Søgeresultat

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

Navn: , ESA2010_V1_2014 , Beskrivelse: , ESA2010 sektorer er en statistisk klassifikation. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion. Hovedaktivitet og funktion beskriver fx om enheden producerer markedsmæssige eller ikke-markedsmæssige ydelser. En institutionel enhed er karakteriseret ved selvstændig beslutningsret i udøvelsen af dens primære aktivitet. Institutionelle enheder benævnes også økonomiske enheder. , Sektorkoden inddeler økonomien i seks overordnede sektorer:, Den ikke-finansielle selskabssektor, Den finansielle selskabssektor, Offentlig forvaltning og service, Husholdningssektoren, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, Udlandet, Sektorfordelingen er baseret på den europæiske sektorklassifikation, som er defineret i manualen European System of Accounts (ESA 2010). Denne klassifikation er konsistent med den internationale sektorklassifikation, som defineret i System of National Accounts 2008 (SNA 2008). Se også , ESR sektorer, , som er Danmarks Statistik egen klassifikation i det erhvervsstatistiske register (ESR)., Gyldig fra: , 1. september 2014 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansiel selskabssektor, S.11001: Offentlig ikke-finansielle selskaber, S.11002: Private nationalt kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.11003: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansiel selskabssektor, S.121: Centralbanken, S.122: Pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12201: Offentige pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12202: Private, nationalt kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12203: Udenlandsk kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.123: Pengemarkedsforeninger, S.12301: Offentlige pengemarkedsforeninger, S.12302: Private, nationalt kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.12303: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.124: Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12401: Offentlige investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12402: Private, nationalt kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12403: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.125: Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12501: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12502: Andre private, nationalt kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12503: Andre udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.126: Finansielle hjælpeenheder, S.12601: Offentlige finansielle hjælpeenheder, S.12602: Private, nationalt kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.12603: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.127: Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12701: Offentlige koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12702: Private, nationalt kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12703: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.128: Forsikringsselskaber, S.12801: Offentlige forsikringsselskaber, S.12802: Private, nationalt kontrollerede forsikringsselskaber, S.12803: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, S.129: Pensionskasser, S.12901: Offentlige pensionskasser, S.12902: Private, nationalt kontrollerede pensionskasser, S.12903: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, S.1311: Statslig forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1312: Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (undtagen sociale kasser og fonde), S.1313: Kommunal forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1314: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdningssektoren, S.141/S.142: Personligt ejede virksomheder, S.143/S.144: Lønmodtagere m.fl., S.15: Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger (NPIsH), S.2: Udlandet, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Varianter, Variant, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansielle selskaber, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdninger, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., S.15: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, S.2: Udlandet, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., S.0: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, European System of Accounts (ESA2010)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010

Frankrig sælger Danmark biler, vin og skønhedspleje

Landet mod syd er vigtigt for Danmarks import af b. la. biler, skønhedspleje og vin. Den anden vej sender vi torsk, fiskefileter og enzymer., 25. januar 2019 kl. 11:09 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 6900 franske statsborgere i Danmark. De herboende franskmænd er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (31 pct.) og 30-39 år (20 pct.).  , Franskmændene bor fortrinsvist i København, Frederiksberg, Aarhus, Gentofte og Odense. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken/FOLK1B, Biler for 2 milliarder kroner , På den økonomiske front er Frankrig en vigtig spiller for Danmark. I 2017 importerede vi for knap 19 mia. kr. varer fra Frankrig, hvilket udgør ca. 3 pct. af Danmarks samlede vareimport i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,   , Biler er en populær importvare fra Frankrig. Her importerer Danmark årligt for lidt over 2 mia. kr. personbiler, hvilket svarer til 7,4 pct. af den samlede danske import af personbiler.  Udover biler, så importerer Danmark bl.a. vin, lægemidler, flyvemaskiner og produkter til skønhedspleje. Importen af flyvemaskiner fra Frankrig udgjorde i 2017 32 pct. af Danmarks samlede import af flyvemaskiner. Produkter til skønhedspleje og vin udgjorde ca. 20 pct. af vores samlede import af disse varer., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Danmark sælger fisk og enzymer til Frankrig,  , Danmark eksporterede for i alt 23,4 mia. kr. til Frankrig i 2017, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede danske eksport. Torsk var den største post på den danske eksport til Frankrig, både værdimæssigt og relativt til den samlede danske eksport af torsk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,    , Derudover eksporterer Danmark enzymer til Frankrig for 464 mio. kr., svarende til 5,7 pct. af den samlede danske eksport af tilberedte enzymer. Den tredjestørste varegruppe i eksporten til Frankrig er fiskefilet mv., som udgjorde 19,4 pct. af den samlede danske eksport af denne varegruppe, svarende til 415 mio. kr. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-26-frankrig-saelger-danmark-biler-vin-og-skoenhedspleje

