Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1071 - 1080 af 2076

      KILDE

      Navn, KILDE , Beskrivende navn, Kilde , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver kilden eller delsystemet, som data stammer fra. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver kilden eller delsystemet, som data stammer fra, fx om det er indberettet fra virksomheder eller beregnet (opregninger). Følgende kilder anvendes i udenrigshandel med varer: 01 INTRA EU-import eller - eksport, indberettet via Intrastat-angivelse. 02 EXTRADOK Ældre Extrastat importsystem, udfaset i 2005. 03 DSEXTRA Ældre Extrastat system, udfaset i 2005/2006. 04 SOF Handel med skibe og fly, indsamlet via særlig tælling. 05 FISK Danske fiskefartøjers landinger i udlandet, indberettet til danske myndigheder. 06 E-EKSPORT Nyt Extrastat eksportsystem, indført i 2005. 07 YM Extrastat eksport til tredjeland med eksportstøtte for landbrugsvarer under EU's landbrugsordninger. 08 Ny-Import Nyt Extrastat importsystem, indført i 2006. 11 TÆRSKEL INTRA Handel indberettet under forenklingstærsklen i Intrastat. 12 TÆRSKEL EXTRA Handel indberettet under forenklingstærsklen i Extrastat. 13 NONRESPONSE Estimation for manglende handel fra virksomheder, som er pligtige til indberetning til Intrastat. 14 NONRESPONSE TOTAL Estimation for både manglende handel fra virksomheder, som er pligtige til indberetning til Intrastat, og virksomheder, som er fritaget for indberetning til Intrastat (handel under fritagelsestærsklen). Kilde 14 svarer til summen af kilde 13 og 15. 15 BELOW THRESHOLD Estimation for handel fra virksomheder, som er fritaget for indberetning til Intrastat (handel under fritagelsestærsklen). 16 EL Udenrigshandel med elektrisk strøm baseret på målinger ved grænsen af fysisk passage samt prisoplysninger fra spotpriser fra det nordiske elmarked. 17 FORÆDLINGSVÆRDI Varer i Extrastat import, som returnerer efter aktiv forædling (lønforarbejdning) i udlandet, og hvor kun lønforarbejdningsværdien er rapporteret. På disse poster foretages der en korrektion, så værdien repræsenterer hele varens værdi. 19 MANUEL Poster indlagt manuelt i forbindelse med statistikproduktionen. 20 NaturGas Udenrigshandel med naturgas i rørledning baseret på målinger ved grænsen af fysisk passage samt prisoplysninger fra virksomhedernes indberetning til Intrastat og Extrastat., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, D130540.TXT_UH_KILDER - Angiver hvilke kilder data stammer fra, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, UKENDT, 12-06-2006, 01, INTRA, 01-06-2005, 02, EXTRADOK, 01-06-2005, 03, DSEXTRA, 01-06-2005, 04, SOF, 01-06-2005, 05, FISK, 01-06-2005, 06, E-EKSPORT, 01-01-2005, 07, YM, 01-01-2005, 08, Ny-Import, 01-01-2006, 09, Tjenestehandel, 19-08-2016, 11, TÆRSKEL INTRA, 01-06-2005, 12, TÆRSKEL EXTRA, 01-06-2005, 13, NONRESPONSE TOTAL, 01-06-2005, 14, NONRESPONSE PARTIEL, 01-06-2005, 15, BELOW THRESHOLD, 01-06-2005, 16, EL, 01-06-2005, 17, FORÆDLINGSVÆRDI, 01-09-2007, 19, MANUEL, 15-12-2005, 20, NaturGas, 01-01-2005, 33, MOMS, 11-11-2008, 34, KoKsBegreber, 03-02-2009, 39, TjenesteMoms, 09-02-2017, 21, 09-05-2023, 22, 09-05-2023, 23, 09-05-2023, 24, 09-05-2023, 25, 09-05-2023, 26, 01-07-2021, 27, 01-04-2024

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/kilde

      PRIMAER_STATUS_KODE

      Navn, PRIMAER_STATUS_KODE , Beskrivende navn, Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PRIMAER_STATUS_KODE (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) angiver, om en arbejdsmarkedstilstand er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved selektion på PRIMAER_STATUS_KODE=1, identificeres den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS-populationen kan dannes via variablene PRIMAER_STATUS_KODE=1 og I_BEFOLKNINGEN_KODE =1 (kode for om personen er i befolkningen på referencetidspunktet). , PRIMAER_STATUS_KODE=0 angiver tilstande der ikke er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. , I PSD_RAS kan PRIMAER_STATUS_KODE også antage værdien 3. Disse arbejdsmarkedstilstande er lønmodtagerjob, der ikke relaterer sig til ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Den primære status for en person bestemmes ud fra de internationale retningslinjer (ILO-retningslinjerne). Ifølge disse retningslinjer skal beskæftigelse prioriteres højere end alt andet, og ledighed skal prioriteres højere end aktiviteter uden for arbejdsstyrken. Ved prioritering mellem de enkelte tilstande anvendes følgende prioriteringsrækkefølge:, 1. Arbejdsmarkedstilstande som lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Hvis en person har flere samtidige tilstande, vælges den tilstand, hvor personen normalt har flest arbejdstimer. Det betyder bl.a., at hvis en person er fraværende fra beskæftigelse, opfattes de timer, hvor han er fraværende, som timer, hvor han normalt arbejder. Konsekvensen er, at en person godt kan have nul timer i den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette vil være tilfældet når personen er fuldt fraværende fra beskæftigelse. Timerne fremgår af variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden). Såfremt en person har den samme (normale) tilstandsgrad i to job, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb (SMALT_LOENBELOEB) som den primære arbejdsmarkedstilstand. Det smalle lønbeløb indeholder arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst., 2. Personer, der er bruttoledige., 3. Personer, der er offentligt forsørget (dog ikke SU-modtagere). Hvis en person har flere samtidige forløb som offentligt forsørget på samme tidspunkt, vælges forløbet med den største tilstandsgrad., 4. Personer, som er i gang med en ordinær uddannelse., 5. Personer, der er kursister, bl.a. personer som er i gang med en uddannelse på en højskole eller en supplerende hf-uddannelse., 6.Personer, der er på en produktionsskole., 7. Personer, der modtager SU., 8. Personer, der modtager folkepension., 9. Personer, der modtager tjenestemandspension, 10. Personer, der modtager anden pension., 11. Børn og unge., 12. Øvrige uden for arbejdsstyrken., Databrud , PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2018 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsmarkedstilstande, Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS består af nedenstående 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande som dækker fravær fra beskæftigelse ultimo november. Disse selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse også arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse også arbejdsmarkedstilstande. , Værdisæt, D500300.TXT_PRIMAER_STATUS_KODE - Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Tilstande der ikke er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, 01-01-2008, 1, Tilstande der er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, 01-01-2008, 3, Tilstande, der ikke relaterer sig til ultimo november (kun i PSD_RAS), 01-01-2008

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/primaer-status-kode

      SKATTOT_NY

      Navn, SKATTOT_NY , Beskrivende navn, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006), Sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, kirkeskat, formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-81) og skat af aktieudbytter og aktieavancer., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne varaiabel er uændret ekskl arbejdsmarkedsbidrag., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.31 og benævnes 'Indkomstskat', Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af SKATTOT_13, SKATTOT_NY=SKATTOT_13+KISKAT, http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Forskellen på variablen SKATTOT (2002-2006 ikke en højkvalitetsvariabel) og SKATTTOT_NY er, at SKATTOT_NY er reduceret med foreløbig betalt skat af hævede beløb fra virksomhedsordningerne., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc"., Ændringer, som påvirker størrelsen af SKATTOT_NY:, Fra 1983 skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86"). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:, Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves., Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffet., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check er ikke modregnet i skatten(2010-2012), Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc", "skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning", samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Afløses af variablen SKATTOT_13(1987-), Bilag, Skattesystem 2006, Skattereformer 1980-2010- væsentlige ændringer, Aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SKATTOT_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skattot-ny

