Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1041 - 1050 af 2065

      AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER

      Navn, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER angiver det samlede antal betalte timer, som er indberettet af arbejdsgiveren på det eller de prodjob, der indgår i jobbet., Løntimer defineres af SKAT, hvortil indberetningen foretages, som timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, og hvor lønnen er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. , For timelønnede omfatter løntimetallet det antal timer, som der i lønperioden er betalt løn for, inkl. timetallet for evt. betalt overarbejde. Der skal ikke indberettes løntimer under fravær (ferie, sygdom etc.), når lønmodtageren ikke får løn under fraværet., For fastlønnede, funktionærer o.l. skal indberettes timenormen samt timer for evt. udbetalt overarbejde. For månedsansatte på fuld tid er timenormen fx 160,33 timer (37 timer om ugen). Fuld tid indberettes altid med 160,33/37 timer pr. måned/uge ("normtid"), selvom den fastsatte og faktiske arbejdstid er større eller mindre. Hvis pågældende er ansat på deltid i forhold til normtiden, indberettes en forholdsmæssig andel heraf., For ansatte med en normtid på mere end 37 timer pr. uge, der aflønnes efter denne normtid, skal indberettes det antal timer, der aflønnes for. Fx ved 40 timer pr uge skal der indberettes 173,33 timer pr. måned. Der skal også indberettes løntimer (normtiden) for fx konsulenter, direktører mv., selvom lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af normtid, typisk 160,33 månedligt., Hvis der for en medarbejdergruppe gælder en anden norm for en fuldtidsansat end 37 timer om ugen, skal timetallet angives i forhold hertil. Hvis eksempelvis fuldtidsnormen for en månedslønnet ansat er 37,5 timer om ugen, og vedkommende har en betalt arbejdstid på 35 timer om ugen, skal der indberettes 35/37,5*160,33 = 149,64 timer pr. måned (mod 151,67 timer, hvis fuldtidsnormen for den pågældende havde været 37 timer)., Hvis lønnen udgør et fast beløb for en bestemt opgave uanset tidsforbrug, eller hvis lønnen er rent provisionsbaseret, skal der ifølge SKATs retningslinjer ikke indberettes løntimer (tidl. 999999,99 timer)., Der er også tale om betalte løntimer, hvis den ansatte får løn for en periode, hvor der ikke er udført arbejde, fx under ferie eller sygdom. , Hvis der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, skal der ikke indberettes løntimer. Det kan gælde fx rent provisionslønnede, sælgere, fiskere og taxichauffører. , Løntimer skal heller ikke indberettes i forbindelse med udbetaling for "ikke afholdte feriefridage", diverse tillæg og udbetaling af G-dage (dagpengegodtgørelse) mv., AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER er hentet fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VPJ_LOENTIMER og indeholder summen af løntimer på komprimerede prodjob., ANVENDELSE af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER bruges til sammenlingning med AJO_LOENTIMER, som kan være imputeret., DATABRUD inden for AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , Før 2017 skulle der indbettes 999999,99 timer, hvis der eksempelvis var aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen skete ved ren provision. På indberetninger modtaget før 27.11.2009 har timetal ingen decimaler og kan maksimalt udgøre 999 timer pr. indberetning., VALIDERING af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER:, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER valideres ikke. , Validering af det indberettede løntimetal til SKATs eIndkomst foretages i eIR, når der er foretaget en komprimering af de prodjob, der indgår i jobbet, jf. variablen AJO_LOENTIMER i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indberettede-loentimer