Bag tallene

Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien

De to største områder inden for deleøkonomi, nemlig overnatning og transport, har det tilfælles, at brugerne typisk anvender specialiserede platforme. Det vil sige fx apps eller hjemmesider, der er dedikeret til netop formidling af deleøkonomi i modsætning til apps eller hjemmesider med et andet overordnet formål, såsom sociale netværk., 13. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , En , undersøgelse af danskernes forhold til deleøkonomi, viser, at 10 procent af alle adspurgte har fundet overnatning via deleøkonomi inden for de seneste 12 måneder. På lignende vis har 7 procent købt eller delt transport fra eller med andre i samme periode., Transport og overnatning er dermed de to grene af deleøkonomien, som flest anvender. , 81 procent af brugerne benytter sig af specialiserede platforme, såsom AirBnB, Homeaway, Tripadvisor, Homeexchange eller lignende, når de lejer eller bytter bolig. For de, der køber eller deler transport, er andelen 80 procent. , Dermed er det ca. hver femte, der går udenom de specialiserede platforme, når de skal arrangere deleøkonomisk overnatning eller transport.,  , Overnatning, (pct. af dem, der har lejet eller byttet bolig),  , Kun specialiserede platforme, 72, Kun andre hjemmesider eller apps, 19, Både spec. platforme og andre hjemmesider, 9,  ,  ,  , Transport, (pct. af dem, der har købt eller delt transport),  ,  Kun specialiserede platforme, 74,  Kun andre hjemmesider eller apps, 20,  Både spec. platforme og andre hjemmesider, 6, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer, er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Udbredelsen af deleøkonomi i EU i 2016, er estimeret til, at 17 procent har mindst én gang brugt deleøkonomiske platforme som aftager og ca. fem procent som udbyder. Ifølge undersøgelsen er udbredelsen i Danmark 14 procent.  Dermed ligger Danmark altså under EU-gennemsnittet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-13-specialiserede-platforme-faciliterer-stoerstedelen-af-deleoekonomien

Bag tallene

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

Mød Julie og Mathias – prototypen fra årgang 2000

Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Alene dét vidner om, at alternativerne til kernefamilien med far, mor og to børn er mange. Men at hævde, at ”kernefamilien er død”, som man jævnligt hører, er en tilsnigelse., 26. marts 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danmarks Statistik har i forbindelse med bogen ”, Danmark i tal 2015, ” set nærmere på de 15-årige drenge og piger. Hvordan bor de, sammen med hvem og meget andet. Og tallene taler deres tydelig sprog. Møder du en 15-årig i dag, er der størst sandsynlighed for, at han eller hun kommer fra det, som de fleste vil definere som den klassiske kernefamilie. Langt de fleste – nemlig 72 pct. af de 15-årige – bor sammen med begge deres forældre, og 49 pct. bor sammen med en søskende. , Størstedelen af børnene fra årgang 2000 bor også i parcelhus (67 pct.), mens lejlighed er det næstmest almindelige (20 pct.) og rækkehus den mindst almindelige form for bolig blandt de unge (12 pct.) , Streaming og computerspil fylder i hverdagen, De to unge hedder for resten med størst sandsynlighed Julie eller Mathias, og der er en god sandsynlighed for, at de har fået deres navn ved døbefonten, eftersom 80 pct. af de 15-årige er medlem af folkekirken. , 70 pct. af Julie og Mathias årgang streamer musik på nettet, og 26 pct. spiller også selv musik. 59 pct. af deres jævnaldrende spiller computer dagligt, mens det kun er 23 pct., der dyrker motion dagligt – faktisk er der 9 pct., der aldrig dyrker sport. , Fakta:, Oplysningerne om de 15-årige stammer fra , Danmark i tal 2015, , hvor du også kan få et nuanceret overblik over Danmark og danskerne generelt. , Historien om Julie og Mathias er primært baseret på tal for årgang 2000, som består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-03-26-Danmark-i-tal

Bag tallene

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Verdensmål Indikator: 8.4.2 - Indenlandsk materialeforbrug

Indikator: Indenlandsk materialeanvendelse, Område: , I alt,   |  Enhed: , Tons pr. indb., Enhed: Tons pr. indb., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Indenlandsk materialeanvendelse (mio. tons), 117,7, 131,2, 131,7, 124,4, 125,0, 130,1, 137,5, 139,8, 140,6, 141,6, 139,5, 145,7, 151,7, 135,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. indbygger), 21,2, 23,6, 23,6, 22,2, 22,2, 22,9, 24,0, 24,3, 24,3, 24,4, 23,9, 24,9, 25,7, 22,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. mia. kr. BNP), 58 090,2, 63 902,5, 64 159,2, 59 756,2, 59 290,6, 60 436,9, 61 982,7, 61 148,4, 60 349,6, 59 794,1, 59 948,5, 58 326,6, 59 801,3, 52 240,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af materialestrømsregnskabet. Indenlandsk materialeanvendelse defineres som summen af al indenlandsk ressourceindvinding plus import minus eksport. Materialestrømsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 09-04-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-04/indikator-2

Verdensmål Indikator: 8.8.1 - Arbejdsulykker

Hyppighed af dødelige og ikke-dødelige arbejdsulykker, Enhed: , Pr. 100.000 beskæftigede, Enhed: Pr. 100.000 beskæftigede, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Arbejdsulykker med dødelig udgang, I alt, 1,2, 0,9, 1,1, 1,2, 1,3, 1,3, 1,4, 1,0, 0,9, Mænd, .., .., .., .., .., .., .., .., .., Kvinder, .., .., .., .., .., .., .., .., .., Arbejdsulykker uden dødelig udgang, I alt, 1 521,4, 1 507,9, 1 501,1, 1 473,5, 1 583,6, 2 188,7, 2 978,6, 1 585,9, 1 539,8, Mænd, 1 667,3, 1 667,3, 1 664,5, 1 635,9, 1 634,4, 2 089,2, 2 290,3, .., .., Kvinder, 1 300,9, 1 295,1, 1 309,1, 1 284,1, 1 513,0, 2 277,7, 3 718,1, .., .., Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i oplysninger om antal arbejdsulykker fra Arbejdstilsynet. Antallet af arbejdsulykker er sat i forhold til antal beskæftigede. I henhold til den oprindelige FN-indikator skal der også opdeles efter migrantstatus jf. , SDG definition 8.8.1, . I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Senest opdateret:, 04-07-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-08/indikator-1

Verdensmål Indikator: 10.5.1 - Finansiel soliditet

Indikatorer for finansiel soliditet, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Kapital i forhold til aktiver, 5,4, 5,1, 5,3, 7,1, 7,3, 7,8, 7,4, 6,9, 7,0, 7,4, 6,6, 7,0, 4,5, 4,6, 4,6, Kapitalgrundlag i forhold til risikovægtede eksponeringer, 16,0, 17,2, 18,9, 19,2, 18,2, 19,8, 21,2, 22,2, 21,7, 22,4, 23,2, 22,9, 22,6, 23,5, 23,1, Non-performing lån efter nedskrivninger i forhold til kapital, 23,7, 24,8, 32,1, 33,6, 32,8, 26,0, 17,2, 21,5, 24,4, 20,3, 18,0, 13,7, 10,2, 8,7, 8,3, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger, 4,1, 3,7, 6,0, 4,6, 4,4, 3,7, 2,4, 2,7, 2,9, 2,5, 2,5, 2,2, 1,8, 1,7, 1,6, Aktivernes afkastningsgrad, .., 0,0, 0,1, 0,1, -0,1, 0,5, 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,6, 0,4, 1,0, 1,0, Likvide aktiver i forhold til kortfristede forpligtelser, 66,3, 73,8, 82,6, 56,8, 55,1, 47,4, .., .., 66,9, 62,8, 68,4, 73,3, 69,8, 70,6, 66,9, Download data, Forklaring, Indikatorerne for finansiel soliditet giver indsigt i tilstanden i de danske finansielle institutioner. Opgørelsen er baseret på data indsamlet af Finanstilsynet efter den Internationale Valutafonds (IMF) retningslinjer og publiceres af Danmarks Nationalbank. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 17-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-05/indikator-1