, -3,8, Under ½ år, 97, 526, 94, 686, 98, 364, 98, 980, 95, 462, -2, 064, -2,1, ½ år-1 år, 78, 455, 76, 893, 68, 629, 67, 300, 73, 093, -5, 362, -6,8, 1-2 år, 22, 654, 25, 618, 27, 542, 24, 615, 22, 158, -, 496, -2,2, 2 år og over, 9, 608, 9, 946, 11, 163, 10, 813, 9, 556, - 52, -0,5, Kvier, 631, 549, 626, 231, 622, 767, 627, 449, 621, 618, -9, 931, -1,6, Under ½ år, 173, 819, 167, 245, 167, 240, 169, 434, 168, 331, -5, 488, -3,2, ½ år-1 år, 160, 627, 165, 867, 163, 387, 158, 015, 158, 630, -1, 997, -1,2, 1-2 år, 258, 613, 255, 231, 253, 925, 259, 397, 256, 665, -1, 948, -0,8, 2 år og over, 38, 490, 37, 888, 38, 215, 40, 603, 37, 992, -, 498, -1,3, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 176, 576, 175, 692, 173, 210, 177, 309, 177, 170, 594, 0,3, 1-2 år, 155, 237, 155, 825, 153, 750, 155, 608, 156, 444, 1, 207, 0,8, 2 år og over, 21, 339, 19, 867, 19, 460, 21, 701, 20, 726, -, 613, -2,9, Køer, 626, 608, 623, 224, 625, 065, 618, 152, 612, 985, -13, 623, -2,2, Malkekøer, 556, 289, 553, 305, 553, 256, 547, 467, 546, 830, -9, 459, -1,7, Ammekøer, 70, 319, 69, 919, 71, 809, 70, 685, 66, 155, -4, 164, -5,9, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2023, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 200, 269, 621, 618, 546, 830, 66, 155, 1, 434, 872, Region Hovedstaden, 4, 779, 10, 172, 6, 713, 2, 925, 24, 589, København og Nordsjælland, 2, 2, 198, 4, 358, 1, 694, 2, 497, 10, 747, Landsdel Bornholm, 2, 581, 5, 814, 5, 019, 428, 13, 842, Region Sjælland, 12, 293, 26, 621, 16, 897, 8, 719, 64, 530, Region Syddanmark, 75, 256, 252, 512, 226, 919, 18, 478, 573, 165, Landsdel Fyn, 13, 135, 35, 089, 26, 446, 4, 129, 78, 799, Landsdel Sydjylland, 62, 121, 217, 423, 200, 473, 14, 349, 494, 366, Region Midtjylland, 59, 575, 188, 665, 166, 175, 19, 743, 434, 158, Landsdel Østjylland, 18, 407, 48, 663, 36, 892, 8, 785, 112, 747, Landsdel Vestjylland, 41, 168, 140, 002, 129, 283, 10, 958, 321, 411, Region Nordjylland, 48, 366, 143, 648, 130, 126, 16, 290, 338, 430, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. januar 2024 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46768

Nyt

NYT: Lille fald i BNP

BNP-indikator 3. kvt. 2023

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2023, BNP-indikatoren peger på et fald på 0,3 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i tredje kvartal 2023. Faldet skyldes særligt tilbagegang i industrien, hvor medicinalindustrien går markant tilbage. Omvendt trækker transport væksten op. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i tredje kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Stilstand i europæisk økonomi, men markant fremgang i USA i 3. kvartal, Der var samlet set stilstand i den europæiske økonomi idet BNP-væksten i EU-27 for tredje kvartal var på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en markant fremgang med en BNP-vækst på 1,2 pct. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af europæiske lande. Letland havde en vækst på 0,6 pct., mens Irland oplevede et markant fald på 1,8 pct. For de store EU-lande var væksten svag. Tyskland, Italien og Frankrig havde tæt på nulvækst, mens Spanien havde en vækst på 0,3 pct. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 14. november kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 13. november 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Sidste udgivelse af BNP-indikatoren, Dette er den sidste udgivelse af BNP-indikatoren. Fra og med beregningen af 4. kvartal 2023 offentliggøres denne ikke længere. Derimod fremrykkes beregningen af det fulde kvartalsvise nationalregnskab med 10 dage. Det betyder, at der i fremtiden vil udkomme et kvartalsvist nationalregnskab 50 dage efter kvartals afslutning. I dag udkommer dette 60 dage efter kvartalets afslutning. Fremover vil der således være to udgivelser per kvartal, hvor begge vil være baseret på fulde nationalregnskabsberegninger. De kommer henholdsvis 50 og 90 dage efter et kvartals afslutning. , Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputationer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 3. kvt. 2023, , der offentliggøres 30.november 2023. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 22. december 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputationer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. november 2023 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46852

Nyt

NYT: Lavere energiforbrug i industri - især af olie og kul

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024, Energiforbruget i industrien er for 2024 opgjort til 92,1 mio. GJ, hvilket er 5 pct. lavere end i 2022. Reduktionen kan især tilskrives nedgang i fossile energityper med højt CO, 2, -indhold, idet anvendelsen af , Flydende brændsel, (dieselolie, fuelolie og petroleumskoks) blev halveret fra 12,6 til 6,5 mio. GJ, og anvendelse af , Kul og koks, faldt fra 4,3 til 1,9 mio. GJ. Omvendt steg anvendelsen af , Natur-, bio- og bygas, fra et relativt lavt niveau i 2022 med 25,8 mio. GJ til 29,2 mio. GJ i 2024. Dette kan både hænge sammen med lavere naturgaspriser end i 2022, og at naturgasforsyningen nu også omfatter Lolland-Falster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, Øget anvendelse af træ, affald og fjernvarme, Den betydelige nedgang af flydende brændsel samt kul og koks er delvist blevet erstattet af andre energityper. Ud over det øgede forbrug af , Natur- bio- og bygas, er anvendelsen af , Træ og affald, øget fra 7,6 til 9,4 mio. GJ. Forskydningen i energisammensætningen skyldes blandt andet at , Plast-, glas- og betonindustriens, energiforbrug faldt fra 23,8 GJ i 2022 til 19,6 mio. GJ i 2024, delvis som følge af lavere produktion. Det er i høj grad i denne branche, at fx kul og fuelolie bruges til processer med meget høj varme. , Med hensyn til fjernvarme er der nu flere forbrugere blandt industrivirksomheder, som det også er tilfældet blandt husholdningerne. I industrien blev forbruget øget fra 4,0 til 4,5 mio. GJ fra 2022 til 2024. Fjernvarme kan i industrivirksomheder dog stort set kun anvendes til rumopvarmning, hvilket udgør under 10 pct. af energibehovet., Mere produktion og lavere energiforbrug, Udviklingen i produktion og energiforbrug viser over tid en fortsat bedre energieffektivitet. For , Industrien ekskl. medicinalindustrien, er produktionen siden 2012 forøget med over 30 pct. ved et omtrentligt uændret energiforbrug. Fra 2022 til 2024 er den samlede effektivitetsforbedring kraftigt påvirket af den lavere aktivitet i den energitunge betonindustri. En sammenligning over tid er dog noget usikker på grund af ændret produktionssammensætning. I 11 ud af de 14 industribrancher var der i 2024 et lavere energiforbrug end i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2021, Øget anvendelse af varmepumper, Der er generelt stor fokus på mulig anvendelse af varmepumper, da de har den tekniske egenskab, at de kan generere et 3-4 gange højere energiindhold i form af varme end den energi, de bruger i form af elektricitet. På industriarbejdspladser var der i 2024 en samlet installeret kapacitet på 113 MW mod 76 MW i 2022. Forbruget af elektricitet til varmepumperne var i 2024 på 0,25 mio. GJ - som imidlertid kan producere varme på op imod 1 mio. GJ. Dette kan sammenholdes med det samlede energiforbrug i industrien på lidt over 90 mio. GJ. , Samtidigt viser udviklingen et øget forbrug af varmepumper til såvel rumopvarmning som til procesformål. Hovedparten af varmepumpekapaciteten i industrien er placeret indendørs, så den kan gøre brug af overskydende varme fra produktionsprocesser., Kilde: , Statistikbanken.dk/enevp, Det halve af energiforbruget er lokaliseret i 10 kommuner, Undersøgelsen af virksomhedernes energiforbrug er rettet imod virksomhedernes enkelte arbejdssteder, hvilket muliggør en geografisk fordeling af industriens forbrug. Her viser tallene, at forbruget gennem mange år har været størst i kommunerne Aalborg, Kalundborg og Fredericia, hvilket kan tilskrives lokaliseringen af Danmark eneste cementfabrik samt de to eneste olieraffinaderier. Tilsammen udgør de tre kommuner 36 pct. af industriens samlede energiforbrug., Siden 2012 har kun 14 kommuner i alt været blandt de 10 største kommuner, hvad angår industrivirksomheders energiforbrug. Udskiftningen og ændringen af rækkefølgen kan generelt tilskrives enkelte større energitunge virksomheder som etableres, udvider eller ophører på lokaliteten. Ca. 65 pct. af industriens energiforbrug i 2024 fandt sted i Jylland., Industriens energiforbrug i de 10 højst forbrugende kommuner, , 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, 2022, 2024, , rang, Aalborg, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Kalundborg, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Fredericia, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3, Ringkøbing-Skjern, 4, 4, 5, 5, 4, 4, 4, Mariagerfjord, 6, 5, 4, 4, 5, 5, 5, Halsnæs, 19, 14, 9, 8, 7, 6, 6, Køge, 8, 6, 6, 9, 6, 8, 7, Holstebro, 18, 7, 7, 6, 8, 7, 8, Esbjerg, 7, 11, 10, 10, 10, 11, 9, Aarhus, 5, 8, 8, 7, 9, 9, 10, Anm.: Opstillingen er sket efter størrelsen af energiforbruget i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enegeo, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. august 2025 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46975

Nyt

NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020

Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020, , Investeringens omfang, , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt, , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47113

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation