Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4371 - 4380 af 4473

    NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

    Krisecentre 2024

    3. juni 2025, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Krisecentre 2024, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53002

    Nyt

    NYT: 1946-årgangen hedder især Kirsten og Jens

    Navne - hele befolkningen 1. januar 2026

    16. februar 2026, I 1946 blev den hidtil største fødselsårgang i Danmark født, og omkring 60 pct. af de 96.000 fødte i 1946 er stadigvæk i live og bor i Danmark. I løbet af 2026 runder de 80 år, og i den anledning har vi opgjort, hvilke fornavne de har. Top3 blandt mændene er navnene Jens, Hans og Jørgen og blandt kvinderne topper navnene Kirsten, Hanne og Inge. Således hedder 950 af de kommende 80-års fødselarer Jens og 1.484 hedder Kirsten. Opgøres derimod disse seks fornavne i hele befolkningen fremgår det, at kun ganske få yngre end 40 år har fået et af netop disse seks fornavne., Korte navne dominerer blandt årgang 1946, De kommende fødselarer har generelt ret korte navne, og især for mændenes vedkommende består flere af navnene på top20 af enstavelsesnavne. Opgørelsen tager dog ikke højde for de, som måtte have flere fornavne uden bindestreg. Som det også fremgår, er navnet Kirsten langt mere almindeligt end de øvrige navne på top20-listen, idet 49 ud af hver 1.000 i årgangen hedder Kirsten. Det svarer til hver tyvende 80-årig kvinde. Tilsvarende falder andelen allerede fra tredjepladsen, dvs. navnet Inge, til mindre end 25 pr. 1.000 i årgangen. For mandenavnenes vedkommende er der derimod en lille gruppe navne (Jens, Jørgen, Hans, Niels, Ole og Erik), hvor 31-36 ud af hver 1.000 i årgangen har et af de seks navne. Det vil sige, at hver femte 80-årig mand har et af de seks navne., Top20-fornavne blandt årgang 1946 i befolkningen. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen, 1, Jens, 950, 36,  , 1, Kirsten, 1, 484, 49, 2, Jørgen, 936, 35,  , 2, Hanne, 983, 32, 3, Hans, 908, 34,  , 3, Inge, 751, 25, 4, Niels, 895, 34,  , 4, Karen, 650, 21, 5, Ole, 869, 33,  , 5, Inger, 650, 21, 6, Erik, 811, 31,  , 6, Bente, 645, 21, 7, Poul, 728, 28,  , 7, Jytte, 643, 21, 8, Bent, 550, 21,  , 8, Birgit, 636, 21, 9, Knud, 532, 20,  , 9, Birthe, 636, 21, 10, Per, 515, 19,  , 10, Else, 610, 20, 11, Flemming, 514, 19,  , 11, Lis, 602, 20, 12, Mogens, 511, 19,  , 12, Jette, 586, 19, 13, John, 510, 19,  , 13, Anne, 558, 18, 14, Peter, 499, 19,  , 14, Ulla, 501, 17, 15, Henning, 498, 19,  , 15, Tove, 499, 16, 16, Finn, 475, 18,  , 16, Grethe, 469, 15, 17, Leif, 467, 18,  , 17, Bodil, 454, 15, 18, Svend, 438, 17,  , 18, Lene, 419, 14, 19, Bjarne, 426, 16,  , 19, Karin, 393, 13, 20, Kurt, 410, 15,  , 20, Anna, 380, 13, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Peter og Anne topper igen navnelisterne for hele befolkningen, Dominansen af navnet Kirsten ses også på, at det ligeledes optræder, hvis man opgør top3-navne for alle i befolkningen og ikke kun for fødselsårgang 1946. For hele befolkningen placeres Kirsten på en tredjeplads blandt kvindenavnene kun overgået af navnene Anne og Mette, mens det er navnene Peter, Michael og Lars, der udgør top3 for alle mandenavne i befolkningen., Flere gengangere fordelt på aldersgrupper, Opdeles befolkningen i 10-års-aldersgrupper, er der forskel på topscorerne i de forskellige aldersgrupper. Kirsten ligger i top for aldersgrupperne 70-79 år og 80-89 år, mens Mette topper i både aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Anne topper derimod ikke i nogen aldersgruppe, men anvendes mere bredt i hele befolkningen. Tilsvarende blandt mandenavnene, hvor hverken Peter, Michael eller Lars ligger i top i nogen af 10-års-aldergrupperne., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2026, Mænd,  , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen,  , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen, I alt, Peter, 45, 727, 15,  , I alt, Anne, 43, 004, 14, 1-9 år, William, 4, 698, 16,  , 1-9 år, Alma, 3, 992, 15, 10-19 år, William, 6, 613, 19,  , 10-19 år, Emma, 6, 040, 19, 20-29 år, Frederik, 9, 707, 24,  , 20-29 år, Emma, 9, 495, 25, 30-39 år, Martin, 9, 703, 24,  , 30-39 år, Camilla, 10, 318, 26, 40-49 år, Martin, 12, 156, 35,  , 40-49 år, Mette, 10, 306, 30, 50-59 år, Henrik, 14, 823, 37,  , 50-59 år, Mette, 12, 367, 31, 60-69 år, Jan, 13, 995, 39,  , 60-69 år, Helle, 14, 845, 40, 70-79 år, Jens, 9, 839, 36,  , 70-79 år, Kirsten, 13, 019, 43, 80-89 år, Jørgen, 5, 898, 44,  , 80-89 år, Kirsten, 8, 427, 48, 90-99 år, Jørgen, 675, 43,  , 90-99 år, Inger, 1, 173, 36, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Navne - hele befolkningen 1. januar 2026, 16. februar 2026 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53107

    Nyt

    Publikation: Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

    Download og læs publikationen, 16. december 2025, Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri., Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, planteavl og gartneri., Blandt årets resultater er følgende:, Driftsresultatet for alle heltidslandbrug på tværs af bedriftstyper blev i gennemsnit knap 1,5 mio. kr. i 2024, hvilket er på niveau med året før. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 1,0 mio. kr. Resultatet for 2024 svarede til en afkastningsgrad på 4,5 pct., hvor gennemsnittet af de foregående 10 år var 3,1 pct., Både konventionelle og økologiske bedrifter med malkekvæg forbedrede deres resultater fra 2023 til 2024. For konventionelle mælkeproducenter steg driftsresultatet med 0,3 mio. kr. til 2,3 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter steg resultatet med 0,5 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Det afspejler bl.a., at mælkeprisen steg med 6 pct. til 3,68 kr. pr. kg mælk for konventionelle bedrifter og med 4 pct. til 4,16 kr. pr. kg for økologiske bedrifter. Derudover var der i 2024 i gennemsnit flere køer på bedrifterne med en højere gennemsnitlig ydelse ift. 2023. Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til 7,0 pct. for de konventionelle og 4,5 pct. for de økologiske bedrifter., Driftsresultatet for heltidsbedrifter med konventionel svineproduktion var i 2024 1,9 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. mindre end året før. Udviklingen dækker over meget forskellige resultater for de tre driftsformer af svineproduktion. For driftsformene integreret svineproduktion og slagtesvin hhv. faldt driftsresultaterne med 1,8 mio. kr. til 0,0 mio. kr., og med 1,3 mio. kr. til 0,3 mio. kr. i 2024. Efter ejeraflønning var driftsresultaterne negative med -0,6 mio. kr. for integreret svineproduktion og -0,2 mio. kr. for slagtesvin. Trods de negative driftsresultater efter ejer-aflønning blev afkastningsgraden hhv. 2,5 pct. og 3,0 pct., hvilket skyldes, at afkastningsgraden måler afkastet af de samlede aktiver før finansieringsomkostninger indgår., For driftsformen søer med smågrise var driftsresultatet 3,9 mio. kr. i 2024. Det er 1,3 mio. kr. lavere end i 2023, hvor resultatet var det højeste målt i seriens løbetid. Udviklingen skyldes bl.a. at prisen på 30 kg smågrise faldt med 8 pct. fra 2023 til 2024, hvilket til dels blev opvejet af, at der i 2024 blev solgt knap 5 pct. flere smågrise end året før. I 2024 var søer med smågrise for andet år i træk den type landbrug med den højeste indtjening. Afkastningsgraden var 8,0 pct., hvor gennemsnittet af de foregående 10 år var 4,5 pct., For økologiske svinebedrifter, der udgør omkring 1 pct. af den samlede svineproduktion, steg det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter med 2,3 mio. kr. til 1,3 mio. kr. i 2024. Prisen på økologiske slagtesvin steg med 5 pct. fra 2023 til 2024, hvilket står i kontrast til prisudviklingen på svin og svinekød generelt. Afkastningsgraden var 5,3 pct., hvilket er 5,2 procentpoint højere end året før., Driftsresultatet for konventionelle fjerkræbedrifter var med 3,0 mio. kr. 0,7 mio. kr. højere end året før, mens resultatet for økologiske fjerkræbedrifter steg med 1,3 mio. kr. til 2,0 mio. kr. Af-kastningsgraderne var derefter hhv. 6,9 pct. og 5,3 pct. for henholdsvis konventionelle og økologiske bedrifter, mod 7,1 pct. og 2,5 pct. i 2023., Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl havde i 2024 et driftsresultat på 0,7 mio. kr., hvilket var 0,3 mio. kr. bedre end året før. For økologiske planteavlsbedrifter faldt driftsresultatet med 0,8 mio. kr. til -0,8 mio. kr. Afkastningsgraden steg med 0,6 procentpoint til 2,0 pct. for konventionelle planteavlsbedrifter og faldt med 0,3 procentpoint til 1,7 pct. for økologiske planteavlsbedrifter. Afkastningsgraden kan være positiv, selv ved negativt resultat, da den ikke tager højde for finansieringsomkostninger. I 2024 steg finansieringsomkostningerne med 0,4 mio. kr. til 2,3 mio. kr. for konventionelle planteavlsbedrifter, og med 0,9 mio. kr. til 2,5 mio. kr. for de økologiske planteavlsbedrifter., Blandt heltidslandbrugene blev der i 2024 investeret for 2,3 mio. kr. i jordbrugsaktiver, hvilket var 0,6 mio. kr. mere end i 2023. Det skyldes især øgede investeringer i inventar og driftsbygninger, som i 2024 begge steg med 0,2 mio. kr. til hhv. 0,9 mio. kr. for inventar og til 0,5 mio. kr. for driftsbygninger., For heltidsgartnerier faldt driftsresultatet med 0,1 mio. kr. til 0,7 mio. kr. i 2024. Det dækker over forskellig udvikling blandt typerne af gartnerier: for væksthusgrøntsager og planteskoler steg driftsresultatet fra 2023 til 2024, mens det faldt for prydplanter og frilandsgrøntsager, og var uændret for frugt og bær. Driftsresultatet var med 1,8 mio. kr. højest for gartnerier med væksthusgrøntsager (afkastningsgrad 15,9 pct.), mens det var 0,7 mio. kr. for frilandsgrøntsager (afkastningsgrad 3,8 pct.), 0,6 mio. kr. for planteskoler (afkastningsgrad 4,7 pct.) og hhv. 356.000 kr. og 315.000 kr. for frugt og bær samt prydplanter (afkastningsgrad hhv. 1,7 pct. og 9,2 pct.)., Væksthusgartneriernes omkostninger til opvarmning pr. m2 væksthus steg i 2024 til ca. 70 kr. pr. m2, hvilket var en stigning fra 60 kr. pr. m2 i 2023. Naturgas udgjorde 9 pct. af energiomkostningerne til opvarmning af væksthuse, hvilket var 1 procentpoint mindre end i 2023. Samtidig var andelen fra fjernvarme til opvarmning 83 pct. i 2024., I 2024 var der 6.287 heltidsbedrifter, herunder 5.245 konventionelle landbrug, 572 økologiske landbrug og 470 gartnerier. På ti år er antallet af heltidslandbrug faldet med knap 5.000 bedrifter, svarende til 46 pct. Udviklingen har været mest markant for konventionelle heltidsbedrifter, mens antallet af økologiske bedrifter på ti år er faldet med 7 pct. Målt på arealanvendelsen er landbrugene i samme periode blevet 70 pct. større, ligesom antal dyr og arbejdstimer også er steget. Antallet af heltidsgartnerier er i samme periode faldet med 35 pct., Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 1,9 mio. kr. i 2024, hvilket var 0,2 mio. kr. mindre end i 2023. De personlige skatter var med 0,6 mio. kr. på niveau med året før, mens privatforbruget steg med knap 60.000 kr. til 0,5 mio. kr. pr. landbrugsfamilie. Resultatet var en opsparing på 0,8 mio. kr. mod 1,0 mio. kr. året før. For økologiske heltidsland-brug var indkomsten 1,1 mio. kr., hvilket var 0,3 mio. kr. mere end i 2023., Rettelser af årstal på side 49 + 108 (er markeret med rødt), Om publikationen, Titel, : Regnskabsstatistik for jordbrug, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2469-6, Udgivet, : 16. december 2025 kl. 08:00, Antal sider, : 112, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, Telefon: 24 26 05 58, Mail: , cfs@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010

    https://www.dst.dk/pubomtale/54715

    Publikation

    Stor lønforskel mellem mænd og kvinder findes primært blandt beskæftigede med høje lønninger

    Jo højere timeløn beskæftigede har, jo større er forskellen mellem mænd og kvinders løn. Først blandt de 25 pct., der tjener mest, er der en tydelig lønforskel., 27. februar 2020 kl. 8:00 ,  , Den gennemsnitlige forskel på mænds og kvinders løn i Danmark er 18 pct., men dette tal dækker over store forskelle på det danske arbejdsmarked. , En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, , at forskellen i mænds og kvinders løn først for alvor opstår, når vi kommer op blandt de 25 pct. af danskere, som tjener mest. For at tilhøre denne gruppe skal man som minimum tjene 303 kr. i timen, mens de mest vellønnede i toppen af gruppen tjener over 710 kr. i timen. , ”Lønforskellene mellem mænd og kvinder starter for alvor først, når vi kommer op blandt de 25 pct., som har de højeste timelønninger i Danmark,” forklarer analysens forfatter og fuldmægtig i Danmarks Statistik Kasper Marc Rose Nielsen. , ”Så snart vi har krydset den grænse, så begynder lønforskellene at blive større og større, som timelønnen vokser. Lønforskellen er således allerstørst blandt den ene procent, som tjener mest i landet.” , Lønforskellene mellem mænd og kvinder blandt de danskere som tjener mindst, dem som tjener gennemsnitligt og dem der tjener over gennemsnitligt (men som ikke kommer med blandt de 25 pct. mest vellønnede), kommer kun op på lidt over 2 pct. Lønforskellen i de sidste 25 pct. øger altså den samlede lønforskel til 18 pct., Analysen betragter kun lønmodtagere i alderen 30-59 år, som er ansat på normale vilkår. Hermed indgår ikke fx fleks- og skånejobbere, værnepligtige, byrådsmedlemmer og de fleste topdirektører. , Læs hele analysen, ., Timeløn og lønforskellen mellem mænd og kvinder i alderen 30-59 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, analysen: , Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, I analysen kan der læses mere om, hvad der ligger bag timelønsforskellen i toppen: , 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. , De resterende 72 pct. skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring. , Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger lønforskellen mellem mænd og kvinder. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer lønforskellen mellem kønnene.  , Kvinder har i højere grad end mænd taget uddannelse på et højt niveau, hvilket reducerer den generelle forskel på kønnenes løn. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger forskellen mellem mænds og kvinders løn.   , Hvis du har spørgsmål til udgivelsen er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på 3917 3313 eller , kmn@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-02-27-stor-loenforskel-mellem-maend-og-kvinder-findes-primaert-blandt

    Pressemeddelelse

    Unge med høj indkomst finder oftere en partner

    12. september 2014 kl. 9:00 ,  , Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner – dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Konklusionerne fremgår af , Indkomster 2012, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomst og parforhold. Et par konklusioner mere følger her:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Indkomster 2012, , der kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/indkomster, , tegner i øvrigt et billede af indkomstforholdene med oplysninger som disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000, 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., For yderligere information om , Indkomster 2012, er du velkommen til at kontakte hovedforfatter Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-12-unge-med-hoej-indkomst

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation