Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 511 - 520 af 2995

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    19. december 2019, Med et overskud på de offentlige finanser i tredje kvartal på 9,9 mia. kr. er det samlede overskud for de første tre kvartaler i 2019 på 49,3 mia. kr. Dette overskud er 36,7 mia. kr. højere end i samme periode i 2018. Det store overskud skyldes i høj grad forventede indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten), der af Skatteministeriet vurderes til at ligge 34,2 mia. kr. højere for årets tre første kvartaler end for samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., 1 mia. kr. af udbytteskatterne retur i statskassen, De første tilbagebetalinger fra udbyttesagen medvirker med knap 1 mia. kr. til det store overskud. Det drejer sig om 500 mio. kr. i andet kvartal samt 451 mio. kr. i tredje kvartal 2019. Svindlen med de uretmæssigt refunderede udbytteskatter kostede i årene 2012-2015 Danmark 12,7 mia. kr. Således er 7 pct. af det samlede svindlede beløb nu kommet tilbage i statskassen., Opjusteret overskud for første halvår, Saldoen for de offentlige finanser er for første halvår 2019 opjusteret med i alt 10,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især skatteministeriets estimering af PAL-skatten, der er foretaget som et årsskøn på baggrund af forventningerne til udviklingen på de finansielle markeder - se , Økonomisk Redegørelse fra 16. december 2019, . , Stigning i kildeskatter og faldende momsindtægter, Det offentlige kvartalsregnskab viser et sæsonkorrigeret momsprovenu på 55,0 mia. kr. i tredje kvartal 2019. Det svarer til et fald på 0,7 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2019. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I tredje kvartal 2019 udgjorde de sæsonkorrigerede kildeskatter 111,9 mia. kr. Sammenlignet med andet kvartal 2019 steg kildeskatterne med 0,6 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Den offentlige finansielle nettoformue vokser fortsat, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 10,9 mia. kr. i løbet af tredje kvartal 2019. Således udgjorde den 87,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives overskuddet på den offentlige saldo på 9,9 mia. kr. Omvurderinger af de finansielle aktiver og passiver bidrog med en stigning på 1,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, 19. december 2019 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29048

    NYT: Stigning i de offentlige virksomheders aktivitet

    2. december 2019, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2017 til 2018 med 7,8 mia. kr. til i alt 179,6 mia. kr. Stigningen kom på trods af frasalg og overflytning af virksomheder til den private sektor på ca. 9 pct. af aktiviteten i 2017. Med 19,5 mia. kr havde , energiforsyning, den største stigning. Heraf stod Ørsted Wind Power A/S for 15,4 mia. kr., hvoraf størstedelen skyldtes øgede indtægter fra bygge- og anlægsaktivitet i ind- og udland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Offentlige virksomheder udgjorde ca. 1/3 af de offentlige investeringer, De offentligt ejede virksomheder stod for 31,3 pct. af de samlede investeringer i den offentlige sektor i 2018 - svarende til 27,4 mia. kr., selvom de kun udgjorde 20,8 pct. af den samlede offentlige sektors produktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Største investeringer i energiforsyning, De offentlige selskaber under , energiforsyning, havde i 2018 faste bruttoinvesteringer på 10,8 mia. kr., hvilket svarer til 34,3 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. Energinet Eltransmission A/S er den største af disse og udgør 28,8 pct. Deres investeringer består især af igangværende arbejde på de elektriske udlandsforbindelser samt udbygning og vedligeholdelse af det danske elnet. HOFOR Energiproduktion A/S udgør 15,3 pct., hvoraf størstedelen er investeringer i en ny kraftvarmeblok. , Transport, post og tele, stod for 23,5 pct. af investeringerne og , vandforsyning og spildevand, for 23,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Flere store virksomheder er udgået af denne statistik i 2018. DONG E&P A/S er blevet frasolgt, og SAS DK og dennes datterselskaber er på grund af det offentliges reducerede ejerandele overgået til den private sektor, og indgår derfor pr. definition ikke i den offentlige sektor., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige selskaber, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter., Den offentlige sektors finanser 2018, 2. december 2019 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2020, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30170

    NYT: Offentlig finansiel nettogæld vendt til nettoformue

    19. december 2018, Ved udgangen af tredje kvartal 2018 blev den finansielle nettogæld vendt til en nettoformue. Det er første gang siden udgangen af tredje kvartal 2011. Nettogælden var i andet kvartal 2018 nedbragt til 11,5 mia. kr., og trods et offentligt underskud på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018, blev gælden vendt til en formue på 1,8 mia. kr. Formueopbygningen skyldes hovedsageligt kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på skatkammerbeviser og statsobligationer., Ørsted A/S årsag til halvdelen af faldet i den finansielle nettogæld siden 2017, I begyndelsen af 2017 var der en finansiel nettogæld på 71,0 mia. kr., og flere effekter har bidraget til at vende gælden til en formue. I perioden har kursstigninger på Ørsted A/S været årsag til hele 49,2 pct. af faldet. Det akkumulerede overskud på den offentlige saldo bidrager med 28,3 pct., mens kursreguleringer på skatkammerbeviser og statsobligationer er årsag til 22,3 pct. af faldet., Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på 3,0 mia. kr. i tredje kvartal 2018. Sammenlignet med tredje kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 6,9 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,4 mia. kr. lavere end niveauet for tredje kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 135,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018. I de første tre kvartaler i 2018 var det offentlige forbrug på 404,3 mia. kr. Det er 7,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 6,5 mia. kr. i tredje kvartal 2018, så den udgjorde 772,9 mia. kr. svarende til 34,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:379, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2018, 19. december 2018 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27190

    NYT: Produktionen i de offentlige virksomheder stiger

    1. december 2017, Produktionen i de offentlige virksomheder steg fra 2015 til 2016 med 4,8 mia. kr. til i alt 155,1 mia. kr. Knap 40 pct. af denne stigning skyldes, at redningsberedskaber nu medregnes under offentlige virksomheder. Tidligere har redningsberedskaberne indgået i den kommunale sektor. De offentlige virksomheders bruttoværditilvækst, der er værdien af produktionen fratrukket forbruget i produktionen, steg med 6,4 mia. kr., så den i 2016 var på 78,5 mia. kr. Det er branchegruppen , energiforsyning, , der med en stigning på 2,6 mia. kr. oplevede den største stigning i bruttoværditilvæksten., De offentlige virksomheder udgør 17 pct. af den samlede offentlige sektor, De offentlige virksomheder udgør 16,9 pct. af den offentlige sektor i 2016, mens , offentlig forvaltning og service, udgør 83,1 pct. De offentlige virksomheder består af , offentlige selskabslignende virksomheder, og , offentlige selskaber, , som udgør hhv. 1,9 pct. og 15,0 pct. af den samlede offentlige sektor. De , offentlige selskabslignende virksomheder, fx Banedanmark er enheder, der er integreret i stats- eller kommuneregnskab, hvorimod , offentlige selskaber, fx Ørsted (tidligere DONG) aflægger separat regnskab. De anførte andele er opgjort ud fra bruttofaktorindkomsten, som er den samlede værditilvækst fraregnet indirekte skatter og subsidier. , De offentlige virksomheder investerer mere, De offentlige virksomheders faste bruttoinvesteringer steg fra 2015 til 2016 med 15 pct. til i alt 33,2 mia. kr. Dermed udgør de offentlige virksomheders bruttoinvesteringer 7,9 pct. af de samlede danske bruttoinvesteringer, mens den offentlige sektors bruttoinvesteringer samlet set udgør 26,7 pct. Bruttoinvesteringerne for 2015 er opjusteret med 10,7 mia. kr. i forhold til sidste års udgivelse af den offentlige sektors finanser, idet investeringer under udførelse fejlagtigt ikke var medregnet. Denne revision er allerede indarbejdet i nationalregnskabet, der blev offentliggjort i november., Den offentlige sektors andel af dansk økonomi, Målt på bruttofaktorindkomst udgjorde den samlede offentlige sektor 26,2 pct. af den danske økonomi i 2016. Med 21,8 pct. vægter , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de , offentlige virksomheder, tegner sig for 4,4 pct., Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , pct., Samlede bruttofaktorindkomst, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 27,1, 27,1, 26,5, 26,1, 26,2, Offentlig forvaltning og service, 22,7, 22,5, 22,2, 22,0, 21,8, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, Offentlige selskaber, 3,9, 4,1, 3,8, 3,7, 3,9, Samlede aflønning af ansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 35,2, 34,8, 34,4, 33,8, 33,1, Offentlig forvaltning og service, 32,2, 31,9, 31,6, 31,0, 30,3, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Offentlige selskaber, 2,7, 2,6, 2,5, 2,5, 2,5, Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 28,0, 26,2, 26,2, 25,9, 26,7, Offentlig forvaltning og service, 20,2, 19,2, 20,1, 18,6, 18,8, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,4, 1,1, 1,0, 1,1, 0,9, Offentlige selskaber, 6,4, 5,9, 5,1, 6,2, 7,0, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 7. november 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2017:427, , , Nationalregnskab (år) 2016, november-version., * Foreløbige tal. , Den offentlige sektors finanser 2016, 1. december 2017 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2018, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25776

    NYT: Fortsat fald i den offentlige finansielle nettogæld

    23. marts 2018, Nettogælden har været faldende siden første kvartal 2016, hvor den er faldet fra 6,4 pct. af BNP til 1,3 pct. af BNP. I fjerde kvartal 2017 faldt den offentlige finansielle nettogæld med 3,8 mia. kr., så den udgjorde 27,3 mia. kr. Faldet i nettogælden skyldes primært et overskud på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017. Kursreguleringer på de offentlige finansielle aktiver og passiver trækker dog i modsat retning med 2,5 mia. kr. Kursreguleringerne skyldes primært kursfald på statens børsnoterede selskaber, der ikke opvejes af kursfaldet på statsobligationerne i fjerde kvartal 2017. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Kursreguleringer og overskud på saldoen bidrager til stort fald i nettogælden, Fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017 er den offentlige finansielle nettogæld faldet med 50,6 mia. kr. Et stort overskud på de offentlige finanser bidrog i perioden med 21,5 mia. kr. til faldet i den finansielle nettogæld, mens positive kursreguleringer på 29,1 mia. kr. var årsagen til resten af faldet. Det positive bidrag fra kursreguleringerne skyldes hovedsageligt kursfald på statsobligationerne på 16,0 mia. kr. og kursstigninger på statens børsnoterede selskaber på 12,4 mia. kr. Her bidrog Ørsted (tidligere DONG Energy) og SAS Danmark med hhv. 15,2 mia. kr. og 0,2 mia. kr., mens staten samlet tabte 3,1 mia. kr. på Københavns Lufthavne og Vestjysk Bank. , Overskud på den offentlige saldo, Overskuddet på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017 er forøget med 0,9 mia. kr. sammenlignet med samme kvartal i 2016., Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 54,6 mia. kr. i fjerde kvartal 2017, hvilket er 1,8 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I fjerde kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 104,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,4 mia. kr.  , ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 3,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgør 780,9 mia. kr. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. 5. april offentliggør Danmarks Statistik en detaljeret opgørelse af ØMU-gæld og ØMU-saldo., Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2017, 23. marts 2018 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26666

    NYT: Folkepensionen udgør 39 pct. af overførslerne

    25. juni 2019, Udgifterne til folkepension steg med 1,1 mia. kr. i første kvartal 2019 set i forhold til fjerde kvartal 2018 (når der tages højde for sæsonudsving). De samlede indkomstoverførsler steg i samme periode med 1,5 mia. kr. I første kvartal 2019 udgjorde folkepensionen 38,9 pct. af de samlede indkomstoverførsler, mens andelen fem år forinden udgjorde 34,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Stigning i kildeskatter, De sæsonkorrigerede kildeskatter indbragte 111,4 mia. kr. i første kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 3,2 mia. i forhold til fjerde kvartal 2018. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 7,2 , mia. kr. i første kvartal 2019. Sammenlignet med første kvartal 2018 blev den offentlige saldo forbedret med 3,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til forbrug. , Den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 9,8 mia. kr. i løbet af første kvartal 2019, og den udgjorde 25,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., ØMU-gælden faldt, ØMU-gælden faldt med 4,8 mia. kr. i første kvartal 2019, så den udgjorde 754,4 mia. kr. svarende til 32,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:135, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version)., Sæsonkorrektion, Fra og med denne offentliggørelse sæsonkorrigeres tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) og skatter og afgifter (OFF12K). For mere information se , statistikdokumentationen, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, 25. juni 2019 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27965

    NYT: De offentlige virksomheders produktion steg

    4. december 2023, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder var i 2022 på 208,7 mia. kr. Dette var en stigning på 38,7 mia. kr. i forhold til året før. Størstedelen af stigningen lå i branchegruppen , energiforsyning,, der steg med 28,8 mia. kr. eller 49 pct. i forhold til 2021. Udviklingen skyldes især stigninger i energipriserne og i elproduktionen og fortsætter udviklingen fra 2021, hvor energipriserne først begyndte at stige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den største produktion lå i tre branchegrupper, Efter branchegruppen , energiforsyning,, der med 87,3 mia. kr. bidrager med den største del af produktionen, var, finansiering og forretningsservice mv., og, transport, post og tele, de områder, der havde den største produktion. Deres samlede produktion lå på hhv. 38,0 mia. kr. og 33,4 mia. kr., hvilket svarer til 18,2 pct. og 16,0 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders produktion., Bruttoværditilvæksten, I 2022 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 10,5 mia. kr. til i alt 84,7 mia. kr., Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 8,1 mia. kr. Dette skyldes blandt andet de stigende energipriser og øget aktivitet. Dermed stod , Energiforsyning, for mere end en tredjedel af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2022., For , transport, post og tele, steg bruttoværditilvæksten med 2,3 mia. kr. Branchegruppen stod for en femtedel af bruttoværditilvæksten i 2022. Det største fald var i branchegruppen , finansiering og forretningsservice mv.,, hvor bruttoværditivæksten faldt med 1,3 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,5 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2022. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 7,3 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 14,3 pct., Det skal bemærkes, at ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2018, 2019, 2020, 2021*, 2022*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,8, 78,1, 77,2, 78,8, 78,5, Den offentlige sektor, 22,2, 21,9, 22,8, 21,2, 21,5, Offentlig forvaltning og service, 15,8, 15,3, 16,3, 14,7, 14,3, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, 0,6, Offentlige virksomheder, 5,7, 5,8, 5,7, 5,8, 6,6, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 29. september 2023 i, Nyt fra Danmarks Statistik: 2023:334, Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, ., * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Den offentlige sektors finanser 2022, 4. december 2023 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2024, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47846

    NYT: Offentligt underskud øger nettogæld

    24. juni 2016, I første kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015 og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015., Den offentlige saldo bestemmer den langsigtede udvikling i nettogælden, Den finansielle nettogæld/-formue påvirkes af den offentlige saldo, kurseffekter og andre ændringer. Nedenstående figur illustrerer den akkumulerede effekt af hhv. den offentlige saldo og kurseffekter (inklusive andre ændringer, som er relativt sjældne) fra nettogælden i 2007 blev vendt til en nettoformue - dvs. hvor de offentlige finansielle aktiver lå på samme niveau som de finansielle passiver., Som det fremgår af figuren, bestemmes udviklingen i den finansielle nettogæld/-formue i perioden af de offentlige over- eller underskud (den offentlige saldo). Kurseffekterne har i flere kvartaler stor effekt på den kortsigtede ændring i nettogælden/-formuen, men effekterne heraf udlignes over tid., En længere periode med offentlige underskud fra 2009 til 2013 afspejles i et fald i den akkumulerede offentlige saldo og dermed en reduktion af nettoformuen, som var opbygget i de foregående år. I 2011 blev nettoformuen afløst af en nettogæld, som steg frem til 2013. Fremrykning af skatteindtægterne fra pensionsomlægningerne mindskede kortvarigt nettogælden. Underskud i 2015 og 2016 har siden øget nettogælden, som ved udgangen af første kvartal 2016 lå på det højeste niveau siden 2005., Nøgletal, I første kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer, , som udgør hovedparten af de offentlige passiver, ., ØMU-gælden, som er en bruttogældsopgørelse, faldt med 10 mia. kr. i første kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. Årsagen til, at ØMU-gælden faldt, samtidig med at nettogælden steg, var først og fremmest, at ØMU-gælden opgøres i nominel værdi, dvs. eksklusive kurseffekter, og dermed ikke som nettogælden er påvirket af kursstigninger på statsobligationer., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -5,0, -6,5, -2,9, -17,5,  , -1,0, -1,3, -0,6, -3,6, Udgifter, 274,1, 272,0, 281,2, 275,5,  , 54,5, 55,3, 55,7, 56,9, Indtægter, 269,1, 265,5, 278,3, 258,0,  , 53,5, 53,9, 55,1, 53,3, Finansiel nettogæld, 89,6, 112,4, 113,4, 155,9,  , 4,5, 5,7, 5,7, 7,7, Finansielle passiver, 1, 087,0, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 074,6,  , 54,7, 54,7, 54,2, 53,2, Finansielle aktiver, 997,3, 974,5, 962,9, 918,7,  , 50,2, 49,1, 48,5, 45,5, ØMU-gæld , 838,7, 826,6, 801,8, 791,8,  , 42,2, 41,6, 40,4, 39,2, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - maj 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016, 24. juni 2016 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26659

    NYT: Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

    29. marts 2021, På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stor stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser,, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Underskud på den offentlige saldo, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, 29. marts 2021 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31971

    NYT: Underskud på de offentlige finanser

    19. december 2016, Underskuddet på de offentlige finanser var 12,1 mia. kr. i tredje kvartal 2016. Sammenlignet med samme kvartal sidste år er den offentlige saldo forringet med 7,3 mia. kr. Forringelsen skyldes særligt, at skatteindtægterne fra omlægninger af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015. Disse ekstraordinære indtægter udgjorde 7 mia. kr. i samme kvartal sidste år., Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug udgjorde 135,6 mia. kr. i tredje kvartal. Det er en stigning på 5,5 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2015. Stigningen skyldes primært forbrug i produktionen, som dækker over køb af varer og tjenester, der er steget med 4,1 mia. kr. i samme periode., Nøgletal, Underskuddet i tredje kvartal på 12,1 mia. kr. svarer til 2,4 pct. af det kvartalsvise BNP., Den finansielle nettogæld steg med 2,3 mia. kr. til 116,2 mia. kr. svarende til 5,7 pct. af BNP., ØMU-gælden faldt med 13,7 mia. kr. i tredje kvartal, så den udgjorde 38,5 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Datarevisionen af nationalregnskabet fra 15. november 2016 medførte en opjustering af BNP. Det har bevirket, at den finansielle nettogæld og ØMU-gælden som andel af BNP i 2015 er reduceret med hhv. 0,1 og 0,8 pct. point. For mere information om datarevisionen se , Datarevision 2016 i Nationalregnskabet, . , Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -0,5, -14,6, -1,3, -12,1,  , -0,1, -2,9, -0,3, -2,4, Udgifter, 283,0, 275,4, 275,5, 275,8,  , 54,9, 55,5, 52,9, 53,6, Indtægter, 282,4, 260,8, 274,2, 263,8,  , 54,8, 52,6, 52,7, 51,3, Finansiel nettogæld, 88,5, 126,5, 113,9, 116,2,  , 4,4, 6,2, 5,6, 5,7, Finansielle passiver, 1076,3, 1073,7, 1108,3, 1090,7,  , 53,1, 52,6, 54,3, 53,5, Finansielle aktiver, 987,8, 947,2, 994,4, 974,5,  , 48,7, 46,4, 48,7, 47,8, ØMU-gæld, 801,8, 790,1, 799,5, 785,8,  , 39,6, 38,7, 39,2, 38,5, Anm.: BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - december 2016., *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2016, 19. december 2016 - Nr. 538, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26661

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation