Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 521 - 530 af 2995

    NYT: De offentlige virksomheders produktion steg

    4. december 2023, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder var i 2022 på 208,7 mia. kr. Dette var en stigning på 38,7 mia. kr. i forhold til året før. Størstedelen af stigningen lå i branchegruppen , energiforsyning,, der steg med 28,8 mia. kr. eller 49 pct. i forhold til 2021. Udviklingen skyldes især stigninger i energipriserne og i elproduktionen og fortsætter udviklingen fra 2021, hvor energipriserne først begyndte at stige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den største produktion lå i tre branchegrupper, Efter branchegruppen , energiforsyning,, der med 87,3 mia. kr. bidrager med den største del af produktionen, var, finansiering og forretningsservice mv., og, transport, post og tele, de områder, der havde den største produktion. Deres samlede produktion lå på hhv. 38,0 mia. kr. og 33,4 mia. kr., hvilket svarer til 18,2 pct. og 16,0 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders produktion., Bruttoværditilvæksten, I 2022 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 10,5 mia. kr. til i alt 84,7 mia. kr., Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 8,1 mia. kr. Dette skyldes blandt andet de stigende energipriser og øget aktivitet. Dermed stod , Energiforsyning, for mere end en tredjedel af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2022., For , transport, post og tele, steg bruttoværditilvæksten med 2,3 mia. kr. Branchegruppen stod for en femtedel af bruttoværditilvæksten i 2022. Det største fald var i branchegruppen , finansiering og forretningsservice mv.,, hvor bruttoværditivæksten faldt med 1,3 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,5 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2022. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 7,3 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 14,3 pct., Det skal bemærkes, at ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2018, 2019, 2020, 2021*, 2022*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,8, 78,1, 77,2, 78,8, 78,5, Den offentlige sektor, 22,2, 21,9, 22,8, 21,2, 21,5, Offentlig forvaltning og service, 15,8, 15,3, 16,3, 14,7, 14,3, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, 0,6, Offentlige virksomheder, 5,7, 5,8, 5,7, 5,8, 6,6, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 29. september 2023 i, Nyt fra Danmarks Statistik: 2023:334, Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, ., * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Den offentlige sektors finanser 2022, 4. december 2023 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2024, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47846

    NYT: Folkepensionen udgør 39 pct. af overførslerne

    25. juni 2019, Udgifterne til folkepension steg med 1,1 mia. kr. i første kvartal 2019 set i forhold til fjerde kvartal 2018 (når der tages højde for sæsonudsving). De samlede indkomstoverførsler steg i samme periode med 1,5 mia. kr. I første kvartal 2019 udgjorde folkepensionen 38,9 pct. af de samlede indkomstoverførsler, mens andelen fem år forinden udgjorde 34,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Stigning i kildeskatter, De sæsonkorrigerede kildeskatter indbragte 111,4 mia. kr. i første kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 3,2 mia. i forhold til fjerde kvartal 2018. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 7,2 , mia. kr. i første kvartal 2019. Sammenlignet med første kvartal 2018 blev den offentlige saldo forbedret med 3,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til forbrug. , Den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 9,8 mia. kr. i løbet af første kvartal 2019, og den udgjorde 25,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., ØMU-gælden faldt, ØMU-gælden faldt med 4,8 mia. kr. i første kvartal 2019, så den udgjorde 754,4 mia. kr. svarende til 32,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:135, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version)., Sæsonkorrektion, Fra og med denne offentliggørelse sæsonkorrigeres tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) og skatter og afgifter (OFF12K). For mere information se , statistikdokumentationen, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, 25. juni 2019 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27965

    NYT: Offentligt overskud trods COVID-19

    28. september 2021, I andet kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 3,3 mia. kr. Overskuddet er fremkommet på trods af restriktioner, den delvise nedlukning af samfundet og de omfattende udgifter til test, vaccinationer og værnemidler som følge af COVID-19. Den offentlige saldo er derudover påvirket af to ekstraordinære effekter: Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 3,9 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 4,5 mia. kr. Dermed udgjorde COVID-19-hjælpepakkerne 30,7 pct. af de samlede subsidier på 14,6 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I andet kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,3 mia. kr. Således har der været udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere for samlet 0,4 mia. kr. i første halvår 2021. De samlede udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i andet kvartal 2021 med 0,7 mia. kr. til 5,2 mia. kr. Udgifterne til sygedagpenge og kontanthjælp faldt ligeledes med 0,3 mia. kr. og 0,2 mia. kr. til hhv. 4,0 mia. kr. og 3,2 mia. kr. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp faldet med 1,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr., hvilket er 8,6 pct. lavere end i første kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Nedgang i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 38,6 mia. kr. i andet kvartal 2021. Formuen faldt fra 246,8 mia. kr. til 208,2 mia. kr. Nedgangen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 29,0 mia. kr. Efter den rekordhøje stigning i nettoformuen i fjerde kvartal 2020 lå den på 262,6 mia. kr. i starten af 2021. Det giver et samlet fald i den offentlige finansielle nettoformue på 54,4 mia. kr. i første halvdel af 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første kvartal 2021 er blevet opjusteret med 3,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er saldoen i første kvartal 2021 nu opgjort til et overskud på 1,8 mia. kr. mod et underskud på 1,6 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 2,4 mia. kr. samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) på 4,6 mia. kr. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første kvartal 2021 er ligeledes opjusteret med 4,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Ekstraordinær revision af de offentlige finanser i 2020, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet i notatet: , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2021, 28. september 2021 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33225

    NYT: Stort overskud igen på de offentlige finanser

    22. marts 2024, I 2023 var der et overskud på 87,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 94,6 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne fra pensionsafkastskatten relativt beskedne. Det blev imidlertid opvejet af stigninger i provenuet fra andre skatter, hvor personlige indkomstskatter steg mest med henholdsvis 27,4 mia. kr. og 30,0 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Indtægter fra pensionsafkastskatten i 2022 og 2023, Efter en periode med høje indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2022 og 2023 noget lavere. I 2022 og 2023 var indtægterne henholdsvis 11,1 og 12,9 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af bl.a. udviklingen på aktiemarkedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 398,8 mia. kr. i 2023. Det er en stigning på 12,0 mia. kr. i forhold til 2022. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -,  af de økonomiske makrostatistikker., Grunden til, at der gennemføres b, enchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld i forbindelse med Excessive Deficit Procedure (EDP)., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2023 marts-version, 22. marts 2024 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48247

    NYT: Underskud på de offentlige finanser

    25. marts 2021, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet ville dog have været højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne steg med 80 pct., Subsidierne steg med 30,6 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 80 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de massive hjælpepakker til erhvervslivet, som er indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kapitaloverførslerne steg også kraftigt, Kapitaloverførslerne steg fra 6,4 mia. kr. i 2019 til 29,4 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigende udgifter til arbejdsløshedspenge og pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 385,9 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 20,7 mia. kr. i forhold til 2019. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg med 6,3 mia. kr., og udgifterne til pensioner steg med 5,2. mia. kr. Stigningen i arbejdsløshedsdagpengene er på 39 pct. i forhold til 2019, og man skal tilbage til 2012 for at finde et lignende højt niveau. Udgifterne til pensioner har derimod været stigende over en lang årrække., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2020 marts-version, 25. marts 2021 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32044

    NYT: Lille offentligt underskud trods COVID-19

    3. juni 2021, Der var et underskud på 14,0 mia. kr. på de offentlige finanser i 2020. Underskuddet er 12,7 mia. kr. mindre end i vores offentliggørelse 25. marts 2021. Det skyldes bl.a. en opjustering af skatteindtægterne på 8,2 mia. kr., hvoraf 6,5 mia. kr. vedrører moms. Den offentlige saldo er forværret 108,2 mia. kr. i forhold til overskuddet på 94,2 mia. kr. i 2019. Underskuddet i 2020 ville have været større, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne og kapitaloverførsler steg kraftigt, Subsidierne steg med 30,1 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,0 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 79 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de hjælpepakker til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. Kapitaloverførslerne steg fra 5,1 mia. kr. i 2019 til 29,5 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Stigende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2019 med 21 mia. kr., så de i 2020 udgjorde 386 mia. kr. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge steg med hhv. 6 mia. kr. og 2 mia. kr. Derudover steg udgifterne til pensioner med 5 mia. kr. En lang række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse steg med mindre beløb., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen 25. marts 2021, er den offentlige saldo opjusteret med 12,7 mia. kr. i 2020. Det skyldes indarbejdelsen af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter samt en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 4,5 mia. kr. Skatteindtægterne er opjusteret med 8,2 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. Heraf er momsen opjusteret med 6,5 mia. kr., hvoraf de 5,8 mia. kr. alene vedrører fjerde kvartal 2020. Årsagen til revisionen er overgang fra skøn til foreløbige regnskabsdata. Korrektionen af momsprovenuet i fjerde kvartal 2020 er den største revision siden 2008. Her medførte finanskrisen en stor revision af momsprovenuet i nedadgående retning med 4,7 mia. kr. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018-2020 juni-version, 3. juni 2021 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32045

    NYT: Solidt overskud på de offentlige finanser

    2. juni 2020, I 2019 var der et overskud på 88 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er stærkt medvirkende til, at den offentlige finansielle nettoformue ved indgangen til 2020 udgjorde 143 mia. kr. (se , Nyt fra Danmark Statistik, 2020:117, ). Danmark står derfor relativt godt rustet i forhold til finansieringen af COVID-19 hjælpepakkerne, som vil betyde markant øgede subsidier (tilskud) til erhvervslivet i 2020. I 2019 var de samlede udgifter til subsidier på 38 mia. kr. COVID-19 krisen vil desuden betyde flere udgifter til indkomstoverførsler og færre skatteindtægter, som vil påvirke den offentlige saldo negativt i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 1,8 pct., Det offentlige forbrug udgjorde 557 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 10 mia. kr. eller 1,8 pct. i forhold til 2018, og det er lidt mindre end stigningen fra 2017 til 2018, som var 2,1 pct. Offentligt forbrug omfatter især udgifter til , løn, , , forbrug af varer og tjenester, samt , afskrivninger, , mens de sociale ydelser ikke indgår i forbruget., Stigende udgifter til pensioner øgede de sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2018 med 10 mia. kr., så de i 2019 udgjorde 365 mia. kr. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med 8 mia. kr. Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, hvilket også er tilfældet for en række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, ., Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen, der blev offentliggjort 25. marts 2020, er den offentlige saldo opjusteret med 3,2 mia. kr. Det skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter og en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 3,8 mia. kr. Skatteindtægterne er nedjusteret med 0,6 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019 juni-version, 2. juni 2020 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30272

    NYT: Hver ottende offentlige krone går til uddannelse

    4. november 2019, Når det offentlige bruger 100 kr., går de 13 til uddannelsesområdet. Det var derved den fjerde største udgiftspost i 2018. Undervisning på folkeskoleniveau lægger beslag på 45 pct. af disse udgifter, og det svarer til et gennemsnit på 89.871 kr. pr. elev. Til sammenligning var gennemsnittet pr. elev på ungdomsuddannelser 129.990 kr. I alt var de samlede offentlige udgifter på 1.144 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, , , uddakt20, , , uddakt30, , , uddakt35, samt , veu20, . Elever er opgjort som antal fuldtidselever., Offentligt overskud på 10,7 mia. kr. i 2018, I 2018 var der et overskud på 10,7 mia. kr., mens der i 2017 var et overskud på 33,1 mia. kr. Den lavere offentlige saldo i 2018 skyldes hovedsageligt, at de samlede udgifter steg med 30 mia. kr., hvorimod de samlede indtægter kun steg moderat. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 2,1 pct, Det offentlige forbrug var i 2018 på 546,8 mia. kr. i løbende priser. Offentligt forbrug er ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, og de siger derved noget om størrelsen på den offentlige sektor. I 2017 var det offentlige forbrug på 535,6 mia. kr. Det er en stigning på 11,2 mia. kr. eller 2,1 pct. i løbende priser. Til sammenligning var der en stigning fra 2016 til 2017 på 2,2 pct., Siden sidste offentliggørelse, Denne opgørelse af de offentlige finanser bygger på endelige og detaljerede regnskabstal for stat, kommuner og regioner. Revisionerne siden juniversionen af tallene, som udkom 3. juni 2019 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:212, , skyldes især nye oplysninger om moms samt indkomstskatter fra SKAT. Det samlede skatteprovenu er således nedjusteret med 0,4 mia. kr. i 2016 og 1,3 mia. kr. i 2018. I 2017 er skatteprovenuet derimod opjusteret med 1,4 mia. kr.  , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme af årstal. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, vil fremadrettet blive offentliggjort i marts, juni og september. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2016-2018 (november-version), 4. november 2019 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28995

    NYT: Offentlige virksomheder investerede for 56 mia. kr.

    3. december 2025, De offentligt ejede virksomheder investerede i 2024 for 56 mia. kr. I forhold til året før, var der tale om en stigning på 9,9 mia. kr. Branchegruppen , finansiering og forretningsservice, samt , energiforsyning, havde de største stigning på hhv. 4,6 mia. kr. og 2,7 mia kr. Udviklingen skyldes især stor anlægsaktivitet i DSB og Ørsted., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, De største investeringer lå i , energiforsyning, og , vandforsyning og spildevand, I 2024 var , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand, de områder, der blev investeret mest i. Deres samlede investeringer lå på hhv. 17,2 mia. kr. og 10,8 mia. kr., hvilket svarer til 30,5 pct. og 19,3 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 19,9 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2024. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 6,9 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 13,0 pct., Anlægsprojekter i det offentlige kan indgå i selskabssektoren eller i offentlig forvaltning og service. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter) og indgår dermed i selskabssektoren. En enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2020, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,5, 79,8, 79,8, 79,4, 80,1, Den offentlige sektor, 22,5, 20,2, 20,2, 20,6, 19,9, Offentlig forvaltning og service, 16,1, 13,8, 13,3, 13,5, 13,0, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,7, 0,6, 0,7, 0,7, Offentlige virksomheder, 5,7, 5,7, 6,3, 6,4, 6,2, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. juni 2025 i , Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203)., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten steg, I 2024 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 4,7 mia. kr. til i alt 71,2 mia. kr. og er derved på niveau med 2021., Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i , vandforsyning og spildevand, på 1,8 mia. kr. Samlet stod , finansiering og forretningsservice mv., og , transport, post og tele, for mere end halvdelen af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors finanser 2024, 3. december 2025 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2026, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50992

    NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025

    Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, 19. december 2025, I tredje kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 29,1 mia. kr. Samlet set var overskuddet på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 349,9 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 108,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 107,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,0 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 790,5 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 28,7 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 29,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 12,2 mia. kr. til 900,8 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,3 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes primært en stigning i statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2025 er blevet opjusteret med hhv. 6,5 og 6,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2025 nu opgjort til 33,4 og 35,1 mia. kr. mod 26,9 og 28,9 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan hovedsageligt forklares af en opjustering af pensionsafkastskatten på 4,9 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025, 19. december 2025 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50479

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation