Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1161 - 1170 af 3116

      KVANDIF

      Navn, KVANDIF , Beskrivende navn, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af kvinder, som har en PSTILL=36 (anden lønmodtager) i procent af de hovedbeskæftigede, som har en PSTILL=36 (anden lønmodtager) opgjort pr. arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige lønmodtagere med en PSTILL=36 (Primær arbejdsstilling lig anden lønmodtager). Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=36 er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=36 i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel:, if ANTAL36>0 then KVANDIF=round((ANTALK36*100)/ANTAL36);, else KVANDIF=0;, "ANTAL36" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 36. , "ANTALK36" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 36. , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af kvindelige lønmodtagere med en PSTILL=36 beregnes således som andelen med en PSTILL=36 ud af den samlede sum af hovedbeskæftigede lønmodtagere ansat på det enkelte arbejdssted. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 36 ændrede tekst fra - "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergruppen i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., Udviklingen i percentilerne fra 2000 og frem kan ligeledes forklares ved ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For nærmere information og en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, KVANDIF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/kvandif

      LEDPERG

      Navn, LEDPERG , Beskrivende navn, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før. Ekskl. ledighed med AF-ferie. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt "faglært arbejder" og "ikke faglært arbejder", og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette), For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af gennemsnitlige ledighedsperioder, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX ((Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Ledighedsperioder blandt ledige på det enkelte arbejdssted beregnes efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if ledperi gt 0 then do;, antledpe+1;, sumledpe+ledperi;, end;, if antledpe>0 then ledperg=round(round(sumledpe*10)/antledpe); else ledperg=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med ledighedsperioder er positiv., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. 'U' angiver, at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet i forhold til året før. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, Ledperi: ledighedsperioder i året eksklusive AF-ferie, Antledpe: Antal arbejdere/lønmodtagere, med PSTILL=35 og 36, der har haft en ledighedsperiode pr. arbejdssted (optælles for lønmodtage e pr. arbejdssted) og været ansat året før., Sumledpe: summen af ledighedsperioder pr. arbejdssted (optælles for lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af ledighedsperioder på arbejdsstedet for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer der har haft en ledighedsperiode på arbejdsstedet i det aktuelle år. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 15. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne har 15 ledighedsperioder blandt ledige arbejdere der har været ansat året før på det samme arbejdssted., Faldet i gennemsnitligt antal ledighedsperioder i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LEDPERG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ledperg

      LONGNSHF

      Navn, LONGNSHF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 31-33 (højere funktionærer) pr. arbejdssted, ekskl. ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn) er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok33>0 then LONGNSHF=round(tlon33/ok33); else LONGNSHF=0;, "ok33" udgør alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau pr. arbejdssted "tlon33" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau pr. arbejdssted., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede topledere og lønmodtagere på højeste niveau divideret med antal ansatte topledere og lønmodtagere på højeste niveau på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 31-33, der opfylder TLONKVAL=1-49 svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra direktører, overordnede og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau". Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., For nærmere information om dette henvises til PSTILL (Primær arbejdsstilling) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) (under emnegruppen beskæftigelse)., I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau og dermed den gennemsnitlige timeløn for topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSHF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnshf

      LONGNSIF

      Navn, LONGNSIF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 36 (ikke faglærte arbejdere) pr. arbejdssted, eksklusiv ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL er lig 1-49 og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" (PSTILL=36) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok36>0 then LONGNSIF=round(tlon36/ok36); else LONGNSIF=0;, "ok36" udgør alle hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" pr. arbejdssted , "tlon36" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede "ander lønmodtager" pr. arbejdssted., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede i kategorien "anden lønmodtager" divideret med antal ansatte hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" på det enkelte arbejdssted., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 36 ændrede tekst fra - "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., Faldet i 90 pct.- percentilen kan forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 36 (anden lønmodtager) faldt således i 2003, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse steg. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For nærmere information samt en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 36, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSIF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnsif

      ARBGNR

      Navn, ARBGNR , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivernummeret har i alt ni cifre og udgør sammen med arbejdsstedskoden (ARBSTK) en entydig identifikation af arbejdsstedet., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstederne identificeres ved arbejdsgivernummeret og arbejdsstedskoden (ARBSTK, se under emnegruppen arbejdsstedskoden). Løbenummeret (LBNR), der dannes i IDA, er et entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid., Arbejdsgivernummeret alene, dvs. uden arbejdsstedskoden, identificerer det enkelte firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed., ARBGNR består af ni cifre med et foranstillet 1-, 2- eller 3-tal., Det fulde arbejdsgivernummer udleveres ikke til brugere. I stedet udleveres et afidentificeret arbejdsgivernummer, som kan anvendes til at samle arbejdssteder under det samme arbejdsgivernummer (firma), hvis dette ønskes. , Ønskes det at opdele arbejdsstederne i sektorer, skal funktionskoden anvendes hertil (se FUNKTION_KODE under emnegruppen Beskæftigelse). Før funktionskodens indførelse blev kun det 1 ciffer som regel udleveret eventuelt suppleret med de tre sidste for de kommunale, så man kan skelne mellem de amtskommunale og de primærkommunale., Det første ciffer er historisk blevet brugt til at styre fejlsøgningen internt i Danmarks Statistik af det Centrale Oplysningsseddelregister (COR) fra SKAT. Indberetninger, der stammer fra offentlige lønsystemer, er blevet behandlet i den offentlige del af APP (Arbejdspladsplaceringen) vel vidende, at en indberetning fra et offentligt lønsystem ikke er ensbetydende med, at indberetningen vedrører en offentlig enhed. Eksempelvis kan selvejende institutioners udbetaling af løn blive styret og indberettet via offentlige lønsystemer., Indberetninger fra kommunale/amtskommunale lønsystemer får et ARBGNR med foranstillet "2" og indberetninger fra statslige lønsystemer får et ARBGNR med foranstillet "3". Disse indberetninger fejlsøges i den offentlige del af APP. Resten af COR-indberetningerne fejlsøges i den private del af Arbejdspladsplaceringen - og disse ARBGNR får et foranstillet "1"., Arbejsgivernummerets ni karakterer er opbygget forskelligt, afhængig af hvor indberetingen stammer fra. De private arbejdsgivernumre har således et foranstillet ettal, som efterfølges af et SE-nummer (JUR-nr - dvs. hoved SE-nr.). De kommunale arbejdsgivernumre har et foranstillet total, som efterfølges af 5 nuller og kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune. De statslige arbejdsgivernumre har et foranstillet tretal, som efterfølges af to nuller og paragraf, hovedafsnit og hovedkonto på finansloven., Selvejende daginstitutioner kan både findes under 1 og 2 - afhængig af hvem der administrerer institutionens løn., Det første ciffer i ARBGNR kan således ikke bruges til at sektorfordele data, da dette i virkeligheden blot er et udtryk for, hvor i arbejdspladsprojektet arbejdsgivernummeret fejlsøges. , CVR-nummeret indføres i 1999, Fra og med 2005 består de kommunale arbejdssteder ikke længere af kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune, men af kommunens CVR-nummer. For statens vedkommende sker dette skift omkring 2000. Skiftet er ikke lige så konsekvent som for kommunerne, og der vil derfor i årene efter 2000 fortsat være statslige arbejdssteder, der består af 2 nuller og paragraf, hovedafsnit og hovedkonto på finansloven., Arbejdsgivernummeret er ikke konsistent over tid, idet dette ændres ved ejerskifte - også selv om der er tale om en fortsættelse af det samme firma., Der foreligger derfor ikke en fastlægelse af identiteten over tid for firmaer. , For udarbejdelsen af en tidskonsistent virksomheds-ID henvises til statistikken om erhvervsdemografi. Se varedeklarationen for denne statistik på følgende link:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/105440, Yderligere kan der henvises til variablerne ARBGNRTI (Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før) og ARBGNRFR (Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter)., Værdisæt, ARBGNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/arbgnr

      GF_EKSP

      Navn, GF_EKSP , Beskrivende navn, Eksport , Gyldighed, Gyldig fra: 11-06-2021, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Eksport af varer og tjenester i alt plus salg af visse momsfritagne produkter. , Detaljeret beskrivelse, Består salg af varer og tjenester til udlandet plus salg af andre varer og tjenester, som sælges momsfrit. Blandt de momsfritagne produkter, som medtages her, er aviser og frimærker mv. I branchestatistikker vedrørende dagblade er eksportvariablen dog korrigeret for dette, idet den i stedet sættes lig EU-eksporten. , Hovedreglen er, at indenlandsk salg er momspligtigt, mens eksport mv. ikke er belagt med moms. Men der er dog enkelte undtagelser, hvor indenlandsk salg er momsfrit (og dermed indgår i eksportbeløbet). Det drejer sig om salg af aviser, brevporto samt salg og udlejning af fly og skibe på over fem bruttoregistertons. Det samme gælder transport til og fra udlandet. Eksporten defineres derfor ikke på helt samme måde som i Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik., Alle beløb er uden moms., Variablen stammer fra statistikken over firmaernes køb og salg og tilpasses generel firmastatistik ved at sætte ""GF"" foran variabelnavnet, Fra 2011 udgives gf_eksport (eksportvariablen) ikke mere i statistikbanktabellerne tilhørende Generel firmastatistik, da variabelindholdet anses for at være for usikkert til udgivelse som aggregerede tal. Beslutningen blev taget pga. en stadigt stigende divergens variablen havde fra lignende variable i andre eksportstatistikker. Fra 2014 indførtes der omvendt momspligt for visse produkter. Indberetningen sker på samme måde som ikke momspligtigt salg. Dette betyder, at en større andel af indholdet i gf_eksport inkluderer salg, som ikke er eksport, men er fritaget for moms af andre årsager. I nogle tilfælde kan denne kunstige forøgelse af beløbet indeholdt i eksportvariablen, skabe et misvisende forhold mellem omsætning og eksport. Dette er delvist afhjulpet ved at begrænse eksporten til ikke at kunne overstige omsætningen for den enkelte virksomhed. , På baggrund af denne usikkerhed bør der derfor tages forbehold ved anvendelse af eksportvariablen i analyser, der baserer sig på mikrodata. Variablen vil for mange virksomheder vise en retvisende størrelse af eksporten, men for andre virksomheder vil værdien være for høj, jf. de førnævnte årsager. Eksportvariablen anvendes derfor bedst, når det ønskes at belyse, hvorvidt en virksomhed har eksport eller ej, og i mindre grad når der ønskes en valid indikator for dennes præcise størrelse, Populationer:, Alle reelt aktive momspligtige firmaer i Danmark, Variablen er baseret på firmaernes køb og salg, og udviklingen i dens branche dækning følger denne statistik. Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. , Værdisæt, GF_EKSP har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-eksp

      GENE_PRAE

      Navn, GENE_PRAE , Beskrivende navn, Genetillæg pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Genetillæg pr. præsteret time i kr., Genetillæg pr. præsteret time hed før år 2009 GENE og indeholdt dengang både genetillæg og overtidsbetaling. Variablen GENE findes i det gamle LON register indtil 2010., Med introduktionen af LONN registret er GENE udgået og erstattet af GENE_PRAE og OVERTID_PRAE fra år 2009. , Detaljeret beskrivelse, Genetillæg pr. præsteret time i kr., Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis aften-, natte-, helligdags-, varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg., Fra 2009 erstattede GENE_PRAE variablen GENE. Variablen GENE indeholdt udover genetillæg også overtidstillæg, , Beregning af Genetillæg pr. præsteret time i kr.:, Genetillæg pr. præsteret time = Genetillæg/Præsterede timer., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GENE_PRAE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gene-prae

      MAANED_STAND

      Navn, MAANED_STAND , Beskrivende navn, Standardberegnet månedsfortjeneste , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Standardberegnet månedsfortjeneste i kr., Detaljeret beskrivelse, Den standardberegnede månedsfortjeneste i kr., Den standardberegnede månedsfortjeneste er baseret på den standardberegnede timefortjeneste som har den fordel, at den kan omregnes til en månedsfortjeneste baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , De enkelte standardiserede lønkomponenter kan opregnes på samme vis, og fratrækkes den standardberegnede månedsfortjeneste, såfremt der ønskes en standardberegnet månedsfortjeneste med færre lønkomponenter., Beregning af Standardberegnede månedsfortjeneste i kr.:, Standardberegnede månedsfortjeneste i kr. = Standardberegnede timefortjeneste * 160,33., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - Statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MAANED_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/maaned-stand

      MFTJ

      Navn, MFTJ , Beskrivende navn, Månedsfortjeneste i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Månedsfortjeneste - udgår, Detaljeret beskrivelse, Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten (variablen NW) tillagt pensionsbidrag (variablen PENSION) og personalegoder (variablen PERSGODE), alle omregnet til en standardmåned., En standardmåned baseres på en arbejdsuge på 37 timer. Der er i gennemsnit 4,33 uger på en måned, hvorfor en standardmåned har 160,33 timer. , Månedsfortjenesten er således beregnet som NW*160,33 + PENSION pr. måned + PERSGODE pr. måned., Månedsfortjenesten opgøres normalt kun for lønmodtagere med en fast løn (aflform=0). Variablen er til forskerbrug også udarbejdet for tidlønnede (aflform=1). , Før 2002 var pension pr. måned og personalegoder pr. måned for de tidlønnede (aflform=1) i den private sektor (sektor=1) fejlagtigt blevet divideret med 100. Det betyder at NWPM er for lav for denne gruppe før 2002. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MFTJ har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/mftj

      NW

      Navn, NW , Beskrivende navn, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Smalfortjenesten ekskl. pension, pr. time - udgået, Detaljeret beskrivelse, Smalfortjenesten er populært sagt den del af fortjenesten, som udbetales løbende, og som ikke har karakter af betalinger for fravær eller gene. Smalfortjenesten er det begreb, der kommer tættest på det, som de fleste lønmodtagere forstår ved en timeløn. En undtagelse herfra er dog at de uregelmæssige betalinger indgår i NW., Variablen udgår., Smalfortjenesten defineres som variablen GW fratrukket variablene GENE, W_ABS, FERIE_SH, PENSION og PERSGODE. (Se mere i beskrivelsen af variablen GW)., Fra år 2008 er fritvalgsordningen ligeledes fratrukket variablen NW, hvilket skaber et mindre databrud indenfor variablen., Det skal for en god ordens skyld nævnes, at smalfortjenesten ikke kan udtrykkes pr. betalt time, pr. normal time eller tilsvarende. Det ligger i begrebets natur, at det er noget der er uafhængig af antallet af timer, hvorfor NW er pr. "hvilken som helst time". Selvom NW er skabt ud fra antallet af præsterede timer (TIMPRAE), er det dette begreb, der er gældende, uanset om der ønskes en smalfortjeneste pr. betalt time, pr. normal time eller andet., Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat tabel 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, NW har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/nw
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation