Søgeresultat

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

27. februar 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 ,  , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 ,  , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 ,  , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 ,  , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 ,  , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1,  , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 ,  , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 ,  , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 ,  , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3,  , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 ,  , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 ,  , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 ,  , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 ,  , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 ,  , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 ,  , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 ,  , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt.), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18571

Nyt

NYT: Familierne brugte19,7 milliarder på nye biler i 2024

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler

4. marts 2025, Ændret 03. marts 2026 kl. 08:25, Der var desværre en fejl i beregningen af forbrugerprisen særligt på elbiler, som har medført, at tallene i denne NYT ikke var retvisende. Tallene er rettede og markeret med rød. Der henvises til , www.statiskstikbanken.dk/bil50, for opdaterede tal for hele perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød, , Rudersdal, og , Hørsholm, kommune brugte flest penge på anskaffelse af nye biler i 2024. Deres gennemsnitlige forbrug var lidt over , 10.000, kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var , 6.200, kr. pr. familie. Det totale private forbrug på nye biler i 2024 var , 19,7, mia. kr. mod , 20,5, mia. kr. i 2023 svarende til et fald på , 4,0, pct. Udviklingen skyldes en kombination af færre biler - , 61.300, i 2024 mod , 64.800, i 2023 - men en højere gennemsnitspris - , 322.000, kr. i 2024 mod , 316.800, kr. i 2023. Antallet af elbilerne udgjorde , 69,0, pct. af familiernes nye biler i 2024 mod , 51,7 pct., i 2023, mens værdien udgjorde , 74,2, pct. mod , 55,8, pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken. , (figuren er ændret i forhold til oprindelig version, ), Skævhed i familiernes forbrug kommunerne imellem, Bilforbruget i de , 21, kommuner med et gennemsnitligt forbrug over , 8.000, kr. pr. familie - røde og mørkeblå i figuren ovenfor - udgjorde , 19,5, pct. af familiernes totale forbrug, men det er kun , 13,5, pct. af familierne, der bor der. Bilforbruget i de , 14, kommuner med det laveste gennemsnitlige forbrug - lyseste blå ovenfor- udgjorde omvendt , 8,8, pct. af det totale forbrug, mens , 18,7, pct. af familierne bor der., Nye biler for , 57,2, mia. kr. i 2024, Familierne og erhvervene har i 2024 samlet købt nye personbiler for , 57,2, mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er , 130, mio. kr. eller , 0,2, pct. lavere end i 2023. Beløbet i 2024 rakte til , 170.500, biler á , 335.900, kr. i gennemsnit. I 2023 blev der købt , 172.700, biler á , 332.500, kr., Familiernes billigste biler kører på benzin, I 2024 købte , 60.700, familier , 61.300, biler til en gennemsnitspris på , 322.000, kr. eller , 19,7, mia. kr. i alt. Gennemsnittet dækker over benzinbiler til 213.300 kr. og diesel- og elbiler samt plugin hybrider til hhv. , 461.900, kr., , 346.600, kr. og , 464.100, kr. i gennemsnit. Den gennemsnitlige udgift pr. familie på , 329.900, kr. er lidt højere, fordi nogle familier har købt flere nye biler. , Erhvervene købte , 109.300, biler for , 37,4, mia. kr. - i gennemsnit , 343.800, kr. pr. bil. Her dækker gennemsnittet benzinbiler til 281.400 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til hhv. , 478.400, kr., , 364.800, kr. og , 519.200, kr., 64 pct. af familiernes bilforbrug gik til SUV'er i 2024, 64,2, pct. af de penge, familierne brugte på nye biler i 2024, gik til segmentet , SUV, (, se segmentoversigt, ), ,, mens , 24,4, pct. gik til segmenterne, small, medium, og , large, . Det er en betydelig fremgang siden 2018 for SUV'erne, der dengang udgjorde , 29,8, pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre øvrige segmenter gået tilbage fra , 45,0, pct. i 2018. , De elektriske SUV'ers, andel af familiernes , samlede, forbrug på nye , biler, steg fra , 42,5, pct. i 2023 til , 53,3, pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, (figuren er ændret i forhold til oprindelig version), SUV og large står for 2/3 af erhvervenes investeringer i 2024, Erhvervenes investeringer i 2024 rettede sig mod segmenterne , large, og , SUV, med , 70,5, pct. i alt og , small, og, medium, med , 16,6, pct. I 2018 udgjorde de samme segmenter hhv. 47,5 pct. og 25,4 pct. af investeringerne. Elbilernes andel af investeringerne steg fra , 26,2, pct. i 2023 til , 42,4, pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, (figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Bilkøberne i Gentofte købte dyre biler - i , Albertslund, købte de billige, Familierne i Gentofte, der købte ny bil i 2024, brugte i gennemsnit , 418.900, kr., mens bilkøbende familierne i Albertslund i gennemsnit brugte , 296.000, kr. , Relativt flest familier i Allerød og færrest på Ærø købte ny bil, Andelen af familier, der har købt bil, er en tredje dimension i belysningen af familiernes bilkøb, og selv om der er nogle sammenfald med de kommuner, hvor forbruget er højest/lavest, er der også forskelle. I Allerød købte 3,4 pct. af kommunens familier nye biler i 2024. Det var herudover kun i Egedal, Skanderborg og Solrød, at flere end 3,0 pct. af familierne købte ny bil. Familierne på Frederiksberg, Samsø, Ærø og i København var omvendt de mindst købelystne, idet færre end 1 pct. af familierne købte ny bil i disse kommuner. I hele landet købte 1,9 pct. af familierne ny bil i 2024 mod 2,0 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken. , (figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter,  , 2014, 2019, 2024,  , 2014, 2019, 2024,  , mio. kr.,  , pct., Husholdninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 16, 761, 22, 849, 19, 726,  , 100, 100, 100, Mini, 4.007, 1.789, 293,  , 23,9, 7,8, 1,5, Small, 4.152, 4.327, 1.234,  , 24,8, 18,9, 6,3, Medium, 3.669, 3.729, 1.386,  , 21,9, 16,3, 7,0, Large, 808, 2.253, 2.199,  , 4,8, 9,9, 11,2, SUV, 1.593, 7.540, 12.668,  , 9,5, 33,0, 64,2, MPV, 1.780, 2.106, 720,  , 10,6, 9,2, 3,7, Øvrige, 753, 1.105, 1.226,  , 4,5, 4,8, 7,2, Erhverv,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 19, 838, 33, 566, 37, 429,  , 100, 100, 100, Mini, 1.081, 763, 357,  , 5,4, 2,3, 1,0, Small, 2.251, 3.813, 2.775,  , 11,3, 11,4, 7,4, Medium, 4.887, 5.207, 3.449,  , 24,6, 15,5, 9,2, Large, 4.915, 6.845, 6.520,  , 24,8, 20,4, 17,4, SUV, 2.117, 10.190, 19.855,  , 10,7, 30,4, 53,0, MPV, 2.633, 2.698, 1.246,  , 13,3, 8,0, 3,3, Øvrige, 1.954, 4.049, 3.227,  , 9,9, 12,1, 8,6, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Gennemsnitspriser for nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2024,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , kr., I alt, 321, 950, 213, 340, 461, 910, 346, 573, 464, 137, 343, 788, 281, 384, 478, 404, 364, 755, 519, 174, Mini, 133, 614, 135, 439, 0, 95, 027, 0, 130, 623, 129, 892, 0, 174, 265, 0, Small, 177, 548, 176, 047, 0, 216, 847, 263, 707, 193, 336, 188, 928, 359, 599, 222, 475, 240, 363, Medium, 271, 430, 271, 012, 338, 516, 268, 589, 324, 313, 264, 152, 269, 681, 352, 392, 241, 176, 312, 950, Large, 341, 536, 405, 102, 538, 406, 338, 992, 404, 780, 470, 632, 552, 909, 466, 418, 414, 101, 432, 658, MPV, 329, 594, 280, 342, 436, 378, 341, 459, 354, 558, 315, 193, 271, 347, 515, 812, 349, 151, 230, 421, SUV, 350, 347, 273, 075, 534, 799, 355, 205, 435, 276, 354, 673, 292, 511, 483, 717, 372, 237, 493, 118, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2023 og 2024. Fordeling af antal og værdi,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , antal, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 37,1, 3,1, 51,7, 8,1, 100,0, 50,6, 12,0, 26,3, 11,1, Mini, 5,8, 5,6, 0,0, 0,2, 0,0, 3,9, 3,7, 0,0, 0,2, 0,0, Small, 14,8, 14,3, 0,0, 0,5, 0,0, 17,2, 16,3, 0,3, 0,6, 0,0, Medium, 7,3, 2,8, 0,1, 3,7, 0,6, 11,8, 5,8, 1,4, 3,5, 1,1, Large, 8,1, 0,3, 0,1, 7,4, 0,3, 12,2, 3,7, 2,9, 4,6, 1,0, MPV, 2,7, 1,8, 0,2, 0,6, 0,1, 3,2, 1,4, 0,5, 1,2, 0,1, SUV, 57,6, 12,0, 0,4, 38,6, 6,6, 46,0, 19,2, 3,9, 14,9, 8,0, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 24,3, 2,4, 69,0, 4,3,  , 100,0, 46,0, 9,8, 40,2, 4,1, Mini, 3,6, 3,4, 0,0, 0,2, 0,0,  , 2,5, 2,5, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 11,3, 10,9, 0,0, 0,4, 0,0,  , 13,1, 12,5, 0,3, 0,3, 0,0, Medium, 8,3, 1,6, 0,1, 6,4, 0,2,  , 12,0, 3,9, 1,4, 6,5, 0,2, Large, 10,5, 0,2, 0,0, 10,1, 0,1,  , 12,7, 4,1, 2,7, 5,5, 0,4, MPV, 3,6, 1,0, 0,2, 2,4, 0,0,  , 3,6, 2,2, 0,3, 1,1, 0,0, SUV, 59,0, 7,1, 0,1, 48,3, 3,5,  , 51,5, 20,5, 3,4, 24,7, 3,0,  , værdi, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 28,2, 4,7, 55,8, 11,3, 100,0, 41,8, 18,3, 26,2, 13,7, Mini, 2,7, 2,7, 0,0, 0,1, 0,0, 1,6, 1,5, 0,0, 0,1, 0,0, Small, 9,2, 8,8, 0,0, 0,3, 0,0, 9,9, 9,2, 0,3, 0,3, 0,0, Medium, 6,4, 2,6, 0,1, 3,1, 0,6, 9,7, 4,9, 1,5, 2,4, 0,9, Large, 8,8, 0,5, 0,2, 7,6, 0,5, 15,4, 5,0, 4,2, 4,9, 1,3, MPV, 2,6, 1,6, 0,2, 0,7, 0,1, 3,2, 1,2, 0,7, 1,2, 0,1, SUV, 63,7, 11,6, 0,7, 42,5, 8,9, 48,9, 17,9, 6,2, 15,1, 9,7, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 16,1, 3,5, 74,2, 6,2,  , 100,0, 37,8, 13,7, 42,4, 6,2, Mini, 1,5, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0,  , 1,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 6,3, 6,0, 0,0, 0,3, 0,0,  , 7,4, 6,9, 0,3, 0,2, 0,0, Medium, 7,0, 1,3, 0,1, 5,4, 0,2,  , 9,2, 3,1, 1,4, 4,6, 0,2, Large, 11,2, 0,3, 0,0, 10,7, 0,2,  , 17,4, 6,6, 3,6, 6,6, 0,5, MPV, 3,7, 0,8, 0,2, 2,6, 0,0,  , 3,3, 1,8, 0,5, 1,1, 0,0, SUV, 64,2, 6,0, 0,2, 53,3, 4,7,  , 53,0, 17,5, 4,7, 26,5, 4,3, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler, 4. marts 2025 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51155

Nyt

Overblik over fakta i forbindelse med folketingsvalget 2019

På temasiden kan du allerede nu finde ni overbliksskabende faktaartikler.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-07-overblik-over-fakta-i-forbindelse-med-folketingsvalget-2019

Pressemeddelelse

Få overblik over statistikken

Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du finder frem til tallene, hvad der gemmer sig bag dem, og om de er til at stole på.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/09-02-2000-overblik

Pressemeddelelse

2/3 af større danske virksomheder engagerer sig i verdensmålene

større virksomheder er en bred interesse for at være med til at gøre en indsats i forhold til FN’s verdensmål, og at denne interesse ikke blot er at finde

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-06-14-2-3-af-stoerre-danske-virksomheder-engagerer-sig-i-verdensmaalene

Pressemeddelelse

Flere svin vest for Storebælt

Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-02-19-Flere-svin-vest-for-Storebaelt

Pressemeddelelse

85 pct. fald i trafikdræbte på 40 år

I udgivelsen Danmark i tal 2016 fra Danmarks Statistik, der udkommer i dag, kan du finde fakta om trafik og mindst 30 andre emner.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-04-85-pct-fald-i-trafikdraebte-paa-40-aar

Pressemeddelelse

Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark

Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-06-Lav-erhvervsindkomst

Pressemeddelelse

Analyser: Flere voksne bor sammen med deres forældre

I 2023 boede 34.900 af de 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre. Det svarer til 3,2 pct. af alle 30-44-årige. I 2013 var andelen 2,3 pct. Denne analyse undersøger, hvad der karakteriserer voksne, som bor med deres forældre - bl.a. i forhold til geografi, familietype og indkomst., 14. november 2024, Af Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Stadigt flere 30-44-årige bor med deres forældre. 34.900 personer på 30-44 år eller 3,2 pct. af alle 30-44-årige boede med mindst én forælder i slutningen af 2023. I 2013 gjaldt det for 24.600 personer eller 2,3 pct. af de 30-44-årige., Størstedelen af dem, som bor med forældre er mænd. 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre i 2023 var mænd., Efterkommere bor oftere end andre sammen med deres forældre. 14,3 pct. af de 30-44-årige efterkommer med ikke-vestlig oprindelse boede med mindst én forælder i 2023, mens det gjaldt for 6,5 pct. af de 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 pct. af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe., At bo med sine forældre er mest udbredt blandt 30-44-årige på Sjælland. 15 af de 19 kommuner, hvor mere end 5 pct. af de 30-44-årige boede med deres forældre, lå øst for Storebælt. Andelen var størst i Gribskov (8,9 pct.) og mindst i København (2,0 pct.)., 30-44-årige, som bor med forældre, er oftere enlige uden egne børn end andre 30-44-årige. 63 pct. at de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden egne børn i 2023. Tilsvarende var blot 20 pct. af alle 30-44-årige enlige uden børn., 30-44-årige bosiddende med forældre har lavere indkomst end deres jævnaldrende. Når de 30-44-årige opdeles på familietype og inddeles i kvintiler efter familieindkomst, er 30-44-årige, som bor med deres forældre, overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil og underrepræsenterede i 5. kvintil. Fx tilhørte 33 pct. af enlige 30-44-årige, som boede sammen med mindst én forælder, 1. indkomstkvintil i 2023. Også blandt forældre til de 30-44-årige var dem, som boede med deres voksne børn, overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil., Hent som pdf, Flere voksne bor sammen med deres forældre (pdf), Flere voksne bor med deres forældre, Andelen af 30-44-årige, som bor med deres forældre, er steget siden 2013, jf. figur 1. 3,2 pct. af de 30-44-årige eller 34.900 personer boede med mindst én af deres forældre i slutningen af 2023. På samme tidspunkt boede 3,7 pct. af de 30-44-årige enten med deres egne eller deres partners forældre. Det svarer til 40.400 personer på 30-44 år. Denne analyse fokuserer på de 30-44-årige, som bor med deres egne forældre. Ti år tidligere i 2013 var andelen af 30-44-årige, der boede med mindst én forælder, 2,3 pct., mens 2,8 pct. boede med mindst én forælder i 2018. Se mere om analysedesignet i boks 1., Figur 1. Andel 30-44-årige bosiddende med egne eller partners forældre. Ultimo året, Anm. Andelene er opgjort ultimo året., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den stigende andel 30-44-årige, som bor med deres forældre, skal ses i sammenhæng med, at befolkningen bliver ældre og ældre. Det medfører, at stadig flere 30-44-årige har levende forældre i befolkningen og dermed mulighed for at bo sammen med dem. Ser man alene på 30-44-årige med forældre i befolkningen, er andelen, som bor med deres forældre, også steget - fra 2,7 pct. i 2013 til 4,1 pct. i 2023., Boks 1. Analysedesign , Denne analyse ser på 30-44-årige. Aldersgruppen er afgrænset ved 30 år, da de fleste har afsluttet deres uddannelse som 30-årig. Det betyder, at uddannelsesinstitutionernes beliggenhed i forhold til forældrenes bopæl er af mindre betydning for de unges bosætning. Aldersgruppen er afgrænset ved 44 år og tidsperioden til 2013, da forbindelsen fra børn til forældre for nogle personer født før 1970 kan være mangelfulde., Analysen tager udgangspunkt i alle personer, der ultimo analyseåret havde adresse i Danmark og en alder på 30-44 år. Analysen har fokus på de personer, som bor sammen med deres forældre, hvilket vil sige, at de deler adresse i , Befolkningsregisteret, . Adressen i registeret kan i nogle tilfælde afvige fra folks faktiske bopæl, fx hvis de er bortrejst uden af melde udrejse af Danmark til myndighederne, og udrejsen derfor ikke er registreret i CPR., Indkomstniveau opgøres som , familieindkomst i alt, før skat mv, . Vi bruger familieindkomsten, da det antages, at en persons økonomiske ressourcer afhænger af hele familiens indkomst. Det betyder dog, at en persons indkomst vil være påvirket af en eventuel partner, som ikke nødvendigvis er 30-44 år. Læs mere om indkomst i boks 2., Husstande, familier og børn, Danmarks Statistik opgør befolkningen som personer (5.961.200 ultimo 2023), familier (3.189.000 ultimo 2023) og husstande (2.834.200 ultimo 2023)., Familier, består af personer, som deler adresse og enten er forældre og børn (under 25 år) eller voksne, der formodes at være partnere. Partnere er defineret som to personer, som enten er gift eller i registreret partnerskab, eller har barn eller børn sammen, eller er af forskelligt køn med under 15 års aldersforskel. Familier kan også bestå af én person eller enlige med børn. Overordnet inddeles familier i familietyperne enlige og parfamilier. Det er familieinddelingen, som definerer partneren til personer, der bor med deres egne forældre., Husstande, består af alle personer, som deler adresse. Husstande kan altså bestå af flere familier. Fx betragtes børn på mindst 25 år som deres egen familie, selvom de deler adresse med deres forældre. Børn og forældre vil i dette tilfælde optræde som to forskellige familier på samme adresse og dermed i samme husstand. Det er husstanden og dermed adressen, som definerer, hvorvidt 30-44-årige bor sammen med deres forældre., Børn, er for 30-44-årige i denne analyse alle vedkommendes børn uagtet børenes alder, om de bor med vedkommende eller fortsat er i befolkningen. En eventuel partners hjemmeboende børn vil ikke tælle med i opgørelsen af, om en person har børn eller ej., Læs mere om , husstande, familier og personer i statistikdokumentationen for Befolkningsstatistikken, ., Øvrige data og kilder, Oplysninger om oprindelse, bopælskommune og familietype er hentet i , Befolkningsregisteret, og er en status ultimo analyseåret. Oplysninger om børn er ligeledes hentet i Befolkningsregisteret., Oplysninger om højest fuldførte uddannelse er hentet fra , Uddannelsesregisteret, og er en status ultimo september., Oplysninger om familieindkomst kommer fra , Indkomstregisteret, og dækker hele referenceåret., Andelen, som bor med deres forældre, er steget på tværs af alder, Andelen, der bor med mindst én forælder, er steget på alle et-års-alderstrin blandt 30-44 år i perioden fra 2013 til 2023, jf. figur 2. I alle årene er andelen, som bor med deres forældre, størst på de yngste alderstrin i begyndelsen af 30'erne. Det er også på disse alderstrin, at andelen som er bosiddende med mindst én forælder, er steget mest. Fx er andelen af 30-årige, som bor med far eller mor, steget fra 4,3 pct. i 2013 til 5,4 pct. i 2023. Blandt de 40-44-årige var andelen 1,9 pct. i 2023 og 1,5 pct. i 2013., Figur 2. Andel bosiddende med mindst én forælder fordelt på et-års-alderstrin. Udvalgte år., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den høje andel, som bor med mindst én forælder, blandt 30-årige skyldes blandt andet, at en del af disse voksne aldrig er flyttet hjemmefra. 26 pct. af de 1.200 personer på 30 år, som boede med deres forældre, havde boet sammen med forældrene hvert år siden, de selv var 18 år. Blandt de 40-44-årige var andelen 16 pct., Efterkommere bor oftere med deres forældre, 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse boede sammen med mindst én forælder i 2023. Det svarer til 4.100 personer. Det er en større andel end de 6,5 pct. fra vestlige lande og 3,2 pct. med dansk oprindelse, som boede med forældre samme år. Også inddelt i fem-års-aldersgrupper er andelen, som bor med deres forældre, markant højere i alle aldersgrupper blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt øvrige efterkommere og personer med dansk oprindelse, figur 3., Figur 3. Andel 30-44-årige bosiddende med mindst én forælder fordelt på aldersgrupper og oprindelse. 2023, Anm. Indvandrere er ikke med i figuren, da disse ofte ikke har forældre bosiddende i Danmark og derfor ikke kan bo sammen med dem., Kilde. , Befolkningsregisteret, Indvandrere er ikke med i figur 3. Det skyldes, at de ofte er kommet til Danmark uden deres forældre, og derfor ikke kan bo sammen med dem. 2,9 pct. af 30-44-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande boede sammen med deres forældre i 2023. Blandt indvandrere med forældre bosiddende i Danmark var andelen 12,3 pct., Højest andel bor med forældre på Sjælland, I 31 kommuner boede under 3 pct. af de 30-44-årige med deres forældre i 2023, jf. figur 4. 24 af disse 31 kommuner lå vest for Storebælt. Omvendt lå 15 af de 19 kommuner, hvor mere end 5 pct. af de 30-44-årige boede med mindst én forælder øst for Storebælt. Andelen, som boede med mindst én forælder i 2023, var imidlertid relativt lav i en række kommuner i hovedstadsområdet, fx København (2,0 pct.) og Frederiksberg (2,1 pct.) kommuner., Andelen af 30-44-årige, som boede med deres forældre, var størst i Gribskov Kommune, hvor 8,9 pct. af de 30-44-årige personer boede med mindst én af deres forældre i 2023. Derefter fulgte Halsnæs og Odsherred kommuner med hhv. 8,0 og 7,8 pct. af de 30-44-årige. De 9 af de 10 kommuner med de højeste andele lå øst for Storebælt. Vest for Storebælt var andelen af 30-44-årige, som boede med deres forældre, størst i ø-kommunerne Samsø og Læsø, hvor 6,5 pct. og 5,6 pct. boede sammen med mindst én forælder., Andelen, som boede med deres forældre, var lavest i København (2,0 pct.), Frederiksberg (2,1 pct.) og Ikast-Brande (2,1 pct.) kommuner., [note 1], Figur 4. Andel 30-44-årige bosiddende med mindst én forælder. 2023, Anm.: Se andelene i kommunerne i Bilag 1., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den relativt høje andel bosiddende med deres forældre i nogle kommuner vest for København skal ses i sammenhæng med, at der i disse kommuner bor relativt mange efterkommere, som oftere end andre bor sammen med deres forældre. Det drejer sig især om Ishøj, Brøndby og Albertslund kommuner., Andelen, som bor med deres forældre, kan også være påvirket af aldersfordelingen af de 30-44-årige i de forskellige kommuner. Men ser man alene på, hvorvidt de 40-44-årige bor sammen med deres forældre, er andelen højest i Halsnæs, Gribskov og Ærø efterfulgt af en række sjællandske kommuner, mens den var lavest i Lyngby-Taarbæk, Rebild og Herning og en række jyske kommuner., Voksne, som bor med egne forældre, er oftere enlige, Det er mest udbredt at bo sammen med sine forældre, hvis man selv er en mand. Således var 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder i 2023, mænd., Det var desuden mere udbredt blandt 30-44-årige, som boede med deres mor eller far, hverken at have fået børn eller bo med sin partner, jf. figur 5. Blandt de 34.900 personer på 30-44 år, som boede med deres forældre, var 43 pct. eller 15.100 personer enlige mænd, som ikke havde fået børn, mens 19 pct. eller 6.700 personer var enlige kvinde, som ikke havde fået børn i 2023. Til sammenligning var 20 pct. af alle 30-44-årige i 2023 enlige (kvinder og mænd), som ikke havde fået børn., Enlige mænd, som havde fået børn, var også overrepræsenterede blandt personer, som boede med deres egne forældre i 2023, jf. figur 5. Enlige kvinder, der havde fået børn, udgjorde stort set de samme andele blandt personer bosiddende med deres forældre og blandt alle i aldersgruppen. Andelen, som boede i parfamilier, var langt mindre blandt 30-44-årige, der boede med deres forældre, end blandt alle 30-44-årige., Figur 5. 30-44 år fordelt på familietype og børn. 2023, Anm.: De hhv. grønne og blå søjler summer til 100 pct. Både hjemme- og udeboende børn er med i opgørelsen, ligesom børn, som ikke længere er i befolkningen indgår i opgørelsen., Kilde. , Befolkningsregisteret, Når man fordeler de 30-44-årige i fem-års-aldersgrupper, gælder det fortsat, at andelen af enlige mænd og enlige kvinder, der ikke har fået børn er større blandt personer, som boede med deres forældre, end blandt alle i aldersgruppen., Kortere uddannede bor oftere sammen med forældrene, 30-44-årige, som bor med deres forældre, har oftere end andre en ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte uddannelse. En ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse er grundskole eller gymnasium. Blandt de 30-44-årige, som boede med mindst én af deres forældre, havde 40 pct. ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2023. Det gjaldt for 19 pct. af alle 30-44-årige, jf. figur 6. Omvendt var andelen med mellemlang videregående uddannelse eller bachelor samt lang videregående uddannelse eller ph.d. mv. lavere blandt 30-44-årige, som boede med deres forældre, end blandt alle i aldersgruppen., Figur 6. 30-44 år fordelt på uddannelsesniveau. 2023, Anm.: Ikke erhvervskompetence uddannelse er grundskole og gymnasiale uddannelser. Højest fuldførte uddannelse er opgjort 30. september., Kilde. , Befolkningsregisteret, og , Uddannelsesregisteret., Ses alene på enlige går forskellene i figur 6 igen omend i mindre grad. Fx havde 44 pct. af de enlige, som boede med deres forældre, ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2023. Blandt alle enlige på 30-44 år gjaldt det for 30 pct., Personer, som bor med egne forældre, har relativt lav indkomst, Personer, som bor med deres forældre, tilhører oftere end andre 1. indkomstkvintil. 1. indkomstkvintil er den femtedel af personerne med den laveste samlede familieindkomst før skat., [note 2], De 30-44-åriges familier er i denne sammenhæng deres partner og børn, og ikke deres forældre, jf. boks 1 for familiedefinitionen. Indkomstkvintilerne er lavet fordelt på familietyper, jf. boks 2., Personer, som bor med deres forældre, har relativt lav indkomst uagtet, om de er enlige eller ej. Blandt enlige på 30-44 år, som boede med mindst én forælder, tilhørte 33 pct. 1. indkomstkvintil i 2023, jf. figur 6. Hvis de enlige var jævnt fordelt, ville 20 pct. tilhøre 1. indkomstkvintil. Også personer i parfamilier, som boede med mindst én af deres forældre, var med 30 pct. overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil i 2023., For begge familietyper i figur 7 gælder desuden, at 3.-5. kvintil fylder mindre end de forventede 20 pct. blandt personer, som bor med mindst én forælder., Figur 7. 30-44-årige, som bor med egne forældre, fordelt på indkomstkvintiler. 2023, Anm.: Kvintilerne er opgjort ud fra den samlede familieindkomst før skat blandt 30-44-årige fordelt på familietype. Familierne med samme familietype fordeler sig derfor med 20 pct. i hver indkomstkvintil., Kilde. , Indkomstregisteret, ., Boks 2. Indkomst , I denne analyse bruges , samlet familieindkomst, før skat mv., hvis ikke andet er nævnt. Samlet familieindkomst før skat mv. er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Det er således familiens samlede indkomst før skat, arbejdsmarkedsbidrag og personlige renteudgifter er trukket fra., Indkomstkvintil, Indkomstkvintilerne er, medmindre andet er angivet, afgrænset til de 30-44-årige og fordelt på familietype. Indkomstkvintiler inddeler dermed 30-44-årige, som er hhv. enlige og i parfamilier, i fem lige store grupper sorteret efter deres samlede familieindkomst før skat mv. Personerne med de 20 pct. laveste indkomster tilhører 1. kvintil. Ved at lave kvintilerne opdelt på familietyper tages højde for, at parfamilier typisk har en højere familieindkomst end enlige., I opgørelse af forældrenes indkomst er indkomstkvintilerne afgrænset til alle i befolkningen, som havde børn på 30-44 år i befolkningen ultimo 2023 fordelt på familietype (enlig/parfamilie), køn, oprindelse og primær indkomstkilde (erhvervsindkomst, pension eller blandet). , Forældre, som bor med voksne børn, er ofte i 1. indkomstkvintil, 934.000 personer, som var i befolkningen ultimo 2023, var forældre til 30-44-årige, der også var i befolkningen ultimo 2023. Blandt disse personer boede 5,0 pct. eller 47.000 personer sammen med deres voksne børn. Disse personer tilhørte 1. indkomstkvintil i højere grad end øvrige forældre til 30-44-årige., Indkomstkvintilerne i dette afsnit omfatter alle forældre til voksne på 30-44 år i 2023, jf. boks 2. Kvintilerne er opgjort ud fra den samlede familieindkomst før skat. Blandt forældre, som boede sammen med deres voksne børn, tilhørte 13.100 personer eller 28 pct. 1. indkomstkvintil i 2023. Hvis forældrene var fordelt ligeligt ville 20 pct. tilhøre 1. indkomstkvintil. Fordelingen mellem 2.-5. indkomstkvintil er imidlertid mere ligelig, omend andelen var størst i 2. indkomstkvintil og lavest i 5. kvintil. Den høje andel i 1. indkomstkvintil kan bl.a. ses i sammenhæng med, at der blandt forældre, som bor med deres 30-44-årige børn, er relativt mange indvandrere, der som gruppe har en lavere indkomst end personer med dansk oprindelse., I figur 8 er indkomstfordelingen opgjort for hhv. enlige og parfamilier. Den relativt store andel enlige i 1. indkomstkvintil kan hænge sammen med reglerne for at være berettiget til en række offentlige ydelser., Figur 8. Forældre bosiddende med deres 30-44-årige børn fordelt på indkomstkvintil. 2023, Anm.: Kvintilerne er dannet ud fra forældre til 30-44-årige i befolkningen ultimo 2023. Indkomsten er den samlede familieindkomst før skat., Kilde. , Befolkningsregisteret, Bilag, Bilag 1: 30-44-årige bosiddende med deres forældre i kommunerne, Tabel 1. Andel og antal 30-44-årige bosiddende med deres forældre i kommunerne. Ultimo 2023, Kommunenavn , Andel i pct. , Antal personer , Gribskov, 8,9, 520, Halsnæs, 8,0, 380, Odsherred, 7,8, 340, Ishøj, 7,1, 360, Albertslund, 6,9, 350, Samsø, 6,5, 30, Frederikssund, 6,1, 440, Kalundborg, 6,0, 460, Brøndby, 5,9, 480, Lolland, 5,6, 320, Stevns, 5,6, 210, Læsø, 5,6, 10, Vordingborg, 5,6, 380, Langeland, 5,4, 90, Faxe, 5,4, 350, Ærø, 5,3, 40, Helsingør, 5,2, 500, Guldborgsund, 5,1, 480, Holbæk, 5,0, 640, Køge, 4,9, 550, Sorø, 4,7, 250, Lejre, 4,7, 240, Fanø, 4,7, 20, Slagelse, 4,7, 630, Bornholm, 4,6, 260, Norddjurs, 4,6, 260, Næstved, 4,4, 640, Ringsted, 4,4, 310, Høje-Taastrup, 4,4, 560, Greve, 4,4, 410, Fredensborg, 4,4, 310, Egedal, 4,2, 360, Hvidovre, 4,1, 460, Nyborg, 4,1, 210, Tårnby, 4,0, 350, Syddjurs, 4,0, 280, Nordfyns, 4,0, 190, Hillerød, 4,0, 390, Dragør, 3,9, 90, Herlev, 3,9, 230, Hørsholm, 3,8, 130, Kerteminde, 3,7, 140, Vallensbæk, 3,6, 140, Faaborg-Midtfyn, 3,6, 320, Jammerbugt, 3,6, 220, Roskilde, 3,6, 550, Haderslev, 3,5, 320, Glostrup, 3,5, 180, Sønderborg, 3,5, 410, Tønder, 3,5, 200, Assens, 3,5, 230, Ballerup, 3,5, 340, Svendborg, 3,4, 340, Aabenraa, 3,4, 320, Hjørring, 3,4, 340, Mariagerfjord, 3,4, 230, Vesthimmerlands, 3,3, 200, Rødovre, 3,3, 320, Frederikshavn, 3,2, 290, Allerød, 3,2, 140, Hedensted, 3,2, 270, Varde, 3,2, 260, Middelfart, 3,0, 200, Furesø, 3,0, 230, Lemvig, 3,0, 80, Odder, 3,0, 120, Vejen, 3,0, 230, Gladsaxe, 3,0, 430, Gentofte, 2,9, 340, Kolding, 2,9, 490, Thisted, 2,8, 190, Solrød, 2,8, 130, Odense, 2,8, 1 070, Billund, 2,7, 140, Rudersdal, 2,7, 240, Skive, 2,6, 190, Fredericia, 2,6, 250, Esbjerg, 2,6, 530, Brønderslev, 2,6, 160, Horsens, 2,5, 490, Randers, 2,5, 460, Morsø, 2,5, 70, Viborg, 2,5, 420, Favrskov, 2,4, 220, Holstebro, 2,4, 250, Ringkøbing-Skjern, 2,4, 220, Lyngby-Taarbæk, 2,4, 240, Vejle, 2,4, 550, Silkeborg, 2,4, 450, Rebild, 2,3, 140, Herning, 2,3, 360, Struer, 2,2, 70, Aarhus, 2,2, 1 500, Skanderborg, 2,2, 270, Aalborg, 2,1, 890, Ikast-Brande, 2,1, 170, Frederiksberg, 2,1, 460, København, 2,0, 3 420, Kilde. , Befolkningsregisteret, Noter, Bilag 1 indeholder en kommunefordelt tabel med andelen, som bor med egne forældre. , [ ↑ ], Danmarks Statistik opgør tillige familiens disponible indkomst og familiens ækvivalerede disponible indkomst. Disse opgørelse er ved udgivelse af denne analyse kun offentliggjort til og med 2022. Opgøres de 30-44-årige på kvintiler i 2022, er fordelingen af dem, som bor med forældre, nogenlunde den samme - uagtet indkomstbegreb - som fordelingen for 2023. , [ ↑ ], Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/analyser/54723-flere-voksne-bor-sammen-med-deres-foraeldre

Analyse

Analyser: Sundhed og livskvalitet

Foto: Modelfoto, Colourbox, I 2023 gennemførte Danmarks Statistik på vegne af Realdania en omfattende spørgeskemaundersøgelse vedrørende danskernes livskvalitet. I undersøgelsen har mere end 122.000 danskere blandt andet fortalt om deres livskvalitet (på en skala fra 0-10) og tilfredshed med eget helbred. Undersøgelsen er den største, der er gennemført om dette emne i Danmark., Med afsæt i spørgeskemaundersøgelsen og Danmarks Statistiks andre oplysninger om befolkningen undersøger denne analyse oplevet livskvalitet og tilfredshed med eget helbred og kontakter med sundhedsvæsenet. Analysen undersøger også forholdet mellem sundhed og livskvalitet for pårørende., 21. april 2026, Af Aske Skov Andersen og Magnus Nørtoft , Hovedkonklusioner:, Tilfredshed med eget helbred og oplevet livskvalitet er tæt forbundet., Blandt personer med lavest tilfredshed med eget helbred var den gennemsnitlige livskvalitet 3,5 (på en skala fra 0-10) i 2023, mens den var 8,9 blandt dem med højest tilfredshed med helbredet. For alle var livskvaliteten i gennemsnit 7,5., Personer, der har været på sygehuset, har lavere livskvalitet end gennemsnittet., For personer med somatiske kontakter er livskvaliteten lavest blandt dem, som har haft mindst to sygehusophold på , over, 12 timer (6,8). Personer med psykiatriske kontakter har lavere livskvalitet: Livskvaliteten var i gennemsnit 6,0 blandt personer, som havde et enkelt sygehusophold på , under, 12 timer, mens personer med flere og længere ophold havde endnu lavere livskvalitet., Livskvalitet varierer i forhold til diagnoser, . Fx har personer, der har haft gentagende ophold på sygehuset i forbindelse med kræft relativt lav livskvalitet, mens personer med graviditets- eller fødselsrelaterede sygehusophold har relativt høj livskvalitet., Livskvalitet varierer i forhold til udvalgte kroniske lidelser, . Personer med leddegigt eller knogleskørhed har en livskvalitet næsten på niveau med gennemsnittet, mens personer med KOL, skizofreni eller demens har lavere livskvalitet end gennemsnittet., Personer, der bor sammen med en partner, har højere livskvalitet end andre, . Det gælder både for somatiske og psykiatriske patienter samt for befolkningen generelt., Hent som pdf, Sundhed og livskvalitet (pdf), Denne analyse undersøger livskvaliteten (livstilfredsheden) for personer, der af forskellige årsager er i kontakt med sundhedssystemet. Det vil sige, at den sammenholder danskernes , egne, oplevelser af kvaliteten af deres tilværelser med de faktiske sundhedsydelser, de har modtaget. Analyse belyser sammenhænge i form af korrelationer og dermed ikke nødvendigvis kausale sammenhænge., Analysen kombinerer to forskellige typer af oplysninger om den danske befolkning. Den ene type er spørgeskemadata fra en stor stikprøve af danskere, som blandt andet indeholder svar på spørgsmålet, , Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden?, (på en skala fra 0-10). Den anden type er registerdata, som er administrative oplysninger fra fx sygehuse, regioner og apoteker vedrørende danskernes forbrug af sundhedsydelser og køb af lægemidler., Registeroplysningerne er fra Danmarks Statistiks statistikregistre. Spørgeskemaoplysningerne er fra en undersøgelse af danskernes livskvalitet med mere end 122.000 besvarelser fra personer på mindst 18 år, som Danmarks Statistik foretog i 2023 på vegne af Realdania (se nærmere om undersøgelsen i boks 1), [note 1], . I analysen refererer , befolkningen, og , danskerne, til denne aldersgruppe. Realdania har tidligere udarbejdet rapporten , Vores Livskvalitet, på baggrund af de samme oplysninger., I spørgeskemaundersøgelsen indgår også spørgsmål om oplevet helbred. Inden analysen undersøger livskvalitet sammenholdt med sundhedsydelser, beskriver den danskernes , oplevede, helbred og livskvalitet., Oplevet helbred og livskvalitet, Der er en stærk sammenhæng mellem danskernes tilfredshed med eget helbred og tilfredshed med livet generelt (livskvalitet). Figur 1 viser, hvordan befolkningens gennemsnitlige livskvalitet varierer i forhold til tilfredshed med eget helbred vurderet på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst. Figuren bygger på svarene i Realdanias undersøgelse, [note 2], . Gennemsnitlig livskvalitet varierer fra 3,5 for personer, der har vurderet eget helbred til '0', til 8,9 for personer, der har vurderet eget helbred til '10'., Både livskvalitet og tilfredshed med eget helbred har en sammenhæng med alder - ældre mennesker (op til omkring 80 år) rapporterer i gennemsnit højere livskvalitet (8,1 blandt 71-80 årige) end yngre (7,1 blandt 18-30 årige), jf. bilag 1. Derfor er resultaterne i figur 1 og i den resterende analyse opgjort som om, at alle personer i alle svarkategorier har samme aldersfordeling som hele befolkningen, jf. boks 2., [note 3], Det giver et tydeligere indtryk af forholdet mellem tilfredshed med eget helbred og livskvalitet., Figur 1. Gennemsnitlig livskvalitet fordelt efter tilfredshed med eget helbred. 2023, Anm.: Aldersstandardiseret, jf. boks 2. Den vandrette sorte linje viser den gennemsnitlige livskvalitet for alle., Kilde. Realdanias livskvalitetssurvey., Spørgeskemaet om livskvalitet indeholder tilsvarende spørgsmål om tilfredshed med nabolag, uddannelse, bolig, job, økonomi og sociale relationer, som ligeledes hænger tydeligt sammen med livskvalitet. Når man i en statistisk model tager højde for, at tilfredshed med disse forskellige aspekter af livet er korreleret både med hinanden og med alder, viser det sig dog, at helbred og i lidt mindre grad sociale relationer har den stærkeste sammenhæng med livskvalitet., [note 4], I det følgende ser analysen på forholdet mellem livskvalitet og udvalgte registeroplysninger vedrørende brug af eller kontakt til sundhedsvæsenet., Boks 1. Datagrundlag , Analysen er baseret på en kombination af spørgeskemadata og registerdata., Oplysninger vedrørende danskernes generelle livstilfredshed (livskvalitet) og tilfredshed med specifikke aspekter af tilværelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser, som Danmarks Statistiks har indsamlet på vegne af Realdania., Spørgeskemaet om livskvalitet blev sendt til ca. 339.000 personer, hvoraf ca. 122.000 afgav et gyldigt svar (svarprocent på 36 pct.). Undersøgelsen blev gennemført i perioden 23. maj til 30. oktober 2023. Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen var personer på 18 år eller derover bosiddende i Danmark, hvilket pr. 31. marts 2023 udgjorde ca. 4.798.000 personer. Analysens population er afgrænset på samme måde., Oplysninger vedrørende sundhed er hentet fra Danmarks Statistiks registre. Oplysninger vedrørende kontakt til sygehusvæsenet er hentet fra , Landspatientregisteret, , oplysninger om kontakt til egen læge og speciallæge er hentet fra , Sygesikringsregisteret, , mens oplysninger om køb af receptpligtige lægemidler er hentet fra , Lægemiddeldatabasen, ., Landspatientregisteret, I analysen er der anvendt oplysninger om sygehusophold og ikke sygehuskontakter. Et ophold er en aggregering af tidsmæssigt sammenhængende kontakter, der kan indeholde flere forskellige behandlinger på baggrund af forskellige aktionsdiagnoser. I analysen er sygehusophold kategoriseret som somatisk eller psykiatrisk på baggrund af den eller de stillede aktionsdiagnoser for hver enkelt ophold. Opdeling i somatisk og psykiatrisk behandling følger også heraf. Hvis både somatiske og psykiatriske diagnoser knytter sig til et ophold, indgår dette ophold både i opgørelsen af somatiske og psykiatriske ophold., Sygehusophold er opdelt efter længden af ophold - henholdsvis under 12 timer og mindst 12 timer., Afgrænsningerne følger Danmarks Statistiks opgørelser af , sygehusbenyttelse, ., Sygesikringsregisteret, Kun behandlinger med offentligt tilskud via sygesikringen indgår i sygesikringsregisteret. Registeret dækker blandt andet kontakter med privatpraktiserende læger og psykologer. Det gælder både almen praktiserende og praktiserende læger inden for andre specialer og kan både være telefon-, e-mail og fysiske konsultationer. Kontakter uden tilskud indgår ikke (fx selvbetalt psykologbehandling hos privatpraktiserende psykolog). I analysen er fokus på kontakt til almen praktiserende læge (i dagtid) samt kontakter til psykiatri, børnepsykiatri og psykologhjælp i praksissektoren., Kontakt til egen læge eller psykolog, De fleste er i kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af et år. Den hyppigste kontakt er til egen læge. 77 pct. af befolkningen havde kontakt til almen praktiserende læge (i dagtid) i 2024, jf. , Statistikbanken, . Færre er i kontakt med psykolog eller privatpraktiserende psykiater (ca. 2 pct. i 2024)., Kontakt til almen praktiserende læge er i sagens natur ikke udtryk for alvorlig sygdom, jf. figur 3. Personer med få kontakter til lægen (de grønne søjler i figur 3) har som gruppe kun lidt lavere livskvalitet end personer uden kontakt til egen læge (den blå søjle). Personer med ti eller flere kontakter har dog i gennemsnit en livskvalitet på 7,1., Personer, som har haft psykiatrisk kontakt i praksissektoren (privatpraktiserende psykiater eller psykolog), har lavere livskvalitet end øvrige (de orange søjler). Disse personer har - fordelt på antallet af kontakter - i gennemsnit en livskvalitet på 5,8-6,5, jf.de orange søjler i figur 3., Figur 3. Gennemsnitlig livskvalitet og kontakt til egen læge, aldersstandardiseret. 2023, Anm.: Figuren bygger på 122.304 besvarelser, hvoraf 89.669 havde kontakt til almen praktistiserende læge, 2.525 havde psykiatrisk kontakt og 32.426 ikke havde kontakt til almen praksis eller psykiatrisk kontakt. Personer, der har haft kontakt til almen praktiserende læge eller praksissektoren i forbindelse med psykiatrisk kontakt, er opdelt i fire så vidt muligt lige store grupper. Derfor er inddelingen i antal kontakter forskellig i de to grupper. Antallet af kontakter per person er optalt i en 12 måneders periode inden interviewdatoen. En person kan have haft flere forskellige typer af kontakt til egen læge og kan derfor tælle med i flere kategorier på samme tid. , Psykiatrisk kontakt i praksissektoren, omfatter kontakter til psykiatri, børnepsykiatri og psykologhjælp i praksissektoren. , Kilde. Realdanias spørgeskemadata om livskvalitet, Befolkningsregisteret og Sygesikringsregisteret., Ophold på sygehuset, Sygehusophold kan enten være somatiske eller psykiatriske samt være korte (under 12 timer) eller længere (mindst 12 timer). Figur 5 følger denne opdeling og opdeler desuden befolkningen efter antallet af ophold på sygehuset op til 12 måneder før den dag, de besvarede spørgeskemaet om livskvalit., Figuren viser, at personer med somatiske eller psykiatriske ophold, i gennemsnit har lavere livskvalitet end personer uden kontakt til sygehuset, og at psykiatriske patienter oplyser den laveste. Livskvaliteten blandt personer med somatiske ophold er , lavest, blandt dem, som har haft to eller flere sygehusophold på , mindst, 12 timer (6,8), mens den til sammenligning blandt personer med psykiatriske ophold er , højest, blandt dem, som havde et enkelt sygehusophold på , under, 12 timer (6,0)., Både blandt personer med somatiske og psykiatriske ophold er den gennemsnitlige livskvalitet lavere, hvis opholdene varede mindst 12 timer. Samtidig er livskvaliteten lavere, jo højere antallet af ophold er., Personer med 1-2 somatiske ophold på under 12 timer på sygehuset har i gennemsnit næsten samme livskvalitet som personer uden ophold på sygehuset. Det kan ses i sammenhæng med, at ophold på under 12 timer ikke nødvendigvis er udtryk for helbredsudfordringer. Der kan fx være tale om forebyggelse eller opfølgning på tidligere behandling., Figur 5. Gennemsnitlig livskvalitetsscore efter antal ophold på sygehus og behandlingstype, aldersstandardiseret. 2023, Anm.:Figuren bygger på 122.304 besvarelser, hvoraf 65.823 havde haft et kort eller langt somatisk ophold på sygehuset, 2.887 havde psykiatrisk ophold og 55.325 ikke havde ophold på syghuset i en 12 måneders periode frem til interviewdatoen. Personer med somatisk eller psykiatrisk ophold er inddelt i fire så vidt muligt lige store grupper. Derfor er inddelingen i antal kontakter forskellig i de to grupper. 'Somatisk, mindst 12 timer' er opdelt i to så vidt muligt lige store grupper. 'Psykiatrisk, mindst 12 timer' indeholder for få observationer til, at gruppen kan opdeles. Alle ophold på sygehuset er registreret som enten somatiske, psykiatriske eller begge dele. En person kan indgå i flere kategorier i figuren, da samme person kan have haft både kombinerede ophold og flere ophold af forskellig art i løbet af perioden., Kilde. Realdanias spørgeskemadata om livskvalitet, Befolkningsregisteret, Landspatientregisteret., Boks 2. Metode , Opregning af stikprøve, Spørgeskemaundersøgelsen om livskvalitet er gennemført med såkaldt stratificeret, tilfældig udvælgelse. Det betyder, at befolkningen på forhånd er opdelt i et antal grupper, inden for hvilke der er foretaget tilfældig udvælgelse., Alle opregninger fra stikprøven til hele befolkningen, beregninger af statistisk usikkerhed og gennemsnitsberegninger er foretaget med udgangspunkt i det stratificerede stikprøvedesign og med de oprindelige designvægte. Når vi beregner gennemsnitlig livskvalitet for en gruppe, opfatter vi svarskalaen som en intervalskala, hvor vi antager at forskellen i livskvalitet er den samme fx fra 1 til 2 som fra 7 til 8., Usikkerhedsberegninger, Der er foretaget beregninger af den statistiske usikkerhed for alle tal og figurer, der nævnes i analysen. Hvis disse giver anledning til forbehold eller særlig forsigtighed i forbindelse med tolkningen, er det anført ud for den konkrete figur eller det konkrete tal., Aldersstandardisering, Både selvrapporteret livskvalitet og sundhedsforhold varierer systematisk med alder. For at kunne undersøge forholdet mellem sundhed og livskvalitet på en meningsfuld måde er resultaterne aldersstandardiseret. Det vil sige, at de undersøgte grupper er opdelt i et antal aldersintervaller. Observationer inden for hvert enkelt interval er derefter tildelt en vægt, der afspejler, i hvilken grad intervallet er over- eller underrepræsenteret sammenlignet med hele befolkningen. Vægtene anvendes i beregningen af den gennemsnitlige livskvalitetsscore, som dermed kan tolkes som om, at gruppen har samme aldersfordeling som hele befolkningen. Dermed vil man fx kunne udelukke, at en gruppes høje eller lave livskvalitet alene er et udslag af, at den har en relativ høj eller lav gennemsnitsalder., For enkelte grupper, hvor der er ingen eller meget få observationer i bestemte aldersintervaller, er de anvendte intervaller justeret særskilt, fx gravide eller personer med skizofreni., Aktionsdiagnose og ophold på sygehuset, Livskvaliteten varierer mellem forskellige patientgrupper på sygehuset. Mens gravide og fødende kvinder i gennemsnit har højere livskvalitet end deres jævnaldrende, har patienter med en række andre diagnoser lavere livskvalitet end resten af befolkningen., Figur 6 viser livskvaliteten for den del af befolkningen, der har haft relativt mange ophold på sygehuset. Figuren tager udgangspunkt i hoveddiagnosegruppen. Hoveddiagnosegruppen indikerer, hvilken type af sygdom eller lidelse personen er blevet behandlet for og/eller i hvilken del af kroppen. For hver hoveddiagnosegruppe indgår kun personer, der enten har haft ophold på sygehuset på mindst 12 timer eller var blandt de 50 pct. med flest ophold på sygehuset på under 12 timer inden for den pågældende hovedgruppe. Denne afgrænsning er valgt for at fokusere på personer, som har en aktiv sygdom., Der er forskel på livskvaliteten i forskellige patientgrupper. Personer, der har haft ophold på sygehuset i forbindelse med , Graviditet, fødsel og barselsperiode, , har den højeste livskvalitet (7,9). Gravide og fødende er også den eneste patientgruppe med en højere livstilfredshed end deres jævnaldrende (personer under 50 år). Modsat har personer med diagnoser inden for , Neoplasmer, samt , Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andensteds, i gennemsnit lavest livskvalitet blandt somatiske patienter (hhv. 6,9 og 6,6). Livskvaliteten i disse to grupper kan ses i sammenhæng med, at neoplasmer i mange tilfælde er kræft i form af ondartede svulster, mens symptomer og abnorme fund refererer til tilstande, som ikke klart kan diagnosticeres, hvorfor behandlingen kan være uafklaret for patienten., Personer, der er blevet behandlet for , Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, , har den laveste livskvalitet (5,3), hvilket stemmer overens med at psykiatriske patienter i gennemsnit har lavere livskvalitet end somatiske patienter, jf. afsnittene om kontakt til egen læge eller psykolog og ophold på sygehuset., I figur 6 repræsenterer de lodrette linjer den gennemsnitlige livskvalitetsscore for personer i den angivne aldersgruppe. Disse aldersgrupper er valgt for at kunne sammenligne personerne i hovediagnosegrupperne med øvrige personer. Aldersgrupperne er nødvendige, da nogle patientgrupper næsten udelukkende tilhører bestemte aldersgrupper. Fx er fødende kvinder sjældent 50 år eller mere. Se desuden boks 2 for aldersstandardisering., Figur 6. Gennemsnitlig livskvalitetsscore efter hoveddiagnosegruppe givet på sygehuset, aldersstandardiseret. 2023, *Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andensteds., Anm.: De lodrette linjer angiver den gennemsnitlige livskvalitetsscore for personer i den angivne aldersgruppe. For hver hoveddiagnosegruppe indgår kun personer, der enten har været indlagt eller var blandt de 50 pct. af befolkningen med flest ophold på sygehuset på under 12 timer med en aktionsdiagnose inden for den pågældende hovedgruppe. I alt 26.704 personer indgår i en eller flere af hoveddiagnosegrupperne. Medfødte misdannelser og kromosomanomalier er med 108 observationer den mindste gruppe. Ophold på sygehuset er optalt i en 12 måneders periode frem til interviewdatoen. Samme person kan have haft ophold på sygehuset flere gange i perioden og kan derfor tælle med i flere kategorier på samme tid. Opdelingen i hoveddiagnosegrupper følger Sundhedsstyrelsens , klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande, . Hoveddiagnosegruppe 16 (Sygdomme i perinatalperiode) og 21 (Forebyggende foranstaltninger) er udeladt., Kilde. Realdanias spørgeskemadata om livskvalitet, Befolkningsregisteret, Landspatientregisteret, Den præcise rangering af livskvaliteten mellem de forskellige diagnosegrupper er usikker, da antallet af respondenter inden for nogle grupper er relativt lille. Særligt diagnosegrupperne , Medfødte misdannelser og kromosomanomalier, , , Sygdomme i blod og bloddannende organer mv., samt , Visse infektiøse og parasitære sygdomme, er behæftet med høj usikkerhed, men niveauet i grupperne vurderes dog som retvisende. , Kroniske sygdomme, Der kan være mennesker, som har en dårlig sundhedstilstand, men som kun sjældent har direkte kontakt til sundhedsvæsenet. Det gælder fx visse kronikere. For også at undersøge disse grupper kombinerer vi oplysninger om registrerede diagnoser ved ophold på sygehus med oplysninger om køb af receptpligtige lægemidler. Personer med kroniske sygdomme er afgrænset på samme måde som i , Sundhedsdatastyrelsens Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser, . Disse personer er aldersstandardiseret med en aldersgruppe, der svarer til patientgruppen, jf. boks 2., Overordnet har kronikere lavere livskvalitet end deres jævnaldrende, jf. figur 8, hvor de vandrette linjer angiver den gennemsnitlige livskvalitet for alle personer i den angivne aldersgruppe. Der er imidlertid forskelle mellem de kroniske tilstande. Livskvaliteten er dårligst blandt personer med en psykisk lidelse (demens eller skizofreni), men livskvaliteten er også relativt lav blandt kronikere med KOL (0,7 under gennemsnittet for 50+-årige) eller hjertesvigt (0,6 under gennemsnittet for 50+-årige). Disse forskelle i livskvalitet er dog stadig mindre end for nogle af hoveddiagnosegrupperne i figur 6., Figur 8. Livskvalitetsscore for personer med udvalgte kroniske lidelser, aldersstandardiseret. 2023, Anm.: De vandrette linjer angiver den gennemsnitlige livskvalitet for alle personer i angivne aldersgruppe. Personer med de beskrevne lidelser er identificeret på baggrund af oplysninger fra Landspatientregisteret og Lægemiddeldatabasen vha. Sundhedsdatastyrelsens , Algoritmer for Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS), . Dog er inklusionskriterium C for Astma og opdelingen i diabetes type 1 og 2 ikke anvendt. I alt 22.912 personer indgår i en eller flere af kronikergrupperne. Skizofreni er med 144 observationer den mindste gruppe., Kilde. Realdanias spørgeskemadata om livskvalitet, Befolkningsregisteret, Lægemiddeldatabasen og Landspatientregisteret., Analysen har hidtil handlet om brug af sundhedsydelser og livskvalitet i forskellige grupper. Nedenfor ser vi på, om patienterne har personer i deres privatliv (nære pårørende), som muligvis kan støtte dem., Livskvalitet, sundhed og pårørende, Personer med pårørende (jf. boks 3) har overordnet en højere oplevet livskvalitet end andre. Det gælder især personer med en partner, mens personer uden hverken en partner, voksne børn eller forældre har noget lavere livskvalitet end gennemsnittet, jf. figur 9. Personer med voksne børn og personer med (levende) forældre har nogenlunde samme gennemsnitlige livskvalitet, som deres jævnaldrende. I figur 9 kan og vil nogle personer indgå i flere søjler., Figur 9. Gennemsnitlig livskvalitetsscore og partnerstatus (uafhængig af sundhed), aldersstandardiseret. 2023, Anm.: De vandrette linjer angiver den gennemsnitlige livskvalitet for alle personer i angivne aldersgruppe. Kun personer med dansk oprindelse indgår, da indvandrede personer kan have pårørende, der ikke fremgår af Befolkningsregisteret. Afgrænsningen betyder, at 107.900 personer indgår i figuren. Personer kan indgår i flere grupper. Den mindste gruppe er gruppen uden pårørende (Har hverken forælder under 80 år, voksent barn eller partner), som bygger på 4.107 observationer. Oplysninger om pårørende er opgjort ved udgangen af 2023, dvs. mellem 2,1 og 7,3 måneder efter interviewtidspunktet., Kilde. Realdanias spørgeskemadata om livskvalitet, Pårørenderegisteret, Boks 3. Pårørende i statistikken , Oplysninger om pårørende er fra Danmarks Statistiks Pårørenderegister, som opgør personers pårørende. Registeret bygger på oplysninger om familierelationer i Befolkningsregisteret, hvorfor kun personer og pårørende, som er i befolkningen i Danmark indgår i opgørelsen. Pårørenderegisteret gør det lettere at identificere forskellige typer af pårørende, fx ældste barn eller yngste forældre. Pårørende omfatter partner, halv- og helsøskende, forældre, bedsteforældre, børn, svigerbørn og børnebørn., I analysen afgrænses pårørende til egne børn, partner og forældre. Kun personer med dansk oprindelse indgår i analysens opgørelser, da registeroplysningerne om indvandreres pårørende ofte vil være mangelfulde., Læs mere om definitioner og afgrænsninger i , Pårørenderegisteret på Danmarks Statistiks emneside, ., Livskvalitet er korreleret med både pårørendestatus og antal ophold på sygehuset. Nedenfor ser vi på, hvordan livskvaliteten for personer, der har modtaget behandling på sygehuset, varierer med, hvorvidt de har en partner eller ej. Der fokuseres på partnerrelationen, da forskellen i livskvalitet tilsyneladende er størst for personer henholdsvis med og uden en partner., Både somatiske og psykiatriske patienter har højere livskvalitet, hvis de har en partner, end hvis de ikke har. Forskellene i livskvalitet er den samme blandt somatisk syge, psykisk syge og øvrige personer (0,7 i alle tre grupper), jf. figur 10., I figuren er personer klassificeret som somatisk eller psykisk syge, hvis de har haft ophold på sygehuset på mindst 12 timer eller var blandt de 50 pct. af befolkningen med flest ophold på sygehuset på under 12 timer med henholdsvis somatisk eller psykiatrisk behandling., Figur 10. Gennemsnitlig livskvalitetsscore fordelt på ophold på sygehus og pårørende, aldersstandardiseret. 2023, Anm.: Kun personer, som har haft ophold på sygehuset på mindst 12 timer eller var blandt de 50 pct. af befolkningen med flest ophold på sygehuset på under 12 timer med henholdsvis somatisk eller psykiatrisk behandling, indgår i grupperne med overskriften 'Somatisk' og 'Psykiatrisk'. Kun personer med dansk oprindelse indgår. Figuren bygger på 107.900, hvoraf 76.729 har en partner. Den mindste gruppe i figuren er personer uden en partner med psykiatrisk(e) ophold (841 observationer). Oplysninger om pårørende er opgjort ved udgangen af 2023, dvs. mellem 2,1 og 7,3 måneder efter interviewtidspunktet., Kilde. Realdanias spørgeskemadata om livskvalitet, Pårørenderegisteret og Landspatientregisteret., Figur 10 viser livskvalitet for personer med relativt mange sygehusophold. Figur 12 viser, hvordan livskvaliteten for pårørende til patienter varierer i forhold til sygdommens karakter (somatisk eller psykiatrisk, afgrænset som i figur 10)., Personer med pårørende (barn, partner, forældre) i psykiatrisk behandling har dårligere livskvalitet end øvrige personer med enten barn, partner eller forælder. Forskellen i livskvalitet er større blandt personer med børn eller partner i psykiatrisk behandling (0,6 lavere i gennemsnit i forhold til alle med børn eller partner). Forskellen er dog mindre for personer med psykisk syge forældre (0,2 point lavere i forhold til alle med levende forældre). Til sammenligning har personer, som selv har haft et enkelt ophold på psykiatrisk sygehus på mindre end 12 timer, en livskvalitet på 1,5 point lavere end gennemsnittet for alle på 18 år eller derover, jf. figur 5., For personer, hvis barn, forælder eller partner er somatisk patient på sygehuset, er der næsten ingen afvigelse fra den gennemsnitlige livskvalitet., Figur 12. Gennemsnitlig livskvalitetsscore fordelt på udvalgte pårørendes kontakt til sygehusvæsenet, aldersstandardiseret. 2023, Anm.: Kun personer, hvis barn, partner eller forælder enten har haft ophold på sygehuset på mindst 12 timer eller var blandt de 50 pct. af befolkningen med flest ophold på sygehuset på under 12 timer med henholdsvis somatisk eller psykiatrisk behandling, indgår. Kun personer med dansk oprindelse indgår. Oplysninger om pårørende er opgjort ved udgangen af 2023, dvs. mellem 2,1 og 7,3 måneder efter interviewtidspunktet. Ophold på sygehuset er optalt i en 12 måneders periode frem til interviewdatoen. En person kan indgå i flere kategorier på samme tid. De vandrette linjer angiver gennemsnittet for alle personer, der har hhv. mindst et barn, mindst en forælder eller en partner., Kilde. Realdanias spørgeskemadata om livskvalitet, Pårørenderegisteret, Befolkningsregisteret og Landspatientregisteret., Bilag, Bilag 1. De ældste danskere har størst livskvalitet, Befolkningens selvrapporterede livskvalitet varierer betydeligt med alderen. Figur 14 viser, at gennemsnitlig livskvalitet generelt stiger med alderen. Fx er gennemsnittet 7,1 for 18-30-årige, mens gennemsnittet er 8,1 for 71-80-årige., For at undgå, at alder skal skævvride analysens resultater, er der gennemgående anvendt aldersstandardisering som beskrevet i boks 2., Figur 14 viser også, at der er meget lille forskel på den gennemsnitlige livskvalitet mænd og kvinder., Figur 14. Gennemsnitlig livskvalitetsscore fordelt på aldersgrupper og køn, Kilde. Realdanias spørgeskemadata om livskvalitet, Befolkningsregisteret., Noter, Danmarks Statistik udarbejder hvert år den såkaldte , Levevilkårsundersøgelse, , der spørger danskerne ind til flere af de samme emner, som Realdanias undersøgelse. Levevilkårsundersøgelsen er dog først og fremmest designet til internationale sammenligninger af levevilkår. Samtidig er Realdania-undersøgelsens stikprøve større, hvilket giver mulighed for en mere detaljeret analyse., De to undersøgelser giver samme gennemsnit for den voksne befolknings livskvalitet i 2023 (7,5 på en skala fra 0 til 10). , [ ↑ ], Spørgeskemaets respondenter er blevet stillet spørgsmålet, , På en skala fra 0-10, hvor tilfreds er du med dit helbred?, [ ↑ ], Der anvendes aldersstandardisering for alle resultater i analysen på nær i bilag 1. Se boks 2. , [ ↑ ], Sammenhængen mellem livskvalitet og tilfredshed med forskellige dele af livet (fx helbred, sociale relationer og økonomi) er testet med en generel lineær model estimeret med survey-vægte. , [ ↑ ], Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/analyser/58044-sundhed-og-livskvalitet

Analyse