Søgeresultat

LABY23A: Uddannelsesaktivitet i grundskolen pr. 1. oktober (andel i procent)

kommunegruppe og grundskoleinstitutionstype
2007-2024 (Andel i pct.)

https://www.statistikbanken.dk/LABY23A

Statistikbanktabel

IDA arbejdssteder

Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

Opholdsgrundlag

Beskrivelse, Beskrivelse af data om opholdsgrundlag, Opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen, Data om opholdsgrundlag for indvandrere i Danmarks Statistik er baseret på de opholdstilladelser, Udlændingestyrelsen har tildelt udenlandske statsborgere. Data stammer fra Udlændingestyrelsens Udlændingeregister, og der findes en record for hver førstegangstilladelse, en person får tildelt. Danmarks Statistik modtager ikke oplysninger om fornyelser af opholdstilladelser, men hvis en person fx har haft en opholdstilladelse til familiesammenføring og sidenhen får en opholdstilladelse til asyl, vil denne nye type opholdstilladelse blive betragtet som en førstegangstilladelse. Danmarks Statistik får oplysning om, hvornår tilladelsen gælder fra, men ikke oplysning om, hvornår den gælder til., EU/EØS-borgere har ret til at opholde sig i Danmark i tre til seks måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren forventer at opholde sig i Danmark i mere end tre måneder, skal vedkommende ansøge om et registreringsbevis hos Statsforvaltningen. Et EU/EØS-registreringsbevis er alene et bevis på de rettigheder, borgeren allerede har efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Registreringsbeviset er juridisk set ikke det samme som en opholdstilladelse. Opholdstilladelsen afgør Udlændingestyrelsen, om borgeren har ret til at modtage. Data om registreringsbeviser er inkluderet i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Eftersom data om opholdsgrundlag i Danmarks Statistik er beregnet til at kunne analysere data om udenlandske statsborgere i forhold til hvad, der er årsagen til, de opholder sig i Danmark, vil der i beskrivelsen af data ikke skelnes mellem opholdstilladelser og registreringsbeviser. Ordet opholdstilladelse bliver derfor anvendt som en samlet betegnelse for opholdstilladelser og registreringsbeviser., Udlændingesager og CPR-numre, Danmarks Statistik har modtaget alle Udlændingesager med førstegangstilladelser, der er tildelt siden 1. januar 1997. Alle Udlændingesager har et Udlændingenummer, som er unikt for den enkelte person. Udlændingenummeret er en del af Udlændingestyrelsens sagssystem og kan ikke i første omgang knyttes til et CPR-nr., fordi de personer, der får tildelt en opholdstilladelse, i de fleste tilfælde ikke har haft bopæl i Danmark. De har dermed heller ikke et dansk CPR-nr. Når en udlænding har modtaget sin opholdstilladelse og bliver registreret på kommunens folkeregister, bliver personens nye CPR-nr. koblet til personens sag i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Der bliver således oprettet en nøgle mellem personens udlændingesag og personens oplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. , Af tekniske årsager bliver alle nyoprettede CPR-numre ikke koblet til personens udlændingesag i forbindelse med folkeregistreringen. Det betyder, at det ikke er muligt at koble disse udlændingesager til andre individoplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. Se flere oplysninger under beskrivelse af variablen "Imputeret"., De tre niveauer i opholdstilladelsen, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS", "Familiesammenføring" og "Studie". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. Det er sjældent, at det giver mening at anvende det tredje niveau, Forklar. Alligevel kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte ud fra, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet., Hvordan er data tilrettelagt i Danmarks Statistik, Opholdstilladelser på individniveau er organiseret på tre forskellige måder i tre moduldatasæt i Danmarks Statistik: OPHGIN, OPHGST og OPHG. OPHGIN omfatter opholdsgrundlag for indvandrede personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk statsborgerskab, mens OPHGST er indvandrerbefolkningen pr. 1. januar i statusåret efter seneste opholdstilladelse. OPHG indeholder alle oplysninger om opholdstilladelser, Danmarks Statistik har modtaget fra Udlændingestyrelsen. Den indeholder også de opholdstilladelser, der er imputeret i forbindelse med dannelsen af OPHGIN og OPHGST (se beskrivelse af imputationen under beskrivelsen af variablen "Imputeret")., Moduldata med indvandringer efter opholdstilladelse OPHGIN, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandringer af personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk/dansk statsborgerskab med én opholdstilladelse pr. indvandring. Der kan også være efterkommere, som er født i Danmark, som får opholdstilladelser. Fordi det er langt fra alle efterkommere, der skal have eller får en opholdstilladelse, har vi vurderet, at imputering for denne gruppe ikke vil være retvisende. Opgørelser over indvandringer efter opholdstilladelse bliver offentliggjort i statistikbanktabel VAN8., En person kan indvandre flere gange og kan få tildelt flere opholdstilladelser både i samme år og i forskellige år. Juridisk set skal en person, som ikke har et nordisk eller dansk statsborgerskab, have en opholdstilladelse, før det er muligt at blive indregistreret i folkeregistret - og dermed blive registreret som en person, der er indvandret til Danmark. I praksis er det muligt, at der sker en indvandring, før en opholdstilladelse bliver givet., Prioritering af opholdstilladelse, I få tilfælde er der personer, der har mere end én tilladelse pr. tilladelsesdato. Ved kobling af opholdstilladelse til indvandringer bliver der kun koblet en af disse tilladelser og dubletter bliver fjernet. I den forbindelse er tilladelserne sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag, Forklar. Det betyder, at hvis der fx er to tilladelser med samme tilladelsesdato, hvor den ene har værdien 1. Asyl og den anden har 5. Familiesammenføring under variablen "Kategori", vil det være 1. Asyl, der bliver valgt. Hvis der herefter er mere end én opholdstilladelse med tilladelsesdato i indvandringsåret, anvendes den tættest på indvandringen. Hvis der ikke er en indvandring i tilladelsesåret, kobles opholdstilladelser fra øvrige år. Hvis der findes mere end én, vælges den, der er tættest på indvandringen. En tilladelse fra Udlændingestyrelsen er i denne prioritering vurderet til at have en højere værdi end en imputeret tilladelse, så selv om der er flere år fra tilladelsesdatoen til indvandringsdatoen, er det besluttet at anvende tilladelsen fra Udlændingestyrelsen i stedet for at imputere en ny tilladelse. Ni ud af ti personer, der har fået koblet en tilladelse, har en tilladelse fra samme år som indvandringen, og 96-98 pct. af tilladelserne er tildelt året før eller samme år som indvandringen., Imputering, De indvandringer, som det ikke er muligt at koble en opholdstilladelse til, får herefter en imputeret opholdstilladelse ved hjælp af et imputeringsprogram. Det er kun variablene Kategori og Grundlag, som får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., Der bliver i forbindelse med kobling af opholdstilladelser dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som indvandringsåret, og tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. , Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandringer af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, kan ikke umiddelbart genfindes i andre udgivelser. Det skyldes både, at der er koblet et statsborgerskab til de vandringer, der på publiceringstidspunktet ikke havde fået koblet et statsborgerskab til. Samtidig skyldes det, at der ikke er andre vandringsstatistikker, der opgør indvandringerne efter personens fødeland., Moduldata med opholdstilladelser for indvandrere pr. 1. januar OPHGST, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandrere, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab pr. 31. december. Moduldatasættet er fordelt efter den aktuelle opholdstilladelse. Statusopgørelsen er dannet for populationen fra 2005 og frem. I de tilfælde, hvor en indvandrer har dansk eller nordisk statsborgerskab og er indvandret siden 1997, hentes eventuelt det udenlandske statsborgerskab., Prioritering af opholdstilladelse, Ved kobling af indvandrere og opholdstilladelse er der foretaget en prioritering af de opholdstilladelser, der kan kobles til personen via cpr-nummer. Som udgangspunkt er der fjernet dubletter, hvis der er mere end én tilladelse pr. person pr. tilladelsesdato. Tilladelserne sorteres. - sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag og Forklar, og den tilladelse med højest værdi beholdes. Hvis der er mere end én opholdstilladelse pr. person, skal opholdstilladelserne prioriteres. Hvis der er opholdstilladelser, som ikke er imputeret med tilladelsesdato i statusåret, anvendes den seneste af disse. Ellers beregnes antal dage fra ind-vandringsdato til tilladelsesdato. Hvis der kun er imputerede opholdstilladelser, vælges dem med den indvandringsdato, der er tættest på statusdatoen., Imputering, På grund af forsinkede registreringer af indvandringer, vil der være personer i statuspopulationen, der er indvandret før referenceåret. De har derfor ikke tidligere fået en imputeret opholdstilladelse. Denne restgruppe får ved hjælp af et imputeringsprogram en imputeret opholdstilladelse, der laves ud fra oplysninger om seneste indvandringsår før statusdatoen, civilstand, alder og statsborgerskab. Denne oplysning findes vha. samme metode som de øvrige indvandringer. Kun variablene Kategori og Grundlag får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., I forbindelse med kobling af opholdstilladelser bliver der dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som det indvandringsår, imputeringen er foretaget for. Tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. Hvis der ikke er en opholdstilladelse, er tilladelsesår=1599., Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandrere, der har en opholdstilladelse, fordi de er indvandret siden 1997 og ikke har eller har haft et dansk eller nordisk statsborgerskab, kan ikke umiddelbart genfindes i anden publiceret statistik. Det skyldes, at indvandrere med dansk eller nordisk statsborgerskab på statustidspunktet, som tidligere har haft et ikke-nordisk statsborgerskab, indgår i populationen af indvandrere, der har en opholdstilladelse., Moduldata med samtlige data om opholdstilladelser på individniveau OPHG, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med samtlige opholdstilladelser på individniveau. Det vil sige, at både de oprindelige data fra Udlændingestyrelsen med en opholdstilladelse pr. person pr. dag og de impu-terede opholdstilladelser er samlet i dette datasæt. Datasættet gør det muligt at prioritere de tildelte op-holdstilladelser på en anden måde, end Danmarks Statistik har gjort i forbindelse med dannelsen af modulda-tatabellerne OPHGIN og OPHGST. Data kan desuden bruges til at udarbejde forløbsdata., Variable, FORKLAR, Opholdstilladelsens forklar, GRUNDLAG, Opholdstilladelsens grundlag, IMPUTERET, Imputeret opholdstilladelse, KATEGORI, Opholdstilladelsens kategori, TILLADELSESDATO, Dato for opholdstilladelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag

Ungdomsuddannelser

Hvor mange elever starter hvert år på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Hvor mange gennemfører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ungdomsuddannelser

Emneside

YDAARSAG

Navn, YDAARSAG , Beskrivende navn, Forlængelsesårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom. , Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., Detaljeret beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom., Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., YDAARSAG mangler værdier for året 1997. Hvorfor vides ikke. , Der er databrud 1996/1998 og 2014/2015. , Der foreligger ikke nogen forklaring på databrudet i 1996/1998, men som sagt mangler YDAARSAG værdier i 1997. , Databrudet i 2014/2015 kan forklares med, at 16 ydelseskoder nedlægges, og samtidig oprettes der tre: , Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen YDAARSAG, YDAARSAG har missingværdi = blank fra og med år 2002. Før år 2002 er missingværdi = missing (dvs. ikke udfyldt), 1996: Oprettede ydelsesårsager: , 54 - Pensionssag rejst , 55 - Indstillet til førtidspension, 2000: Oprettede ydelsesårsager:, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 2001: Nedlagte ydelsesårsager:, 08 - forlænget indstillet til førtidspension og , 55 - Indstillet til førtidspension oprettet 31. marts., 2004: Oprettede ydelsesårsager:, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 2007: Oprettede ydelsesårsager: , 01 - SDPL §27 stk.1 nr.1, Revalider. til ordinært arbejdsmarked, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, Nedlagte ydelsesårsager:, 01 - Revalidering sandsynlig, men ikke planlagt, 02 - Revalidering sandsynlig, afventer forrevalidering, 03 - Revalidering sandsynlig, forrevalidering iværksat, 04 - Revalidering sandsynlig, afventer iværksæt. af revalidering, 10 - Under lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 11 - Afventer lægebeh..forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 12 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 13 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 15 - Beh.påbegyndt - forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 16 - Under lægeb.- forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 30 - Nyt sygefravær - generel varighed, 31 - Nyt sygefravær - forlængelse, 40 - Afklaring, forlænges i 13 uger, 41 - Afklaring, forlænges i yderligere 13 uger, 2014: Oprettede ydelsesårsager: , 02 - SDPL §27 stk.1 nr.4, Afklaring fleksjob/FØP/ressourceforløb, 23 - SDPL §27 stk. 1 nr. 3, Forventes rask, 32 - SDPL §26 stk.1, Nyt sygefravær omfattet af varighed, Nedlagte ydelsesårsager:, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 43 - Afklaring til fleksjob/FØP, § 27 stk. 1 nr. 4, 50 - Afventer forrevalidering/arbejdsprøvning, 51 - Forrevalidering/arbejdsprøvning iværksat, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 54 - Pensionssag rejst, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 60 - Afventer sygehusindlæggelse, 61 - Afventer speciallægeundersøgelse, 62 - Afventer speciallægeerklæring, 63 - Afventer ambulant behandling, 2016: Oprettede ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, 2017: Nedlagte ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_YDAARSAG - Forlængelsesårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02-04-2007, 02, 01-01-1995, 02-04-2007, 03, 01-01-1995, 02-04-2007, 04, 01-01-1995, 02-04-2007, 05, 01-01-1992, 31-12-1994, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 31-12-2001, 10, 01-01-1995, 02-04-2007, 11, 01-01-1995, 02-04-2007, 12, 01-01-1995, 02-04-2007, 13, 01-01-1995, 02-04-2007, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 02-04-2007, 16, 01-01-1995, 02-04-2007, 20, 01-01-1995, 23, 01-07-2014, 30, 01-01-1995, 02-04-2007, 31, 01-01-1995, 02-04-2007, 32, 01-07-2014, 40, 01-01-1995, 02-04-2007, 41, 01-01-1995, 02-04-2007, 42, 01-01-1995, 43, 01-01-1995, 30-06-2014, 50, 01-01-1995, 30-06-2014, 51, 01-01-1995, 30-06-2014, 52, 01-01-1995, 30-06-2014, 53, 01-01-1995, 30-06-2014, 54, 01-01-1996, 30-06-2014, 55, 01-01-1996, 31-12-2001, 56, 01-01-2000, 30-06-2014, 57, 01-01-2000, 30-06-2014, 60, 01-01-1995, 30-06-2014, 61, 01-01-1995, 30-06-2014, 62, 01-01-1995, 30-06-2014, 63, 01-01-1995, 30-06-2014, 02, 01-07-2014, 01, 03-04-2007, 24, 02-04-2007, 30-06-2014, 32, 01-01-2004, 30-06-2014, 33, 01-01-2016, 31-12-2017, 02, 03-04-2007, 30-06-2014, 24, 01-07-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ydaarsag

Videregående uddannelser

Hvor mange studerende er i gang med en videregående uddannelse? Hvor mange personer har gennemført en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse det seneste år?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/videregaaende-uddannelser

Emneside

Ældreserviceindikator - Leveret hjemmehjælp - eget hjem

Beskrivelse, Leveret hjemmehjælp er hjælp, der ydes i forhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derudover indgår personer, der midlertidigt har ophold på plejehjem efter SEL § 84 stk. 2, da de modtager hjælp efter SEL § 83, når de opholder sig på den midlertidige plads. Besøg leveret som Akuttider, som fx nødkald efter SEL § 83 indgår ligeledes. , Aflyste tider samt klippekortsordning og personer som modtager SEL § 83 på bosteder efter SEL § 107/110 samt personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL § 95 indgår ikke i leverancen., Hjemmehjælp er gratis for borgeren og ydes efter en visitation, der foretages af kommunen., Borgeren har frit valg af leverandør af hjemmehjælp i eget hjem. Borgeren kan vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen eller fra et af kommunen godkendt privat firma, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunen skal sikre, at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp., Kommunerne tilrettelægger hjemmehjælpen på baggrund af kommunalpolitiske overvejelser og markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov. De leverandører, borgerne kan vælge imellem, skal være kvalificerede og opfylde kommunens generelle krav til hjemmehjælp., Der er sket et fald i hjemmehjælp i perioden 2008-2019. Faldet i antallet kan dels skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb efter Serviceloven § 83a, som skal hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. I nogle kommuner kan et rehabiliteringsforløb stå i stedet for hjemmehjælp i perioden, hvor borgeren modtager rehabilitering, hvorfor antallet af hjemmehjælpstimer derfor forventeligt falder. Samtidigt er flere kommuner i samme periode overgået til Fælles Sprog III - en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet, som kan påvirke om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Implementeringen af Fælles Sprog III i kommunerne er pågået i perioden 2017-2020. Det er derfor ikke givet, at faldet i hjemmehjælp for perioden 2015 og frem er et udtryk for et reelt fald i service til borgere, der modtager hjemmehjælp., Hver måned modtager Danmarks Statistik fra hver kommune data for de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Der er tre leverandører af EOJ-systemer: DXC, KMD og Systematic. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Fra og med år 2010 er der mulighed for at indberette data på Excel-ark, hvis datafremsendelse via EOJ-systemer ikke er muligt., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør., Til beregning af leveret hjemmehjælp anvendes tre dataleverancer fra EOJ på fritvalgsområdet:, · L1.1 - Start-/stoptider (denne er dog udfaset i 2020 og der indberettes kun på L1.3), · L1.2/L1.4 - Visiteret hjemmehjælp , · L1.3 - Leveret hjemmehjælp , Leverance L1.1 (denne leverance er udfaset i 2020 og alle kommuner indberetter data vha. L1.3 for den leveret hjælp) omfatter oplysninger på besøgsniveau for de planlagte hjemmehjælpsbesøg, hvor hjemmehjælperen har registreret et start- og sluttidspunkt for besøget. Dette vil typisk ske i form af en registrering i en håndholdt computer (PDA), men det kan også være som en efterfølgende registrering af de faktiske tidspunkter for besøget. Der er ingen opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.2/L1.4 er en registrering over alle borgere i kommunen, der er visiteret til hjemmehjælp efter reglerne om frit valg. Den visiterede hjælp er opgjort på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.3 omfatter oplysninger på besøgsniveau for de leverede hjemmehjælpsbesøg. Der er tale om besøgets længde hos borgeren. Dvs., at fx vejtid m.v. ikke indgår. Leverancen skal baseres på de planlagte hjemmehjælpsbesøg i kommunens omsorgssystemer, hvor der evt. justeres for afvigelser i forhold til den oprindeligt planlagte tid - dvs. at aflyste besøg fjernes. Tiderne bliver efterreguleret, hvis et besøg tager længere eller kortere tid end oprindeligt planlagt. Hver ydelsestype er angivet med et start- og sluttidspunkt fordelt på praktisk hjælp og personlig pleje. Hvis et besøg indeholder både praktisk hjælp og personlig pleje, er der foretaget en tidsmæssig opdeling af besøget i to., Det var oprindeligt tænkt, at leverancen L1.3 skulle dække al leveret hjemmehjælp. Imidlertid er kvaliteten og dækningen af data mangelfuld for flere kommuner. Derfor er der valgt følgende metode til udarbejdelse af leveret hjemmehjælp:, Alle personer, der har modtaget et besøg ifølge L1.3, og hvor kommunen anvender KMD eller Systematic eller DXC fra 2020 og frem som systemleverandør. Undtaget er borgere, hvor der ikke foreligger en visitation ifølge L1.2/L1.4.. Endvidere er personer, hvor der er stor forskel mellem den visiterede og den leverede hjælp, fratrukket., Ikke alle private leverandører har i dag adgang til at registrere data om leveret tid til kommunernes omsorgssystem. Besøg udført af private leverandører af hjemmehjælp indgår for nogle kommuner således ikke i L1.3, så personer fra L1.2/L1.4, der er visiteret til privat leverandør af hjemmehjælp er inddraget. Deres visiterede ydelser er korrigeret med en omregningsfaktor for at beregne den leverede hjælp, da den leverede hjælp typisk er lavere end visitationen. Forholdet mellem disse er fundet på nationalt plan og på leverandørtype på baggrund af kommuner, hvor både data om visiteret og leveret hjælp fundet valide og godkendt af kommunen. , For nogle kommuner kan der være delvise oplysninger om den private leverede hjælp. Disse ydelser medtages, og kommunens øvrige visiterede ydelser korrigeres med den nationale omregningsfaktor og medtages i den samlede leverede hjemmehjælp., Besøgene er opdelt tidsmæssigt på ydelsestyperne personlig pleje og praktisk hjælp., Fra 2020 gælder nedenstående behandling af data ikke længere, da alle kommuner indberetter L1.3, Ovenstående gælder for de kommuner, som ikke anvender DXC som leverandør. For kommuner, der har DXC som leverandør, skal leverance L1.1 inddrages i stedet for leverance L1.3 frem til 2020, hvor alle kommuner inklusiv DXC kommuner er overgået til L1.3. Da L1.1 ikke indeholder en opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp, er dette forhold fundet for de visiterede ydelser, og denne fordeling er anvendt på det samlede minuttal i leverance L1.1. Også i leverance L1.1 er data for de private leverancer mangelfulde. Derfor er samme metode som for L1.3 anvendt her til at imputere privat leveret hjælp., Den anvendte metode til at imputere den private leverede hjælp kaldes en gennemsnitsimputering. Imputerede data er markeret med koden 'FTI' i kolonnen AEL_Status. , For alle kommuner, der har DXC som systemleverandør, er der en opdeling af den samlede leverede hjælp på personlig pleje og praktisk hjælp ud fra, hvorledes den visiterede hjælp fordeler sig. Imidlertid er der ikke hentet nye data ind i datasættet, hvilket er sket med imputeringen af den private hjemmehjælp. Derfor bliver dette ikke markeret med en 'FTI'- markering. , Det er udelukkende, hvor der er tilføjet nye data i datasættet, som det er sket med den imputerede private hjælp, at der er 'FTI'-markering., For leverance L12/L1.4 modtages i Danmarks Statistik et ugentligt gennemsnit for hver måned fra kommunerne for den visterede tid. For leverance L11 og L13 modtages data for alle leverede besøg for hele måneden med angivelse i minutter. Disse omregnes til et ugentligt gennemsnit for hver måned, så data bliver sammenlignelige. Der er taget hensyn til antal dage i de enkelte måneder - samt skudår., Således indeholder leveret hjemmehjælp et ugentligt gennemsnit hver måned i antal minutter. For hver borger kan der være flere forskellige leverandører, idet borgeren kan have valgt én leverandør til personlig pleje og en leverandør til praktisk hjælp og en anden leverandør til madservice. Madservice bliver rubriceret som praktisk hjælp., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Statistikken er udarbejdet fra 2011 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau. Før 2011 var det ikke muligt at udarbejde statistik over leveret hjemmehjælp, da kommunernes indberetninger var mere mangelfulde end nu., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, mens Sundhedsforvaltningen primært er for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'LEV TID L1 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Variable, LEV_TYPE_LEV, Leverandørtype for leveret hjemmehjælp frit valg, PERPL_LEV, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør, PRAHJ_LEV, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem

Firmastatistik

Beskrivelse, Generel firmastatistik, Formålet med Generel firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau. , Den Generelle firmastatistik, der første gang er udarbejdet for år 1999, har afløst den hidtidige Firmastatistik, der er udarbejdet for årene 1992-1999. Begge statistikker har samlet oplysninger på firmaniveau, men medens den hidtidige Firmastatistik alene omfattede firmaer i momspligtige brancher og den private sektor, omfatter den Generelle firmastatistik alle brancher og sektorer. Endvidere omfatter den Generelle firmastatistik kun firmaer, der er reelt aktive, medens den gamle statistik medtog alle firmaer, blot der var den mindste aktivitet., Statistikken integrerer oplysningerne fra tre andre erhvervsstatistikker, der udarbejdes for forskellige enhedstyper. Det drejer sig om regnskabsstatistikken for private byerhverv, der udarbejdes på firmaniveau, Firmaernes køb & Salg (FIKS), tidligere omsætningsstatistikken, der udarbejdes på SE-nummer niveau (dvs. den administrative enhed, der indberetter moms til Skattestyrelsen, og erhvervsbeskæftigelsesstatistikken, der udarbejdes på arbejdsstedsniveau. De forskellige enhedstyper betyder, at de tre statistikkers resultater ikke uden videre kan sammenstilles. Det råder firmastatistikken bod på ved at bearbejde statistikkernes oplysningerne til det samme enhedsniveau, firmaet. Dette gør statistikken velegnet til blandt andet erhvervsøkonomiske analyser., Afgrænsning af reelt aktive firmaer:, I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register (ESR), registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i den Generelle firmastatik, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der var reelt aktive hele året eller en del af året. , Den Generelle firmastatistik indeholder hermed kun de firmaer, som har haft eIndkomst-indberetninger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det er derfor ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgrænsen typisk højere end den f.eks. er for brancher indenfor industri, hvilket skyldes forskelle i aktivitetens karakter. I den offentlige sektor, hvor omsætningen ikke er et relevant udtryk for aktiviteten, bruges udelukkende eIndkomst-indberetningerne, mens firmaer inden for finansiering og forsikring er gennemgået manuelt for at fastslå, om de var reelt aktive. Brugen af eIndkomst som kilde til årsværk i firmastatistikken er ny fra 2008, hvorimod der før dette skifte i stedet blev taget udgangspunkt i firmaernes indbetalinger til ATP., Bemærk at de detaljerede regnskabsvariable i Generel Firmastatistik udelukkende dækker firmaer som regnskabsstatistikken for private byerhverv indeholder., Der arbejdes dels med statistiske enheder og dels med indberetningsenheder. Den statistiske enhed i den Generelle firmastatistik er firmaet, sædvanligvis svarende til den juridiske enhed. På dette niveau samles alle oplysninger., For de firmaer, der er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor statistik- og indberetningsenheden er firmaet, hentes såvel de økonomiske oplysninger som beskæftigelsesoplysningerne direkte. Beskæftigelsesoplysningerne for øvrige firmaer hentes fra erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. I denne statistik kan indberetningsenhederne dels være de administrative SE-enheder (dvs. den registreringsenhed, der anvendes af Skattestyrelsen). I de tilfælde, hvor et firma har produktionen geografisk spredt på de statistiske enheder, kan indberetningsenheden være de enheder, der betegnes som arbejdssteder..I ESR er der en entydig sammenhæng mellem arbejdssteder og firmaet, hvorfor oplysningerne fra arbejdsstederne kan samles til firmaniveauet. Henvisningen mellem enhederne ultimo statistikåret anvendes ved bestemmelsen af november-beskæftigelsen., Eksportoplysningerne for alle firmaer og omsætningen for de firmaer, der er momspligtige, men ikke er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hentes fra FIKS. Indberetningsenheden i FIKS er Skattestyrelsens administrative SE-enheder. Frem til og med år 2000 er SE-enhederne også de statistiske enheder i FIKS. En administrativ SE-enhed svarer normalt til et firma (ca. 95 pct. af SE-enhederne er registreret på denne måde (firmaet er normalregistreret)). I få tilfælde har et firma flere SE-enheder (firmaet er delregistreret). I endnu færre tilfælde indberetter flere firmaer oplysningerne på et fælles nummer (firmaet er fællesregistreret). Derfor er der til firmastatistikken foretaget dels en kobling af oplysningerne på de delregistrerede SE-enheder til firmaniveau, og dels foretaget en opsplitning af oplysningerne for de fællesafregnende enheder til de enkelte firmaer. Dette kan lade sig gøre, fordi der i ESR er registreret en entydig sammenhæng mellem SE-enhederne og den juridiske enhed. Fra 2001 er den statistiske enhed i FIKS firmaet., Populationen er alle reelt aktive firmaer i Danmark., Den usikkerhed, der er knyttet til den Generelle firmastatistik, er primært forbundet med henvisningerne mellem enhederne, som stammer fra Skat's Erhvervssystem. Manglende henvisninger kan betyde, at økonomiske og beskæftigelsesmæssige data ikke knyttes korrekt sammen for enkelte enheder. Problemet søges afhjulpet ved at underkaste navnlig de største virksomheder en manuel kontrol og fejlretning. Sekundært, da General firmastatistik er sammensat af en række kilder vil kvaliteten heraf, både på enheds- og variabelniveau, altid være underlagt kilderne. Der henvises til dokumentationen for statistikkerne Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Firmaernes køb og salg samt Erhvervsbeskæftigelsen, for en dybere indsigt i kildernes udarbejdelse og kvalitet. , For alle firmaer, der er registreringspligtige i hht. told- og skattelovgivningen eller selskabsregistreringslovgivningen, er dækningsgraden nærmest 100%. Enheder, der kan have en stor finansiel aktivitet, men er uden momspligt/lønsumsafgiftspligtig og/eller uden ansatte, er i få tilfælde ikke registreret i ESR, og indgår dermed heller ikke i den generelle firmastatistik., Se mere her:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/83001, Bilag, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Bagatelgrænse, Variable, GF_AINV, Investeringer, netto, GF_AINV_1, Investeringer, netto, GF_ANSATTE, Antal ansatte november, GF_ANSATTE_1, Antal ansatte november, GF_AT, Aktiver i alt, ultimo, GF_AT_1, Aktiver i alt, ultimo, GF_BAV, Bruttoavance, GF_BAV_1, Bruttoavance, GF_EGUL, Egenkapital, GF_EGUL_1, Egenkapital, GF_EKSP, Eksport, GF_EKSP_2, Eksport mv., GF_FUNK_KODE_1, Funktionskode, GF_IMPORT, Import i alt., GF_IMPORT_1, Import i alt, GF_INKLEJER, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_INKLEJER_1, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_KOB, Består af indenlandsk køb plus import. Alle beløb er i kroner uden moms., GF_KOB_1, Køb af varer og tjenester i alt., GF_KOM_KODE_1, Firmaets hjemstedskommune, GF_LGAGMV, Løn, pension mv., GF_LGAGMV_1, Løn, pension mv., GF_OMS, Omsætning, GF_OMS_1, Omsætning, GF_OMS_2, Omsætning, GF_RFEP, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster, GF_RFEP_1, Ordinært resultat, GF_VIRKFKOD_1, Virksomhedsform, GF_VTV, Værditilvækst, GF_VTV_3, Værditilvækst, GF_AARE, Årets resultat, GF_AARE_1, Årets resultat, GF_AARSV, Antal ansatte (i årsværk), GF_AARSV_1, Antal ansatte (i årsværk), GF_AAT, Anlægsaktiver i alt, GF_AAT_1, Anlægsaktiver i alt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik

Sanktionsregler

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i og følger Danmarks Statistiks hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Overtræder du reglerne, risikerer du, at du eller hele din institution suspenderes eller kommer i karantæne hos Danmarks Statistik. Læs her om vores sanktionsregler og sagsbehandling ved databrud., Brugere af Danmarks Statistiks forskermaskiner er ansvarlige for at overholde vores hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Det betyder, at du som bruger har ansvar for: , At dit arbejde på forskermaskinerne er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler. , Læs mere under Regler for arbejde med mikrodata,  , At hjemtage analyseresultater og materialer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks hjemtagsregler. , Læs mere under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, , og , At underrette Forskningsservice øjeblikkeligt, hvis du konstaterer, at du har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- eller hjemtagelsesregler., Læs mere i Danmarks Statistiks vejledningsmateriale:, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) ,  , Brud på reglerne? Sådan håndterer du det, Har du overtrådt Danmarks Statistiks regler eller mistanke om, at du har det, har du underretningspligt. Opfylder du underretningspligten i forbindelse med overtrædelse, vil det ses som en formildende omstændighed., Du bedes underrette både den autorisationsansvarlige på din institution og Forskningsservice, sidstnævnte ved at sende en e-mail til , FSEHjemtag@dst.dk, med følgende: , Din ident og autorisationsnummeret på den institution, du er tilknyttet, Evt. projektnummer, En beskrivelse af bruddet eller hvor du mistænker et brud, Dato og tidspunkt for bruddet , Hvis bruddet involverer filer, for eksempel filer du har hjemtaget, billedfiler på din computer, i din mailboks eller lignende, skal du straks slette dem fra din PC, DDV, mailbakker mv. og informere om dette i din e-mail til Forskningsservice.,  , Danmarks Statistiks sanktionsregler, Hvis der sker brud på Danmarks Statistiks regler for hjemtagelse og datasikkerhed, har Danmarks Statistik mulighed for at sanktionere brugere og i værste fald hele institutioner. Danmarks Statistiks sanktionsregler træder i kraft, hvis: , En bruger overtræder reglerne for arbejdet med mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner, for eksempel ved at tage et skærmbillede eller afskrive fra forskermaskinen, , eller, En bruger har hjemtaget data med mikrodata for eksempel hjemtaget en fil med pseudynomiseret nøglevariable fra BOPIKOM, Bemærk, : En enkeltstående overtrædelse af diskretionsreglerne vil ikke medføre sanktioner. Ved gentagne overtrædelser kan det dog føre til sanktioner for institutionen., Sanktioner ved brud – Vurdering af alvor og omfang, Det er Danmarks Statistik, der træffer afgørelse om en sanktion. Afsættet er et skel mellem milde og alvorlige brud: , Milde brud, : Ubetænksom handling eller uheld – for eksempel identifikation ved fejlsøgning, Alvorlige brud, : Bevidst handling – for eksempel bevidst forsøg på at identificere individer eller virksomheder i data , Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om et brud skal betegnes som mildt eller alvorligt. I vurderingen af et bruds alvorlighed indgår følgende overvejelser:, Er der tale om en ubetænksom eller bevidst handling?, Har brugeren selv opdaget bruddet, og i så fald opfyldt sin underretningspligt?, Ved hjemtagning, : Hvor stor en mængde mikrodata har brugeren hjemtaget?, Ved hjemtagning, : Er hjemtagsværktøjet i DDV brugt til hjemtagelsen, og i så fald, har brugeren ignoreret hjemtagsmodulets advarsel? , Ved enkeltstående, milde brud vil sanktionen ramme brugeren og projektet, hvor bruddet er sket. Det betyder, at projektet, hvor bruddet fandt sted, midlertidigt lukkes for alle og brugerens adgang midlertidigt lukkes, så denne ikke kan tilgå sine projekter. Ved alvorlige eller gentagne brud, dvs. hvor der tidligere er registreret brud på institutionsnummeret, vil sanktionerne være strengere. Se oversigten over sanktioner nedenfor., Bemærk, : Hvis Danmarks Statistik tidligere har registreret brud for en institution, vil brud, der er mere end 2 år gamle, ikke tages i betragtning. Det betyder, at det nye brud vil blive behandlet som et førstegangsbrud., Oversigt over sanktioner, Sanktionsystem for forskningsordningen,  , Sanktion mod bruger og projekt:, Adgang for bruger lukkes og adgang til projekt lukkes, Sanktion mod institution:, Adgang for alle brugere lukkes og adgang til alle projekter lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang, inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Konkret, vurdering*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale og/eller en konkret brugeraftale, 6 mdrs. karantæne*, Konkret evaluering af institutionens autorisations-aftale, samt mulighed for at opsige autorisations-aftale*, Sanktionssystem for myndighedsordningen,  , Sanktion mod bruger: , Adgang for bruger lukkes, Sanktion mod ordning:, Adgang for ordningens brugere lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang , inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne, 1 mdrs. karantæne, Konkret vurdering, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne, 3 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale og/eller brugeraftale, 3 mdrs. karantæne, 6 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, * Når Danmarks Statistik konstaterer et brud, der falder ind under sanktionsreglerne, vil brugeren og det projekt, hvor bruddet har fundet sted, blive midlertidigt suspenderet, indtil Danmarks Statistik har behandlet sagen og truffet en afgørelse. Dette gælder uanset, om der er tale om et enkeltstående eller gentagne brud inden for 2 år. , Danmarks Statistiks afgørelse træffes på baggrund af en redegørelse og en plan, som den institution, brugeren er tilknyttet, skal forelægge for Danmarks Statistik. Behandlingen af sagen påbegyndes først i Danmarks Statistik, når en , tilstrækkelig , redegørelse og plan er modtaget. Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om en institutions redegørelse og plan er tilstrækkelig eller skal omgøres.  , Du kan læse mere om Danmarks Statistiks sagsbehandling samt de krav, der stilles til redegørelsen og planen under ”Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning”.,  , Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning, Når Danmarks Statistik modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- og hjemtagsregler, vil den pågældende bruger og det projekt, hvor bruddet er sket, blive midlertidigt suspenderet. Suspensionen varer, indtil Danmarks Statistik har modtaget en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og plan for at forhindre lignende brud i fremtiden, og sagen er blevet behandlet og afgjort af Danmarks Statistik., Sagsbehandlingen trin-for-trin , Processen foregår i følgende trin:, Trin: Orientering og krav om redegørelse og plan, Når Forskningsservice modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks regler, vil den pågældende bruger og den autorisationsansvarlige, tilknyttet institutionen, blive orienteret pr. mail. , Forskningsservice orienterer om datoen for suspensionen af projektet og pågældende bruger samt anmode om en tilstrækkelig redegørelse for hændelsen og bruddets omfang, samt en tilstrækkelig plan for at undgå lignende brud i fremtiden. Både redegørelsen og planen skal udfyldes i den standardskabelon som udleveres af Forskningsservice., Det er den autorisationsansvarlige på institutionen, der har ansvaret for, at redegørelsen og planen udarbejdes og sendes til Forskningsservice., Redegørelse og plan – krav om ”tilstrækkelighed”, Med kravet om tilstrækkelighed efterspørger Forskningsservice en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og bruddets omfang. Med en tilstrækkelig plan menes en redegørelse og eventuel dokumentation for passende tekniske, organisatoriske og/eller personalemæssige foranstaltninger, institutionen har implementeret i lyset af bruddet. Planen kan bl.a. bestå af: , En kort redegørelse for institutionens nuværende regler og praksis, som er relevante for sagen, En redegørelse for, hvad institutionen har gjort i forbindelse med bruddet, for eksempel hvilke konsekvenser det har haft for bruger, En plan for, hvad institutionen vil gøre for at forebygge lignende brud i fremtiden, Det er vigtigt, at der ikke fremsættes hensigtserklæringer. Det betyder, at institutionen skal redegøre for de indsatser, der allerede er gennemført eller vil blive gennemført, samt beskrive den proces, der ligger bag. Eksempler kunne være: , Har den autorisationsansvarlige afholdt møde med relevante nøglepersoner i institutionen om bruddet? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvilke forslag/ beslutninger blev vedtaget?). Vedhæft evt. beslutningsreferat., Har den autorisationsansvarlige indstillet forslag eller løsningsforslag til et relevant udvalg, direktionen, bestyrelsen eller lignende? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvad er/var på dagsordenen? Hvad blev besluttet?). Vedhæft evt. dagsorden og/eller beslutningsreferat. , Har man på institutionen besluttet at styrke for eksempel kommunikationen, undervisningsmaterialer, kodeks for adfærd eller lignende? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?). , Har institutionen vedtaget eller gjort andet for at forebygge lignende brud i fremtiden? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?)., Hvis Forskningsservice vurderer, at redegørelsen, planen eller begge er utilstrækkelige, vil Danmarks Statistik orientere herom og anmode om en ny. ,  , Trin: Sagsbehandling i Danmarks Statistik, Når Danmarks Statistik vurderer, at en tilstrækkelig redegørelse og plan er modtaget, vil Forskningsservice forberede sagen til Danmarks Statistiks Direktion og Rigsstatistiker. Sagsbehandlingen forventes at tage cirka 8 arbejdsdage fra modtagelsen af den tilstrækkelige redegørelse til afgørelsen sendes., Trin: Afgørelse, Når Danmarks Statistik har truffet afgørelse i sagen, modtager den autorisationsansvarlige et afgørelsesbrev fra Danmarks Statistik pr. mail. Brevet indeholder den endelige afgørelse fra Danmarks Statistiks Rigsstatistiker, herunder begrundelsen for afgørelsen samt information om, hvorvidt den midlertidige suspension af projektet og brugeren ophæves, eller om der lægges yderligere sanktioner på brugeren eller institutionen., Vejledninger, aftaler og dokumenter i relation til sanktionsregler og ansvar, Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler under Mikrodataordningerne, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks statistik , Aftaler, Autorisationsaftale, Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale, Brugeraftale

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/sanktionsregler

FAMLEJEV_EGEN_BOLIG

Navn, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. , FAMLEJEV_EGEN_BOLIG erstatter FAMLEJEVAERDI som er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen FAMLEJEVAERD. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark. (reviderede version fra efterår 2014)., Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året., Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Der indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stige(størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. , Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:, 2007 3,0 pct., 2008 3,0 pct., 2009 4,1 pct., 2010 4,5 pct. , 2011 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2013 5,1 pct., 2014 5,2 pct., 2015 5,4 pct, Før 2007:, For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014)., For årene , 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., Procentsats:, 1987 4,6 pct., 1988 5,1 pct., 1989 5,2 pct., 1990 6,0 pct., 1991 6,7 pct., 1992 6,4 pct., 1993 6,7 pct., 1994 til 2003: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Procentsats:, 1994 7,8 pct., 1995 7,6 pct. , 1996 6,8 pct., 1997 6,0 pct., 1998 6,1 pct., 1999 5,6 pct., 2000 5,2 pct., 2001 5,0 pct., 2002 4,9 pct., 2003 4,8 pct., 2004-2006: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Procentsats:, 2004 4,6 pct., 2005 4,0 pct., 2006 3,8 pct., I beregningen fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus., Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006) ,OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG, LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*, 1987 1,149, 1988 1,284, 1989 1,312, 1990 1,491, 1991 1,670, 1992 1,601, 1993 1,681, 1994 1,953, 1995 1,912, 1996 1,693, 1997 1,500, 1998 1,520, 1999 1,403, 2000 1,304, 2001 1,259, 2002 1,237, 2003 1,207, 2004 1,146, 2005 0,995, 2006 0,939, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*, 2007 0 ,851, 2008 0 ,844, 2009 0 ,846, 2010 0,884, 2011 0,915, 2012 0,913, 2013 0,913, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejev-egen-bolig