Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1071 - 1080 af 3075

OFFPENS_EFTERLON_13

Navn, OFFPENS_EFTERLON_13 , Beskrivende navn, førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen består af udbetalt førtids- og folkepenion, mediecheck, varmehjælp, efterløn og fleksydelse., I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen indkomsttype nr.19 og benævnes 'offentlige pensioner', Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable OFFPENS_EFTERLON_13 indgår i variablen OFF_OVERFORSEL_13 OFFPENS_EFTERLON_13 = FOLKEFORTID_13 + QEFTLON Hvor: FOLKEFORTID_13 er folke- og førtidspension mv. QFETLON er Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 fleksydelse) Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. OFFPENS_EFTERLON_13 = QPENSNY + VARMEHJALP(2002-)+QEFTLON Hvor QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension og skattefri tillæg til førtidspensionister VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable. Bemærk at variablen er inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister (TILBTOT) og Varmehjaelp. Ændringer over tid Fra 1984 inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister. Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FOLKEFORTID_13 før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994. Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepension. Fra 2022 indgår desuden tidlig pension, også kendt under navnet "Arne Pension", i OFFPENS_EFTERLON_13., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OFFPENS_EFTERLON_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/offpens-efterlon-13

KONTAKTAGG

Navn, KONTAKTAGG , Beskrivende navn, Kontakt aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter kan være et konsultationsbesøg, en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt., Særlige forhold gør sig endvidere gældende for tandlægebesøg, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi, og der henvises til den detaljerede beskrivelse. , Detaljeret beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter er ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen). Kontakter er ydelser som konsultationer (også pr. telefon eller e-mail eller ved hjemmebesøg ). Undersøgelser og lign. i forbindelse med fx et lægebesøg vil derfor være talt som én kontakt, men der kan være givet et større antal enkeltydelser. , Særlige forhold for tandlæger, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi:, - Tandlæger. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), som er registreret som kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter, idet datamaterialet ikke giver mulighed herfor., - Fodterapeuter har det i en længere periode ikke været muligt at beregne antal kontakter for af to årsager: For det første gør inddelingen af ydelser det vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om en kontakt eller ej og dermed vanskeligt at beregne kontakter. For det andet manglede der overenskomst på området fra juni 2005 til juni 2011. I denne periode blev størstedelen af honoraret til fodterapeuterne afregnet uden om sygesikringssystemet, og det indgik derfor ikke i statistikken. , - Fysioterapi gives ofte som træning i hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang. Hver enkelt persons træning opgøres som en kontakt. , - For ridefysioterapi vil beregningen være usikker af samme grunde som for fysioterapi., Der er et meget lille antal records, hvor KONTAKTAGG er negative i 2008-2010. I 2008 er der 3.869 negative records, (hvilket svarer til 0,3 promille af samtlige records). I 2009 og 2010 er der hhv. 788 og 771 negative records. Dette skyldes afregningstekniske korrektioner., I 2013 er der i de modtagne data fra CSC Scandihealth er DST blevet oplyst, at der er konstateret små ukorrektheder (vedr. oktober, november og december 2013), da korrektioner i Region Midtjylland ikke er opgjort med korrekt fortegn., Der har over tiden været benyttet flere metoder til konkret at afgrænse de ydelser, der skal opfattes som kontakter. Dette har givet et vist databrud både i KONTAKT og KONTAKTAGG - specielt mellem årene før 2005 og fra 2005 og fremefter. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der har haft kontakt med læger mv, Personer der i løbet af et kalenderår har haft kontakt til læger mv. , Værdisæt, KONTAKTAGG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---kontakter-/kontaktagg

YDLTID

Navn, YDLTID , Beskrivende navn, Tidspunktskode for ydelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDLTID (tidspunktkode for ydelsen) angiver, på hvilket tidspunkt af døgnet ydelsen er givet. Hvis ydelsen er givet i en weekend, vil det også fremgå., YDLTID har betydning for honoraret, idet honoraret er større i aftentimer og i weekender. , Detaljeret beskrivelse, YDLTID anvendes af Danmarks Statistik sammen med andre oplysninger i registret til en underopdeling af kontakterne med de almene læger. I denne underopdeling indgår samtidig visse andre oplysninger fra registret., Ved at kombinere YDLTID med SPEC2 kan man lave en yderligere opdeling af kontakter til almen læge. Nedestående opdeling af SPEC2 anvendes af DST ved publicering:, 70 Almen læge, konsultation, dagtid, 71 Almen læge, konsultation, aften mv., 72 Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 73 Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 74 Almen læge, besøg, dagtid, 75 Almen læge, besøg, aften mv., 76 Almen læge, email-konsultation, 77 Almen læge, andre ydelser, 78 Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., Bilag, Graf - YDLTID 1990-2005, Tabel - YDLTID 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDLTID - Tidspunktskode for ydelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke relevant, 01-01-2005, 1, Mandag-fredag 8-16 (19,21,80,83), 01-01-2005, 2, Sen konsultation 16- (19,21), 01-01-2005, 3, Man-fre 16-20, lør 8-20 (19,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 4, Man-lørdag 20-24, s/h 8-24 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 5, Alle dage 00-08 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 6, Dag/aften (81,82,84,89), 01-01-2005, 7, Nat (81,82,84,89), 01-01-2005, 8, A-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005, 9, B-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydltid

LEV_TYPE_LEV

Navn, LEV_TYPE_LEV , Beskrivende navn, Leverandørtype for leveret hjemmehjælp frit valg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Leverandørtypen angiver om den leverandør, der skal udføre den varige hjemmehjælp, er kommunal eller privat. Der er frit valg i hjemmehjælpen til at vælge, hvilken leverandør borgeren ønsker skal udføre personlig pleje og praktisk hjælp. , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldredokumentation---leveret-hjemmehjaelp--frit-valg.aspx, I de modtagne data fra kommunerne er der en kolonne med leverandørens CVR-nummer (virksomhedsnummer, LEV_CVRNR). , LEV_CVR oplyser, hvilken leverandør borgeren får leveret hjælp fra. Der kan være forskel fra den leverandør, borgeren er visiteret til, idet kommunernes registre ikke opdateres med en ny leverandør med faste intervaller, eller en midlertidig leverandør anvendes. Bl.a. er det kommunens opgave at sørge for, at borgeren får leveret hjælp i tilfælde af, at en privat leverandør er gået konkurs eller lignende., 'LEV_TYPE_LEV' dannes ud fra 'LEV_CVRNR', som er leverandørens CVR-nummer. En kommunal leverandør får koden 1. Øvrige leverandører får koden 2 for privat leverandør., Når man sammenligner antal besøg over årene, har det betydning for antallet af besøg, hvor mange kommuner der indgår i populationen. , For en del af kommunerne er hele eller dele af den private hjemmehjælp derfor imputeret. I 2013 blev der i 47 kommuner ud af 82 (København indgår med 2 forvaltninger) imputeret privat hjemmehjælp fra kommunens visiterede hjemmehjælp. I 2012 var det 58 ud af 86 kommuner, og i 2011 var det 50 ud af 72 kommuner. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der har modtaget hjemmehjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, D283000.TXT_LEV_TYPE_LEV - Leverandørtype for leveret hjemmehjælp frit valg, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Kommunal leverandør, 01-01-2000, 31-12-2999, 2, Privat leverandør, 01-01-2000, 31-12-2999

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/lev-type-lev

PRAHJ_LEV

Navn, PRAHJ_LEV , Beskrivende navn, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den praktiske hjælp, som borgeren i eget hjem får leveret gennem kommunen i henhold til Lov om Social Service § 83. Praktisk hjælp omfatter rengøring, madservice, indkøb, tøjvask o.l. . , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved praktisk hjælp forstås aktiviteter, der er visiteret eller leveret i henhold til Lov om Social Service § 83. Madservice indgår i den praktiske hjælp. For ca. halvdelen af kommunerne bliver madservice registreret som 1 minut i praktisk hjælp., Leveret tid beregnes som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx modtager til 0,5 times praktisk hjælp hver anden uge, så er gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 15 minutter. Når der i datasættet står 15 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 64,5 minutters hjælp (4,3 uger gange 15 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren har fået leveret personlig pleje men ikke praktisk hjælp, vil der stå '0' i kolonne 'PRAHJ_LEV'. Der optræder ikke værdier med '.'., Der er en tendens til et fald i praktisk leveret hjælp. Mange kommuner har indført rehabilitering, hvor den ældre selv lærer at klare de praktiske ting og skal anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler, fx robotstøvsugere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er har modtaget praktisk hjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, PRAHJ_LEV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/prahj-lev

LEV_TYPE_VIS

Navn, LEV_TYPE_VIS , Beskrivende navn, Leverandør type for visiteret hjemmehjælp frit valg. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Leverandørtypen angiver, om den leverandør, borgeren ved visitationen ønsker, skal levere den varige hjemmehjælp ifølge Lov om Social Service § 83, er kommunal eller privat. Der er frit valg for borgeren til at vælge hvilken leverandør, der skal udføre den personlige pleje eller praktiske hjælp i borgerens eget hjem. , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere, I de modtagne data fra kommunerne er der en kolonne med leverandørens CVR-nummer (virksomhedsnummer LEV_CVRNR). , LEV_CVRNR oplyser, hvilken leverandør modtageren er visiteret til. Borgeren skal oplyse kommunen om leverandørskift. Der kan være en tidsforskel, fra borgeren anvender den nye leverandør, til leverandøren er oprettet i kommunens system. Leverandøren kan være kommunal eller offentlig. Det er kommunens opgave at sørge for, at borgeren får leveret hjælp i tilfælde af, at en privat leverandør er gået konkurs o.l., 'LEV_TYPE_VIS' dannes ud fra kolonnen 'LEV_CVRNR', som er leverandørens CVR-nummer. Kommunale leverandører får koden 1. Øvrige leverandører får koden 2 for privat leverandør., Kommentarer til tabel og graf:, Der har været en stigning i anvendelsen af private leverandører. Det er typisk til praktisk hjælp, at der bliver anvendt private leverandører. 2009 er det eneste år, hvor alle kommuner havde indberettet. Derfor er der mange visitationer (antal måneder, hvor borgeren er registreret som visiteret til varig hjemmehjælp i eget hjem) dette år. Det totale antal visitationer afhænger generelt af, hvor mange måneder kommunen indberetter og godkender af det indberettede henover året. For den enkelte kommune er billedet generelt, at antallet af visitationer er faldende, dvs. der er færre borgere, der bliver visiteret til hjemmehjælp. Andelen af private visitationer er stigende. Antallet af private leverandører har været stigende gennem hele perioden. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør., Værdisæt, D283000.TXT_LEV_TYPE_VIS - Leverandør type for visiteret hjemmehjælp frit valg., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Kommunal leverandør, 01-01-2000, 31-12-2099, 2, Privat leverandør, 01-01-2000, 31-12-2099

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem/lev-type-vis

EXTRA_TILLAEG

Navn, EXTRA_TILLAEG , Beskrivende navn, Ekstra tillægsydelse for januar måned, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ekstra tillægsydelse til førtidspensionister, som modtager almindelig førtidspension og forhøjet almindelig førtidspension i følge ordningen fra før 1. januar 2003., Beløbet er skattefrit, og reguleres ikke med egen indtægt., For 2008 mangler der beløb for ca. 7.000 personer svarende til 20 pct af personerne på forhøjet almindelig førtidspension, Beløbet indgår i variablen EXTRA_TILLAEG første gang for januar 2007., Ved pensionsudbetalingen for april 2006 blev beløbet udbetalt for de første fire måneder af 2006, jf. LOV nr 1419 af 21/12/2005., Med dette tillæg hæves pensionen for pensionister på almindelig og almindelig forhøjet pension til pensionsniveauet for pensionister på mellemste førtidspension., EXTRA_TILLAEG findes i Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, EXTRA_TILLAEG reguleres årligt, og der er forskellig satser for personer på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Udbetalt beløb (kr. pr. måned):, Årstal ... Alm. førtidspen. ... Forhøjet alm. førtidspen., 2007 ................. 2.408 .............................. 1.148, 2008 ................. 2.478 .............................. 1.181, 2009 ................. 2.555 .............................. 1.218, 2010 ................. 2.650 .............................. 1.264, 2011 ................. 2.700 .............................. 1.288, 2012 ................. 2.778 .............................. 1.325, 2013 ................. 2.822 .............................. 1.346, 2014 ................. 2.873 .............................. 1.370, 2015 ................. 2.916 .............................. 1.390, 2016 ................. 2.957 .............................. 1.410, 2017 ................. 3.016 .............................. 1.438, 2018 ................. 3.076 .............................. 1.466, 2019 ................. 3.138 .............................. 1.496, 2020 ................. 3.198 .............................. 1.525, 2021 ................. 3.262 .............................. 1.556 , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, EXTRA_TILLAEG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/extra-tillaeg

SEKTORKODE

Navn, SEKTORKODE , Beskrivende navn, Sektorkode på arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 17-01-2014, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sektorkode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, SEKTORKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., SEKTORKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). SEKTORKODE dannes i ESR på basis af arbejdsstedet vha. en sektoralgoritme eller subsidiært via en håndkodningsliste for enheder, der ikke kan placeres maskinelt. , SEKTORKODE blev implementeret i ESR pr. 1. januar 2013, og fra samme tidspunkt udgik funktionskoden (AJO_FUNKTIONSKODE). SEKTORKODE er opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet pr. 1.1.2013 er anvendt for perioden 2008-2012, hvor den nye sektorplacering er tilbageført til i beskæftigelse for lønmodtagere., ANVENDELSE AF SEKTORKODE:, SEKTORKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for SEKTORKODE:, 1.1.2013 erstattede SEKTORKODE den hidtidige sektorklassifikation AJO_FUNKTIONSKODE. Det indebærer, at udfaldrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. SEKTORKODE er i Beskæftigelse for lønmodtagere ført tilbage til 1. kvartal 2008., Samtidig med overgang til SEKTORKODE blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder blev gennemgået samtidig med implementering af den nye sektorkode, hvilket har bidraget til en kvalitetsforbedring., VALIDERING af SEKTORKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden på baggrund af sektoralgoritmen og evt. opdateringer i ESR, hvor det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed., Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Bilag, Ny Sektorkode i beskæftigelsesstatistikkern, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, SEKTORKODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/sektorkode

EJNOV

Navn, EJNOV , Beskrivende navn, Antal supplerende ej-november ansættelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder antal supplerende ej-novemberansættelser ud over den vigtigste ikke-novemberansættelse. , Detaljeret beskrivelse, Perioden 1980-2007: Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., Perioden 2008-: Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der har de de fleste løntimer. Forekommer der to job med ens løntimer i ej-novemberansættelser, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb., Oplysningen om hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra eIndkomstregistret. Ansættelsesforholdet er aktivt på skæringsdatoen ultimo november når fra-datoen er før eller på skæringsdatoen og til-datoen er eller på skæringsdatoen. Endvidere skal tilstandsgraden (beregnet på baggrund af de normale løntimer i jobbet) have en størrelse der svarer til mindst en time. Konkret betyder det, at et såfremt man har været ansat i 4 uger i november, skal man have mindst fire (normale) løntimer. Begrebet normale løntimer anvendes, fordi personen godt kan være midlertidigt fraværende i jobbet (barsel, sygdom eller andet midlertidigt fravær), men samtidigt være beskæftiget. I disse tilfælde er der i arbejdsmarkedsregnskabet (der er datagrundlag for RAS og dermed IDA), imputeret en tilstandsgrad der afspejler de normalt arbejdede timer. Såfremt en person har to ansættelsesforhold med samme tilstandsgrad vælges jobbet med den største smalle løn (arbejdsmarkedsbidragspligtige løn)., Graf og tabel er dannet for de personer, som har ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOV>0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnov

OVERG

Navn, OVERG , Beskrivende navn, Overgangsydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Overgangsydelse omfatter personer i alderen 50-59 år (55-59 år), som er medlemmer af en a-kasse og derudover opfylder en række betingelser., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.14 og benævnes 'Overgangsydelse', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Overgangsydelse er opgjort af Danmarks Statistik for perioden 1994 til 2006. , 1992: Forsikrede ledige (medlemmer af a-kasse) i alderen 55-59 år får under visse betingelser ret til overgangsydelse frem til overgang til efterløn., 1994: Langtidsledige A-kassemedlemmer i alderen 50-54 får ret til overgangsydelse., 1996: Tilgangen til ordningen stopper ved udgangen af året samtidig med, at aldersgruppen udvides til 50-59-årige. Hermed blev der taget hensyn til de 50-54-årige, der havde haft berettigede forventninger om at gå på overgangsydelse som 55-årige., 2006: Ordningen udfases i løbet af året, idet de sidste overgangsydelsesmodtagere overgår til efterløn i december 2006., Ved påbegyndelse af overgangsydelsesperioden var ydelsen for den enkelte den samme som dagpengeydelsen, hvorefter ydelsen blev sænket til 80 pct. af højeste dagpengebeløb, når dagpengeretten ville have været udløbet. I 1994 blev ydelsen forhøjet til 82 pct., For årene 1992 og 1993 ligger beløbet i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser)., Udviklingen i gennemsnitsbeløb og percentiler er - navnlig i starten og slutningen af perioden - påvirket af, at der bliver relativt mange, der kun får udbetalt beløb en del af året., Bilag, Tabel, Graf, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVERG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/overg

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation