Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4321 - 4330 af 4567

NYT: Større investeringer i jordbruget

Jordbrugets investeringer 2024

14. oktober 2025, Jordbrugets investeringer steg med 1,4 mia. kr. i 2024 til 8,1 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til en stigning på 22 pct. Investeringsniveauet er ca. 0,5 mia. kr. højere for 2024 end gennemsnittet af de foregående ti år, og fremgangen er bredt funderet for driftsbygninger, inventar og grundforbedringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i driftsbygninger, I 2024 blev der investeret for 3,3 mia. kr. i årets priser i driftsbygninger, hvilket var 0,9 mia. kr. mere end året før. De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin, fx til fjerkræ. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2024 til 1,7 mia. kr., hvilket var 0,4 mia. kr. mere end i 2023. Investeringer i kvægstalde steg med 0,1 mia. kr. til 0,8 mia. kr., og investeringer i svinestalde fordobledes til ligeledes 0,8 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 431, 3, 323, Kvægstalde, 807, 611, 744, 833, Svinestalde, 473, 770, 378, 781, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 309, 1, 709, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 242, 6, 075, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 151, 259, , mio. kr. i 2020-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 933, 8, 058, 6, 640, 8, 070, Driftsbygninger i alt, 2, 942, 2, 581, 2, 096, 2, 853, Kvægstalde, 813, 611, 641, 715, Svinestalde, 477, 770, 326, 670, Andre driftsbygninger, 1, 652, 1, 200, 1, 129, 1, 468, Maskiner og inventar, 4, 785, 5, 302, 4, 424, 4, 980, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 121, 237, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Investeringer i maskiner og inventar fulgte med, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 6,1 mia. kr., hvilket var 0,8 mia. kr. mere end i 2023. Investeringerne i maskiner og inventar fulgte dermed udviklingen for bygninger., Større investeringer efter gode resultater, Den større investeringslyst følger efter nogle år med gode driftsresultater især for dele af landbrugets husdyrproduktion, se fx , Landbrugets resultat steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213) og , Fremgang for økologiske bedrifter, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302). Samtidig steg jordbrugets gældsætning for første gang i en årrække, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:286), hvilket måske afspejler en større tiltro til de fremtidige rammevilkår., Positive nettoinvesteringer, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2024 positive med 1,1 mia. kr. Afskrivninger er et udtryk for slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides, mens positive nettoinvesteringer modsat udtrykker en forøgelse. Hvis der ses bort fra 2022, hvor der var en meget beskeden positiv nettoinvestering, så var 2024 det første år siden 2008 med betydelige nettoinvesteringer i jordbruget., Jordbrugets nettoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 534, 8, 588, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -710, 1, 069, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Jordbrugets investeringer 2024, 14. oktober 2025 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50004

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld steg i 2024

Jordbrugets renter og gæld 2024

1. oktober 2025, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2024 opgjort til 270 mia. kr., hvilket var 7 mia. kr. mere end i 2023. Dermed afveg 2024 fra tendensen fra de seneste år, hvor jordbrugets gæld er faldet fra et topniveau i 2014 på 352 mia. kr. Gælden er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Både realkredit- og banklån blev forøget, Lån i realkreditinstitutter blev forøget med 6 mia. kr. til 214 mia. kr. og banklån inkl. kassekreditter med 1 mia. kr. til 32 mia. kr. Samtidig var der en forøgelse i anden gæld (fx gæld til leverandører) med 264 mio. kr. til 24 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Fortsat stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 2,2 mia. kr. til 12,0 mia. kr. i 2024. Målt i løbende kr. er der tale om det højeste niveau siden finanskrisen. Realkreditrenter steg med 1,3 mia. kr. til 9,2 mia. kr. i 2024, mens bankrenter faldt med 0,1 mia. kr. til 1,9 mia. kr., selvom gælden steg. som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,5 procentpoint til 4,3 pct. i 2024, mens der modsat for bankgæld var et fald på 0,6 procentpoint til 6,1 pct. i 2024 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente. I 2024 var der en mindre realiseret gevinst ved låneomlægninger mv. på 0,2 mia. kr., der indgår med en positiv påvirkning af de samlede finansieringsomkostninger., Jordbrugets renter og gæld, , 2010, 2015, 2020, 2023, 2024, , mia. kr., Gæld i alt, 355,1, 339,3, 294,4, 262,8, 270,0, Realkredit, 261,3, 246,6, 224,7, 208,1, 214,1, Bank, 69,6, 65,8, 42,5, 30,8, 31,8, Andet, 24,1, 26,9, 27,2, 23,9, 24,1, Finans.omk. i alt, 11,1, 8,2, 5,6, 9,8, 12,0, Realkredit, 6,8, 4,0, 2,6, 7,9, 9,2, Bank, 3,5, 3,3, 2,0, 2,1, 1,9, Andet, 0,8, 0,8, 0,8, 1,0, 1,1, Realiseret tab mv., 3,2, 1,0, 0,1, -1,1, -0,2, , pct., Gns. rente, 3,1, 2,4, 1,9, 3,7, 4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2024, 1. oktober 2025 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50006

Nyt

NYT: Grøn omsætning stiger igen efter lille dyk i 2023

Grønne varer og tjenester 2024

24. februar 2026, Efter et fald på 11 mia. kr. fra 2022 til 2023 steg omsætningen af grønne varer og tjenester med 15 mia. kr. til 307 mia. kr. i 2024. Stigningen fra 2023 til 2024 var især båret af , Maskinindustriens, grønne produktion (15 mia. kr.) og , Videnservice, , der steg med 3 mia. kr. fra 2023 til 2024. Produktionen af grønne varer og tjenester i , Energiforsyning, faldt med 4,3 mia. kr. efter en normalisering af energipriserne fra 2022 og trak dermed det samlede resultat en smule nedad. I relative størrelser udgjorde , Maskinindustrien, med 35 pct. den største andel af den samlede grønne produktion, mens , Øvrig industri, udgjorde 17 pct. , Vandforsyning og renovation, , , Bygge og anlæg, , og , Videnservice, stod i 2024 for hhv. 13, 12 og 9 pct. af produktionen af grønne varer og tjenester. Grønne varer og tjenester er produkter og serviceydelser, der er produceret med henblik på at minimere miljøbelastning og fremme en mere ressourceeffektiv økonomi ("grøn omstilling")., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet stigning i beskæftigelsen fra grønne varer og tjenester, Beskæftigelsen inden for den grønne produktion steg med 2,4 pct. fra 91.900 til 94.000 årsværk fra 2023 til 2024. , Maskinindustrien, , og især produktion og opsætning af vindmøller, stod for den største del af stigningen: Fra 20.400 årsværk i 2023 til 22.900 årsværk i 2024, svarende til en stigning på 12 pct. , Vandforsyning og renovation, og , Energiforsyning, steg med hhv. 8 pct. og 1 pct. i perioden, mens , Videnservice, samt , Landbrug, skovbrug og fiskeri, oplevede fald i beskæftigelsen på hhv. 4 og 1 pct. , Videnservice, omfatter fx rådgivning og konsulentydelser inden for økologi, energiformål og miljøcertificering. Det grønne bidrag fra , Landbrug, skovbrug og fiskeri, kommer fra økologisk jordbrug, certificeret skovdrift og økologisk dambrug., Grøn eksport på 116 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 116 mia. kr. i 2024 mod 101 mia. kr. året før, svarende til en stigning på 15 pct. Eksport fra industrien inden for specifikke varer og tjenester med henblik på ressourcebesparelse udgør 60 pct., heraf langt hovedparten til energiformål. Den grønne eksport opgøres for virksomheder og brancher som en andel af den samlede eksport, svarende til den grønne omsætnings andel af totalen. Eksporten er som følge af denne indirekte metode mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og formentligt let undervurderet., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde (CEP), , 2023, 2024*, 2024 ift. 2023, , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 291,9, 307,2, 5,2, Luftkvalitet og klima, 6,9, 7,0, 1,3, Energiforsyning og -forbrug, 183,6, 196,3, 6,9, Spildevand og vandressourcer, 30,1, 32,5, 8,1, Affalds- og materialehåndtering, 50,3, 49,4, -1,7, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 15,0, 2,3, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 2,0, 5,3, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,8, 3,2, 10,8, Andre og tværgående miljøområder, 1,7, 1,8, 8,9, *Foreløbige tal., Anm: Miljøområderne er her opgjort efter CEP-klassifikationen (Classification of Environmental Purposes), som tager afsæt i fysiske indsatsområder som luft, vand, energi og materialer. I , gron1, er miljøområderne opgjort efter CEPA/CReMA-klassifikationerne (Classification of Environmental Protection Activities and Expenditure og Classification of Resource Management Activities), der tager udgangspunkt i aktiviteter vedrørende miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Stor stigning i miljøområdet , Energiforsyning og -forbrug, fra 2023 til 2024, Miljøområdet , Energiforsyning og -forbrug, dækker næsten to tredjedele af omsætningen af grønne varer og tjenester, og det steg med 6,9 pct. fra 2023 til 2024, som var mere end den generelle stigning på 5,2 pct. Til gengæld faldt omsætningen inden for , Affalds- og materialehåndtering, , som dækker en sjettedel af den samlede grønne omsætning, i samme periode med 1,7 pct. Faldet skal dog ses i sammenhæng med, at miljøområdet steg med næsten 50 pct. fra 2019 til 2024. For , Spildevand og vandressourcer, var stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. Dette miljøområde dækker 11 pct. af den samlede omsætning af grønne varer og tjenester. For de øvrige miljøområder, der til sammen stod for 9 pct. af den totale omsætning, lå stigningerne fra 2023 til 2024 på mellem 1,3 og 10,8 pct. - lavest for , Luftkvalitet og klima, og højest for , Forskning og udvikling på miljøområdet, ., Kilder: , www.statistikbanken.dk/gron2, , , nan1, og , erhv1, Grønne varer og tjenester udgør stabil andel af aktiviteten, Opgjort i beskæftigelse udgjorde de grønne varer og tjenester i 2024 3,8 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark, svarende til 94.000 årsværk. Beskæftigelsen fra grønne varer og tjenester har siden 2013, hvor andelen af grøn beskæftigelse var 2,7 pct., vist en svagt stigende tendens i forhold til den generelle beskæftigelse. Bruttoværditilvæksten ved produktion af grønne varer og tjenester er også opgjort som en del af statistikken, og den viser for 2024 et resultat på ca. 87 mia. kr. Sammenholdt med det samlede bruttonationalprodukt (BNP) udgør produktion af grønne varer og tjenester ca. 3 pct. af den samlede økonomiske aktivitet i samfundet, og denne andel har siden 2016 ligget på dette niveau., Grønne varer og tjenester 2024, 24. februar 2026 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50008

Nyt

NYT: I 2024 var der 420.000 aktive firmaer

Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal) 2024

21. november 2025, I 2024 var der 420.000 aktive firmaer, som tilsammen havde en omsætning på 5.985 mia. kr. viser foreløbige tal fra Generel firmastatistik. Det svarer til en omsætning pr. fuldtidsansat på 2,3 mio. kr. Fordelt på branchegrupper, fandtes , Råstofudvinding, i den høje ende med 7,2 mio. kr. Brancherne , Handel, og , Transport, fulgte herefter, begge med omkring 5,5 mio. kr. , Bygge og anlæg, , , Information og kommunikation, samt , Videnservice, var på et lavere niveau med omkring 2 mio. kr. pr. fuldtidsansat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf1, Næsten ingen udvikling i antallet af aktive firmaer, De 420.000 aktive firmaer i 2024 svarer til en lille stigning på 300 (0,1 pct.) firmaer i forhold til året før. Den lille stigning dækker over nogle større bevægelser i de forskellige brancher. Fx steg antallet af firmaer i branchegruppen , Ejendomshandel og udlejning, med 1.900 og , Videnservice, steg med 1.300. Omvendt faldt antallet af firmaer i branchegrupperne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og, Finansiering og forsikring, med hhv. 1.500 og 1.300 aktive firmaer., Det samlede antal fuldtidsansatte steg til 2.486.000 i 2024. Dette er en stigning på 22.000 (0,9 pct.) fra 2023 til 2024. Den største stigning var i branchegruppen , Industri, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med 6.600. Herefter kom , Videnservice,, som steg med 5.000 fuldtidsansatte. Den største relative ændring var i , Energiforsyning, , som steg med 11,5 pct. (1.700 fuldtidsansatte). Modsat faldt , Information og kommunikation, med 1.700 fuldtidsansatte, hvilket også var den største relative tilbagegang svarende til 1,6 pct. Derudover faldt antallet af fuldtidsansatte i , Handel, med 800. , Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på branchegrupper. 2023 og 2024, , 2023, 2024*, Æn-dring, 2023, 2024*, Æn-dring, , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 419, 803, 420, 117, 0,1, 2, 463, 688, 2, 485, 750, 0,9, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 25, 732, 24, 218, -5,9, 35, 065, 35, 478, 1,2, Råstofindvinding, 220, 226, 2,7, 3, 784, 3, 751, -0,9, Industri, 15, 563, 15, 363, -1,3, 294, 298, 300, 940, 2,3, Energiforsyning, 2, 256, 2, 361, 4,7, 14, 485, 16, 144, 11,5, Vandforsyning og renovation, 2, 330, 2, 255, -3,2, 10, 808, 11, 584, 7,2, Bygge og anlæg, 36, 409, 36, 423, 0,0, 160, 864, 161, 395, 0,3, Handel, 40, 788, 40, 456, -0,8, 328, 824, 328, 010, -0,2, Transport, 12, 091, 11, 863, -1,9, 123, 290, 123, 400, 0,1, Hoteller og restauranter, 14, 343, 14, 312, -0,2, 72, 444, 73, 882, 2,0, Information og kommunikation, 20, 660, 20, 685, 0,1, 112, 622, 110, 850, -1,6, Finansiering og forsikring, 88, 867, 87, 551, -1,5, 84, 828, 86, 093, 1,5, Ejendomshandel og udlejning, 39, 144, 41, 046, 4,9, 32, 996, 33, 328, 1,0, Videnservice, 42, 319, 43, 637, 3,1, 156, 714, 161, 769, 3,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 21, 074, 21, 415, 1,6, 101, 919, 102, 108, 0,2, Offentlig administration, forsvar og politi, 316, 310, -1,9, 644, 811, 647, 216, 0,4, Undervisning, 7, 106, 7, 131, 0,4, 113, 647, 114, 757, 1,0, Sundhed og socialvæsen, 22, 816, 23, 021, 0,9, 91, 552, 93, 377, 2,0, Kultur og fritid, 8, 401, 8, 522, 1,4, 30, 997, 31, 692, 2,2, Andre serviceydelser m.v., 19, 257, 19, 317, 0,3, 49, 736, 49, 973, 0,5, Uoplyst aktivitet, 111, 5, -95,5, 2, 2, 0,0, *Foreløbige tal for 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, og , fgf1, Erhvervsservice har flest nye firmaer, I 2024 blev der skabt 30.800 reelt nye firmaer. Branchegruppen , Erhvervsservice, fylder mest i denne opgørelse, idet der her blev skabt 8.000 nye firmaer. Der var 1.600 fuldtidsansatte beskæftiget i de nye firmaer i den branchegruppe. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye firmaer, var , Handel og transport mv., , hvor der blev registreret 2.600 årsværk i 5.300 nye firmaer. , Arbejdspladser skabes af nye højvækstvirksomheder, I perioden 2021-2024 var der 233 nye højvækstvirksomheder. Tilsammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser over den 3-årige periode, svarende til 4.700 fuldtidsansatte. To branchegrupper havde flest nye højvækstvirksomheder. Det var inden for , Handel og transport mv., og , Erhvervsservice, , som begge havde 62 virksomheder. I perioden skabte branchegrupperne hhv. 1.000 og 1.600 fuldtidsansatte. , Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal) 2024, 21. november 2025 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2026, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik og erhvervsdemografi (foreløbige tal), Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50010

Nyt

NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

Affaldsregnskab 2023

17. september 2025, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Affaldsregnskab 2023, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50577

Nyt

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

22. marts 2023, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning, , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris, , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022, , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

Musikskoler 2023:2024

9. april 2025, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Musikskoler 2023:2024, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Musikskoler, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51359

Nyt

NYT: Forbrugertilliden stadig negativ og relativt stabil

Forbrugerforventninger marts 2026

Forbrugertillidsindikatoren, -13,8, Marts 2026, -0,7, fra februar til marts 2026, Se tabel, 23. marts 2026, Forbrugertillidsindikatoren er i marts på minus 13,8, hvilket er et nøk nedad i forhold til februar. Indikatoren har dog været relativt stabil i de sidste tre måneder. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 16,2. Den lille ændring i forbrugertilliden skyldes hovedsageligt, at indikatoren om Danmarks fremtidige økonomiske situation er gået tilbage, samtidig med at indikatorerne om familiens fremtidige økonomiske situation, samt anskaffelse af større forbrugsgoder er gået frem. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks nuværende økonomiske situation forværres, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I marts ligger indikatoren på minus 22,6. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 27,3. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i marts på minus 12,7, hvilket er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder der er på minus 13,1., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 19,2, hvilket er et markant fald i forhold til februar, hvor den lå på minus 12,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 20,2. Forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation om et år vil være næsten uændret sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger i marts på 0,8, hvilket er første gang siden september 2024, at den er positiv. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 2,6. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger på minus 15,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 18,0., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i marts på 29,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 44,9., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 23,5. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige lidt langsommere i løbet af det næste år, end de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 23,3., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , www.statistikbanken.dk/pris01, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Stort set uændret inflation i februar, (Nyt fra Danmarks Statistik 2026:54)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 17,9, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 16,1., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren, , 2023, 2024, 2025, 2025, 2026, , , , , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -15,6, -7,8, -16,7, -19,5, -20,1, -17,3, -13,4, -13,1, -13,8, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -20,5, -8,4, -11,8, -14,3, -15,1, -15,7, -8,2, -12,4, -12,7, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 2,0, 2,8, -4,7, -6,0, -4,3, -4,0, -1,5, -0,8, 0,8, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -25,8, -8,6, -25,7, -32,9, -34,4, -28,7, -24,4, -20,7, -22,6, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -1,5, -7,4, -25,5, -25,0, -27,2, -21,0, -15,8, -12,8, -19,2, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,3, -17,5, -16,0, -19,5, -19,5, -17,3, -17,2, -18,7, -15,5, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, , 2023, 2024, 2025, 2025, 2026, , , , , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 44,8, 23,9, 46,4, 56,3, 55,3, 50,8, 44,5, 33,2, 29,4, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, -9,0, 14,5, 34,6, 29,6, 30,8, 26,1, 18,1, 11,9, 23,5, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 15,2, 9,4, 14,8, 15,4, 18,6, 15,7, 15,6, 13,2, 17,9, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -11,4, -6,0, -8,5, -9,6, -9,1, -8,8, -4,3, -6,4, -3,1, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 25,6, 27,7, 24,4, 21,7, 25,7, 21,7, 26,6, 26,7, 22,6, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 21,4, 25,2, 25,1, 27,3, 25,0, 20,5, 27,7, 23,2, 21,4, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -13,8, Marts 2026, -0,7, fra februar til marts 2026, Se tabel, Forbrugerforventninger marts 2026, 23. marts 2026 - Nr. 64, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51624

Nyt

NYT: Lønningerne er steget 3,2 pct. det seneste år

Lønindeks 4. kvt. 2025

27. februar 2026, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,2 pct. i fjerde kvartal 2025 i forhold til fjerde kvartal 2024. Den årlige lønudvikling var 0,1 procentpoint lavere i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 3,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 2,9 pct. fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 4,1 pct. fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 3,9 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 3,1 pct. fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Størst lønudvikling i , bygge og anlæg, I sektoren , virksomheder og organisationer, havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i fjerde kvartal 2025 med en stigning på 4,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Den mindste årsstigning var i branchen , kultur, fritid og anden service, , hvor lønningerne steg 1,8 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 3. kvt. 2025, 4. kvt. 2025, , pct., Sektorer i alt, 3,3, 3,2, Virksomheder og organisationer i alt, 3,1, 2,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,3, 3,0, Bygge og anlæg, 4,0, 4,1, Handel og transport mv., 3,4, 3,2, Information og kommunikation, 2,4, 2,1, Finansiering og forsikring, 2,1, 3,2, Ejendomshandel og udlejning, 2,4, 2,5, Erhvervsservice, 3,1, 2,2, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 3,3, Kultur, fritid og anden service, 3,0, 1,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,7, 3,1, Regioner, 5,2, 4,1, Kommuner, 4,2, 3,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Det implicitte lønindeks udgives for sidste gang med fjerde kvartal 2025, Som tidligere annonceret nedlægges det implicitte lønindeks efter udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet skal man benytte sig af det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Det standardberegnede lønindeks offentliggøres i statistikbanktabellerne: , www.statistikbanken.dk/sblon1, (efter branche, sektor og enhed) og , www.statistikbanken.dk/sblon2, (efter arbejdsfunktion, sektor og enhed)., Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks kommer ikke til at have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken., For at gøre overgangen til det standardberegnede lønindeks så gnidningsfri som muligt for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Se: , Guide til skift mellem indeks, ., Lønindeks 4. kvt. 2025, 27. februar 2026 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51695

Nyt

NYT: Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024

26. august 2025, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 2 pct. fra 24,5 mia. kr. i 2023 til 25,1 mia. kr. i 2024. Det samlede salg af , økologiske varer, steg noget mere, nemlig 6 pct. fra 3,4 mia kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Det var i nogen grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i tons kun steg 3 pct. Mængden af alle varer i tons steg 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Pæn stigning i salget af frugt og grønt, Mens salget af alle varer til foodservice steg 2 pct., steg det samlede salg af , frugt og grønt inkl. frost, med 11 pct. Salget af , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, faldt derimod 3 pct. Blandt de økologiske varer steg , frugt og grønt inkl. frost, lidt mindre, nemlig 6 pct. Salget af økologisk , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, steg 6 pct., Økologiandel høj i mejeriprodukter samt i frugt og grønt, Værdien af økologiske varer udgjorde 14,2 pct. af det samlede salg til foodservice i 2024, hvilket er en stigning fra 13,7 pct. i 2023. Det er højere end økologiske varers andel af detailomsætningen på 11,6 pct. i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Der er forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 34 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, . Økologiske , æg, alene har en andel på 38 pct. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 23 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske , frostvarer, udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 33 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 23 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 20 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., samt i gruppen , andet, (fx take-away), begge med 9 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af økologisk kød og fisk er relativt lavt, Salget af økologiske varer til foodservice i kr. adskiller sig tydeligt fra det samlede salg til foodservice, når man ser på varekurvens sammensætning. Fx udgør , kød og fisk, 16 pct. af det samlede salg, men kun 4 pct. af det økologiske salg. Omvendt udgør , mejeriprodukter og æg, 28 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Der sælges også færre økologiske frostvarer, men relativt mere frugt og grønt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Uændret antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.482 i 2024, hvilket er omtrent uændret fra 3.500 i 2023 (ultimo årene). Spisemærkerne er fordelt med 23 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2023-2024, , Alle varer, Heraf økologiske varer, , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 24, 549, 25, 101, 800, 580, 815, 737, 3, 364, 3, 557, 118, 706, 122, 549, Kolonial, 9, 181, 9, 637, 379, 874, 382, 689, 1, 281, 1, 361, 40, 233, 40, 408, Kød og fisk, 3, 979, 4, 018, 53, 835, 54, 680, 129, 148, 1, 521, 1, 962, Mejeriprodukter og æg, 2, 932, 2, 941, 102, 158, 101, 157, 974, 995, 40, 502, 41, 545, Frugt og grønt, 2, 537, 2, 790, 114, 735, 122, 987, 600, 630, 28, 141, 28, 621, Frostvarer, 5, 920, 5, 716, 149, 978, 154, 224, 380, 423, 8, 308, 10, 014, Frugt og grønt inkl. frost, 3, 344, 3, 706, 163, 431, 179, 413, 694, 733, 31, 749, 32, 620, Kød og fisk inkl. frost, 7, 264, 7, 019, 107, 873, 104, 813, 201, 227, 2, 435, 2, 933, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2023-2024, , Alle varer , Heraf økologiske varer , , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 24, 549, 25, 101, 100, 100, 3, 364, 3, 557, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 268, 3, 053, 13, 12, 1, 031, 1, 023, 31, 29, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 774, 664, 3, 3, 178, 156, 5, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 791, 3, 976, 15, 16, 730, 795, 22, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 13, 085, 13, 570, 53, 54, 1, 174, 1, 254, 35, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 632, 3, 838, 15, 15, 251, 329, 7, 9, Offentlige sektor i alt, 4, 042, 3, 717, 16, 15, 1, 209, 1, 178, 36, 33, Privat sektor i alt, 20, 507, 21, 384, 84, 85, 2, 155, 2, 378, 64, 67, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024, 26. august 2025 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2026, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51813

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation