Forside

Søgeresultat

Viser resultat 611 - 620 af 3476

Opret tilknytningsaftale og maildomæner

Som administrator kan du oprette tilknytningsaftaler for brugere til jeres institution. Det er først muligt at oprette tilknytningsaftaler, når institutionens maildomæner er udfyldt i DDV App (se længere nede på siden)., Sådan opretter du en tilknytningsaftale til brugere:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution, hvor brugeren skal oprettes., Klik på fanen ’Tilknyttede brugere’. Til venstre for ’Tilknyttede brugere’ klikker du på ’+’ ikonet., Her kan du tilføje en allerede eksisterende bruger ved at søge efter brugeren, vælge personen og derefter klikke på ’Opret tilknytningsaftale’. Hvis brugeren ikke eksisterer, gå til step 5., Herefter skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Hvis brugeren ikke eksisterer, klikkes der på knappen ’Ny bruger’. Du skal nu udfylde formularen med de korrekte oplysninger. Hvis du vælger et fysisk token, kan brugeren først tilknyttes projektet, når I har modtaget tokenet med posten. Vær opmærksom på, at fysiske tokens kun sendes til danske adresser., Tryk ’Opret tilknytningsaftale’. Danmarks Datavindue godkender anmodninger om nye brugere alle hverdage., Når Danmarks Datavindue har godkendt, skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Ønsker den autorisationsansvarlige eller stedfortræderen at nedlægge en tilknytningsaftale, skal vedkommende klikke på ’Mit overblik’ efterfulgt af ’Institutioner’. Herefter fremsøges navnet på den relevante bruger, og der klikkes på de tre prikker ud for brugerens navn. Klik på ’Nedlæg’ for at nedlægge tilknytningsaftalen., Definér institutionens maildomæner , Den autorisationsansvarlige eller stedfortræder definerer hvilke maildomæne institutionen kan godkende. Vær opmærksom på udelukkende at vælge domæner I selv kontrollerer., Sådan administrerer du hvilke maildomæner institutionen kan godkende:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution som du skal definere maildomæner for., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg ’Administrer domæner’., Klik på '+' ikonet ud for ’Godkendte maildomæner’., Skriv domænenavnet i feltet ud for ’Opret domæne’. Det er ikke nødvendigt at godkende underdomæner. , Brugere der har en mailadresse tilknyttet et godkendt maildomæne fra en anden institution, kan tilknyttes uden at deres maildomæne oprettes under jeres institution. Opret derfor kun maildomæner I selv kontrollerer.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/opret-tilknytningsaftale-og-maildomaener

Ny prismodel

I år 2026 præsenterer Danmarks Datavindue i Danmarks Statistik en ny prismodel, som har betydning for alle brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger - i første omgang for nye projekter, som oprettes i 2026., Prismodellen i DDP App knytter tæt sammen med indførelsen af bredere projekter. Logikken er at tilbyde brede projekter med en lang levetid, som kan anvendes til flere aktiviteter inden for et afgrænset formål. Derfor vil prisen også være baseret på at en stor del er faste, årlige omkostninger i projektets levetid., I forbindelse med muligheden for adgang til bredere projekter, vil der i det nye år blive indført ændringer i den måde data bestilles på samt ændringer for den nuværende prismodel i Danmarks Datavindue. I den nye prismodel introducerer vi ”Datapakker”. Én datapakke indeholder en række registre, som tilhører et specifikt tema, som udtrykkes i overskriften på datapakken. Se oversigten over datapakker og hvor de enkelte registre hører til her., Datapakker (pdf), Man kommer til at betale for det antal datapakker, man bliver godkendt til og for det antal projektadgange, der er på det enkelte projekt. Disse dele dækker omkostninger til dataudstilling. Derudover betales for særlige services som man bestiller (rådgivning, eksterne data og evt. populationsafgrænsninger). Du kan læse mere om den nye prismodel her., Ny prismodel i Forskningsservice (pdf), Prismodellen indføres ad to omgange, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. Alle nye projekter vil fra 1. januar 2026 være under den nye prismodel. Projekter, der er oprettet før 2026 overgår først til den nye prismodel efter 1. januar 2027 på det tidspunkt den første bestilling indløber. Du kan læse mere om overgangsordningen her., Overgangsordning (pdf), Hvis du er interesseret i at læse mere om prissætningen og de komponenter, der indgår i den nye prismodel (herunder hvilke omkostninger, der er forbundet med dataudstilling, service og diskleje), så kan du læse nærmere om dette her., Komponenter i prismodellen (pdf), Den nye prismodel træder i kraft for projektdatabaser og underprojekter i 2027. Læs mere om hvordan den nye prismodel påvirker projektdatabaserne., Projektdatabaser og den nye prismodel (pdf), Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive på , FSENyPrismodel@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/prismodel

Hosted server

En hosted server-løsning giver jeres institution mulighed for at have egen server stående hos Danmarks Statistik. Dermed råder I over den fulde kapacitet på serveren og får service på drift af Danmarks Statistik., Læs mere om priser, vilkår og krav til it-udstyr for hosted servere (pdf), Hvilket operativsystem medfølger?, Med en hosted server får du mulighed for operativsystemer så som:, Microsoft Windows Server 2022 (eller efter aftale, anden version) inkl. licenser til både Windows Server og RDS CAL’er, licenseret ”per user” eller pr. device., Linux Ubuntu 24.04 Long-Term Support (LTS)., Microsoft Windows 11 Enterprise (bemærk at de fleste hardwareleverandører ikke supporterer dette på servermodeller)., Virtualisering: Vmware (ex. vSphere, ESXi, Server, Player Plus) og Microsoft HyperV kun til lokal afvikling i Danmarks Statistik og kun efter aftale., Du betaler alle udgifter i forbindelse med anskaffelse, installation, nedtagning, bortkørsel, reparation, service og fejlretning af såvel hardware som software. Installationen af operativsystem og programmer foretages af Danmarks Statistik., Sådan får du en hosted server, Trin 1: Databestilling hos Danmarks Datavindue, Før du kan bestille en hosted server hos Danmarks Statistik, skal du have en aftale med Danmarks Datavindue omkring levering af data til dit forskningsprojekt., Trin 2: Driftsaftale ved Danmarks Statistiks Servicedesk, Når du har indgået en aftale med Danmarks Datavindue omkring levering af data, skal du kontakte Danmarks Statistiks Servicedesk for udarbejdelsen af en driftsaftale. Denne skal være godkendt af dig og Danmarks Statistik, før serveroprettelsen kan gå i gang. Som en del af driftsaftalen udpeger du og Danmarks Statistik hver én kontaktperson., Trin 3: Serveroprettelse ved Danmarks Statistiks Servicedesk, Når driftsaftalen er godkendt af dig og Danmarks Statistiks Servicedesk, kan serveroprettelsen påbegyndes., Danmarks Statistik foretager installation og montering af operativsystem og programmer. Du afholder dog alle udgifter forbundet hermed samt med nedtagning, bortkørsel, reparation, service og fejlretning af såvel hardware som software.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/hosted-server

Lønoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. , Variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS skal ses i sammenhæng for at få den fulde forståelse af indholdet set over tid. I årene 1980-1987 er der kun et felt til indberetning af ATP og der er kun en ATP sats i det enkelte år. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPBLB., I årene 1988-1995 er der to ATP-satser. I disse år er indholdet i variablen ATPBLB den høje sats og indholdet i variablen den ATPTJBLB den lave sats. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablene ATPBLB og ATPTJBLB., Fra 1996 indføres en tredje ATP-sats, og variablen ATPTJBLB udgår. I stedet indføres en variabel til angivelse af den sats, den enkelte lønmodtager er omfattet af. Fuld ATP for de forskellige satser fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPSATS. , ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:, Fra 1980-1992 er timegrænserne:, · Under 10 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 10-19 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 20-29 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 30 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag. , Fra 1993 og fremefter er timegrænserne:, · Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 9-17 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 18-26 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Variable, ATPBLB, ATP-beløb, ATPSATS, Atpsats, ATPTJBLB, ATP-beløb lav sats, LONBLB, Lønbeløb, SENR, SE nr, VEDERLAG, Felt 14 på oplysningssedlen, YDERLIGK, Yderligere-oplysninger-kode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister

Pressemeddelelser

Abonnér på pressemeddelelser fra Danmarks Statistik, Vores pressemeddelelser udsendes via Ritzaus Bureau., Tilmeld dig pressemeddelelser på Via Ritzau

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser

FIDA

Beskrivelse, Fida er en nøgle mellem Generel Firmastatistik og oprindelig IDA. Fra 2003 er IDA erstattet af Erhvervsbeskæftigelsen. Den opbyggede nøgle giver mulighed for at koble baggrundsoplysninger for firmaet sammen med personstatistiske oplysninger vedrørende firmaet., De to statistikregistre matches sammen på CVR-nummer og matchen resulterer i to datasæt:, - Fida firmafil, - Fida personfil, Fida firmafil består af CVR nummer med tilknyttede regnskabstal fra Generel firmastatistik samt en variabel kaldet "match", der er en oplysning om resultatet af matchen for det enkelte CVR nummer., Fida personfil består ligeledes af CVR nummer. Herudover består den af Personnummer, Arbnr (entydig identifikation af arbejdssted) samt kode for primær/sekundær arbejdsstilling., Variablen "match" har nedenstående værdisæt:, 1 Match ml. Erhvervsbeskæftigelsen og Firmastatistikken, 2 Enheden har beskæftigelse men er ikke "reelt aktiv" i Firmastatistikken, 3 Enheden har beskæftigelse men er ikke i Firmastatistikken, 4 Enheden matcher ikke med Erhvervsbeskæftigelsen, og får derfor ingen novemberbeskæftigelse, Grunden til, at ikke alle CVR numre opnår "match" værdien 1 er, at Generel firmastatistik refererer til et helt kalenderår, mens Erhvervsbeskæftigelsen er med status ultimo november i det givne år. De CVR numre, der indgår i de to statistikregistre udtrækkes fra det ErhvervsStatistiske Register (ESR), men udtrækkene foregår på forskellige tidspunkter. Idet ESR opdateres løbende indebærer de forskellige tidspunkter for udtræk, at der ikke er 100 % overensstemmelse mellem CVR numrene i de to statistikregistre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fida

Familier

Beskrivelse, Familiestatistikken dækker hele den bosiddende befolkning i Danmark med familier og personer som statistiske enheder. Familiers og personers fordeling med hensyn til familierelaterede variable (fx familietype, familiestørrelse og personsammensætning) indgår i statistikken. Grundlaget for statistikken er udelukkende CPR´s data om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt adresse, der danner grundlaget for opdelingen af befolkningen i familier, husstande, kommuner og Regioner., I perioden 1980-2007 findes opgørelser for C- og D-familier, opgjort pr. 1. januar hvert år. C-familier er familier med hjemmeboende børn under 18 år. D-familier er familier uden aldersgrænse for de hjemmeboende børn., I 2008 indførtes et nyt familiebegreb E-familier. I E-familien indgår alle hjemmeboende børn under 25 år. E-familier dannes hvert kvartal., I et enkelt tilfælde er et variabelnavn (ANTBOERNF) det samme i begge typer familieopgørelser., Variabler, der er opdateret efter den gamle opdateringsmetode - se varedeklaration for befolkning pr. 1. januar (gældende i perioden 1980-2007) er tilgængelige for hvert år (pr. 1. jan.) og variabler, der opdateres efter den nye opdateringsmetode - se varedeklaration for befolkning 1. januar er tilgængelige for hvert kvartal fra 1986 og frem., Variable, ANTBOERNF, Antal børn i familien, C_FAELLE_ID, Partnerens Id, C_FAMILIE_ID, -familie_Id, C_STATUS, C-familiestatus, C_TYPE, C-familie type, D_ANT_FAM, Antal D-familier i husstanden, D_FAMILIE_ID, D-familie Id, D_TYPE, D-familietype, FAMILIE_ID, Familiens identificerende nummer., FAMILIE_TYPE, Familietype, PLADS, Familiestatus

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier

ANDELUDS

Navn, ANDELUDS , Beskrivende navn, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af "udskilte" til et andet arbejdssted blandt ansatte i procent. , Detaljeret beskrivelse, Mål for omfanget af "udskilning" af ansatte til et andet arbejdssted, som oprettes. Evt. til flere arbejdssteder., Variablen er kun defineret for arbejdssteder, hvor udskillelse forekommer. I de tilfælde, hvor der ikke forekommer en udskilning af ansatte til et andet eller flere arbejdssteder året efter, vil variablen være lig missing på det pågældende arbejdssted., For enhed med IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid) = B2 (donorarbejdssted) beregnes procenten som summen af antal personer, der overgår til en eller flere udskilte arbejdssteder i procent af det samlede antal ansatte i det første år, dvs. før "opdelingen"., For enhed med IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) = O2, dvs. den udskilte enhed i år to, angiver ANDELUDS, hvor stor en andel af de personer der overgår hertil udgør af donorarbejdsstedets samlede antal ansatte (i det første år)., Variablen kan antage værdien 000-100. , Da variablen er relevant under to forskellige betingelser (IDFREM=B2 og/eller IDTILB=O2), er der ikke udarbejdet tabel og figur., For en uddybning af betingelserne B2 og O2 henvises til kapitel 4 i IDA-Hovedrapporten, specielt afsnit 4.2 og figur 4. , Bilag, Tabel, Graf, IDA Hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDELUDS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andeluds

LBNRFREM

Navn, LBNRFREM , Beskrivende navn, LBNR for relateret arb.sted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, LBNR for relateret arbejdssted året efter. , Detaljeret beskrivelse, Angiver løbenummer for relateret arbejdssted året efter. , LBNRFREM er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med et arbejdssteds oprettelsesår og de seks øvrige er et tilfældigt nummer., For bevarede arbejdssteder (IDFREM= B1 og B2, se emnegruppen arbejdssteder) er LBNRFREM identisk med LBNR. , LBNRFREM er især interessant for arbejdssteder med IDFREM= N2: nedlagt via opsugning, hvor LBNRFREM svarer til LBNR for det arbejdssted, som det opsugede arbejdssted er relateret til år efter., Hvis der ingen relation er til et arbejdssted i året, er værdien "0"., Se endvidere variablen LBNR., Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LBNRFREM har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnrfrem

LBNRTILB

Navn, LBNRTILB , Beskrivende navn, LBNR for relateret arbejdssted året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, LBNR for relateret arbejdssted året før., Detaljeret beskrivelse, Angiver LBNR for relateret arbejdssted året før. , LBNRTILB er et ticifret nummer, hvor de første fire cifre er lig med et arbejdssteds oprettelsesår og de øvrige seks er et tilfældigt nummer., For bevarede arbejdssteder (IDTILB= B1 og B2)( Identitet for arbejdssted tilbage i tid) er LBNRTILB identisk med LBNR. , LBNRTILB er især interessant for arbejdsteder med IDTILB=02: Oprettet via udskilning fra et arbejdssted, hvor LBNRTILB svarer til LBNR for det arbejdssted, hvorfra det udskilte arbejdssted kommer., Hvis der ingen relation er til et arbejdssted i året før, er værdien "0"., Se endvidere variablen LBNR., Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LBNRTILB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnrtilb

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation