Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2341 - 2350 af 3709

Analyser: Hvordan finansieres de sociale udgifter?

I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande., Denne analyse beskriver, hvordan de sociale udgifter bruges i Danmark samt hvordan udgifterne finansieres., Analysens hovedkonklusioner: , De sociale udgifter i Danmark udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Når der tages højde for, at der betales skat af nogle af ydelserne, udgjorde de sociale udgifter 608 mia. kr., De to største udgiftsområder i Danmark er , alderdom, og , sundhed, , som står for over halvdelen af de samlede sociale udgifter (efter skat). Udgifterne til , alderdom, består for over 80 pct. vedkommende af kontantydelser, fx pensioner, mens udgifterne til , sundhed, består af omkring 90 pct. naturalieydelser, fx hospitaler., I 2017 blev 78 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieret af offentlige midler, mens de resterende 22 pct. blev finansieret af arbejdsgivere, sikrede og indtægter fra formueindkomst. Hermed har vi i Danmark valgt en anden finansieringsform end de fleste andre EU-lande, hvor en større del af udgifterne finansieres af arbejdsgivere og sikrede via sociale bidrag., Hent som pdf, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Kolofon, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Maria Nilsson, Telefon: 61 50 49 65

https://www.dst.dk/analyser/35091-hvordan-finansieres-de-sociale-udgifter

Analyse

Analyser: Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår

Cirka 56 pct. af studenterne, som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017 og som siden er startet på en videregående uddannelse, holdt et eller to sabbatår. Omkring 19 pct. holdt ikke noget sabbatår og gik således i gang med en videregående uddannelse kort tid efter de færdiggjorde gymnasiet., Denne analyse ser nærmere på hvilke studenter, der typisk holder sabbatår, hvad studenterne bruger deres sabbatår på og hvilke videregående uddannelser de efterfølgende starter på., Analysens hovedkonklusioner:, Studenterne, der havde ét sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden og modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden. I den resterende del af tiden er der ikke oplysninger om studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie, herunder udlandsrejse., Studenter, der holder sabbatår, har især arbejdet på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre, idet ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher., Mens kun 19 pct. af studenterne af dansk oprindelse ikke holdt sabbatår, var det cirka 50 pct. af studenterne, der var indvandrere eller efterkommere, som ikke holdt sabbatår. Ligeledes var det primært de yngre studenter der tog sabbatår, mens der ikke var den store forskel mellem mænd og kvinder., 64 pct. af studenterne, hvis forældre havde en lange videregående uddannelse, valgte at holde ét eller to sabbatår, mens dette kun var tilfældet for 39 pct. af studenterne, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse., De fleste studenter vælger en bachelor - uanset, om de har taget sabbatår og i hvor lang tid. Blandt studenterne med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, der netop er en bacheloruddannelse. Den mest populære enkeltuddannelse for studenter uden sabbatår og blandt de studenter med to sabbatår er pædagog- og sygeplejeruddannelsen, som begge er mellemlange videregående uddannelser., Hent som pdf, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Kolofon, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 18. juni 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mikkel Jonasson Pedersen, Telefon: 23 60 42 07

https://www.dst.dk/analyser/38151-omkring-56-pct-af-studenterne-holder-et-eller-to-sabbataar

Analyse

Analyser: Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?

En stor del af danskerne bor i par, men ind imellem flytter den ene eller begge fra den fælles bolig. Hvis parret har børn, involverer disse flytninger også et eller flere børn, Denne analyse ser nærmere på gifte, samlevende og samboende par med og uden børn, som går fra at have fælles bolig til at bo hver for sig. Hvor mange drejer det sig om? Er det en kvinde eller en mand, der oftest flytter? Og flytter personerne til en bolig, hvor de bor alene eller flytter de sammen med andre?, Analysens hovedkonklusioner:, I 2019 var der 59.300 par, som ophørte med at have fælles bolig. Af disse var det kun 8.400 par, hvor begge fraflyttede den fælles bolig til hver sin bolig, mens det i resten af tilfældene kun var den ene der flyttede. Samlet betød det 67.700 flytninger., Andelen af personer, der flytter fra partneren er størst blandt de unge, og falder med personernes alder, men stiger dog atter lidt i de ældste aldersgrupper., Hvis kun én person flytter, så er det lidt oftere (55 pct.) en kvinde, der flytter. Andelen er dog højere (65 pct.), hvis parret har boet i parcelhus., Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80 pct. af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5 pt. af tilfældene., Hent som pdf, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Kolofon, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44203-hvem-flytter-naar-vi-flytter-fra-hinanden

Analyse

Analyser: Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?

Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks BNP og statslige indtægter. Fluktuerende oliepriser og aftagende ind-vinding bidrager dog til usikkerhed omkring oliens og naturgassens fremtid som indtægtskilde og energiressource for landet., Denne analyse ser nærmere på både økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding. Hvad er værdien af olien og naturgassen i Nordsøen? Hvilket bidrag yder olie- og gasindvindingen til det danske samfund i form af skatteindtægter? Hvilke klima- og miljømæssige påvirkninger kan der være knyttet til indvindingen af fossile brændsler i Nordsøen?, Analysens hovedkonklusioner:, Fysisk indvinding af olie og naturgas toppede i midten af 2000’erne, og har været faldende de seneste år. I 2019 var indvindingen på det laveste niveau siden 1990., Indvindingen af olie og naturgas indbragte i 2019 5,3 mia. kr. til den danske stat i form af skatteindtægter, men indtægten har været faldende siden midten af 2000’erne. Den økonomiske aktivitet ved indvinding af olie og naturgas var på sit højeste i 2008, hvor bidraget var 4 pct. af bruttoværditilvæksten. I 2017 var tallet faldet til 1 pct., Modelberegninger fra det grønne nationalregnskab viser at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr. Estimatet for den samlede værdi af nordsøressourcen afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år., Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde i Danmark eller udlandet, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2., Hent som pdf, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Kolofon, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 9. december 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sara Elisabet Svantesson, Telefon: 30 46 42 06

https://www.dst.dk/analyser/44582-hvad-er-vaerdien-af-danmarks-olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Analyse

Analyser: Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre

Der er stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark, når det kommer til disponibel indkomst - indkomstgabet mellem de to køn var i 2015 på 17 pct. Der har dog været en bevægelse i retning mod større indkomstlighed mellem kønnene. , Den disponible indkomst er et udtryk for en persons samlede indkomst efter skat, og omfatter derfor både løn og andre typer af indkomster, som fx overførselsindkomst og formueindkomst., Denne analyse ser nærmere på udviklingen i indkomstgabet mellem mænd og kvinder fra 1990 til 2015. Analysen undersøger også udviklingen i andelen af kvinder, der har en højere indkomst end deres mandlige partner., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 var medianindkomsten for kvinder over 14 år på 170.800 kr., mens mændenes var 205.200 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct., Indkomstgabet mellem mænd og kvinder er blevet mindre gennem de sidste 25 år. Det gælder særligt i aldersgruppen 40-64 år., Mænd mellem 65 og 75 år har væsentligt højere private pensionsudbetalinger og dermed også højere indkomst end kvinder i samme alder. Det hænger blandt andet sammen med relativt store lønforskelle mellem kønnene gennem pensionisternes arbejdsliv., I 2015 havde 31 pct. af kvinderne i parforhold en højere indkomst end deres mandlige partner. I 1990 var den tilsvarende andel 22 pct., Hent som pdf, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Kolofon, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/28389-forskellen-mellem-maends-og-kvinders-indkomst-er-blevet-mindre

Analyse

Analyser: Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen giver et øjebliksbillede af, hvor stor en del af befolkningen som er i beskæftigelse, men fortæller ikke noget om, hvor mange der stabilt er i beskæftigelse, og hvor mange der har en mere ustabil eller turbulent tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet over en treårig periode fra 2013 til 2015, og der foretages en dynamisk klassifikation af befolkningen på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen. Analysen er et eksempel på de nye indsigter om arbejdsmarkedet, som Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab fremover vil give mulighed for., Analysens hovedkonklusioner:, Knap 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år var stabilt i beskæftigelse i hele den betragtede treårige periode, og ca. 11 pct. var i næsten stabil beskæftigelse (i beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden)., I udkanten af arbejdsmarkedet var der ca. 6 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år, som havde en ustabil beskæftigelsessituation (i beskæftigelse i 50 - 80 pct. af perioden) og ca. 7 pct. havde en turbulent beskæftigelsessituation (i beskæftigelse under 50 pct. af tiden i den 3-årige periode – dog mindst én dag). Knap 13 pct. var helt uden beskæftigelse, men i stedet fx på førtidspension. De resterende 3 pct. var i forskellige overgangsfaser., Personer, der var i turbulent beskæftigelse, havde kun en halvt så stor personlig indkomst som personer, der var i stabil beskæftigelse., Personer i turbulent beskæftigelse var i gennemsnit i beskæftigelse i lidt mere end en fjerdedel af tiden, mens de i over halvdelen af tiden var bruttoledige eller modtog offentlig forsørgelse., I gruppen med turbulent beskæftigelse havde 32 pct. kun en grundskoleuddannelse, hvorimod kun 13 pct. af personerne, der var i stabil beskæftigelse, havde en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse., Personer, der var i ustabil eller turbulent beskæftigelse, arbejdede oftere i branchegruppen erhvervsservice end personer, som var mere stabilt i beskæftigelse., Hent som pdf, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Kolofon, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 14. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/analyser/28785-seks-ud-af-ti-i-stabil-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse

Akvakultursektoren er verdens hurtigst voksende animalske fødevareproduktion. Store vækstrater i særligt Asien har medført, at der i dag på verdensplan produceres flere fisk i akvakultur, end der fanges i det traditionelle fiskeri., Derimod har produktionsmængden fra akvakultur i Danmark - og i resten af EU28 – stort set været konstant de seneste årtier, selvom vækst indenfor erhvervet længe har været en politisk målsætning. En øget akvakulturproduktion kunne potentielt skabe arbejdspladser i land- og yderkommuner og øge dansk eksport., Denne analyse kortlægger udviklingen i dansk akvakultur, som opdrætter fisk og skaldyr i dambrug og havbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Den globale akvakulturproduktion af fisk og skaldyr er vokset med 83 pct. fra 2005 til 2015, mens Danmarks produktion i samme periode er vokset med knap 8 pct., 10 pct. af de konsumfisk, der produceres i Danmark, kommer fra akvakultur., I 2015 var der 218 akvakulturproduktionssteder i Danmark., De danske akvakulturanlæg er primært beliggende i land- og yderkommuner og beskæftigede i 2015, hvad der svarer til ca. 480 fuldtidsbeskæftigede., Den samlede omsætning for dansk akvakultur var på 1,4 mia. kr. i 2015., Hent som pdf, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Kolofon, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juli 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/analyser/28946-dansk-akvakultur-vaekst-udfordringer-og-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Profil af den økologiske forbruger

Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer i 2004 til 7,7 pct. i 2014. Men hvem er det, som særligt køber økologiske varer? Og er der nogle grupper, som stort set aldrig køber økologisk?, Det stigende økologiske forbrug har gjort det muligt at udskille økologiske varer i Danmarks Statistiks forbrugstal. Derfor er det nu muligt for første gang at offentliggøre officielle tal for forskellige befolkningsgruppers forbrug af økologiske føde- og drikkevarer. Analysen berører også varesammensætningen for forskellige befolkningsgrupper., Analysens hovedkonklusioner:, Mere end halvdelen af befolkningen køber sjældent eller aldrig økologiske varer, Økologi er mest udbredt i byområder, ikke mindst i hovedstadsregionen, Husstande med to voksne med børn køber mere økologi end de øvrige husstandstyper, De yngste og ældste aldersgrupper har det laveste økologiske forbrug, Der er en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og økologisk forbrug, Husstande med høje indkomster står for en stor del af det samlede økologiske forbrug, Mejeriprodukter og æg samt frugt og grønt udgør en større andel af det økologiske forbrug end af det generelle forbrug, Kød, fjerkræ og fisk udgør en større andel af det økologiske forbrug i husstande, der ofte køber økologisk, end i de øvrige husstande., Hent som pdf, Profil af den økologiske forbruger, Kolofon, Profil af den økologiske forbruger, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 8. februar 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93 , Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12

https://www.dst.dk/analyser/27137-profil-af-den-oekologiske-forbruger

Analyse

Analyser: Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år., Denne analyse undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 60- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for personer med videregående uddannelse., Analysens hovedkonklusioner: , , Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 – der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 60 år til hhv. 60½ og 61 år – fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen., Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 60 år til de når deres nye efterlønsalder., Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogenlunde uændret, efter at de fylder 60 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 60 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge., Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse., Hent som pdf, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, Kolofon, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 29. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27138-hvordan-paavirker-forhoejelsen-af-efterloensalderen-beskaeftigelsen-for-ufaglaerte-og-faglaerte

Analyse

Analyser: Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?

Foto: Modelfoto, Colourbox, Denne analyse ser nærmere på tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra fødselsårgang 1992. Analysen sammenligner modtagere af sociale indsatser på børne- og ungeområdet med den øvrige del af årgangen. Analysen ser blandt andet på årgangens uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022., , Analysens hovedkonklusioner:, 13,8 pct. af modtagerne af sociale indsatser fra årgang 1992 havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. For den øvrige del af årgangen var andelen 54,6 pct., Modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 var overrepræsenterede i de nedre indkomstgrupper i 2022. 43,2 pct. var i 1. indkomstkvintil, dvs. blandt de 20 pct. i befolkningen med de laveste familieindkomster. Andelen blandt den øvrige del af årgangen var 17,7 pct., Andelen af personer uden for arbejdsstyrken var i 2022 højere blandt modtagere af sociale indsatser end for den øvrige del af årgang 1992. 13,3 pct. af modtagerne af sociale indsatser var førtidspensionister som 30-årige, mens den tilsvarende andel for den øvrige del af årgangen var 1,1 pct., I 2022 havde 14,5 pct. af modtagerne af sociale indsatser indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, og 10,8 pct. havde indløst recept på antipsykotika. Blandt den øvrige del af årgang 1992 var de tilsvarende andele 6,9 pct. for antidepressive lægemidler og 2,3 pct. for antipsykotika., Modtagere af sociale indsatser havde i højere grad mødre i den laveste indkomstkvintil end den øvrige del af årgang 1992. Blandt mødre til modtagere af sociale indsatser var 41,7 pct. i 1. kvintil i 2007, da børnene var 15 år. Blandt mødre til den øvrige del af årgang 1992 var 17,9 pct. i 1. kvintil., Hent som pdf, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Kolofon, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 3. juni 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Morsing, Telefon: 21 82 17 60 , Bente Ottosen, Telefon: 41 31 74 23

https://www.dst.dk/analyser/53961-hvordan-gaar-det-tidligere-anbragte-og-modtagere-af-stoetteindsatser-fra-aargang-1992

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation