Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2411 - 2420 af 3702

Tilfredse forbrugere

Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 , , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

Bag tallene

Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct. , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct. , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for skov

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Michael Zörner , 24 41 73 66 , MIZ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for skov 2023 , Tidligere versioner, Ressourceregnskab for skov 2022, Ressourceregnskab for skov 2021, Ressourceregnskab for skov 2020, Ressourceregnskab for skov 2018, Ressourceregnskab for skov 2016, Ressourceregnskabet for skov opgør den danske skovressource i form af vedmasse og skovarealer. Regnskabet blev udgivet første gang i 2017 som en del af det grønne nationalregnskab. I forbindelse med offentliggørelsen i 2021 er regnskabet forlænget bagud i tid, så alle tidsserierne starter i 1990., Indhold, Ressourceregnskabet for skov er en årlig opgørelse af skovareal og vedmasse i skovene. Regnskabet indeholder beholdningen opgjort primo og ultimo året samt balanceposter, fordelt på regioner. Vedmassen opgøres i fysiske enheder (m3) og monetære enheder (kr.) og offentliggøres med opdeling på løv- og nåletræ, mens skovarealet kun opgøres i fysiske enheder (km2). Regnskabet formidles i Statistikbanken og i tværgående formidling af det grønne nationalregnskab., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Ressourceregnskabet for skov opstilles særskilt for areal og for vedmasse. Regnskabet for skovarealet hentes næsten direkte fra indrapporteringen om arealdække under Kyoto-protokollen. Til det fysiske vedmasseregnskab afstemmes flere kilder på tværs for at nå frem til et komplet og konsistent regnskab. Ud fra det fysiske regnskab for vedmassen beregnes det økonomiske regnskab (i kr.) gennem en model for værdisætning af vedmassen baseret på estimerede priser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskabet for skov er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for skov, naturressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, naturkapital og bæredygtig udvikling. Internationalt i FN og andre organisationer er der stort fokus på grønne nationalregnskaber., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for skov giver et pålideligt billede af ressourcens fysiske størrelse og af ændringer over en årrække. Mindre variationer fra et år til det næste kan dække over usikkerheder snarere end reelle tendenser. Særligt for værdisætningen af vedmassen (opgørelsen i kroner) er der en ganske væsentlig usikkerhed, både ift. de estimerede priser og den anvendte metode som beror på en række antagelser. Estimatet for værdien af vedmassen må derfor regnes som et foreløbigt bud på størrelsesordenen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet for skov udkommer normalt 18 måneder efter referenceperiodens udløb. Regnskabet er altid udkommet som forudannonceret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ressourceregnskabet for skov er udarbejdet efter principperne for regnskaber for naturressourcer, som er fastlagt i FN's statistiske standard 'System of Environmental-Economic Accounting'. Dette sikrer en høj grad af sammenlignelighed med tilsvarende regnskaber fra andre lande som arbejder efter denne standard. Ressourceregnskabet for skov er sammenligneligt over hele den offentliggjorte tidsperiode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ressourceregnskabet for skov er tilgængeligt i sin mest detaljerede form i Statistikbanken. Overordnede resultater formidles som led i tværgående formidling af det grønne nationalregnskab. Se også emnesiden , Regnskaber for naturressourcer, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-skov

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ressourceproduktivitet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceproduktivitet 2018 , Tidligere versioner, Ressourceproduktivitet 2017, Ressourceproduktivitet 2016, Ressourceproduktivitet 2014, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2013, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, Formålet med statistikken er at belyse hvordan ressourcerne anvendes i produktionen. Statistikken anvendes til at analysere bæredygtighed og koblinger mellem ressourceforbrug og produktion. Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og blev offentliggjort første gang i januar 2015 med sammenlignelige tal for perioden 2002 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række mål for ressourceproduktivitet opgjort på branche- og varegruppeniveau. Statistikken belyser hvor meget input af forskellige varer som bruges i forskellige brancher, og sætter det i forhold til hvor meget produktion og bruttoværditilvækst der skabes i de samme brancher. Energi- og affaldsintensiteterne belyser hvor meget energi der bruges og hvor affald der skabes pr produktionsenhed i forskellige brancher. Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab for Danmark. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår konsistenskontroller og kontrol af tidsserierne, men primært er data allerede kvalitetssikret i de bagvedliggende statistikker. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen, som også er blandt statistikkens vigtige brugere. Derudover vil den kunne bruges af andre med interesse for at analysere forholdet mellem ressourceforbrug og produktion, fx for at belyse spørgsmål om bæredygtighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt er tallene mest sikre på de mest aggregerede niveauer, mens tal for detaljerede varegrupper og brancher skal fortolkes med varsomhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er udkommet punktligt, men med relativt lang tid mellem udgivelsestid og referenceår. Det sidste skyldes afhængighed af Nationalregnskabet i sin endelige version for året ('novemberversionen'). Statistikken offentliggøres normalt i november - for RP01, RP02 og RP05 er det 11 måneder efter referenceårets udløb. For RP03 og RP06 er det 1 år og 11 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid, hele den offentliggjorte tidsserie er opgjort med samme metode. Statistikkens vigtigste serier bygger på Nationalregnskabet og er dermed sammenligneligt med dette., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, . Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab, som kan følges på , dst.dk/groentNR, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceproduktivitet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Ole Olsen , 29 77 14 98 , OLO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017 , Tidligere versioner, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2014, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2013, Statistikken belyser omfanget af og udviklingen i danske virksomheders handel med og brug af patenter, varemærker, design og brugsmodeller - Intellectual Property Rights (IPR). Statistikken blev etableret i 2008 i samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen., Indhold, Statistikken indeholder informationer om handel med rettigheder, ligesom der er spørgsmål om virksomhedernes administration og anvendelse af disse rettigheder. Frivillige spørgsmål vil i varierende omfang blive inddraget i de enkelte års undersøgelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt ud fra en stikprøve af virksomheder på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. Disse er grupperet i 45 strata, hver underopdelt i 2 strata. (prioriterede/ikke prioriterede virksomheder) Der beregnes simple vægte på baggrund af antal virksomheder, i alt N (i de enkelte strata), delt med antal udvalgte og besvarende virksomheder. Store udsving i aktiviteterne på størrelsesgruppe eller indenfor ressourceområde, undersøges for indberetninger, der pga. opregningsvægt har afgørende indflydelse på de endelige resultater., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker nogle af de data som brugerne efterspørger. Der er et et udækket behov for at kende værdien af de undersøgte handler. Denne oplysning hentes ikke hos virksomhederne, ligesom der ikke spørges til antallet af de enkelte handelstyper. Patent- og Varemærkestyrelsen og erhvervsorganisationer er blandt de vigtigste interessenter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af handlede rettigheder er i nogle tilfælde baseret på et skøn fra respondentens side, og det opregnede tal vil derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Dertil kommer usikkerhed som følge af at der er tale om en stikprøve., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt og som planlagt, senest et år efter referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Patent- og varemærkestyrelsen udarbejder statistik om ansøgninger til IP-rettigheder og har i øvrigt oplysninger om aktive rettigheder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er udgivet én gang i Nyt fra Danmarks Statistik (tillæg) i 2008 om , Handel med patenter og andre IP-rettigheder, med tal for 2007. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Innovation og patenter, og indgår i publikationen , Innovation og forskning, fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handel-med-patenter-og-andre-ip-rettigheder--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ferie- og forretningsrejser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kari Anne Janisse Arildsen , 40 43 38 12 , KJS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ferie- og forretningsrejser 2023 , Tidligere versioner, Ferie- og forretningsrejser 2022, Ferie- og forretningsrejser 2021, Ferie- og forretningsrejser 2020, Ferie- og forretningsrejser 2016, Ferie- og forretningsrejser 2013, Statistikkens formål er at belyse danskernes rejsemønstrene. Statistikken omfatter anvendelsen af infrastruktur og overnatningstilbud, ligesom den belyser de rejsende danskeres foretrukne destinationer og de samlede udgifter ved rejsen. Danmarks Statistik har indsamlet og offentliggjort lignende statistik i 1972, 1976 og 1980. I 1995 dækkede statistikken kun ferierejser med mindst 4 overnatninger. Siden 1996 indeholder statistikken også korte ferierejser og ture med en til tre overnatninger samt forretningsrejser med mindst en overnatning. Derudover belyser statistikken også endagsture. , Indhold, Statistikken dækker ferie- og forretningsrejser med overnatning samt endagsture, der er foretaget af danskere i alderen +15 år. Undersøgelsen har det overordnede formål at informere om voksne danskeres rejsevaner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves på baggrund af en tilfældig udtrukket stikprøve, der netto (efter bortfald i form af manglende svar) omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark i alderen 15år+. Stikprøven opregnes derefter til hele den danske befolkning i alderen 15 år+ inden for forskellige strata, dvs. grupperinger af respondenter ud fra blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe, så stikprøven bedst muligt afspejler målpopulationen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af EU-Kommissionen, ministerier og erhvervs- og turismeorganisationer i branchen til overvågning af markedet og til diskussion og udvikling af turismepolitiske tiltag. Derudover bruges statistikken til undervisningsformål o.l. og mere overordnet til at sige noget om danskernes rejsevaner og adfærd og om samfundet og samfundsøkonomien i det hele taget., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til især udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 7 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken udkommer planmæssigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes statistikker om samme emne, da outputdata udarbejdes på baggrund af standardiserede forskrifter. På grund af statistisk usikkerhed er sammenlignelighed over tid forbundet med relativt stor usikkerhed. Fra 2008 og 2010 og igen i 2017 er undersøgelsen omlagt, hvorfor sammenligninger med tidligere opgørelser ikke er mulig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Tallene offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Ferie- og forretningsrejser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ferie--og-forretningsrejser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Livemusik

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livemusik 2023 , Tidligere versioner, Livemusik 2022, Livemusik 2021, Livemusik 2020, Livemusik 2019, Livemusik 2018, Formålet med statistikken Livemusik er at belyse aktiviteten omkring livemusik. Statistikken viser opgørelser over koncertarrangører, koncerter og publikum og omfatter koncerter med offentlig adgang, hvor musikerne honoreres for opførelsen af musikværkerne, og hvor koncerterne er hovedformålet med publikums tilstedeværelse. Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2021. , Indhold, Statistikken om livemusik er en årlig opgørelse af antal koncertarrangører, koncerter og publikummer fordelt på koncertstørrelse og koncertarrangør. Man kan også se antallet af koncertarrangører, fordelt på arrangørtype, sektor, branche og landsdel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om livemusik indsamles årligt fra KODA, Slots- og Kulturstyrelsen, musikfestivalernes hjemmesider samt Danmarks Statistiks egne registre. Det indsamlede data undersøges og renses for fejlobservationer. Data om publikum fremgår direkte af data for nogle af koncerterne, mens det estimeres for de øvrige. Det samlede data om koncerter bruges til at identificere koncertarrangørerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at blive anvendt af fagpersoner, forskere, myndigheder og andre brugere fx journalister, der interesserer sig for livemusik. Statistikken kan skabe grundlag for prognoser og analyser samt en bedre forståelse af branchen og de involverede aktører. Statistikken udvikles løbende i samarbejde med en følgegruppe, der består af væsentlige brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antal publikummer, koncerter og koncertarrangører estimeres på baggrund af flere datakilder, herunder faktureringsdata for afholdelse af livekoncerter. Dette giver ikke det eksakte antal publikummer og koncerter, men vurderes at give et retvisende billede af faktiske omfang. Statistikken er stadig under udvikling, hvorfor der vil ske mindre revisioner af de publicerede oplysninger de første udgivelsesår. Der arbejdes løbende på at sikre en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 1 år efter referenceårets afslutning. Statistikken blev første gang udgivet i 2020 med tal for 2018, uden forsinkelse i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. Statistikken blev opdateret i november 2020 med resultater for referenceåret 2019. Offentliggørelsen af referenceår 2020 udgives i December 2021. Offentliggørelsen af referenceår 2021 udgives i august 2022., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2023. Tidsserien er fuldt sammenlignelig i perioden. Statistikken udarbejdes ikke efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor i mindre grad sammenlignelig med officielle statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i serien Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Musik, . Derudover indgår der tal om live musik i den årlige publikation , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livemusik

Statistikdokumentation

Fire gange så mange indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS er her for at arbejde

Fra 2008 til 2018 er antallet af indvandrere med oprindelse uden for EU og EØS, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, vokset fra 7.500 til 30.900. Indere og kinesere udgør de største grupper., 16. oktober 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30.900 indvandrere med oprindelse uden for EU og EØS (Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein) var 1. januar 2018 i Danmark med erhverv som opholdsgrundlag. Disse personer er kommet til Danmark efter 1997., Den største gruppe kom fra Indien, hvor 6.979 havde oprindelse. Derefter fulgte Kina, Ukraine, Pakistan og USA med henholdsvis 3.476, 2.924, 2.607 og 2.045 indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag i Danmark., Firdobling siden 2008, I forhold til 2008 er billedet i 2018 anderledes, idet antallet af indvandrere med oprindelse udenfor EU/EØS, der er i Danmark for at arbejde, er firdoblet fra godt 7.500 til godt 30.900. Antallet af indvandrere fra alle de tyve største oprindelseslande er steget, men især indvandrere med oprindelse i Indien, Kina, Ukraine og Pakistan bidrager til stigningen siden 2008. Stigningen af indvandrere med oprindelse i disse fire lande svarer til over halvdelen af den samlede stigning af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag med oprindelse uden for EU/EØS., Kilde: Danmarks Statistik; Særkørsel på baggrund af befolkningsstatistikken, , https://www.statistikbanken.dk/FOLK1C, Opgørelsen omhandler kun indvandrere, som er indvandret efter 1997, der har erhverv som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik kan ikke opgøre opholdsgrundlag for indvandrere, der er kommet til Danmark før 1997. 1. januar 2018 var 358.700 indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS i Danmark, hvoraf 114.500 var indvandret før 1997. I 2008 var der 247.200 indvandrere i Danmark, hvoraf 133.200 var indvandret før 1997., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jens Bjerre, specialkonsulent, 39 17 36 77, , jbe@dst.dk, Det viser tallene i artiklen, Denne artikel ser på indvandrere med oprindelse i lande uden for EU/EØS, der har erhverv som opholdsgrundlag. Oprindelse siger ikke nødvendigvis noget om, hvilket statsborgerskab som den enkelte indvandrer har. Man kan fx godt have svensk statsborgerskab men have oprindelse i USA., Opholdsgrundlag er det legale grundlag, som indvandrere har for at opholde sig lovligt i Danmark. Udenlandske statsborgere som ikke har et EU/EØS-statsborgerskab, skal have opholdstilladelse for at kunne indvandre til Danmark. Opholdstilladelse dækker over asyl, familiesammenføring, erhverv, studie og andet. EU/EØS-borgere er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og skal søge om registreringsbevis, hvilket er et bevis på de rettigheder, som EU-borgeren allerede har. Samlet set betegnes opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis som opholdsgrundlag. Da oprindelse ikke er ensbetydende med statsborgerskab kan nogle personer med oprindelse uden for EU/EØS godt være EU-borgere og få opholdstilladelse i Danmark efter EU/EØS reglerne., Indvandrere, der har ophold i Danmark som nordiske statsborgere eller EU/EØS-borgere kan også godt være i Danmark for at arbejde. I denne artikel er disse grupper ikke belyst, da artiklen fokuserer på indvandrere med oprindelse uden for EU/EØS, der har erhverv som opholdsgrundlag.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-15-fire-gange-saa-mange-indvandrere-med-oprindelse-uden-for-eu-eoes-kommer-for-at-arbejde

Bag tallene

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene

Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning, , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation