Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1051 - 1060 af 3075

    Fertilitet

    Beskrivelse, Fertilitetsdatabasen indeholder primært henvisninger mellem børn og forældre. , Fertilitetsdatabasen består af tre filer: børnefilen og en paritetsfil for hhv. mænd og kvinder., Børnefilen i Fertilitetsdatabasen indeholder henvisninger mellem barn og forældre. Hvis barnet er adopteret findes ligeledes en henvisning til adoptionsforældrene. , Forældrehenvisningerne mellem barn og mor regnes for komplette for børn født fra 1960 og frem. Undtaget er børn, der er døde før 1979 og børn, der ikke indgår i det medicinske fødselsregister. For personer født i Danmark i 1970 eller senere er der stort set komplette henvisninger mellem barn og far., Paritetsfilerne i Fertilitetsdatabasen indeholder detaljerede oplysninger om kvindernes hhv. mændenes fertilitetshistorie op til opdateringstidspunktet. Filen indeholder således oplysninger om samlet antal børn (paritet), afstanden mellem fødslerne (spacing) samt for kvinderne oplysninger om tidligere aborter., Børne- og paritetsfilen anvendes typisk i kombination til at identificere børn, forældre og søskende. Fx anvendes børnefilen til at identificere et barns forældre og herefter anvendes paritetsfilen til at identificere søskende på henholdsvis faderens og moderens side. , Populationen i Fertilitetsdatabasen består af "børn" og "voksne"., "Børn" i Fertilitetsdatabasen er primært identificeret ud fra befolkningsstatistikregisteret(CPR) og det medicinske fødselsregister (MFR). Som "Børn" er udtrukket personer, der er født fra og med 1942, som er det første år, de ældste kvinder i populationen (kvinder født i 1930) har kunnet få et barn. Dette udtræk er foretaget første gang for 1. januar 1989 og derefter suppleret med oplysninger om børn, der kunne identificeres i tidligere registerårgange, tilbage til 1979. Desuden er der hentet oplysninger om alle børn, født i Danmark fra 1973-1989, begge år inklusive, såvel levende- som dødfødte, fra MFR., Alle personer, der blev født i perioden 1. januar 1942 - 31. december 1972, som enten udvandrede før 1. januar 1979 og ikke senere er genindvandret eller som døde før 1. januar 1979, har ikke kunnet medtages som børn i Fertilitetsdatabasen, da de hverken kunne identificeres i CPR eller i MFR., Ved de efterfølgende årlige opdateringer identificeres børnene fra begge kilder., "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre., Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Både mænd og kvinder er identificeret i befolkningsstatistikregistret., Variable, ANTAL, Barnets nr i fødslen, DEMPAR, Optalt demografisk paritet, MADOPT, Markering af adoption, MDOED, Markering af evt. død, PNRB, Personnummer, barn, PNRF, Personnummer, far, PNRM, Personnummer på mor

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet

    IND_FGSLKOD

    Navn, IND_FGSLKOD , Beskrivende navn, Fængslingskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fængslingskode., Angiver typen af indsættelse (anholdelse, varetægtsfængsling, afsoning mv.) , Detaljeret beskrivelse, Fængslingskode., Angiver typen af indsættelse (anholdelse, varetægtsfængsling, afsoning mv.), I perioden 1980-1984 forekommer kun IND_FGSLKOD = 5 (afsoner) og i perioden 1985-1990 kun IND_FGSLKOD = 0 (ligeledes afsoner - i den vedhæftede tabel er disse omkodet til IND_FGSLKOD = 5). Det skyldes, at registret i disse år kun indeholder egentlige afsoninger, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser. , Fra 1991-2006 optræder IND_FGSLKOD = 1, 2, 3, 4 og 5. Det skyldes, at registret fra og med 1991 også omfatter anholdelser og varetægtsfængslinger samt overførsler mellem fængslingssteder, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser., IND_FGSLKOD = 4 ophører igen i 2007. Det skyldes, at overførsler fra dette tidspunkt identificeres ved IND_FGSLKOD = 5 og IND_OVERFKOD (overførselskode) = X i stedet for., IND_FGSLKOD = 0 forekommer igen fra og med 2007. Den anvendes i to typer tilfælde:, 1. Hvor en person har to (eller flere) domme, der afventer afsoning. Når afsoningen påbegyndes, registreres journalnumrene for alle dommene, idet der på alle, undtagen den yngste, sættes IND_FGSLKOD = 0. Samtidig sættes IND_AFGIVKOD (afgivelseskode) = 5 (afgivet til afsoning). Eventuelle , overførsler under afsoningen samt oplysning om løsladelsesdato mv. registreres på den yngste doms journalnummer., 2. Hvor en person under afsoning af en dom får en ny ubetinget dom, som skal afsones sammen med den igangværende afsoning. I den igangværende afsoning sættes IND_FGSLKOD = 0 og IND_AFGIVKOD = 5. Eventuelle overførsler under afsoningen samt oplysning om løsladelsesdato mv. , registreres på den yngste doms journalnummer. Før 2007 kan denne type tilfælde identificeres ved IND_AFGIVKOD = 5 og IND_FGSLKOD = 4., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, D281700.TXT_FGSLKOD_SA - Fængslingskode., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Afsoning påbegyndt/fortsat under andet journalnummer, 01-01-2007, 1, Anholdt under sag, 01-01-1991, 2, Anholdelse opretholdt, 01-01-1991, 3, Varetægtsfængslet, 01-01-1991, 4, Overførsel af afsoner, 01-01-1991, 31-12-2006, 5, Afsoner, 01-01-1980

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-fgslkod

    KOERETOEJART

    Navn, KOERETOEJART , Beskrivende navn, Køretøjets art , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køretøjets art; personbil, varebil etc. , Detaljeret beskrivelse, Køretøjets art; personbil, varebil etc. , Værdierne kommer fra Typegodkendelsen, hvor de afspejler Skatteministeriets bekendtgørelse for registrering af køretøjer. , Mhp. yderligere detaljering kan KOERETOEJART kobles sammen med variablen PRIMAERANVENDELSE, så personbiler fx kan opdeles i almindelige personbiler og busser eller lastbiler i almindelige lastbiler og sættevognstrækkere. De detaljerede opdelinger i de publicerede opgørelser er foretaget på denne måde., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, U239550.TXT_KOERETOEJART - Køretøjets art., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ukendt art (DMR konvertering), 1, Personbil, 10, Campingvogn, 11, Påhængsredskab, 12, Motorredskab, 16, Stor knallert, 17, Lille knallert, 2, Stor personbil, 3, Varebil, 4, Lastbil, 5, Påhængsvogn, 6, Sættevogn, 7, Motorcykel, 8, Traktor, 9, Traktorpåhængsvogn, 91, Motordrevet blokvogn, 92, Bloksættevogn, 93, Blokpåhængsvogn, 94, Blokvognsdolly, 95, Blokvognsmodul, 96, Blokvogn

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/koeretoejart

    PRIMAERANVENDELSE

    Navn, PRIMAERANVENDELSE , Beskrivende navn, Køretøjets primær anvendelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køretøjets anvendelse. , Detaljeret beskrivelse, Køretøjets anvendelse, fx privat personkørsel, godstransport. , Værdierne kommer fra køretøjets registreringsgrundlag, som anvendes ved køretøjets registrering., Anvendes til yderligere detaljering af KOERETOEJART, så personbiler fx kan opdeles i almindelige personbiler og busser eller lastbiler i almindelige lastbiler og sættevognstrækkere. De detaljerede opdelinger i de publicerede opgørelser er foretaget på denne måde., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, U239550.TXT_KOERETOEJANVENDELSE - Køretøjets primær anvendelse., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Privat personkørsel, 20, Godstransport, 21, Taxikørsel, 22, Sygetransport, 23, Ambulancekørsel, 25, Rutekørsel, 26, Rustvognskørsel, 27, Mandskabs-/Materielkørsel, 28, Brandsluknings-/redningskørsel, 29, Privat buskørsel, 30, Buskørsel, 31, Trækkraft for sættevogn, 32, Særlig anvendelse, 33, Skov-, landbrug- og gartnerikørsel, 34, Beboelse, 35, Arbejdskørsel, 38, Godstransport (½ OMS.), 40, Godstransport erhverv, 41, Godstransport privat/erhverv, 42, Godstransport privat, 43, Kun godkendt til skov-, landbrug og gartneri, 44, Kun godkendt til rutekørsel, 45, Særtransport, 46, Limousinekørsel, 47, Kørsel for offentlig myndighed

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/primaeranvendelse

    STELNUMMER

    Navn, STELNUMMER , Beskrivende navn, Køretøjets stelnummer/VIN-mærkning. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ethvert registreringspligtigt køretøj kan være forsynet med et 17-20 -tegns stelnummer (VIN-mærkning), som en international standard., Detaljeret beskrivelse, Ethvert registreringspligtigt køretøj kan være forsynet med et 17-20-tegns stelnummer (VIN-mærkning), som en international standard., Der er en del historiske stelnumre, der er mindre en 17 tegn lange (dubletter forekommer). Fra 1992 til august 2003 blev stelnummeret anvendt som en del af nøglen til entydig identifikation af køretøjerne - se mere under Koeretoej_id. Variablen anvendes ikke længere i statistikproduktionen., Værksteder og fabrikanter bruger stelnummeret til at identificere motor, transmissioner og bremsesystemer installeret af producenterne, så de kan servicere og vedligeholde køretøjer, og når de skal have køretøjer sikkerhedsindkaldt., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, STELNUMMER har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/stelnummer

    INDBER

    Navn, INDBER , Beskrivende navn, Indberetter af foranstaltningsforløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen INDBER angiver hvilken dataleverandør, der har indberettet foranstaltningsforløbene., Bemærk, at kode 13 (Arbejdsmarkedsstyrelsen, CRAM) benyttes til definition af tilbagetrækning til og med 3. kvartal 2001. Den afløses af Arbejdsdirektoratet RAM (kode 15) der anvendt første gang i 4. kvartal 2001., Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik (kode 16) er anvendt første gang i 4. kvartal 2001. , Detaljeret beskrivelse, Nedenfor præciseres det, hvilke foranstaltninger der kommer fra hvilke kilder., Kommunal indberetning (kode 10 og 11) anvendes til komm. aktivering, integrationsuddannelse samt fleks- og skånejob, dvs. foranst-kode: 000, 101, 102, 105, 110, 111, 113, 114, 115, 117, 122, 127, 128, 129, 130, 131, 139, 140, 141, 142, 143, 998 og 999. En given kommune kan i et givet år have data fra både INDBER-kode 10 og 11, enten fordi kommunen i løbet af året har skiftet indberetter, eller fordi visse dele af en kommunes indberetninger har været registreret i KOMMA-indberetningssystemet (kode 11), mens andre har været registreret i andre indberetningssystemer (kode 10). , Kode 12 (AMPO til og med 3. kvartal 2001, derefter Bestandsstatistikken (opr. kode 16), begge fra Arbejdsmarkedsstyrelsen) anvendes til statslig aktivering, voksenlærlinge, servicejob og orlov, dvs. foranst-kode: 101, 102, 104, 106, 108,109, 110, 111, 113, 117, 123, 132, 133, 135, 136, 137, 139, 140 og 142. , Kode 13 (Arbejdsmarkedsstyrelsen, CRAM) benyttes til definition af tilbagetrækning til og med 3. kvartal 2001. Dvs. foranst-kode: 116, 118, 119 og 121., Kode 14 (SU-styrelsen) anvendtes indtil 2005 som kilde til 'uddannelse med voksenuddannelsesstøtte', dvs. foranst-kode:107., Kode 15 (Arbejdsdirektoratets RAM-register) er kilde til tilbagetrækningsordningerne efterløn og overgangsydelse fra og med 4. kvartal 2001. Dvs. foranst-kode: 118 og 119., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_INDBER - Indberetter af foranstaltningsforløb, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 10, Kommune, 11, KOMMA, 12, Arbejdsmarkedsstyrelsen, AMPO / Bestandsstatistik, 13, Arbejdsmarkedsstyrelsen, CRAM, 14, Undervisningsministeriet/SU, 15, Arbejdsdirektoratet Ram, 16, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bestandsstatistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/indber

    STEDTYPE

    Navn, STEDTYPE , Beskrivende navn, Stedtype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen STEDTYPE angiver, hvilket sted det enkelte foranstaltningsforløb er foregået., Detaljeret beskrivelse, Variablen STEDTYPE ligger endvidere til grund for sektorinddelingerne, jf. værdisættet. Der er i 2004 foretaget en mindre omrokering af forholdet mellem stedtype og sektorinddeling, hvilket har betydet, at enkelte stedtyper er flyttet fra privat og uoplyst til offentlig sektor. Omrokeringen har ingen betydning for data. Det vedhæftede værdisæt afspejler den nyeste sektorgruppering (2004-2006). , Historiske serier i Statistikbanken er ikke tilbageregnet med den nyeste sektorinddeling (der er lavet nye matricer)., I modsætning til matricer i Statistikbanken har visse tabeller (til serviceopgaver og statistiske efterretninger) vedrørende den offentlige sektor været underopdelt i følgende: Stat (kode 73), Amt (kode 69 og 72), Kommunal (71 og 79) og anden offentlig., For en del foranstaltninger indberettet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen's AMPO-register og bestandsstatistik, som indeholder data for dagpengeberettigede, er der ingen stedtype, hvilket betyder at alle personer i disse foranstaltninger får koden uoplyst. Dette er gældende for foranstaltningerne: Etablering (etableringsydelse), ordinær uddannelse, særligt tilrettelagt uddannelse, arbejdspraktik og vejledningsforløb., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_STEDTYPE - Stedtype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 60, Privat virksomhed, 61, Offentlig arbejdsplads, 62, Beskæftigelsesprojekt, 63, Produktionsskole, 64, Daghøjskole, 65, AMU-center, 66, Folkehøjskole, husholdn.- og håndarb.skole, 67, Anden kursus-/udd.udbyder og inst., 68, Anden offentlig kursus-/udd.udbyder og inst., 69, Voksenudd.center og anden amtskomm. udd.inst., 70, Privat kursusudbyder, 71, Kommunal arbejdsplads, 72, Amtslig arbejdsplads, 73, Statslig arbejdsplads, 74, Offentlig ikke-kommunal arbejdsplads, 75, Erhvervsskole, 76, Beskæftigelsesprojekt, privat, 77, Beskæftigelsesprojekt, offentlig, 78, Fagforeninger og organisationer, 79, Sprogcenter, 80, Anden offentlig kursus-/efteruddannelsesudbyder og institution, 81, Anden privat kursus-/efteruddannelsesudbyder og institution, 99, Uoplyst

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/stedtype

    ATPXX

    Navn, ATPXX , Beskrivende navn, ATP omregnet til B-sats , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den samlede indbetalte ATP for samtlige ansættelser i året for en given person (sum af felt 46 ATPBLB (ATP-beløb) på oplysningssedler )., Detaljeret beskrivelse, Variablen stammer fra indkomstregistret, hvor den hedder ATPSUM2., ATP-Beløbet er omregnet til en fællessats svarende til B-satsen. B-satsen udgør 1166,40 kr. pr. år. Dette beløb opnås ved en arbejdsuge på mindst 27 timer (1992 30 timer). Beløbet er ekskl. ATP-indbetalinger for ydelser fra a-kasser og kommuner. ATP-beløbet kan overstige de 1166 kr., idet der er tale om et indbetalt beløb for samtlige ansættelser for den enkelte person. , Hvis kommunen imidlertid udbetaler løntilskud til arbejdsgiver, fx almindelig jobtræning, flexjob, skånejob og visse revalideringsydelser samt a-kasse ved individuel jobtræning, så indbetaler arbejdsgiveren almindeligt ATP- bidrag, som indgår i ATPSUM2. , Fra 4. oktober 1994 skal arbejdsgiver indbetale normalt ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge for ansatte, som har været syge. I 1997 indbetales 150 pct. af normalbidrag, og fra 1. januar 1998 til 30. juni 2002 200 pct. af normalbidrag. I 1998-2003 indbetales også midlertidig/særlig pension af sygedagpengene. Private arbejdsgivere skal indbetale og indberette disse beløb som almindeligt ATP-bidrag sammen med ATP-bidragene for øvrige ansættelser for de pågældende personer., B-satsen har været uændret siden 1982, hvilket forklarer springet i grafen for dette år. Omregningen finder sted, idet ATP-beløbet indgår i beregningen af estimatet for arbejdstiden, som anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn (se TIMELON)., Det er valgt kun at vise graf og tabel for personer, hvor en ATP-indbetaling finder sted i året, dvs. hvor ATPXX er forskellig fra '0'. Derved vises et gennemsnit kun for de beløb der er forskelligt fra '0'., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ATPXX har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/atpxx

    SLON

    Navn, SLON , Beskrivende navn, Samlet løn fra oplysningssedler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet sum af lønbeløb for alle ansættelser i løbet af året., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbene kommer fra oplysningssedlen for det enkelte ansættelsesforhold. Alle arbejdsgivere udsender årligt (i løbet af januar) en oplysningsseddel til henholdsvis SKAT og til deres ansatte. Oplysningssedlen er en oversigt over udbetalt løn mv. Oplysningssedlerne registreres i CON, som er en bearbejdet udgave af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inklusive arbejdssteder. , SLON er lig:, summen af beløb fra oplysningssedler med YDERLIGK (yderligere-oplysninger-kode) ' ',0,1 og NETTOBLB>0, , hvor yderligkoden lig henholdsvis blank og 0 angiver, at der ingen oplysning forekommer i feltet. Yderligkode lig 1 angiver, at feltet indeholder oplysning om løn., Variablen YDERLIGK anvendes til afgrænsning af lønmodtagere i erhvervsbeskæftigelsen. Yderligere information om denne variabel kan ses under emnegruppen beskæftigelse. , Der kan være forskel på beløbet i forhold til variablen LONIND (kontant løn - Arbejdsgivrenes oplysningssedler). Dette skyldes, at der er tale om to forskellige kilder. SLON baseres således på oplysninger fra CON, og LONIND baseres på oplysninger fra indkomststatistikregistret., Forskelle mellem LONIND og SLON:, Oplysningerne om løn i indkomststatistikregistret kan være mindre end SLON opgjort i IDA af følgende årsager:, I populationen i indkomststatistikregistret indgår kun skattepligtige personer. , Det betyder, at oplysninger vedr. personer, der er sømandsskattepligtige ikke indgår i indkomststatistikregistret i denne periode., Det er således ikke tilstrækkeligt ved opgørelsen af LONIND, at der blot findes en oplysningsseddel - den pågældende person skal også være skattepligtig., Endvidere kan der være tale om, at der i visse tilfælde vil være oplysningssed-ler, der indgår i CON-registret og dermed SLON, hvor beløbet i indkomststatistikregistret bliver opgjort som a-kasseudbetalinger, som dagpenge eller efterløn men altså ikke som løn. , Omvendt er der i indkomststatistikregistret medtaget udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, som ikke indgår ved beregningen af SLON. Endelig kan det tænkes, at der vil være forskelle mellem de to opgørelser af lønnen pga. periodiseringsforskelle, hvor et givet lønbeløb ikke henregnes til det samme år., Graf og tabel er udarbejdet for personer med en lønindkomst i løbet af året der er >0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, SLON har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/slon

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation