Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 951 - 960 af 2065

      FAMPENSIONIALT

      Navn, FAMPENSIONIALT , Beskrivende navn, Pensioner i alt for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede pensionsudbetalinger for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster., Familier uden nedenstående indkomster (omkring 60 pct.) indgår med 0 kr., FAMPENSIONIALT består af folke- og førtidspension, delpension, skattefri tillæg til førtidspensionister, ATP-pension, efterløn, overgangsydelse (1992-2006), tjenestemandspension (fra 1991) samt private pensioner inkl. arbejdsgiveradministrerede ordninger., For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT i Pesonindkomster., FAMPENSIONIALT indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN i Personindkomster), - pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN i Personindkomster sammen med hævede kapitalpensioner), - engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, 'Pensioner og lign.' er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster og beregnes således:, FAMPENSIONIALT = FAMPENSOFFENTLIG +FAMPENSIONATP + FAMEFTERLOEN + FAMOVERGANGYD (1994-2006) + FAMPENSTJENESTE (fra 1991) + FAMANDENPENSION,, hvor:, FAMPENSOFFENTLIG = folke- og førtidspension, delpension samt tillæg til førtidspensionister, FAMPENSIONATP = udbetalte pensioner fra ATP (ATP, sær- og midlertidig pension), FAMEFTERLOEN = efterløn, FAMOVERGANGYD = overgangsydelse, FAMPENSTJENESTE = tjenestemandspension, FAMANDENPENSION = pensionsudbetalinger fra livspensionsforsikring, pensionskasser og ratepensioner, udbetalinger fra indeksordninger, udenlandsk pension (fra 1998) og pension fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994)., (I 2008 indgår udbetalt fleksydelse i FAMPENSIONIALT, men ikke i FAMEFTERLOEN, hvorfor en sammentælling af variablerne i 2008 vil mangle dette beløb)., Her følger en oversigt over større ændringer:, 1991: Tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner dannes for første gang (før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK)., 1992: Overgangsydelse indføres (i 1992 og 1993 ligger beløbet i FAMRESTBISTANDSYD)., 1994: Folke- og førtidspension hæves og gøres skattepligtig., 1999: Reform af efterlønsordningen gør den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år., 2004: Folkepensionsalderen nedsættes for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., Følgende indgår ikke FAMPENSIONIALT, Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp og hjælp til personlig pleje m.m. , En mere detaljeret beskrivelse ses under de enkelte variable, der indgår i FAMPENSIONIALT, jf. variabellisten ovenfor., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMPENSIONIALT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fampensionialt

      QSPLINDK

      Navn, QSPLINDK , Beskrivende navn, Skattepligtig indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, QSPLINDK er den skattepligtige indkomst, som findes på den årlige selvangivelse., Skattepligtig indkomst er lig med alle indkomster, der kommer til almindelig beskatning(aktieindkomster indgår ikke i skattepligtig indkomst), reduceret med en række fradrag., De væsentligste fradrag er:, - Ligningsmæssige fradrag(lønmodtagerfradrag, beskæftigelsesfradrag, befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent), - Fradrag i kapitalindkomst(forfaldne renteudgifter) , - Fradrag i personlig indkomst (indbetalinger til privattegnede pensioner (for kapitalpension og kapitalforsikring kan kun fratrækkes beløb op til en given grænse (i 2010 på 46.000 kr. inkl. evt. bidrag til arbejdsgiveradministreret kapitalpension eller forsikring)), - For rateopsparing og rateforsikring inkl. evt bidrag fra arbejdsgiveradministreret ordning er der fra 2010 maksimusmbeløb på fradrag i personlig indkomst:, 2010 og 2011: 100.000 kr., Fra 2012 maksimusfradrag for rateopsparing, rateforsikring og ophørende alderspension:, 2012: 50.000 kr., Der er endvidere følgende forhold vedr. skattepligtig indkomst:, Uudnyttede underskud fra tidligere år, overførte underskud mellem ægtefæller og overførsel af underskud til fremførsel., Personfradrag indgår IKKE i opgørelsen af Skattepligtig indkomst, men indgår i opgørelsen af den endelige skat., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.38 og benævnes 'Skattepligtig indkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af skattepligtig indkomst., Statistikbanktabellerne har navnene:, IF15 1983 - 1995, IF16 1983 - 1995, IF25 1983 - 1995, IF112 1983 - 2001, IF13 1983 - 2005, IF212 1983 - 2001, IF23 1983 - 2005 , Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Skattepligtig indkomst ændrer sig en del over tid; dels kommer nogle indkomster til, mens andre går ud, og dels ændres reglerne for fradrag., Større ændringer i skattepligtig indkomst:, Med skattereformen i 1987 får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden. Denne del af overskuddet indgår først i skattepligtig indkomst i det år, hvor beløbet trækkes ud af virksomheden., Fra 1. oktober 1990 hæves revalideringsydelsen og gøres skattepligtig, og dermed indgår den fra dette år i QSKPLINDK., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og kursgevinster og tab (efter regler om købsår) særskilt og indgår fra dette år ikke i QSPLINDK., Fra 1994 hæves folke- og førtidspensionen og kontanthjælpen og gøres skattepligtige; dermed indgår disse ydelser fra dette år i QSPLINDK. , Fra 1994 indføres bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) af erhvervsindkomster, dvs. at der betales en skat af erhvervsindkomsten før fradrag. , Arbejdsmarkedsbidraget er på 5 pct. i 1994 og stiger med 1 procentpoint pr. år til 8 pct. i 1997. (Arbejdsmarkedsbidrag ligger dog i variablen SLUTBID)., Fra 1998 til 2003 indbetales 1 pct. af erhvervsindkomsten på en særlig konto i ATP (særligt pensionsbidrag, der ligger i variablen DSPSUM)., Arbejdsmarkedsbidraget og det særlige pensionsbidrag trækkes fra erhvervsindkomsten, før den indgår i skattepligtig indkomst., Reglerne for skattefradrag ændres fra år til år og er ofte meget komplicerede, jf. publikationerne "Skatten" og "Skatten erhverv", div. årgange, og "Skatten extra 86"., Se også vedhæftede bilag, "skattesystem1980_ff.doc" og "Skattesystem _2006.doc"., Yderligere information findes i årspublikationen "Skatter og afgifter" på, www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QSPLINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qsplindk

      ANTDAGE

      Navn, ANTDAGE , Beskrivende navn, Antal dagpengedage i året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , Detaljeret beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , ANTDAGE vil være lavere end antallet af fraværsdage ved sygdomssager, hvor der først ydes dagpenge efter arbejdsgiverperioden (eller udtrykt i variable ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE). Den samme person kan i løbet af året have haft flere fraværsperioder, så for at finde det samlede antal dagpengedage i kalenderåret for en bestemt person, skal der ske en summering af ANTDAGE over alle personens sager., Nogle dagpengesager afregnes med forsinkelse. Der findes derfor sager med udbetalinger i et år, mens dagpengedagene lå i året før. Sådanne dagpengedage vil også indgå i det relevante tællingsår. De kan kendes ved at der vil gælde: ARGHP=1 og SIKRHP=0 eller ARGHP=0 og SIKRHP=1., Det første hvis der har været udbetaling til arbejdsgiveren. Det andet hvis der kun har være udbetaling til sikrede., ANTDAGE kan udregnes således:, ANTDAGE=1+SIDBER-FOERBER, hvis FOERBER og SIDBER begge er datoer i TAELAAR., ANTDAGE= antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis kun FOERBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= antallet af dage fra 1. januar og til SIDBER, hvis kun SIDBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= 0, hvis hverken FOERBER eller SIDBER er datoer i TAELAAR eller hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0=missing)., Væsentlige lovændringer:, Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark., Bilag, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, ANTDAGE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/antdage

      FAAT

      Navn, FAAT , Beskrivende navn, Finansielle anlægsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen ved regnskabsårets slutning af finansielle anlægsaktiver.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anlægsaktiver omfatter aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. , Denne post omfatter tilgodehavender, beholdning af aktier, ejerandelsbeviser, obligationer og andre værdipapirer., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i FAAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, FAAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/faat

      AFLFORM

      Navn, AFLFORM , Beskrivende navn, Aflønningsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. , AFLFORM=0 (Fastlønnede), AFLFORM=1 (Tidlønnede) , Detaljeret beskrivelse, Aflønningsform angiver om lønmodtageren er time- eller fastlønnet. , AFLFORM=0 (Fastlønnede), AFLFORM=1 (Tidlønnede), For perioden 1997-2001 bør man i stedet for Aflform benytte variablen Tmetode, der er defineret for alle sektorer og i indhold svarer til Aflform efter 2002., Hvis man kun er interesseret i data for private sektor, så kan man alternativt omkode den tidligere Aflform kode ved hjælp af følgende for perioden 1997-2001:, Hvis gl_aflform in (1,2) så Aflform=1 /* tidlønnede */, Hvis gl_aflform in (3,4,5) så Aflform=0 /* fastlønnede */, Hvis gl_aflform in (8,9) så Aflform missing., Bilag, Graf 1997-2010, Tabel 1997-2010, Tabel 2009-2019, Graf 2009-2019, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, D161900.TXT_AFLFORM_FSE - Aflønningsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1997, 31-12-2001, 2, 01-01-1997, 31-12-2001, 3, 01-01-1997, 31-12-2001, 4, 01-01-1997, 31-12-2001, 5, 01-01-1997, 31-12-2001, 8, 01-01-1999, 31-12-2000, 9, 01-01-1999, 31-12-2000, 0, 01-01-2002, 1, 01-01-2002

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/aflform

      FAMSKATMVIALT

      Navn, FAMSKATMVIALT , Beskrivende navn, Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (har samme E-familie nummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster., Skat mv. i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension., Variablen består af statsskat, amtsskat (1990-2006), sundhedsbidrag (fra 2007) kommuneskat, kirkeskat, foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1990), ejendomsværdiskat (fra 2000), samt A-skat af aktieudbytter og aktieavancer. Før 1997 indgik formueskat, og før 1996 indgik ligeledes særlig indkomstskatSlutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Skat mv. er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster., FAMSKATMVIALT er beregnet således:, FAMSKATMVIALT = FAMSKATTOT + FAMARBMABIDRAG,, hvor:, - FAMSKATTOT er samlet slutskat for alle personer i familien inkl. udenlandsk betalt skat, - FAMARBMABIDRAG er arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag., 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010 " i Personindkomster., Nedenfor oplistes øvrige ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATMVIALT: , Frem til 1993: Marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist (se publikationen "Skatten", diverse årgange). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen - dvs., at beløbet hæves og samtidig gøres skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. dokumentet "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Fra 1994: Bruttoficering og skattereform; her hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig, og dette øger skattebetalingen i særlig de nederste deciler., Fra 1994: Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre FAMSKATMVIALT for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen FAMARBMABIDRAG)., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensionsalder 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Se også bilagene "Skattereformer 1980-2010", "Skattesystem2006" og "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster , samt www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-1987-1993/, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSKATMVIALT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famskatmvialt

      JOBLON

      Navn, JOBLON , Beskrivende navn, Lønbeløb i ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn i ansættelsesforholdet., Variablen indeholder løn i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser inkl. den vigtigste novemberansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbet stammer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter., Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb (for uddybning af dette se variablen EJNOV (antal supplerende ej-november ansættelser) under emnegruppen beskæftigelse)., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til 4, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBLON blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVLON (løn i november ansættelse). Denne indeholdt lønbeløb for novemberansættelser og variablen JOBLON er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser., De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBATP (atpbeløb fra oplysningsseddel) kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i lønbeløbet i ansættelsesforholdet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, JOBLON har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/joblon

      TLONKVAL

      Navn, TLONKVAL , Beskrivende navn, Kvalitet af timelønsskøn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bi-lønmodtagere ved hjælp af den relative usikkerhed., Detaljeret beskrivelse, I bestemmelsen af den relative usikkerhed indgår forskellige variable såsom maksimal, minimal og bestemt timeløn, indbetalt ATP-beløb, antal arbejdstimer i ansættelsesperioden, korrigerede normaltimetal i ansættelsesperioden etc. Hvilke variable der indgår afhænger af, om der er tale om bestemmelsen af den relative usikkerhed for lønmodtagere, der arbejder på fuld tid eller på nedsat tid. For en gengivelse af de helt eksakte beregninger henvises til Arbejdsnotat nr. 31 side 31 ff., Den relative usikkerhed kan antage værdier fra 0 til >100 pct., Hvis en person i gennemsnit arbejder halv tid eller mere i ansættelsesperioden (20 timer el. derover pr. uge), vil den relative usikkerhed være under 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 1-49, og timelønnen er relativt velbestemt. , Hvis personen derimod arbejder mindre end halv tid i gennemsnit i ansættelsesperioden, kan den relative usikkerhed - afhængigt af periodens længde - blive større end 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 50-99, og usikkerheden er derved for stor. Det gælder fx., hvis personen arbejder mindre end halv tid i gennemsnit for hele året., Denne kvalitetsindikator viser således, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Værdier over 100 kan forekomme. Det betyder, at bestemmelsen af timelønnen i høj grad drukner i sin egen usikkerhed. For personer, der ikke optræder i befolkningen d. 1/1, men kun optræder d. 31/12 det pågældende år, sættes værdien af Tlonval til større end 500. Disse personer benævnes "tilgangspersoner"., De relevante populationer for TLONKVAL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af personer i 2008 skyldes at der var færre lønmodtagere som følge af indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_TLONKVAL_GRP - Kvalitet af timelønsskøn, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Antal timer i ansættelse lig 0, >100, Ubrugelig kvalitet, 100, Ingen ATP, 1-49, Brugbar kvalitet, 50-99, Tvivlsom kvalitet

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/tlonkval

      JAN_IALT_BELOEB

      Navn, JAN_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Folke- og førtidspension for januar, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension i alt kr. i januar, Populationen er alle personer, der får udbetalt pension for januar det pågældende år., JAN_IALT_BELØB findes i følgende statistikbank-tabeller:, PEN121 (2009-): Førtidspensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen121 , PEN122 (2009-): Folkepensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen122 , PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes:, JAN_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, JAN_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen. , - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000). , For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, JAN_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/jan-ialt-beloeb

      DIAG23

      Navn, DIAG23 , Beskrivende navn, Diagnose 23 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DIAG23 angiver den diagnose, som er knyttet til en given hhv. indlæggelse og ambulant kontakt i henhold til 23-grupperingen af diagnoser., Diagnosegrupperingen er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases bestående af 23 diagnosegrupper. , Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG23 diagnosegrupperingen. , I forbindelse med indførelsen af brugerbetaling på sterilisationer (kode '19') i 2011 skete der et markant fald i denne diagnosegruppe. Levendefødte børn (kode '22') optræder for første gang ifm. ambulante kontakter i 2013, dvs. fødsler både kan foregå ifm. indlæggelser og ambulant kontakter., Bemærk at DIAG23 ikke er en aggregering af DIAG99. De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG23 er relateret til sygehusafdelingers organisering af behandlingen, mens DIAG99 er relateret til medicinske sygdomsgrupper., Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, SYIN vedrører indlæggelser , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG23 - Diagnose 23, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Infektionssygdomme, 17-12-1770, 02, Lungesygdomme, 17-12-1770, 03, Sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 04, Sygdomme i hjertet og de store kar, 17-12-1770, 05, Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem, 17-12-1770, 06, Åreknuder, 17-12-1770, 07, Blodsygdomme, 17-12-1770, 08, Mave-tarmsygdomme, 17-12-1770, 09, Urinvejssygdomme, 17-12-1770, 10, Sygdomme i bevægelsessystemet, 17-12-1770, 11, Gynækologiske sygdomme, 17-12-1770, 12, Sygdomme ved graviditet og fødsel, 17-12-1770, 13, Hud- og kønssygdomme, 17-12-1770, 14, Øjensygdomme, 17-12-1770, 15, Øre-, næse- og halssygdomme, 17-12-1770, 16, Endokrine, metaboliske og kromosomale sygdomme, 17-12-1770, 17, Mentale sygdomme, 17-12-1770, 18, Sygdomme i mamma, 17-12-1770, 19, Sterilisationer, 17-12-1770, 20, Hjernerystelse, 17-12-1770, 21, Forgiftninger, 17-12-1770, 22, Levendefødte børn, 17-12-1770, 23, Andre sygdomme, 17-12-1770

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/diag23
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation