Søgeresultat

Statistikdokumentation: Kultur og fritid

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Kultur og fritid, Museer og zoologiske haver, Kulturvaneundersøgelsen, Museer, Zoologiske haver, Kulturarv, Arkiver, Fredede bygninger og fortidsminder, Kulturvaneundersøgelsen, Biblioteker, Biblioteker, Folkebiblioteker (Afsluttet), Forskningsbiblioteker (Afsluttet), Kulturvaneundersøgelsen, Nyhedsmedier og litteratur, Bogproduktion, Bogsalg, Dagblade og tidsskrifter, Internet, radio og tv, Kulturvaneundersøgelsen, Radio og tv: annoncering (Afsluttet), Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Radio og tv: forbrug (Afsluttet), Film og teater, Biografer og film, Kulturvaneundersøgelsen, Scenekunst, Økonomien i danske spillefilm, Musik, Handel med musikrettigheder- og værker, Kulturvaneundersøgelsen, Livemusik, Musikskoler, Idræt, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrætsudøvelse, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Kulturvaneundersøgelsen, Digital adfærd og kulturvaner, Internet, radio og tv, It-anvendelse i befolkningen, Kulturvaneundersøgelsen, Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Kulturområdets uddannelse, økonomi og beskæftigelse, Elevregistret, Højskolekursister, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kulturministeriets udbetalinger, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kunstnere i Danmark, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Overgangsregistret

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=8

Verdensmål Indikator: 3.8.2 - Brugerbetaling på sundhedsydelser

Andel af befolkningen med høj brugerbetaling på sundhedsydelser ift. husholdningens udgifter eller indkomst, Forklaring, FN definerer 'højt forbrug' som minimum 40 pct. af det samlede forbrug. , Danmark udarbejder ikke kontinuerlig og officiel statistik i overensstemmelse med metoden bag indikatoren. Dog vurderer Danmarks Statistik - med udgangspunkt i forbrugerundersøgelsen - at kun få eller ingen betaler mere end 20 pct. af deres husholdningsudgifter eller indkomst på sundhedsydelser. , Data fra , Forbrugelundersøgelsen, viser, at andelen af sundhedsrelateret forbrug udgør 2-3 pct. af den gennemsnitlige hustands totale forbrug i perioden 2015-2025., Senest opdateret:, 03-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-08/indikator-2

Verdensmål Indikator: 11.b.1 - Katastroferisikostyringsstrategier

Andel af lande, der vedtager og gennemfører lokale katastroferisikostyrings- strategier i overensstemmelse med Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a, Forklaring, Ifølge Beredskabsstyrelsen følger Danmark ikke systematisk Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030. Dog anvendes mange af delelementerne fra Sendai rammen som en integreret del af Danmarks katastrofe og risikoforebyggelse., Senest opdateret:, 04-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-b/indikator-1

NUTS 2024, v1

Navn: , NUTS_V1_2024 , Beskrivelse: , Nomenklaturen for statistiske regionale enheder, forkortet NUTS (fra den franske version Nomenclature des unités territoriales statistiques), er en geografisk nomenklatur, der opdeler EU's økonomiske område i regioner på tre forskellige niveauer - henholdsvis NUTS 1, 2 og 3, fra større til mindre territoriale enheder. , Nomenklaturen skal muliggøre indsamling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker på forskellige territoriale niveauer i EU., NUTS-nomenklaturen er hierarkisk opbygget og bygger på principper om allerede etablerede administrative enheder, samt befolkningstal. For mere information om principperne bag nomenklaturens opbygning, se , Eurostats hjemmeside, ., NUTS er baseret på , Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003, om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Forordningen opdateres regelmæssigt., Gyldig fra: , 1. januar 2024 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, NUTS 2024, v1, 1. januar 2024, Fortsat gyldig, NUTS 2021, v1, 1. januar 2021, 31. december 2023

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts-eu

Verdensmål Indikator: 2.2.1 - Udbredelse af væksthæmning

Udbredelse af væksthæmning (højde i forhold til alder <-2 standardafvigelse fra WHO's (Verdenssundhedsorganisationen) gennemsnitlige vækststandarder for børn under 5 år, Forklaring, Børn i alderen fra fødslen til 5 år vejes på følgende tidspunkter: ved fødslen; 4–5 dage efter fødslen; inden for 14 dage; ved 1 måned; ved 5 uger; ved 2 måneder; ved 5 måneder; ved 8–10 måneder; samt årligt fra 1- til 5-års-alderen. Målingerne foretages i overensstemmelse med nationale retningslinjer for sundhedsplejersker og praktiserende læger. Data registreres imidlertid ikke i elektronisk form eller i en national database og er derfor ikke tilgængelige., Senest opdateret:, 23-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-02/indikator-1

Verdensmål Indikator: 3.9.3 - Dødelighed - utilsigtet forgiftning

Døde af utilsigtet forgiftning (pr. 100.000 personer), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 4,1, 3,9, 4,4, 3,9, 4,5, 4,5, 3,9, 4,2, 4,3, 4,0, 3,9, Download data, Forklaring, Antallet af personer, der er døde af utilsigtet forgiftning er sat i forhold til 100.000 personer i befolkningen. Indikatoren er baseret på FN's definition, og , dækker over tre dødsårsager: , Forgiftning med uvis omstændighed, Forgiftningsulykker med lægemidler , Forgiftningsulykker med narkotika, psykodysleptika og psykotrope stoffer, Andre forgiftningsulykker, Tallene er hentet fra Sundhedsstyrelsens , Sundhedsdatabank, den, 24. marts 2026. Kilde: Oversigt over dødsårsager 2002-2024 (udgivet den 27. februar 2026)., Senest opdateret:, 25-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-09/indikator-3

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012

Navn: , DEGURBA_EU_V1_2012 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler administrative områder (kommuner) efter befolkningstæthed. Klassifikationen følger Eurostat's Degree of Urbanisation (, DEGURBA, ) og inddeles i de tre følgende typer af områder: , Cities,  (densely populated areas): , - At least 50% of the population lives in urban centres. , Towns and suburbs,  (intermediate density areas): , - At least 50% of the population lives in urban clusters and , - Less than 50% of the population lives in urban centres. , Rural areas,  (thinly populated areas): , - At least 50% of the population lives in rural grid cells., Gyldig fra: , 1. januar 2012 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012, 1. januar 2012, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-eu

Verdensmål Indikator: 8.6.1 - Unge i NEET

Andelen af 15-24 årige, som hverken er i uddannelse, arbejde eller træning (NEET), Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Køn i alt, 6,4, 7,0, 6,7, 7,6, 7,7, 7,7, 7,5, 7,1, 6,8, 7,2, 6,9, Mænd, 6,8, 7,1, 7,5, 7,5, 7,8, 8,0, 7,7, 7,1, 6,6, 7,3, 6,6, Kvinder, 6,0, 6,9, 5,9, 7,6, 7,6, 7,4, 7,2, 7,2, 7,0, 7,0, 7,2, Download data, Forklaring, Indikatoren måler andelen af unge mellem 15 og 24 år, der er NEET (Not in Employment, Education, or Training), dvs. som hverken er i uddannelse, arbejde eller træning. , Kilde: , Arbejdskraftundersøgelsen, , Danmarks Statistik. Tallene er hentet fra FN's globale database om verdensmålene., Senest opdateret:, 31-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-06/indikator-1

Statistikdokumentation: Miljø og energi

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Miljø og energi, Areal, Arealregnskab, Energiforbrug og energipriser, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, El- og naturgaspriser, Industriens energiforbrug, Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik), Pris på nordsøolie, Miljøstatistik, Afgørelse efter miljølovene (Ophørt), Ozonlagets tilstand (Ophørt), Udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer (Ophørt), Vildtudbyttet (Ophørt), Grønt Nationalregnskab , Affaldsregnskab, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arealregnskab, Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller), Emissionsregnskab, Energiregnskab for Danmark, Grønne varer og tjenester, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Klimaaftryk (eksperimentel statistik), Materialestrømsregnskab, Miljømultiplikatortabeller, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Olie og naturgas i Nordsøen, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Ressourceregnskab for skov, Vand og spildevand, Økologi, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Regnskabsstatistik for jordbrug, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Udenrigshandel med økologiske varer, Ægproduktion, Økonomien i landbrugets produktionsgrene

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=9

Analyser: Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser

Da udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for mange danskere og for den danske økonomi, er der ofte stor interesse for udviklingen i boligpriserne, som opgøres af Danmarks Statistik hvert kvartal. Ofte tillægges selv små ændringer stor betydning, selvom tallene er behæftet med usikkerhed. Denne analyse sætter tal på den statistiske usikkerhed for det officielle kvartalsvise prisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder., Analysens hovedkonklusioner:,  , Usikkerheden for den kvartalsvise prisudvikling på landsplan er +/- 1,1 procentpoint for enfamiliehuse og +/- 1,7 procentpoint for ejerlejligheder. Usikkerheden skal ses i forhold til, at prisudviklingen typisk er lille fra et kvartal til det næste., Usikkerheden er større for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, fordi der sælges færre ejerlejligheder. Usikkerheden er større på regionalt niveau end på landsplan, da handlerne er færre., Usikkerheden er vigtig at tage med i betragtning, særligt når ændringerne fra kvartal til kvar­tal vurderes. Udviklingen over længere tidsperioder er i mindre grad påvirket af statistisk usikkerhed., Hent som pdf, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Kolofon, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/27505-usikkerhed-ved-opgoerelse-af-udviklingen-i-boligpriser

Analyse