Søgeresultat

Uddannelsesstedernes elevtal

Se antallet af studerende på de forskellige universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/uddannelsesstedernes-elevtal

Emneside

Ledighed & beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører IDA-ansættelser" indeholder en variabel (ARBLED) fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører ledighed og beskæftigelse. , Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ARBLED, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

Familiefordelt formue- og gældsstatistik

Beskrivelse, Den familiefordelte formue- og gældsstatistik dækker alle de formue- og gældskomponenter, hvorom data findes på person/familieniveau. I den nye statistik indgår datakilder, som Danmarks Statistik ikke tidligere har haft adgang til. Ikke alle formuekomponenter kan belyses, idet der på nogle områder kun findes data på aggregeret niveau. Det gælder bl.a. unoterede aktier, der ikke ligger i depot, værdien af lagre, inventar mv. vedrørende selvstændig virksomhed, kontantbeholdninger, værdien af indbo, kunst, lystbåde mv. samt uregistrerede formuer fx i skattelylande., Den nye statistik blev første gang dannet pr. 31. december 2014, og det er ikke muligt at skaffe sammenlignelige data fra tidligere år. Den beløbsmæssigt største mangel ved de tidligere data, der ikke blev publiceret, men som var til rådighed under forskerordningen, var, at de ikke omfattede pensionsformuerne. For de formue- og gældskomponenter, hvor data bygger på oplysninger fra SKAT, vil det være muligt at finde ældre upublicerede data, der med nogle undtagelser vil kunne sammenlignes med de nye data. , I den offentliggjorte statistik indgår alle personer, der indgår i en E-familie, hvor mindst et familiemedlem på mindst 15 år har været fuldt skattepligtig hele året. Hermed svarer populationsafgrænsningen helt til den, der anvendes i indkomststatistikken. E-familier er afgrænset som personer, der bor på samme adresse. Familien kan bestå af en enlig eller af et par. Hjemmeboende børn under 25 år indgår også. , I grundmaterialet er alle formue- og gældskomponenter fordelt på personniveau, men til analyseformål kan det normalt være mere relevant at benytte familien som enhed, idet det for mange formue- og gældsposter kan være tilfældigt, om det er den ene eller den anden voksne i et parforhold, der formelt står bag beløbet. Da den enkelte person kan have forskellige formue- og gældskomponenter med forskellig værdi i variablen FORMUEART, kan man ikke bare summere beløbene. , Hvis formuedataene udelukkende skal anvendes som en baggrundsvariabel til fordeling af familierne i forskellige undergrupper på linje med den samlede indkomst mv., skal man kun benytte beløbsoplysninger, hvor FORMUEARTEN har værdien 'TOT' - den familiefordelte nettoformue., Opdelingen i formue- og gældskomponenter i de datasæt, man kan få adgang til via Forskningsservice, svarer til opdelingen i statistikbanktabel FORMUE1 mv., Se mere på formuestatistikkens emneside på www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld., Her er der links til en række dokumenter, der nærmere beskriver statistikken og herunder også forklarer, hvad forskellen er på den familiefordelte statistik og den nationalregnskabsbaserede formue- og gældsstatistik., Variable, BLB, Beløb, FORMUEART, Formue- og gældsart

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familiefordelt-formue--og-gaeldsstatistik

Færdselsuheld

Beskrivelse, Beskrivelse af data for færdselsuheld, Formålet med statistikken er at belyse omfanget og karakteren af alle uheld med personskade, hvor politiet har været til stede og optaget rapport. Statistikken omfatter således ikke uheld med personskade, der alene er blevet registreret på skadestuen eller uheld alene med materialeskade. På vejdirektorates hjemmeside , https://www.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/publications/indberetning_af_frdselsuheld__kodeark.pdf, er beskrevet hvilke færdselsuheld der skal indberettes., Frem til 2003 offentliggjordes statistikken om færdselsuheld månedligt og kvartalsvis. Siden 2003 offentliggøres statistikken årligt og baserer sig på indberetninger fra Vejdirektoratet, der løbende indsamler oplysningerne fra landets politikredse. En årlig dataleverance leveres herfra til Danmarks Statistik. , Data om færdselsuheld kan anvendes til en opgørelse på 3 enhedsniveauer nemlig uheldsniveauet, elementniveauet dvs. samtlige involverede køretøjer, fodgængere, forhindringer i uheldene og personniveauet dvs. de tilskadekomne personer i uheldene. De 3 enhedsniveauer kan forbindes ved løbenumre og relevante oplysninger kan vises. , De centrale oplysninger på færdselsuheldsniveauet, der publiceres, er uheldsart, uheldssituation, transportmiddel, by/landområde og på personniveauet er det personskade (dræbt, let eller alvorligt tilskadekommen), transportmiddel, alder, køn og spirituspåvirkning. Oplysningerne er tilgængelige på kommuneniveau. , Af større databrud kan nævnes, at fra året 1982 ændredes definitionen af lettere tilskadekommen således, at småskrammer og lignende ikke længere registreres som lettere skader. Fra 1997 registreredes personer indlagt til observation for hjernerystelse som lettere skade i stedet for, som tidligere, alvorlig skade. , I et tidsskrift fra Dansk vejhistorisk selskab 2003 nr. 7 er statistikkens historie genfortalt siden dens etablering i 1920'erne, Mange tilskadekomne i færdselsuheld kommer kun til skadestuernes kendskab, da personer, der er kommet til skade ved trafikuheld, henvender sig her efterfølgende. Som supplement, og for at få en mere komplet færdselsuheldsstatistik, udarbejdes der en opgørelse over antallet af personer, der har henvendt sig på en skadestue i forlængelse af et færdselsuheld. Disse personer registreres i Landspatientregisteret, men kun med få relevante oplysninger ift. statistikken om færdselsuheld, nemlig transportmiddel, en eller flere involverede, alder, køn samt skadetype. En direkte sammenligning af landspatientregisterets skadetype, med politiets markering af tilskadekomne som lettere og alvorlig tilskadekomst, er ikke mulig., Bilag, Trafikpolitiske tiltag, Udvikling i tilskadekomst 1930-2016, Indberetning af færdselsuheld 2017, Variable, ELEMENTART, Elementets art, PERSONSKADE, Personskade, UH_ID, Identifikation af uheldet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/faerdselsuheld

Elevregister 3

Beskrivelse, Elevregistret indeholder oplysninger om studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. et ministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser. De ordinære uddannelser er fuldtidsuddannelser og dækker uddannelserne fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. Registret indeholder desuden oplysninger om private SU-godkendte uddannelser, der tages på fuldtid., Elevregistret er et forløbsregister, der er organiseret sådan, at man kan følge de uddannelsesprogrammer den enkelte person har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere., Frem til 2006 dækker Elevregistret kun grundskolens 8. kl.-10 kl. Fra 2007 dækkes hele grundskolen, inklusiv børnehaveklasse., I 2007 blev Elevregistret udvidet med en række SU-godkendte private uddannelser, som der ikke er bekendtgørelser på. Disse blev indberettet retrospektivt og der blev medtaget så mange årgange, som det var muligt., Elevregistrets forløbsdata rækker tilbage til 1973. Der findes oplysninger som går længere tilbage, men det er først fra 1973, at registret anses for at være fuldt dækkende, om end datakvaliteten i de første år efter 1973 kan være mangelfuld., Elevregistret opdateres årligt med indberetningerne fra uddannelsesinstitutionerne. Indberetningen vedrører elevbestanden fra forrige indberetning samt det forløbne års tilgang og afgang af studerende. I forbindelse med afgang oplyses om der er opnået en kvalifikation (= bestået uddannelse). Det seneste år betragtes som foreløbigt og vil blive erstattet af opdaterede tal det efterfølgende år. Det skal dog bemærkes, at for Ph.d.-studerende er oplysninger et år bagud, da disse data først er klar efter offentliggørelsen af elevregistret. , Registret findes frem til skoleåret 2013-2014 i tre bearbejdede udgaver; elev 1 (KOET), elev 2 (KOTO) og elev 3 (KOTRE). Herefter er det alene elev 3 (KOTRE), som bliver opdateret. I forskningsservice benævnes elevregister 3 som er opdateret til og med skoleåret 2013/2014 for KOTRE2014, og så fremdeles. I vedlagte uddannelsesmanual findes en detaljeret beskrivelse af dannelsen og indholdet i de tre versioner af elevregistret og yderligere information findes i kvalitetsdeklarationen, som også er vedlagt. , I elev 3 lægges records, der hører til samme uddannelse, ikke sammen, fordi det fjerner muligheden for at se uddannelsesskift og pauser i uddannelsesforløbet. Der er i stedet tilføjet to nye variable, nemlig tilgangsarter og afgangsarter som fortæller, om tilgange og afgange er fra uddannelsesdele eller fra uddannelsen som en helhed. De gør det fx muligt at se, om en afgang fra en record er en afgang fra uddannelsen eller en overgang mellem to uddannelsesdele som følge af et institutionsskift eller en pause i uddannelsesforløbet., Bilag, Uddannelsesmanual, Kvalitetsdeklaration, Variable, AFG_ART, Afgangsart, AUDD, Afsluttende uddannelseskode, ELEV3_VFRA, Starttidspunkt (elev3), ELEV3_VTIL, Sluttidspunkt (elev3), INSTNR, Institutionsnummer, KOMP, Kompetencekode, TILG_ART, Tilgangsart, UDD, Uddannelseskode, UDEL, Uddannelsesdel, UFORM, Beskriver måden som uddannelsen tages på.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3

Firmaernes køb og salg

Beskrivelse, Beskrivelse af data om Firmaernes køb og salg, Variablene i Firmaernes køb og salg (FIKS) er dannet ud fra oplysninger fra momsangivelsen. Det betyder, at alle momspligtige virksomheder er med i statistikken. , Data er indsamlet for at opfylde administrative regler om indberetning af den moms, der skal betales. Fordi data er indberettet til administrative og ikke til statistiske formål, er data blevet bearbejdet, så data kan anvendes til statistiske formål. Derfor kan der være en difference mellem den salgsmoms, firmaet har indberettet på momsangivelsen, og den beregnede værdi af indenlandsk salg, der findes i FIKS. Endvidere vil data være et resultat af skattemyndighedens praksis fx ved behandlingen af forsinkede eller manglende momsindberetninger. , Hvis man skal arbejde med variable fra FIKS, kan man med fordel se på momsangivelsen , da variablene er hentet fra de felter og rubrikker, der findes der. På emnesiden for FIKS på www.dst.dk findes momsangivelsen og hjælpetekster til momsangivelsen. , Man skal være opmærksom på, at data fra FIKS er omregnet til månedlige informationer - uanset om virksomheder indberetter halvårligt, kvartalsvist eller månedsvist. Langt størstedelen af de løbende indberetninger vedrører den seneste referenceperiode. Der kan forekomme efterreguleringer, som vedrører tidligere referenceperioder. , Momsreglerne har betydning for de data, der findes i FIKS. Når lovgrundlaget for indbetaling af moms ændres, kan det have betydning for statistikken. Et eksempel er regelændringen om udvidet brug af omvendt betalingspligt fra 2009. En simpel forklaring på omvendt betalingspligt er, at sælger af en momspligtig ydelse udsteder en faktura uden moms. I stedet indberetter køber salgsmomsen af købet, men kan - hvis sælger er momsregistreret - trække beløbet fra som indgående moms. Dermed bliver handelen momsneutral for køber. , Hos SKAT er momspligtige firmaer registreret med et SE-nummer. For at kunne kombinere oplysninger fra SE-numrene med andre firmaoplysninger omregnes SE-numrene til CVR-numre. For langt de fleste firmaer er der sammenfald mellem SE-nummer og CVR-nummer. Der er dog tilfælde, hvor det ikke gælder. Et eksempel er fællesafregnende enheder, hvor et SE-nummer afregner moms for flere CVR-numre, som tilmed kan ligge i forskellige brancher. Et andet eksempel på SE-numre, der behandles særskilt, er eksportenheder. Eksporten fra eksportenheden trækkes fra firmaets indenlandske salg, da det indenlandske salg til eksportenhederne registreres dobbelt., Man skal være opmærksom på, at de enkelte CVR-numre kan ændre branche over tid. Hvis en branchegruppe har en markant udvikling, kan det skyldes, at en større virksomhed har skiftet branche., Beregningerne tager udgangspunkt i en standardmomssats på 25 pct. , Variable, EKSPORT_3LANDE, Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU, EKSPORT_EU_VARER, Værdien af varesalg til andre EU-lande, EKSPORT_EU_YDELSER, Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande, EKSPORTENHED_CVR, Eksportenhed_CVR, FAELLES_FORDELT_JN, FAELLES FORDELT JN, IMPORT_VARER, Værdien af varekøb i udlandet, IMPORT_YDELSER, Værdien af ydelseskøb i udlandet, IMPUTERET_ANDEL_GRP, Imputeret andel gruppe, INDENLANDSK_KOB, Værdien af indenlandsk køb, INDENLANDSK_SALG, Værdien af indenlandsk salg, OMREGNET_STATUS_CVR, Omregnet status cvr

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg

Ny forbedret HPC-løsning: Udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, PREDICT og NGC

Danmarks Statistiks Forskningsservice har gennem længere tid arbejdet på en ny HPC-løsning, der giver mulighed for at kombinere DST-data med store, eksterne datasæt – uden at disse skal overføres til DST Løsningen er nu klar til brug – i første omgang for sundhedsprojekter., 9. juli 2025 kl. 11:45 , Af , Jon Runar Jensen Larsen, og , Mark Ove Jensen, Forskningsservice har i længere tid arbejdet på en ny High Performance Computing (HPC) løsning kaldet ”Shared Secure Processing Environment (SSPE)”. Løsningen er udviklet i samarbejde Nationalt Genom Center (NGC), og grundforskningscenteret ”PREDICT” ved Aalborg Universitetshospital., NGC har stillet infrastruktur til rådighed og oprettet et delt sikkert analysemiljø (SSPE), hvor data fra et forskningsprojekt kan kombineres med data fra DST, begge dele på NGC’s supercomputer., SSPE løser to centrale udfordringer, Den største fordel ved SSPE er, at eksterne data ikke nødvendigvis behøver at passere gennem Danmarks Statistiks systemer for at blive afidentificeret, hvilket er en forudsætning for at det kan kobles med registerdata fra Danmarks Statistik, som det ses i den nuværende opsætning. Dette løser to centrale udfordringer: , 1. For det første gør det muligt at arbejde med projekter, hvor datamængden overstiger kapaciteten enten på Forskningsservices egne servere, eller hostede servere. En følgevirkning af dette er, at Danmarks Statistiks data kan være en del af datagrundlaget for analysemodeller, der er for krævende for de servere Forskningsservice stiller til rådighed i dag (eksempelvis Machine Learning)., 2. For det andet sikrer SSPE, at brugere, som har indgået juridiske aftaler om ikke at videresende data til eksterne aktører – herunder Danmarks Statistik – kan overholde disse forpligtelser., Det første projekt har allerede afprøvet SSPE, Det første projekt ved PREDICT har allerede draget fordel af den nye løsning. Projektet ”IBD and lifepaths” er et sundhedsprojekt med formål om at undersøge hvordan en diagnose af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) i barndommen påvirker patientens livsbane og den opnåede socioøkonomiske position. , IBD and lifepaths har, som det første projekt, fået stillet grunddata og eksterne data til rådighed igennem SSPE. Projektet har derigennem bistået med input og vigtig viden omkring processen fra et brugerperspektiv samt testet de tekniske løsninger i forbindelse med overførsel og afidentificering af data i miljøet. , SSPE skal ikke erstatte den eksisterende opsætning, men tilbydes som supplement til projekter der, på kort eller lang sigt, oplever at have brug for en større kapacitet og lagring af data til brug i deres analyser. I første omgang åbnes der op for, at projekter med et sundhedsmæssigt (somatisk eller psykiatrisk) formål kan oprettes på NGC-serverne. Forskningsservice arbejder også på en tilsvarende løsning der kan tilgodese projekter med andre formål og vil melde ud når denne er klar., SSPE er under stadig udvikling, men har allerede nu oplevet stor interesse fra eksterne og interne interessenter og samarbejdspartnere. Hvis SSPE kunne have interesse for dine sundhedsprojekter er du velkommen til at henvende dig til Forskningsservice. ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-forbedret-hpc-loesning

Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 9. juli 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes.  Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

Kontakt Danmarks Datavindue

Du kan kontakte Danmarks Datavindue på mail eller ringe i vores åbningstid. I nedenstående fold-ud-menu kan du finde kontaktinformation alt efter, hvad din henvendelse drejer sig om., IT-support til login på remote, servere eller andre IT-problemer, Har du brug for hjælp til login på remote, servere eller andre IT-problemer, kan du kontakte IT-supporten., Telefon: 39 17 38 00, Åbningstider:, Mandag-torsdag kl. 8:30-16:00, fredag kl. 8:30-15:30, Mail:, servicedesk@dst.dk, Danmarks Datavindue support, Har du spørgsmål om Danmarks Statistiks mikrodataordninger, brugeradgang eller proces for bestilling af data via DDV App, kan du kontakte Danmarks Datavindue support alle hverdage. Bemærk, at vi ikke viderestiller til enkelte medarbejdere. , Find svaret på de oftest stillede spørgsmål om DDV App her, Telefon: 39 17 31 30, Åbningstider:, Mandag-fredag kl. 10:00-12:00, Mail:, danmarksdatavindue@dst.dk, Mails besvares inden for to arbejdsdage., Fejlsupport til DDV App, Oplever du tekniske problemer eller fejl i DDV App kan du kontakte DDV App-supporten., DDV- App supporten holder lukket fra mandag d. 22. december til- og med fredag d. 2. januar., Mail:, ddvsupport@dst.dk, Henvendelse om projektindstilling i DDV App, Drejer din henvendelse sig om en projektindstilling i DDV App kan du kontakte den projektansvarlige for Danmarks Statistik (DST). Du kan finde den projektansvarlige i DDV App under ’om projektet’. Hvis projektet ikke er tildelt en projektansvarlig fra DST kan du kontakte Danmarks Datavindue support., Læs mere om hvordan du bestiller data i DDV App her, Henvendelse om autorisationer, Har du spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fseautorisation@dst.dk, Læs mere om autorisering af institutioner her, Henvendelse om regler og datasikkerhed, Har du spørgsmål omkring regler for arbejdet med mikrodata, herunder regler for hjemtagelse af analyseresultater samt sanktionsregler, kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, fsehjemtag@dst.dk, Læs mere om Regler og datasikkerhed her, Henvendelse om fysiske tokens, Ved henvendelse vedrørende fysiske tokens kan du skrive til nedenstående mail., Mail:, les@dst.dk,  , Leveringstider i Danmarks Datavindue, I Danmarks Datavindue behandler vi din henvendelse/opgave hurtigst muligt, og alle henvendelser/opgaver behandles i den rækkefølge, de modtages., De eksisterende leveringstider tegner følgende billede:, Fra din første henvendelse til levering af data, går der gennemsnitligt cirka 21 dage, Der går gennemsnitligt 12 dage fra kontraktindgåelse/prisgodkendelse til levering.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/om-danmarks-datavindue/kontakt-danmarks-datavindue

Fælles dataansvar

I Danmarks Statistik (DST) tilbyder vi brugere på Forskerordningen at indgå "Fælles dataansvar", som muliggør samarbejde på ét projekt mellem to autoriserede institutioner, hvor ansvaret for data fordeles ligeligt., Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Danmarks Datavindue, at de ønsker oprettelse af et projekt under fælles dataansvar mellem [autorisationsnummer - navn på institution1] og [autorisationsnummer - navn på institution2] på projekt [projektnummer]., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt til fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner., Sanktionsramme for projekter under fælles dataansvar, I tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata, er institutioner med projekter under fælles dataansvar, omfattet af det gældende sanktionssystem, som er angivet for projekter på forskerordningen på DST’s hjemmeside her: , Sanktionsregler, Sanktioneringen rammer bruger og projekt samtidig, Hvis et brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata opstår på projekter under fælles dataansvar, kan det medføre sanktionering af brugeren, som har hjemtaget data. DST kan f.eks. træffe afgørelse om, at brugeren sanktioneres i form af en karantæneperiode, hvor den enkelte bruger ikke har adgang til DDV App. Denne sanktionering vil også ramme det pågældende projekt, hvor data er hjemtaget fra, hvilket medfører, at alle adgange til projektet lukkes i den samme karantæneperiode, som har ramt den hjemtagende bruger., Derved adskiller sanktionspolitikken sig ikke fra de gældende sanktionsregler for projekter og brugere, hvor der ikke er fælles dataansvar., Sanktioner på institutionsniveau rammer begge institutioner, Sanktionsrammen for institutioner følger ligeledes DST’s gældende sanktionsregler. Således skal begge institutioner rapportere, når der finder brud sted og ved gentagne brud eller alvorlige brud, kan det medføre eksempelvis lukning i en periode eller varigt., I forlængelse af den gældende sanktionsramme vil der i sanktioneringen blive taget højde for de to institutioners historik. Det vil sige, at den samme forseelse kan ramme institutioner forskelligt, hvis den ene institution har en lang historik for brud, mens den anden institution ikke har brudt reglerne før., Institutionerne skal redegøre for fejl i hjemtag som ved normal praksis samt meddele, at projektet hører under fælles dataansvar, så Danmarks Datavindues hjemtagsteam kan tage højde for dette i sagsbehandlingen af evt. brud.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/faelles-dataansvar