      Populationsbeskrivelse

      I projektindstillingen skal populationen beskrives kort og præcist (uden fagtekniske termer, detaljer eller data specifikation), og det skal dokumenteres, hvem der danner populationen. Dette gøres under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue., Private institutioner kan selv danne populationen og få fuldt registerudtræk, hvis projektet undersøger en større gruppe af entiteter. For at få fuldt registerudtræk skal private institutioner begrunde behovet ud fra populationens størrelse. ,  , Når Forskningsservice skal danne populationen, Hvis Forskningsservice skal danne populationen til jeres projekt, foregår det på baggrund af en rammeaftale. Under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue beskriver I populationen kort og præcist (uden inddragelse af tekniske detaljer) og tilføjer, at Danmarks Statistik danner populationen. Efter modtagelse af projektindstillingen kontakter Forskningsservice jer om populationsdannelsen. , Eksempler på populationsbeskrivelse:, ’Populationen består af alle personer, som har været indlagt med astma, som matches med 5 kontroller på køn og fødselsår pr. case. Kontrollerne skal være i live og bosiddende i Danmark på casens indeksdato. Populationen dannes af Danmarks Statistik.’, ’Populationen består af personer, som har haft opholdstilladelse som flygtninge, samt familiesammenførte til flygtninge. Populationen dannes af Danmarks Statistik.’, Rammeaftale til udtræksbeskrivelse og populationsdannelse ,  , Hvordan laves udtræksbeskrivelsen til populationen?, Følgende elementer skal afdækkes til udtræksbeskrivelsen: ,  , Registre eller øvrige data, der skal anvendes , Perioder, herunder om I vil anvende registre, der opdateres årligt, pr. kvartal eller pr. måned (for eksempel opdateres BEF pr. kvartal), Betingelser ud fra specifikke variable og afgrænsning på konkrete variabelværdier (for eksempel, hvis populationen skal afgrænses på alder fra 15-76 år), Hvordan registre skal kobles (hvis der anvendes flere registre) herunder kobling baseret på specifikke variable og evt. nøgleregister,  , Særligt om case-kontrol populationer , Forskningsservice anvender betegnelsen ’case-kontrol populationer’ til analyser, hvor cases (fx eksponerede), sammenlignes med en referencegruppe (kontroller). Betegnelsen benyttes uagtet om type af studie. Beskriv kort og præcist, under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue, kriterierne for cases og kontroller i case-kontrol populationen, uden inddragelse af tekniske detaljer (herunder registre og variable). ,  , Hvordan laves udtræksbeskrivelsen til case-kontrol populationen?, Følgende elementer skal afdækkes til udtræksbeskrivelsen: , Hvad karakteriserer cases:, Registre, perioder, betingelser, samt hvordan registre kobles (se beskrivelsen ovenfor), Eventuel indeksdato (for eksempel dato for først afsluttede erhvervsuddannelse, første udskrivningsdato), Hvad karakteriserer puljen af mulige kontroller:, Registre, der skal anvendes til at danne puljen af mulige kontroller, Inklusions- og eksklusions kriterier baseret på specifikke variable og variabelværdier (for eksempel køn = 2 (kvinder), kommune = 607 (Fredericia), bopæl i perioden 01-01-2020 t/m 31-12-2023), Specifikke kriterier for case-kontrol populationen herunder:, Hvor mange kontroller, der udtrækkes per case, Om cases må være kontroller for andre cases, Om kontroller må skifte status i inklusionsperioden, Udtræk med eller uden tilbagelægning: , må én kontrol forekomme som kontrol for mere end én case (tilbagelægning)?, eller må én kontrol kun være kontrol til én specifik case (uden tilbagelægning)?

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/populationsbeskrivelse

      ATIT

      Navn, ATIT , Beskrivende navn, Investeringer, årets tilgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Regnskabsårets tilgang af anlægsaktiver opført til anskaffelsespris.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anskaffelsesprisen er anført før bogføringsmæssige og finansielle reguleringer, fx forskudsafskrivninger, kurstab og offentlige tilskud. Omfatter også alle aktiverede udgifter til egenproduktion af såvel materielle som immaterielle anlægsaktiver. Hvis der i regnskabsåret er indgået nye finansielle leasing-kontrakter, skal leasing-genstandenes anskaffelsessum medtages. , Finansiel leasing er kendetegnet ved, at der foreligger en længerevarende kontrakt (typisk svarende til aktivets brugstid), hvorefter alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret er overdraget til leasingtageren. Normalt vil de samlede afdrag i leasingperioden svare til anskaffelsessummen af det leasede aktiv., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for Statistikområde: Regnskabsstatistik kan i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i ATIT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. ne", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ATIT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/atit

      LONIND

      Navn, LONIND , Beskrivende navn, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nettolønnen fra oplysningssedlen (felt 13). Hvis en person har haft flere ansættelser, er der tale om summen af nettolønnen fra samtlige oplysningssed-ler. , Oplysningerne kommer fra indkomststatistikregistret (se CORLOEN (Kontant løn fra oplysningssedlerne))., Detaljeret beskrivelse, Alle arbejdsgivere udsender årligt (i løbet af januar) en oplysningsseddel til henholdsvis SKAT og deres ansatte. Oplysningssedlen er en oversigt over udbetalt løn mv. I felt nr. 13 er angivet nettolønnen for den enkelte ansættelse, som oplysningssedlen vedrører., Et eksempel på en sådan oplysningsseddel kan ses af vedhæftede bilag., Før 1994., LONIND er lig:, summen af felt 13 NETTOLØN på oplysningssedler med YDERLIGKOD (Yderligere-oplysninger-kode) = (bl, 0, 1 eller 7) , minus sum af REJSEGODTBLB (trækfri rejsegodtgørelse m.v.) (felt 20) for givet PNR. , Variablen YDERLIGK anvendes til afgrænsning af lønmodtagere i erhvervsbeskæftigelsen. Den enkelte kode i værdisættet refererer til et felt på oplysningssedlen, og som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Det betyder, at der er angivet en løn i felt 13. Blank angiver, at der ingen oplysninger forekommer i feltet, og 7 angiver, at der er tale om udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond., Yderligere information om denne variabel kan ses under emnegruppen beskæftigelse. , Der kan være forskel på beløbet i forhold til variablen SLON (samlet løn fra oplysningssedler). Dette skyldes, at der er tale om to forskellige kilder. SLON baseres således på oplysninger fra CON (som er lig COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder)), og LONIND baseres på oplysninger fra indkomststatistikregistret., Forskelle mellem LONIND og SLON:, Oplysningerne om løn i indkomststatistikregistret kan være mindre end SLON opgjort i IDA af følgende årsager:, I populationen i indkomststatistikregistret indgår kun skattepligtige personer. , Det betyder, at oplysninger vedr. personer, der er sømandsskattepligtige, ikke indgår i indkomststatistikregistret i denne periode., Det er således ikke tilstrækkeligt ved opgørelsen af LONIND, at der blot findes en oplysningsseddel - den pågældende person skal også være skattepligtig., Endvidere kan der være tale om, at der i visse tilfælde vil være oplysningssedler, der indgår i CON-registret og dermed SLON, hvor beløbet i indkomststatistikregistret bliver opgjort som a-kasseudbetalinger, dagpenge eller efterløn men altså ikke som løn. , Omvendt er der i indkomststatistikregistret medtaget udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, som ikke indgår ved beregningen af SLON. Endelig kan det tænkes, at der vil være forskelle mellem de to opgørelser af lønnen pga. periodiseringsforskelle, hvor et givet lønbeløb ikke henregnes til det samme år., Efter 1994:, LONIND defineres som:, nettolønnen fra felt 13 inkl. evt. sømandsindkomst fra felt 14, løn til kommunale dagplejemødre samt udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond., Følgende kategorier er ikke inkluderet:, Skattefri løn til udstationerede (DANIDA m.fl.), Indkomst fra privat dagpleje, Fra 2002 er værdi af fri telefon ikke inkluderet i A-indkomsten og dermed ikke en del af lønnen. Her lægges værdien af fri telefon til lønvariablene fra 2002, så LONIND indholdsmæssigt er uforandret., For uddybning af lønindkomsten i indkomststatistikregistret henvises til LOENMV (Lønindkomst i alt) under emnegruppen personindkomster., Se endvidere SLON (samlet løn fra oplysningssedler fra CON)., Graf og tabel er udarbejdet for personer med en lønindkomst i løbet af året, der er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, LONIND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/lonind