      VIRKORDIND

      Navn, VIRKORDIND , Beskrivende navn, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto, Selvstændige og fra 2005 kunstnere har mulighed for at lade en del af deres virksomhedsoverskud eller udbytte af kunstnerisk virksomhed blive hensat til beskatning i et andet år end indtjeningsåret. VIRKORDIND er lig med det beløb, der sættes ind i ordningen (i år med høj indkomst), og (for år med lav indkomst) lig med det beløb med negativt fortegn, der trækkes ud af ordningen. , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.37 og benævnes 'Nettoindbetaling til virksomhedsordning.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen VIRKORDIND er dannet, for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb (BRUTTO) indkomster der kommer til almindelig beskatning, og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotteri-gevinster o.l.) samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension, jf. tabel 1 i vedlagte notat "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc", hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng., Med skattereformen i 1987 fik selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden (dette beløb indgår ikke i årets skattegrundlag) mod at betale en foreløbig skat af belø-bet. Herved får de selvstændige mulighed for skattemæssigt at flytte noget af deres indkomst fra virksomheden fra et år med høj indkomst til et år med lav indkomst- dette er en del af "virksomhedsordningen for selvstændige", se også vedlagte bilag "skattereformer 1980_2010.doc"., Fra 1993 blev der mulighed for at benytte en forenklet udgave, "kapitalafkastordningen", hvor det beløb, der kan blive stående i virksomheden, er begrænset i forhold til mulighederne i "virksomhedsordningen"., Fra 2005 har kunstnere mulighed for at hensætte en del af indkomsten fra den skabende kunstneriske og litterære aktivitet efter en række regler. Dvs., at der ligesom i virksomhedsordningerne betales en foreløbig skat, og at indkomsten først indgår i den almindelige skatteberegning i det år, hvor beløbet "hæves"., VIRKORDIND er lig med:, Det beløb, der i året sættes ind i en af de tre "virksomhedsordninger" før fradrag for foreløbig betalt skat, fratrukket det, der trækkes ud af ordningen (inkl. foreløbig betalt virksomhedsskat (QHVIRKSK, dvs. den tidligere betalte skat af de beløb, der trækkes ud af ordningen)., Der kan ikke i samme år både indsættes i ordningerne og trækkes ud fra ordningerne., Se også diverse årgang af publikationen "Skatten", Skatten/erhverv" samt de vedlagte dokumenter "skattereformer 1980_2010.doc" og "Skattesystem _2006.doc"., Skattesats for foreløbig betalt virksomhedsskat:, 1987-1990 50%, 1991-1992 38%, 1993-1998 34%, 1999-2000 32%, 2001-2004 30%, 2005-2006 28%, 2007-2013 25% , 2014: 24,5%, 2015: 23,5%, 2016- : 22%, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, VIRKORDIND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/virkordind

      SPECIALE

      Navn, SPECIALE , Beskrivende navn, 6-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPECIALE er det 6-cifrede speciale, som består af to delelementer. De første to cifre angiver yderens speciale (altså om det er en praktiserende læge, en tandlæge osv.), mens de sidste fire cifre angiver typen af ydelsen, der er blevet givet den pågældende person. Informationer om speciale og typen af ydelse (ydelseskode) kan ses i overenskomstens takstmapper - se www.okportalen.dk og den detaljerede beskrivelse., På det 6-cifrede niveau forekommer et stort antal tekstdubletter - fx findes 'Konsultation' mange gange. Beskrivelsen af den 6-cifrede kode skal derfor ses i sammenhæng med beskrivelsen af det 2-cifrede speciale (de to første cifre i den 6-cifrede kode), som beskrevet under SPEC2., Da SPECIALE (2-cifret speciale og 4-cifret ydelse) er aftalt ved overenskomstforhandlingerne i praksissektoren mellem regionerne (tidligere amterne) og de forskellige faggrupper, sker der ofte ændringer i ydelserne, hvilket kan gøre det kompliceret at sammenligne data over tid. , Detaljeret beskrivelse, SPECIALE (6-cifret speciale) indeholder information om såvel yders speciale (SPEC2) og den leverede ydelse på et meget detaljeret niveau., Variablen bestemmes af overenskomsten mellem de forskellige faggrupper på praksisområdet og regionerne (tidligere amterne), og der eksisterer 1-2 årlige versioner af takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (vælg T i den alfabetiske oversigt, vælg derefter Takstmapper og herefter takstmappen for den relevante periode). I disse takstmapper opgøres for hvert 2-cifret speciale de ydelser, der gives tilskud til, samt honoraret for de enkelte ydelser. Takstmapperne indeholder kun de generelt gældende ydelser, men herudover kan de enkelte regioner (tidligere amter) have indgået lokale aftaler med yderne om særlige ydelser, som ikke indgår i takstmapperne., Værdisættet til SPECIALE er ikke komplet. I tilfælde af manglende koder eller tekster henvises til de historiske takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (se ovenfor), hvor takstmapper med forskellige gyldighedsperioder kan findes., I 2007 blev ydelsen der til og med 2006 i takstmappen havde heddet "0105 E-mail konsultation", ændret til "0105 E-kommunikation med kommunens plejepersonale". I statistikbanktabellerne og NYT publikationerne står betegnelsen fortsat som "e-mail konsultation", selvom det mere retteligt burde ændres til "e-kommunikation (herunder kommunens plejepersonale)"., I 2011 udgik ydelsen "0106 Aftalt forebyggelseskonsultation" fra takstmappen, hvilket medførte et betydeligt fald i denne type kontakter såvel i 2011 og 2012., I 2012 er medregnet et yderligere antal ydelseskoder for psykologer, som ikke er eksplicit nævnt i takstmappen. Disse ydelseskoder er ikke medtaget i tidligere år, hvorfor udviklingen fra 2011 til 2012 hvad angår psykologer er overvurderet., I første halvår af 2012 skete registrering på Bornholm ikke på sædvanlig vis for et større antal af kommunens almene læger, som deltog i et pilotprojekt. Der blev oprettet og registreret på særlige koder, som ikke findes i Danmarks Statistiks udtræk af registret. Fra Danske Regioner er det oplyst, at der er tale om 112.631 ydelser/kontakter til 22.790 personer. Disse kontakter er ikke med i statistikken for 2012, hvormed niveauet for almen læge er en smule undervurderet., Tolkebistand optræder i takstmappen i 2012 og giver ikke anledning til ændring i antallet af kontakter. Det er efter en nøjere vurdering besluttet ikke at medtage udgifterne til tolkebistand i 2012, omend dette kan betvivles., Et markant fald i laboratorieydelser fra 2015 til 2016 skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktise-rende Lægers Laboratorium per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf - Speciale 1990-2005, Tabel - Speciale 1990-2005, Speciale koder med tekst samt vejledning, Tabel 2005-2019, Graf 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, SPECIALE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/speciale

      GF_AARSV

      Navn, GF_AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, "Antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede., Denne variabel skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året. , ", Detaljeret beskrivelse, Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: , Til og med år 2007:, Summen af indbetalinger til ATP-ordningen (Arbejdsmarkedets TillægsPension) for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers arbejde ugentlig - betales ingen ATP, - 9-17 timers arbejde ugentlig, 1/3 af fuldt bidrag, - 18-26 timers arbejde ugentlig, 2/3 af fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer med mindre end ni timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede., Visse midlertidigt ansatte udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte., Fra år 2008:, Beregningen er herfra lavet på baggrund af virksomhedernes indberetning til E-indkomst. Virksomhederne indberetter månedligt alle timer og løn for alle deres ansatte., Antal årsværk personer (ansatte) (med 2 decimaler fra 2015) (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2007 og 2008 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Dette databrud har den konsekvens, at antallet af årsværk generelt set falder udelukkende på grund af de ændrede kilder og beregningsmetoder. Det er dog lidt brancheafhængigt, men det generelle billede af hele populationen, er at beskæftigelsen falder med 2,1-2,2 procentpoint i kraft af ændrede inputkilde., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, GF_AARSV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aarsv

      ANMI

      Navn, ANMI , Beskrivende navn, Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post dækker årets af- og nedskrivninger på bygninger, installationer, maskiner og inventar, transport- og andet driftsmateriel, erhvervet goodwill og know-how samt på aktiverede udgifter til rationalisering og udvikling. At en udgift er aktiveret, betyder, at den ikke er fuldt ud omkostningsført i anskaffelsesåret, men at værdien ved regnskabsårets slutning er opført i balancen under anlægsaktiver., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, Der er normalt tale om de driftsøkonomiske af- og nedskrivninger. If. Årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004) skal anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi, nedskrives til en lavere genindvindingsværdi (§ 42). If. Årsregnskabslovens § 43 skal værdien af immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning over deres brugstid, medmindre der løbende reguleres til dagsværdi., Små virksomheder (Årsregnskabslovens regnskabsklasse A) kan i stedet for driftsøkonomiske af- og nedskrivninger anvende skattemæssige af- og nedskrivninger i deres årsregnskab. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Variablen ANMI indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår i forbindelse at af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver bliver opsplittet i to variable afskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (AMI) og Nedskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (NMI) fra år 2017., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ANMI har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/anmi

      KVANDHF

      Navn, KVANDHF , Beskrivende navn, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af kvinder, som er direktører, overordnede og ledende funktionærer (PSTILL=31-33) (primær arbejdsstilling ) i procent af de hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer, opgjort pr. arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige direktører, overordnede og ledende funktionærer. Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer (PSTILL=31-33) i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel: , if ANTAL33>0 then KVANDHF=round((ANTALK33*100)/ANTAL33);, else KVANDHF=0;, "ANTAL33" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , "ANTALK33" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af "kvindelige direktører, overordnede og ledende funktionærer " beregnes således som andelen af den samlede sum af højere funktionærer ansat på det enkelte arbejdssted. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra "direktører, overordnede og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau" Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For nærmere information og en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Tabel og graf er udarbejdet for KVANDHF>0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, KVANDHF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/kvandhf

      LONGNSLF

      Navn, LONGNSLF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 34 pr. arbejdssted, ekskl. ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn) er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt). Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for lønmodtager på mellemniveau (PSTILL=34) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok34>0 then LONGNSLF=round(tlon34/ok34); else LONGNSLF=0;, "ok34" udgør alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau pr. arbejdssted , "tlon34" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau pr. arbejdssted, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau divideret med antal ansatte lønmodtagere på mellemniveau på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver ,at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 34, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , Databrud., I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 34 ændrede tekst fra - "lavere funktionærer" til "lønmodtager på mellemniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , Faldet i 70 pct.- percentilen i 2000 kan forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 34 (lønmodtager på mellemniveau) falder således i 2000, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse stiger. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , Antallet af lønmodtagere på mellemniveau stiger sidenhen, hvilket ligeledes påvirker antallet af arbejdssteder med hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau. 90 pct.-percentilen stiger derfor tilsvarende., For nærmere information samt en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSLF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnslf

      OVSKEJD02_NY

      Navn, OVSKEJD02_NY , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig fra 1984-2006., Denne variabel er beregnet af Danmarks Statistik og er opgjort for at kunne danne disponibel indkomst. Lejeværdi af egen bolig er en del af de samlede formueindkomster (variablen FORMUEINDK_NY)., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.4 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Forskel på den gamle variabel OVSKEJD02 (2002-2006) og OVSKEJD02_NY er ændret opgørelse af lejeværdi egen bolig 2002 og 2003., Følgende forhold gælder for variablene i de nævnte perioder:, 1984-2003: Der er beregnet lejeværdi af egen bolig for personer der har en bolig/sommerhus både primo og ultimo året., 1984-1986: Beregningen er alene foretaget for personer, som har en almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse, ikke får beregnet lejeværdi af egen bolig)., 1984 til 1993: Variablen er lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., 1994 til 2003: Variablen er beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Fra 2004 er der beregnet lejeværdi for alle der har en bolig/sommehus ultimio året, eller har betalt ejendomsværdiskat, 2004-2006: Variablen er beregnet som 4 pct. af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt 4 pct. lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., I beregningen fra 1984 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 indgår højst en bolig og et sommerhus. På gennemsnitslejeværdien er forskellen på opgørelse efter metode før 1994 og fra 1994 på 10 pct., Fra 2007 erstattes denne variabel af variablen OVSKEJD07 (beregnet lejeværdi af egen bolig)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVSKEJD02_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovskejd02-ny
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation