Søgeresultat

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2025

Navn: , LANDE_UHT_BB_V1_2025 , Beskrivelse: , Danmarks udenrigshandel med tjenester og betalingsbalance opgøres på grundlag af FN's tjenestehandelsnomenklatur [Extended Balance of Payments Services Classification (EBOPS 2010)](https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ebops---tjeneste-art--poster-), som fremgår af den internationale tjenestehandelsmanual [Manual on Statistics of International Trade in Services (MSITS 2010)](https://unstats.un.org/unsd/tradeserv/TFSITS/default.htm), der er udgivet af FN m.fl. senest i 2010. EBOPS er indbygget som nomenklatur i EU’s forordning om betalingsbalance mv. jf. oven for, som tager udgangspunkt i ISO 3166-1 alpha-2 standarden. Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i statistikdokumentationen [Udenrigshandel med tjenester]( https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester)., Gyldig fra: , 1. januar 2025 , Kontor: , Udenrigsøkonomi , Kontaktperson: , Albana Sopa, , aso@dst.dk, , tlf. 20 41 39 93 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, E1: Europa, B6: EU-27 (uden Storbritannien), I8: Euroområdet-19, BE: Belgien, CY: Cypern, EE: Estland, FI: Finland, FR: Frankrig, GR: Grækenland, IE: Irland, IT: Italien, LV: Letland, LT: Litauen, LU: Luxembourg, MT: Malta, NL: Nederlandene, PT: Portugal, SK: Slovakiet, SI: Slovenien, ES: Spanien, DE: Tyskland, AT: Østrig, 4Y: Alle EU-institutioner, organer og organismer, inkl. ECB og ESM, 4A: EU-institutioner, BG: Bulgarien, CZ: Tjekkiet, HU: Ungarn, HR: Kroatien, PL: Polen, RO: Rumænien, SE: Sverige, D6: Extra EU-27, R2: EFTA, IS: Island, LI: Liechtenstein, NO: Norge, CH: Schweiz, G9: Andre europæiske lande, AD: Andorra, AL: Albanien, BA: Bosnien-Hercegovina, BY: Belarus, FO: Færøerne, GB: Storbritannien, GG: Guernsey, GI: Gibraltar, IM: Isle of Man, JE: Jersey, MD: Moldova, ME: Montenegro, MK: Makedonien, RS: Serbien, RU: Rusland, SM: San Marino, TR: Tyrkiet, UA: Ukraine, VA: Vatikanstaten, XK: Kosovo, F1: Afrika, F4: Nordafrika, F4: Nordafrika, DZ: Algeriet, EG: Egypten, LY: Libyen, MA: Marokko, TN: Tunesien, F2: Andre afrikanske lande, F2: Andre afrikanske lande, AO: Angola, BJ: Benin, BW: Botswana, IO: British Indian Ocean Territory, BF: Burkina Faso, BI: Burundi, CM: Cameroon, CV: Kap Verde, CF: Centralafrikansk Republik, TD: Chad, KM: Comorerne, CG: Congo, CI: Côte d'Ivoire (Elfenbenskysten), CD: Den Demokratiske Rep.Congo, DJ: Djibouti, GQ: Ækvatorial Guinea, ER: Eritrea, SZ: Swaziland, ET: Etiopien, GA: Gabon, GM: Gambia, GH: Ghana, GN: Guinea, GW: Guinea-Bissau, KE: Kenya, LS: Lesotho, LR: Liberia, MG: Madagaskar, MW: Malawi, ML: Mali, MR: Mauretanien, MU: Mauritius, MZ: Mozambique, NA: Namibia, NE: Niger, NG: Nigeria, ZA: Sydafrika, RW: Rwanda, SH: Sankt Helena, ST: Sao Tome og Principe, SN: Senegal, SC: Seychellerne, SL: Sierra Leone, SO: Somalia, SD: Sudan, SS: Syd Sudan, TZ: Tanzania, TG: Togo, UG: Uganda, ZM: Zambia, ZW: Zimbabwe, A1: Amerika, A2: Nordamerika, A2: Nordamerika, CA: Canada, GL: Grønland, US: Amerikas Forenede Stater (USA), A5: Centralamerika, A5: Centralamerika, AI: Anguilla, AG: Antigua og Barbuda, AW: Aruba, BS: Bahamas, BB: Barbados, BZ: Belize, BM: Bermuda, BQ: Bonaire, Sint Eustatius og Saba, VG: Britiske Jomfruøer, KY: Caymanøerne, CR: Costa Rica, CU: Cuba, CW: Curacao, DM: Dominica, DO: Dominikanske Republik, SV: El Salvador, GD: Grenada, GT: Guatemala, HT: Haiti, HN: Honduras, JM: Jamaica, MX: Mexico, MS: Montserrat, NI: Nicaragua, PA: Panama, KN: Sankt Kitts og Nevis, LC: Sankt Lucia, SX: Sint Maartin, VC: Sankt Vincent og Grenadinerne, TT: Trinidad og Tobago, TC: Turks- og Caicosøerne, VI: Amerikanske Jomfruøer, A7: Sydamerika, A7: Sydamerika, AR: Argentina, BO: Bolivia, BR: Brasilien, CL: Chile, CO: Colombia, EC: Ecuador, FK: Falklandsøerne, GY: Guyana, PY: Paraguay, PE: Peru, SR: Surinam, UY: Uruguay, VE: Venezuela, S1: Asien, S3: Nær- og mellemøstlige lande, S35: De golfarabiske lande, BH: Bahrain, IQ: Irak, KW: Kuwait, OM: Oman, QA: Qatar, SA: Saudi-Arabien, AE: Forenede Arabiske Emirater, YE: Yemen, S37: Øvrige nær- og mellemøstlige lande, AM: Armenien, AZ: Aserbajdsjan, GE: Georgien, IL: Israel, JO: Jordan, LB: Libanon, PS: Palæstina, SY: Syrien, S6: Andre Asiatiske lande, S6: Andre Asiatiske lande, AF: Afghanistan, BD: Bangladesh, BT: Bhutan, BN: Brunei, MM: Myanmar, KH: Cambodja, CN: Kina, HK: Hong Kong, IN: Indien, ID: Indonesien, IR: Iran, JP: Japan, KZ: Kasakhstan, KG: Kirgisistan, LA: Laos, MO: Macao, MY: Malaysia, MV: Maldiverne, MN: Mongoliet, NP: Nepal, KP: Nordkorea, PK: Pakistan, PH: Filippinerne, SG: Singapore, KR: Sydkorea, LK: Sri Lanka, TW: Taiwan, TJ: Tadsjikistan, TH: Thailand, TL: Østtimor, TM: Turkmenistan, UZ: Usbekistan, VN: Vietnam, O1: Oceanien og Polarregionerne, O2: Oceanien og Polarregionerne, O3: Oceanien og Polarregionerne, AS: Amerikansk Samoa, GU: Guam, UM: USA¿s ydre småøer, AU: Australien, CC: Kokos-øerne (Keeling-øerne), CX: Juleøen, HM: Heard- og McDonaldøerne, NF: Norfolkøen, FJ: Fiji, PF: Fransk Polynesien, KI: Kiribati, MH: Marshalløerne, FM: Mikronesien, NR: Nauru, NC: Ny Kaledonien, NZ: New Zealand, CK: Cookøerne, NU: Niue, TK: Tokelau, MP: Nordlige Marianere, PW: Palau, PG: Papua New Guinea, PN: Pitcairn, AQ: Antarktis, BV: Bouvetøen, GS: Syd-Georgien og sydlige Sandwich-øer, TF: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, SB: Salomonøerne, TO: Tonga, TV: Tuvalu, VU: Vanuatu, WS: Samoa, WF: Wallis og Futuna, ORG: Organisationer, ORG: Organisationer, 9A: Internationale organisationer undtagen EU-institutioner, 7Z: Internationale organisationer undtagen EU-institutioner, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2025, 1. januar 2025, Fortsat gyldig, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020, 1. januar 2020, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen. Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet. Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 165: Albertslund, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 183: Ishøj, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 201: Allerød, 240: Egedal, 210: Fredensborg, 250: Frederikssund, 190: Furesø, 270: Gribskov, 260: Halsnæs, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 350: Lejre, 265: Roskilde, 269: Solrød, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 320: Faxe, 376: Guldborgsund, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 360: Lolland, 370: Næstved, 306: Odsherred, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 340: Sorø, 336: Stevns, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, 07: Landsdel Fyn, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 482: Langeland, 410: Middelfart, 480: Nordfyns, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 492: Ærø, 08: Landsdel Sydjylland, 530: Billund, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 607: Fredericia, 510: Haderslev, 621: Kolding, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 573: Varde, 575: Vejen, 630: Vejle, 580: Aabenraa, 082: Region Midtjylland, 09: Landsdel Østjylland, 710: Favrskov, 766: Hedensted, 615: Horsens, 707: Norddjurs, 727: Odder, 730: Randers, 741: Samsø, 740: Silkeborg, 746: Skanderborg, 706: Syddjurs, 751: Aarhus, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 756: Ikast-Brande, 665: Lemvig, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 671: Struer, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 860: Hjørring, 849: Jammerbugt, 825: Læsø, 846: Mariagerfjord, 773: Morsø, 840: Rebild, 787: Thisted, 820: Vesthimmerlands, 851: Aalborg, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts

Verdensmål Indikator: 10.7.4 - Andel af befolkningen som er flygtninge

x, Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, 2026, I alt, 1 773,4, 1 867,6, 1 874,6, 1 859,1, 1 840,8, 1 826,4, 1 806,1, 1 787,6, 1 771,8, 1 756,5, 1 738,8, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af personer, der har asyl som første opholdsgrundlag er sat i forhold til 100.000 personer i befolkningen. , I henhold til den oprindelige FN-indikator skal der også opdeles efter oprindelsesland, jf. , SDG definition 10.7.4, . , Senest opdateret:, 30-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-07/indikator-4

NYT: Nye tal for producentprisindeks for tjenester

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015

15. marts 2016, Prisudviklingen fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 1,8 pct. for , arbejdsformidling, til et fald på 0,6 pct. for , it-konsulenter mv., Indeksene belyser udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder (, business to business, )., Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015, 15. marts 2016 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for tjenester, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20670

Nyt

Analyser: Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de 27 EU-lande, der har den største befolkningsandel i landdistrikterne. Som en del af en række analyser fra Danmarks Statistik om den regionale udvikling i Danmark fokuserer denne analyse på tendenserne for den danske befolkningsudvikling og urbanisering, og sætter udviklingen i et historisk og europæisk perspektiv., Analysens hovedkonklusioner: , Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed., Andelen af befolkningen, som bor i landdistrikter, er faldet siden starten af 1900-tallet., Siden 2010 har markante forskelle i befolkningsvækst præget landsdelene, men forskellene er de seneste år blevet mindre., Fra 1970 og frem til 2000 var der højest vækst i befolkningen i mindre byer, mens væksten efter 2000 var højest i byer med over 10.000 indbyggere., Befolkningstilvæksten i København har siden 1990 været højere end landsgennemsnittet, og siden 2010 har væksten i Københavns omegn også ligget over landsgennemsnittet., Hent som pdf, Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed, Kolofon, Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 11. august 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/27322-danmark-er-mindre-urbaniseret-end-eu-som-helhed

Analyse

Analyser: Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne har været beskatningen af arbejdsindkomst. Men hvordan har provenuet fra indkomstskatterne ændret sig i perioden? Og er provenuet fra skatten på arbejde reduceret i denne periode?, Analysens hovedkonklusioner: , Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne., Provenuet fra de kommunale indkomstskatter har siden 2010 udgjort ca. halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu., Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest. Siden toppen i 2008 og frem til 2014 er provenuet faldet, og udgør nu 0,9 pct. af husholdningernes bruttoindtægt., Analysen giver et samlet overblik over ændringer i skattesatser og beregningsgrundlag for arbejds- og overførselsindkomstskatterne siden 1995. Fx er antallet af topskattebetalere faldet fra 1 mio. i 2008 til en halv mio. i 2014., Hent som pdf, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Kolofon, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 15. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:27, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/28125-syv-skattereformer-siden-1995-udviklingen-i-provenuet-fra-indkomstskatter

Analyse

Analyser: Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse

Akvakultursektoren er verdens hurtigst voksende animalske fødevareproduktion. Store vækstrater i særligt Asien har medført, at der i dag på verdensplan produceres flere fisk i akvakultur, end der fanges i det traditionelle fiskeri., Derimod har produktionsmængden fra akvakultur i Danmark - og i resten af EU28 – stort set været konstant de seneste årtier, selvom vækst indenfor erhvervet længe har været en politisk målsætning. En øget akvakulturproduktion kunne potentielt skabe arbejdspladser i land- og yderkommuner og øge dansk eksport., Denne analyse kortlægger udviklingen i dansk akvakultur, som opdrætter fisk og skaldyr i dambrug og havbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Den globale akvakulturproduktion af fisk og skaldyr er vokset med 83 pct. fra 2005 til 2015, mens Danmarks produktion i samme periode er vokset med knap 8 pct., 10 pct. af de konsumfisk, der produceres i Danmark, kommer fra akvakultur., I 2015 var der 218 akvakulturproduktionssteder i Danmark., De danske akvakulturanlæg er primært beliggende i land- og yderkommuner og beskæftigede i 2015, hvad der svarer til ca. 480 fuldtidsbeskæftigede., Den samlede omsætning for dansk akvakultur var på 1,4 mia. kr. i 2015., Hent som pdf, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Kolofon, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juli 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/analyser/28946-dansk-akvakultur-vaekst-udfordringer-og-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Hvad er værdien af skatterestancerne?

De samlede skatterestancer steg markant fra 2013 til 2016 og udgjorde i 2016 knap 66 mia. kr. Restancernes reelle værdi er dog over flere omgange nedjusteret betydeligt., Denne analyse beskriver udviklingen i skatterestancerne og de afskrivninger, der er foretaget i nationalregnskabet. Samtidig gennemgår analysen de metoder, Danmarks Statistik i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen har lagt til grund for de gradvist højere skatteafskrivninger og dermed lavere værdisætning af skatterestancerne i nationalregnskabet end i statsregnskabet., Analysens hovedkonklusioner:, Skatterestancerne er steget kraftigt fra 2013 til 2016 og udgjorde 65,9 mia. kr. pr. 31. december 2016, hvoraf rentetilskrivninger på skatterestancerne udgjorde 25,7 pct. af det samlede skyldige beløb., I nationalregnskabet er den reelle værdi af skatterestancerne reduceret af flere omgange og udgør 16,3 mia. kr. pr. 31. december 2016., Årsagen til den lavere værdiansættelse af skatterestancerne i nationalregnskabet er primært, at der er taget højde for skyldnernes betalingsevne., Forskellige værdiansættelsesprincipper i nationalregnskabet, statsregnskabet og SKATs opgørelser har givet anledning til store forskelle i afskrivningerne. Kursværdimetoden, der nu benyttes i nationalregnskabet, forventes at blive implementeret i statsregnskabet i 2018., Hent som pdf, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Kolofon, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/29552-hvad-er-vaerdien-af-skatterestancerne

Analyse

Analyser: Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?

Der har indtil nu ikke eksisteret nogen officiel prisstatistik for handlede andelslejligheder i Danmark. Det betyder blandt andet, at det har været svært at sammenligne prisudviklingen for andelslejligheder med prisudviklingen for ejerboliger., I denne analyse præsenterer Danmarks Statistik for første gang tal for prisudviklingen for handlede andelslejligheder, der kan sammenlignes med prisudviklingen for ejerboliger., Analysen dækker perioden fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 og beskriver også den metode, der ligger bag beregningen af tallene. , Analysens hovedkonklusioner:, Prisudviklingen for andelslejligheder på landsplan var fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 lavere end prisudviklingen for ejerlejligheder, men nogenlunde på linje med prisudviklingen for enfamiliehuse., Den større prisstigning på ejerlejligheder end på andelslejligheder kan for eksempel skyl­des, at der er maksimalpris på andelslejligheder, og at der er en vis forsinkelse i prisdannel­sen på andelslejligheder., Andelslejlighederne blev i 2017 solgt til priser tættere på maksimalprisen, end de gjorde i 2014., Hent som pdf, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Kolofon, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. januar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/29821-hvordan-har-priserne-paa-andelslejligheder-udviklet-sig

Analyse

Analyser: Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?

Hvordan påvirker de økonomiske konjunkturer og udviklingen på boligmarkedet antallet af huse på tvangsauktion? Hvilken type huse drejer det sig om? Og hvorfor er nogle områder i Danmark hårdere ramt af tvangsauktioner end andre? Denne analyse ser nærmere på hvilke årsager der kan ligge bag, at 1.760 enfamiliehuse kom på tvangsauktion i 2018., Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af tvangsauktioner har de seneste år været tilbage på et stabilt niveau, svarende til det man så før den seneste boligboble og efterfølgende finanskrise i 2008-2009., Antallet af tvangsauktioner hænger tæt sammen med situationen på boligmarkedet. Når der er mange boliger til salg og salgstiderne er lange, er antallet af tvangsaktioner også højere., Andelen af tvangsauktioner blandt enfamiliehuse er højere i land-, oplands- og provinsbykom­muner end i de store byer og hovedstadskommuner. De højere andele kan blandt andet forklares med lavere gennemsnitlig indkomst, højere ledighed og et svært bo­ligmarked i disse områder., Særligt de ældre og mindre boliger ender på tvangsauktion. I hovedstads- og storbykommu­nerne ses denne sammenhæng dog ikke., Hent som pdf, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 8. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:01, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Cajsa Mølskov, Telefon: 61 15 38 41

https://www.dst.dk/analyser/35083-hvorfor-havner-danske-familiers-huse-paa-tvangsauktion

Analyse