      SKATTOT_NY

      Navn, SKATTOT_NY , Beskrivende navn, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006), Sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, kirkeskat, formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-81) og skat af aktieudbytter og aktieavancer., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne varaiabel er uændret ekskl arbejdsmarkedsbidrag., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.31 og benævnes 'Indkomstskat', Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af SKATTOT_13, SKATTOT_NY=SKATTOT_13+KISKAT, http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Forskellen på variablen SKATTOT (2002-2006 ikke en højkvalitetsvariabel) og SKATTTOT_NY er, at SKATTOT_NY er reduceret med foreløbig betalt skat af hævede beløb fra virksomhedsordningerne., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. vedlagte dokument "Skattereformer 1980-2010.doc"., Ændringer, som påvirker størrelsen af SKATTOT_NY:, Fra 1983 skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86"). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:, Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves., Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffet., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check er ikke modregnet i skatten(2010-2012), Se også vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc", "skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning", samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Variablen eksisterer fra 1980 til 2013. Afløses af variablen SKATTOT_13(1987-), Bilag, Skattesystem 2006, Skattereformer 1980-2010- væsentlige ændringer, Aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SKATTOT_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/skattot-ny

      VIRKORDIND

      Navn, VIRKORDIND , Beskrivende navn, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto, Selvstændige og fra 2005 kunstnere har mulighed for at lade en del af deres virksomhedsoverskud eller udbytte af kunstnerisk virksomhed blive hensat til beskatning i et andet år end indtjeningsåret. VIRKORDIND er lig med det beløb, der sættes ind i ordningen (i år med høj indkomst), og (for år med lav indkomst) lig med det beløb med negativt fortegn, der trækkes ud af ordningen. , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.37 og benævnes 'Nettoindbetaling til virksomhedsordning.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen VIRKORDIND er dannet, for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb (BRUTTO) indkomster der kommer til almindelig beskatning, og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotteri-gevinster o.l.) samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension, jf. tabel 1 i vedlagte notat "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc", hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng., Med skattereformen i 1987 fik selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden (dette beløb indgår ikke i årets skattegrundlag) mod at betale en foreløbig skat af belø-bet. Herved får de selvstændige mulighed for skattemæssigt at flytte noget af deres indkomst fra virksomheden fra et år med høj indkomst til et år med lav indkomst- dette er en del af "virksomhedsordningen for selvstændige", se også vedlagte bilag "skattereformer 1980_2010.doc"., Fra 1993 blev der mulighed for at benytte en forenklet udgave, "kapitalafkastordningen", hvor det beløb, der kan blive stående i virksomheden, er begrænset i forhold til mulighederne i "virksomhedsordningen"., Fra 2005 har kunstnere mulighed for at hensætte en del af indkomsten fra den skabende kunstneriske og litterære aktivitet efter en række regler. Dvs., at der ligesom i virksomhedsordningerne betales en foreløbig skat, og at indkomsten først indgår i den almindelige skatteberegning i det år, hvor beløbet "hæves"., VIRKORDIND er lig med:, Det beløb, der i året sættes ind i en af de tre "virksomhedsordninger" før fradrag for foreløbig betalt skat, fratrukket det, der trækkes ud af ordningen (inkl. foreløbig betalt virksomhedsskat (QHVIRKSK, dvs. den tidligere betalte skat af de beløb, der trækkes ud af ordningen)., Der kan ikke i samme år både indsættes i ordningerne og trækkes ud fra ordningerne., Se også diverse årgang af publikationen "Skatten", Skatten/erhverv" samt de vedlagte dokumenter "skattereformer 1980_2010.doc" og "Skattesystem _2006.doc"., Skattesats for foreløbig betalt virksomhedsskat:, 1987-1990 50%, 1991-1992 38%, 1993-1998 34%, 1999-2000 32%, 2001-2004 30%, 2005-2006 28%, 2007-2013 25% , 2014: 24,5%, 2015: 23,5%, 2016- : 22%, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, VIRKORDIND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/virkordind

      TILBTOT

      Navn, TILBTOT , Beskrivende navn, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepensionr opregnet til helår., I 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck., Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder., Før 1997 haves alene Beløb for førtidspension i januar måned., For 1995 beregnes TILBTOT på følgende måde:, For personer med førtidspension både 1. januar 1995 og 1. januar 1996 beregnes beløbet januar 1995 gange 12., Personer, der dør i løbet af året, ganges med antal måneder inden dødsfald., For personer med beløb januar 1996, men ikke januar 1995, beregnes beløbet som beløb januar 1996 gange 6., Fra 1997 haves årsbeløb., TILBTOT indeholder ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, De skattefrie tillæg omfatter følgende ydelser: Førtidsbeløb, invaliditetsbeløb/tillæg, bistandsplejetillæg,invaliditetsydelse og fra 2007 særligt tillæg. Selv om folkepensionsalderen er nedsat til 65 år, fortsætter førtidsbeløb og invaliditetsbeløb, til personen bliver 67 år. For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange publikationen "Sociale ydelser". Variablen TILBTOT haves først fra 1984, men tillæg til førtidspensionister (før 1984 invalidepensionister) eksisterede også før 1984. Der mangler beløb vedr. særligt tillæg for pensionister på almindelig og forhøjet almindelig førtidspension i 2006. Tillægget er skattefrit også efter reformen i 1994, hvor den almindelige folke-og førtidspension hæves og gøres skattepligtig. Fra 1. januar 2003 ændres reglerne for nye førtidspensionister. Fra 1. januar 2003 hæves tillægget og bliver skattepligtig, hvilket betyder, at variablen TILBTOT har værdien 0 for personer, der søgt om førtidspension efter udgangen af 2002 (her er beløbet en del af den almindelige folke-og førtidspension); se også variablen QPENSNY. Det skattefrie tillæg bevares for personer, som har søgt om førtidspension før 1. januar 2003 og fået tildelt førtidspension. Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder, og i 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck.., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/941., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, TILBTOT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/tilbtot

      FRAVDAGE

      Navn, FRAVDAGE , Beskrivende navn, Antal fraværsdage , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FRAVDAGE, Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår., Detaljeret beskrivelse, FRAVDAGE, Det samlede antal fraværsdage for et fraværsforløb inkl. en eventuel arbejdsgiverperiode og inkl. dage, der lå i tidligere tællingsår., Er beregnet som antallet af dage fra første fraværsdag (FOERFRAV) til sidste beregningsdag (SIDBER), eller, hvis sagen ikke er slut ved årets udgang, fra FOERFRAV til 31. december., Benyttes til at analysere længden af fraværet for afsluttede forløb., FRAVDAGE= SIDBER - FOERFRAV + 1, hvis SIDBER er en gyldig dato, FRAVDAGE= 31. december i TAELAAR - FOERFRAV, hvis SIDBER er missing., Væsentlige lovændringer:, Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 fremgår af den vedlagte tabel (se nedenfor). , Den 27. marts 2002 trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009 illustreres ved nedestående tabel, hvoraf 2002 reglernes betydning fremgår., Mor Far Samlet orlov, -------------------------------------- --------------------------------------- ------------------------------, før pligt kun. max pligt kun max Før efter, fødsel orlov mor dele orlov far dele fødsel fødsel, 1993 4 14 10 10 4 24 , 1994 4 14 10 10 4 24, 1995 4 14 10 10 4 24, 1996 4 14 10 10 4 24, 1997 4 14 10 10 4 24, 1998 4 14 10 10 4 24, 1999 4 14 10 10 4 24, 2000 4 14 10 2+2 10 4 26, 2001 4 14 10 2+2 10 4 26, 2002 4 14 32 2 32 4 46, 2003 4 14 32 2 32 4 46, 2004 4 14 32 2 32 4 46, 2005 4 14 32 2 32 4 46, 2006 4 2 12 32 2 32 4 46, 2007 4 2 12 32 2 32 4 46, 2008 4 2 12 32 2 32 4 46, 2009 4 2 12 32 2 32 4 46, 2010 4 2 12 32 2 32 4 46, 2012 4 2 12 32 2 32 4 46, 2013 4 2 12 32 2 32 4 46, 2014 4 2 12 32 2 32 4 46, 2015 4 2 12 32 2 32 4 46, 2016 4 2 12 32 2 32 4 46, Bilag, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FRAVDAGE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/fravdage

      SPECIALE

      Navn, SPECIALE , Beskrivende navn, 6-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPECIALE er det 6-cifrede speciale, som består af to delelementer. De første to cifre angiver yderens speciale (altså om det er en praktiserende læge, en tandlæge osv.), mens de sidste fire cifre angiver typen af ydelsen, der er blevet givet den pågældende person. Informationer om speciale og typen af ydelse (ydelseskode) kan ses i overenskomstens takstmapper - se www.okportalen.dk og den detaljerede beskrivelse., På det 6-cifrede niveau forekommer et stort antal tekstdubletter - fx findes 'Konsultation' mange gange. Beskrivelsen af den 6-cifrede kode skal derfor ses i sammenhæng med beskrivelsen af det 2-cifrede speciale (de to første cifre i den 6-cifrede kode), som beskrevet under SPEC2., Da SPECIALE (2-cifret speciale og 4-cifret ydelse) er aftalt ved overenskomstforhandlingerne i praksissektoren mellem regionerne (tidligere amterne) og de forskellige faggrupper, sker der ofte ændringer i ydelserne, hvilket kan gøre det kompliceret at sammenligne data over tid. , Detaljeret beskrivelse, SPECIALE (6-cifret speciale) indeholder information om såvel yders speciale (SPEC2) og den leverede ydelse på et meget detaljeret niveau., Variablen bestemmes af overenskomsten mellem de forskellige faggrupper på praksisområdet og regionerne (tidligere amterne), og der eksisterer 1-2 årlige versioner af takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (vælg T i den alfabetiske oversigt, vælg derefter Takstmapper og herefter takstmappen for den relevante periode). I disse takstmapper opgøres for hvert 2-cifret speciale de ydelser, der gives tilskud til, samt honoraret for de enkelte ydelser. Takstmapperne indeholder kun de generelt gældende ydelser, men herudover kan de enkelte regioner (tidligere amter) have indgået lokale aftaler med yderne om særlige ydelser, som ikke indgår i takstmapperne., Værdisættet til SPECIALE er ikke komplet. I tilfælde af manglende koder eller tekster henvises til de historiske takstmapper på overenskomstportalen www.okportalen.dk (se ovenfor), hvor takstmapper med forskellige gyldighedsperioder kan findes., I 2007 blev ydelsen der til og med 2006 i takstmappen havde heddet "0105 E-mail konsultation", ændret til "0105 E-kommunikation med kommunens plejepersonale". I statistikbanktabellerne og NYT publikationerne står betegnelsen fortsat som "e-mail konsultation", selvom det mere retteligt burde ændres til "e-kommunikation (herunder kommunens plejepersonale)"., I 2011 udgik ydelsen "0106 Aftalt forebyggelseskonsultation" fra takstmappen, hvilket medførte et betydeligt fald i denne type kontakter såvel i 2011 og 2012., I 2012 er medregnet et yderligere antal ydelseskoder for psykologer, som ikke er eksplicit nævnt i takstmappen. Disse ydelseskoder er ikke medtaget i tidligere år, hvorfor udviklingen fra 2011 til 2012 hvad angår psykologer er overvurderet., I første halvår af 2012 skete registrering på Bornholm ikke på sædvanlig vis for et større antal af kommunens almene læger, som deltog i et pilotprojekt. Der blev oprettet og registreret på særlige koder, som ikke findes i Danmarks Statistiks udtræk af registret. Fra Danske Regioner er det oplyst, at der er tale om 112.631 ydelser/kontakter til 22.790 personer. Disse kontakter er ikke med i statistikken for 2012, hvormed niveauet for almen læge er en smule undervurderet., Tolkebistand optræder i takstmappen i 2012 og giver ikke anledning til ændring i antallet af kontakter. Det er efter en nøjere vurdering besluttet ikke at medtage udgifterne til tolkebistand i 2012, omend dette kan betvivles., Et markant fald i laboratorieydelser fra 2015 til 2016 skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktise-rende Lægers Laboratorium per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf - Speciale 1990-2005, Tabel - Speciale 1990-2005, Speciale koder med tekst samt vejledning, Tabel 2005-2019, Graf 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, SPECIALE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/speciale

      AJO_LOENTIMER

      Navn, AJO_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på komprimerede job. , Detaljeret beskrivelse, AJO_ LOENTIMER indeholder antallet af betalte løntimer på de komprimerede job, efter der er foretaget fejlsøgning, opretning og imputering af løntimetallet. AJO_LOENTIMER indeholder således indberettede løntimer på komprimerede job tilført løntimer i de tilfælde, hvor løntimer ikke findes i forvejen, eller de ikke har været plausible. , Om indberetning af løntimer til SKAT, se AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER., Markering i AJO_LOENTIME_KODE viser, om løntimer er indberettet eller imputeret. AJO_LOENTIME_KODE hentes fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE viser, hvilken slags imputering der er tale om. AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU viser, hvilket niveau der er imputeret fra. AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU., AJO_LOENTIMER er hentet fra eIR, hvor den hedder VJO_LOENTIMER., Variablene for imputeringskode og -niveau er dokumenteret i TIMES., ANVENDELSE af AJO_LOENTIMER: , AJO_LOENTIMER bruges til beregning af variablen for fuldtidsbeskæftigelse AJO_FULDTID_BESKAEFTIGELSE (AJO_LOENTIMER/160,33). , AJO_LOENTIMER indgår i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet, arbejdsmarkedsregnskabet og nationalregnskabet., DATABRUD inden for AJO_LOENTIMER: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_LOENTIMER:, Validering af løntimetallet i eIR (VJO_LOENTIMER): , Løntimer imputeres i de komprimerede job i de tilfælde, hvor løntimer enten er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen. , Opretning af de indberettede summerede løntimer pr. job omfatter sammenligning med timeløn og joblængde/arbejdsomfang. Oprettede timetal, som fx ændring af timetal fra 160 til 160,33, regnes ikke som imputerede., Vurderingen af om indberettede løntimer er invalide (usandsynlige) baseres på beregning af gennemsnit for timeløn og løntimetal pr. job pr. dag på syv klassifikationsvariable. Beregningerne forudsætter, at der er mindst 50 observationer. Er der færre, benyttes færre klassifikationsvariable eller en mindre detaljeret brancheinddeling. Klassifikationsvariablene er:, * køn, * arbejdsomfang , * aldersgruppe , * stillingsgruppe , * marked (privat eller offentlig ansættelse), * arbejdsgivers branche, * virksomhedsstørrelse., Usandsynlige timetal nulstilles, hvorefter beregnede timetal imputeres. I imputeringen tages hensyn til særlige personalegrupper., Hvis løntimetal mangler på jobbet, forsøges så vidt muligt at benytte personens tidligere eller fremtidige indberetninger (op til et år). Hvis dette ikke er muligt, imputeres timetallet ud fra oplysninger fra repræsentative grupper (jf. ovenstående klassifikationsvariable)., Imputeringerne sker på basis af gennemsnitsberegninger af løntimetal pr. dag eller timeløn. Beregningerne foretages månedligt for de seneste seks måneders indberetninger til eIndkomst. Gennemsnitsberegningerne foretages på faktiske indberetninger, som overholder gældende kriterier for antallet af daglige løntimer, antallet af månedlige løntimer, timeløn samt den månedlige lønsum., Særlige variable i eIR angiver, hvilken slags imputering der er tale om - fra hvilket niveau (VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU) og med brug af hvilken metode (VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE)., Validering af løntimetallet i beskæftigelse for lønmodtagere:, Timetallene i eIR ændres som regel ikke i beskæftigelse for lønmodtagere. Høje løntimer, som i enkelte tilfælde fejlagtigt er kommet igennem eIR-systemet, er nedskrevet i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_LOENTIMER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-loentimer
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation