Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 61 - 80 af 330, 4.3.2021, Ledigheden steg for første gang i otte måneder, Fra december til januar steg ledigheden med 1.300 til 126.700. Det er første måned med stigende ledighed siden maj. Stigningen skyldes flere ikke-aktiverede ledige, både ..., Periode: Januar 2021,  , 29.1.2021, Fortsat faldende bruttoledighed i december, Fra november til december faldt bruttoledigheden med 2.000 til 125.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Det er syve ..., Periode: December 2020,  , 8.1.2021, Ledigheden faldende et halvt år i træk, Fra oktober til november faldt bruttoledigheden med 3.200 til 127.700. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er sjett ..., Periode: November 2020,  , 30.11.2020, Bruttoledigheden faldt i oktober for femte måned i træk, Fra september til oktober faldt bruttoledigheden med 3.600 til 131.200. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 4,6 pct. af arbejdsstyrken. Det er femt ..., Periode: Oktober 2020,  , 30.10.2020, Lille fald i bruttoledigheden i september, Fra august til september faldt bruttoledigheden med 1.400 til 136.300. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2020,  , 30.9.2020, Bruttoledigheden atter under 5 pct. i august, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 9.700 til 137.800. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,3 procentpoint til 4,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: August 2020,  , 31.8.2020, Bruttoledigheden falder igen fra juni til juli, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 5.500 til 148.100. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 5,2 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juli 2020,  , 30.7.2020, Bruttoledigheden faldt lidt fra maj til juni, Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 4.100 til 154.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 5,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2020,  , 30.6.2020, Bruttoledigheden stiger for tredje måned i træk, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 6.200 fra april ..., Periode: Maj 2020,  , 29.5.2020, Bruttoledigheden steget til det højeste niveau i 7 år, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 35.500 fra mart ..., Periode: April 2020,  , 30.4.2020, Stor stigning i bruttoledigheden i marts, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med 13.400 fra februar til mar ..., Periode: Marts 2020,  , 31.3.2020, Uændret bruttoledighed fra januar til februar, Fra januar til februar var bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i februar. Dermed lå ledighedsprocenten fortsat på ..., Periode: Februar 2020,  , 28.2.2020, Bruttoledigheden er uændret for 15. måned i træk, Fra december til januar lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.800 fuldtidspersoner i januar. Dermed ligger ledighedsprocenten fortsat ..., Periode: Januar 2020,  , 30.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra november til december lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i december. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: December 2019,  , 8.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra oktober til november lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.400 fuldtidspersoner i november. Dermed ligger ledighedsprocenten fort ..., Periode: November 2019,  , 29.11.2019, Bruttoledigheden stort set uændret et år i træk, Fra september til oktober lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i oktober. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: Oktober 2019,  , 31.10.2019, Bruttoledigheden er stort set uændret, Fra august til september lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i september. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: September 2019,  , 30.9.2019, Uændret bruttoledighed, Fra juli til august lå bruttoledigheden stort set uændret, svarende til et niveau på 104.800 fuldtidspersoner i august. Ledighedsprocenten ligger dermed fortsat på 3,8 pc ..., Periode: August 2019,  , 29.8.2019, Uændret bruttoledighed, Fra juni til juli lå bruttoledigheden stort set uændret, svarende til et niveau på 104.900 fuldtidspersoner i juli. Ledighedsprocenten ligger dermed fortsat på 3,8 pct. a ..., Periode: Juli 2019,  , 31.7.2019, Lidt flere bruttoledige i juni, Fra maj til juni steg bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner til 104.300. Ledighedsprocenten ligger dermed på 3,8 pct. af arbejdsstyrken svarende til en stigning på 0, ..., Periode: Juni 2019,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=4

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 221 - 240 af 330, 1.11.2007, Ledigheden falder, Fra august til september faldt ledigheden med 4.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 86.000 fuldtids ..., Periode: September 2007,  , 27.9.2007, Ledigheden er stort set uændret, Fra juli til august steg ledigheden med 500, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 91.100 fuldtidspersoner ..., Periode: August 2007,  , 30.8.2007, Ledigheden falder fortsat, Fra juni til juli faldt ledigheden med 6.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 90.500 fuldtidsperson ..., Periode: Juli 2007,  , 26.7.2007, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt ledigheden med 2.000, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 97.400 fuldtidspersone ..., Periode: Juni 2007,  , 28.6.2007, Ledigheden er nu under 100.000, Fra april til maj 2007 faldt ledigheden med 2.400, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 99.600 fuldtidsp ..., Periode: Maj 2007,  , 1.6.2007, Ledigheden falder igen, Fra marts til april 2007 faldt ledigheden med 3.900, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 102.100 fuldtidspersoner, hvilket svar ..., Periode: April 2007,  , 26.4.2007, Stort set uændret ledighed, Fra februar til marts 2007 faldt ledigheden med 600, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 106.600 fuldtidspersoner, hvilket fort ..., Periode: Marts 2007,  , 29.3.2007, Stort set uændret ledighed, Fra januar til februar 2007 steg ledigheden med 300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 106.900 fuldtidspersoner, hvilket fort ..., Periode: Februar 2007, Rettet: 11. april 2007 kl. 15:56,  , 8.3.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra december 2006 til januar 2007 faldt ledigheden med 2.500, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 105.300 fuldtidsperso ..., Periode: Januar 2007,  , 25.1.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra november til december faldt ledigheden med 2.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 107.300 fuldtidspersoner, sva ..., Periode: December 2006,  , 4.1.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 109.400 fuldtidspersoner, svar ..., Periode: November 2006,  , 7.12.2006, Ledigheden falder fortsat, Fra september til oktober faldt ledigheden med 3.400, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 113.600 fuldtidspersoner, sva ..., Periode: Oktober 2006,  , 26.10.2006, Ledigheden falder igen, Fra august til september faldt ledigheden med 4.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 117.100 fuldtidspersoner, svar ..., Periode: September 2006,  , 28.9.2006, Ledigheden er stort set uændret, Fra juli til august faldt ledigheden med 200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 122.100 fuldtidspersoner, svarende ti ..., Periode: August 2006,  , 7.9.2006, Stadig faldende ledighed, Ledigheden fortsætter med at falde. Fra juni til juli faldt ledigheden med 1.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 1 ..., Periode: Juli 2006,  , 27.7.2006, Ledigheden falder stadig, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.800 fra maj til juni, hvormed ledigheden nu er nede på 123.100 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2006,  , 29.6.2006, Kraftigt fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 8.100 fuldtidspersoner fra april til maj, hvormed ledigheden er nede på 125.000 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 pct. af arbejds ..., Periode: Maj 2006,  , 9.6.2006, Ledigheden falder stadig, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.100 fuldtidspersoner fra marts til april. Hermed var ledigheden i april på 132.400 fuldtidspersoner. Faldet var dog ikke stort n ..., Periode: April 2006, Rettet: 9. juni 2006 kl. 11:23,  , 27.4.2006, Nyt stort ledighedsfald, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 4.300 fuldtidsledige fra februar til marts. Hermed var ledigheden i marts 133.500 fuldtidspersoner svarende til 4,8 pct. af arbejd ..., Periode: Marts 2006,  , 30.3.2006, Fortsat faldende ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med knap 1.600 fuldtidsledige, fra januar til februar. Hermed var ledigheden i februar 138.300 fuldtidspersoner eller 5,0 pct. af arbe ..., Periode: Februar 2006, Rettet: 31. marts 2006 kl. 15:13,  , Forrige, 1, ..., 11, 12, 13, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=12

NYT: Finansieringsselskabernes udlån steg

Finansieringsselskaber 2015

22. august 2016, Finansieringsselskaberne havde udlån til virksomheder og private på sammenlagt 91,9 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det er 5,9 pct. højere end året før. Det er især udlån i form af , finansiel leasing, , der er gået frem. De finansielle leasingaftaler steg med 7,5 pct. til 42,3 mia. kr. Det er andet år i træk, at finansieringsselskabernes beholdning af finansielle leasingaftaler stiger. Med en stigning på 1,2 mia. kr. i forhold til året før bidrog selskabernes beholdning af , blankolån, ligeledes betydeligt til den opadgående udvikling., Finansielle leasingaftaler udgjorde den største andel, Ved udgangen af 2015 udgjorde de finansielle leasingaftaler og , kreditaftaler mod sikkerhed, hhv. 46 pct. og 28 pct. af de samlede udlån. Dermed udgjorde disse udlånstyper fortsat klart den største andel af finansieringsselskabernes udlån. De tre resterende udlånstyper , blankolån, , , købe- og kontokort, samt , factoring, udgjorde hver omkring 9 pct. af de samlede udlån ved udgangen af 2015., Beholdning steg selvom nye udlån faldt, Der blev udstedt nye udlån for 62,0 mia. kr. i 2015, hvilket svarede til et fald på 9,6 pct. i forhold til året før. Det var dog kun nye udlån i form af , factoring, , der trak den samlede værdi af nye udlån ned. Ses der bort fra , factoring, , blev der indgået nye aftaler for 35,8 mia. kr. i 2015. Det er 4,9 mia. kr. mere end året før for disse udlånstyper. Værdien af nye , factoring, udlån faldt med 11,5 mia. kr. fra 2014 til 2015, hvilket svarer til et fald på 30,5 pct. Denne udlånstype adskiller sig markant fra de andre typer af udlån ved at have relativ kort løbetid - typisk kun en måned. Ved udgangen af året tegner beholdningen af factoring aftaler sig derfor ikke for en stor del af det samlede billede., Nyudlån og beholdning, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning ,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , mio. kr., Udlån i alt, 68, 535, 61, 959, 86, 818, 91, 914, Finansiel leasing, 17, 251, 20, 439, 39, 324, 42, 259, Factoring, 37, 667, 26, 196, 7, 416, 7, 395, Købe- og kontokort, 1, 834, 2, 196, 7, 564, 7, 832, Blankolån, 3, 054, 3, 587, 7, 699, 8, 913, Kreditaftaler mod sikkerhed, 8, 729, 9, 541, 24, 815, 25, 516, Populære leasingaktiver, Leasingaktiver inden for kategorierne , personvogne, og , last- og varevogne, var de mest populære leasingaktiver. Værdien af nye udlån inden for disse leasingaktiver udgjorde ved udgangen af 2015 tilsammen 3,0 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at værdien af nye udlån for , personvogne, og , last- og varevogne, steg med hhv. 36,1 pct. og 25,1 pct. i forhold til året før., Nyudlån og beholdning af finansielle leasingaftaler fordelt på art, ultimo året,  , Nyudlån, Beholdning, ultimo ,  , Industriudstyr, Edb- og, kontorudstyr, Last- og varevogne, Person- vogne, Skibe, fly, jern-banemateriel, Bygninger, Andet, I alt,  ,  , mio. kr., 2009, 2, 072, 2, 186, 5, 302, 1, 777, 135, 259, 4, 192, 15, 923, 50, 738, 2010, 1, 770, 1, 897, 4, 265, 2, 506, 11, 293, 3, 008, 13, 750, 47, 027, 2011, 2, 452, 2, 001, 5, 694, 3, 517, 23, 1, 448, 2, 937, 18, 072, 46, 226, 2012, 3, 337, 2, 040, 6, 486, 4, 061, 14, 490, 2, 178, 18, 606, 45, 878, 2013, 3, 049, 1, 560, 5, 420, 3, 484, 21, 462, 1, 429, 15, 426, 38, 364, 2014, 2, 918, 1, 271, 6, 240, 4, 064, 14, 1, 142, 1, 602, 17, 251, 39, 324, 2015, 3, 689, 1, 035, 7, 804, 5, 532, 20, 795, 1, 563, 20, 439, 42, 259, Finansieringsselskaber 2015, 22. august 2016 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansieringsselskaber, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, En finansiel leasingaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet erhverver et aktiv efter brugers anvisning, hvorefter bruger mod betaling af en leasingafgift får stillet aktivet til rådighed i en på forhånd aftalt tidsperiode - typisk aktivets forventede levetid. Alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret overdrages til brugeren. Er brugeren en virksomhed, afskrives aktivet på lige fod med andre aktiver ejet af virksomheden. En factoringaftale kendetegnes ved, at finansieringsselskabet yder kredit til en virksomhed mod overdragelse af virksomhedens fakturaer og debitor-tilgodehavender. Finansieringsselskabet bliver dermed ny kreditor for virksomhedens mellemværender., Andre udlån består af tre former for udlån:, Købe- og kontokort: Kredit knyttet til betalingskort med aftalt afvikling af saldoen og/eller med aftalt kreditmaksimum., Blankolån: Lån ydet uden sikkerhed og uden tilknytning til købe- og kontokort., Kreditaftaler mod sikkerhed: Kredit ydet med sikkerhed i underliggende varekøb, kaution eller lignende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22551

Nyt

NYT: 107 registrerede par kan fejre sølvbryllup i år

Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber

30. september 2014, I morgen 1. oktober er det 25 år siden, at personer af samme køn kunne registrere sig som par. Der er 85 mandepar og 22 kvindepar, som i løbet af de næste tre måneder vil kunne fejre sølvbryllup. I alt 267 mandepar og 62 kvindepar blev registrerede partnere i de sidste tre måneder af 1989., Forskel på mandepar og kvindepar, Mange mandepar blev registreret i de første år og derefter har antallet af indgåede partnerskaber ligget på omkring de 150 om året. Blandt kvinderne var der kun få indgåede partnerskaber i de første år, men efterfølgende er det steget støt frem til 2008. Kvindepar udgjorde 19 pct. af de registrerede partnerskaber indgået i 1989, men 63 pct. af registrerede partnerskaber indgået i 2009., 283 har ændret status til at være gift, Fra 15. juni 2012 har det været muligt for personer af samme køn at gifte sig. 153 mandepar og 130 kvindepar har ændret status fra at være registrerede par til nu at være gift. I denne opgørelse skelnes ikke mellem registrerede par og ægtepar med to af samme køn., Parrene var lidt ældre til at begynde med, De par, der blev registreret i 1989 var i gennemsnit ældre end de par, der blev registreret i de efterfølgende år. Mænd registreret i 1989 var i gennemsnit 44,8 år, og ville, hvis alle stadig var i live, være knap 70 år gamle i dag. Gennemsnitsalderen for mænd, der indgår registreret partnerskab har i alle efterfølgende år ligget på mellem 38,2 og 40,5 år. Kvinderne var i gennemsnit 41,2 år, da de blev par i 1989, mens de i efterfølgende år gennemsnitligt har været mellem 35,2 og 39,0 år. Næsten halvdelen af de registrerede mandepar fra 1989 er opløst ved den enes død., Registrerede par opløses hyppigere, En mindre andel af de registrerede partnerskaber er i dag stadig sammen end blandt ægteskaber mellem mand og kvinde indgået samme år. Kun mandepar, der indgik partnerskab i 1989 og 2004 har samme eller større andel, der stadig er sammen i dag, end ægtepar med to af forskelligt køn. En større andel af de registrerede par i 1989 er stadig sammen i dag end blandt par, der indgik partnerskab i de efterfølgende år. De, der blev registreret tilbage i 1989, var gennemsnitligt ældre og har - alt andet lige - kunnet danne par i længere tid, inden de blev registreret. Der er i beregningen set bort fra par, der er opløst ved død og par, der er udvandret., Indgåede registrerede partnerskaber samt gennemsnitsalder ved indgåelsen,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  ,  , Indgåede par,  , Gnst. alder ved indgåelsen,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  ,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , antal, alder (år),  ,  , antal, alder (år), 1989, 267, 62, 44,8, 41,2,  , 2002, 136, 162, 39,4, 36,8, 1990, 342, 115, 40,4, 39,0,  , 2003, 145, 171, 41,0, 36,8, 1991, 192, 89, 38,3, 38,0,  , 2004, 133, 200, 39,4, 38,1, 1992, 187, 90, 39,3, 39,0,  , 2005, 173, 217, 38,8, 38,2, 1993, 175, 64, 39,0, 38,4,  , 2006, 175, 218, 39,5, 36,6, 1994, 165, 101, 38,7, 37,2,  , 2007, 189, 236, 38,9, 36,0, 1995, 181, 85, 38,2, 38,1,  , 2008, 187, 254, 39,9, 36,3, 1996, 155, 108, 37,4, 37,8,  , 2009, 145, 243, 40,1, 37,1, 1997, 128, 111, 40,0, 37,2,  , 2010, 163, 247, 40,3, 36,3, 1998, 133, 131, 38,9, 38,7,  , 2011, 124, 222, 40,8, 36,7, 1999, 164, 137, 39,0, 36,2,  , 2012, 166, 225, 40,0, 35,6, 2000, 179, 131, 38,2, 37,5,  , 2013, 147, 239, 38,6, 35,2, 2001, 176, 166, 38,4, 37,3,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: 1989 dækker kun de sidste tre måneder af året. I 2012 og 2013 er medtaget par, der er blevet gift efter den nye lov., Vielser og skilsmisser (tillæg) 1. oktober 2014 - 25 år med registrerede partnerskaber, 30. september 2014 - Nr. 503, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Vielser og skilsmisser (tillæg), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22558

Nyt

NYT: Industriens konjunkturindikator falder igen

Konjunkturbarometer for industri maj 2017

30. maj 2017, Ikke så snart industriens sammensatte konjunkturindikator kom i plus i april, er den nu igen negativ med minus 5 i maj, og altså faldet fra plus 1 i april. Bagved ligger markante fald i både ordrebeholdningen og produktionsforventningerne. Hvorvidt den stigende trend igennem 2015 og 2016 er brudt, er det for tidligt at sige. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx medicin og fødevarer) oplever tilbagegang., Fald i produktionsforventningerne og ordrebeholdningen, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er faldet fra 18 i april til 7 i maj, og i ikke-sæsonkorrigerede tal er vurderingen af ordrebeholdningen gået tilbage fra minus 7 i april til minus 12 i maj. , Sammensat konjunkturindikator for industri og dens tre komponenter, Nettotal,  , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning,  , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator,  ,  , ikke-sæsonkorrigeret,  , sæsonkorrigeret, 2016, Maj, 11, -26, 14, -8,  , December, 7, -19, 20, -2, 2017, Januar, 10, -22, 20, -4,  , Februar, 11, -17, 20, -3,  , Marts, 9, -10, 16, -1,  , April, 9, -7, 18, 1,  , Maj, 10, -12, 7, -5, 1, Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Udvikling i produktionsforventningerne er markante, I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger samlet set faldet fra 16 i maj sidste år til 8 i maj i år. I de enkelte sektorer ses der markante ændringer i forhold til maj sidste år. , Medicinalindustrien, er faldet fra nettotallet 81 til nul. , Føde-, drikke- og tobaks-vareindustrien, er faldet fra minus 18 til minus 36 og , elektronikindustrien, er faldet fra 51 til 35. Omvendt er , metalindustrien, steget fra 7 til 32, , fremstilling af elektronisk udstyr, er steget fra 8 til 26 og , kemisk industri, er steget fra minus 2 til 11., Produktionsforventninger for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Industri, i alt, 16, 14, 23, 24, 20, 26, 8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -18, 5, 10, 2, -32, -15, -36, Tekstil- og læderindustri, 18, 35, 41, 46, 2, 32, 18, Træ- og papirindustri, trykkerier, 22, -2, 2, -3, 37, 45, 27, Kemisk industri, -2, 7, 12, 25, 14, 4, 11, Medicinalindustri, 81, 82, 74, 74, 80, 83, 0, Plast-, glas- og betonindustri, 13, -19, 4, 21, 18, 17, 22, Metalindustri, 7, -5, 13, 17, 17, 28, 32, Elektronikindustri, 51, 28, 25, 23, 25, 46, 35, Fremst. af elektrisk udstyr, 8, 15, 21, 30, 24, 37, 26, Maskinindustri, 15, 8, 32, 28, 29, 22, 11, Transportmiddelindustri, 1, 17, 33, 26, 3, 28, 7, Møbel og anden industri mv., 8, 18, 11, 16, 18, 24, 9, Positive forventninger til beskæftigelsen, Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til beskæftigelsen både i den samlede industri og i branchegrupperne. I produktionsforventningerne ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) meget negativt som den eneste branchegruppe., Konjunkturbarometer for industri maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for industri, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22998

Nyt

NYT: Detailhandlens konjunkturer er forsigtigt positive

Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017

30. maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 3 i maj mod 9 i april. Til trods for dette fald og til trods for den mere langsigtede faldende tendens igennem 2016 og begyndelsen af 2017, er der dog antydning af en påbegyndt stigende tendens væk fra nullet i marts, som var det laveste punkt siden januar 2013. Indikatoren udviser ikke sæsonmønster og er derfor ikke korrigeret herfor., Faktisk omsætning er steget, Vurderingen af omsætningens udvikling over de seneste tre måneder er på nettotallet 9. Det har været stigende siden marts, men er langt fra maj sidste år, hvor tallet var på 27., Forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder (maj-juli) er på nettotallet 16, hvilket er ganske højt, men lavere end i april, hvor det var oppe på 37. For den korte periode marts-maj ses et lignende udviklingsmønster i den månedlige undersøgelse om , Forbrugerforventninger, . Her var der også en stigning fra marts til april og et fald fra april til maj., Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2016, Maj, 27, 17, 38, 16,  , December, 13, 14, 28, 9, 2017, Januar, 11, 15, 7, 1,  , Februar, 6, 13, 15, 3,  , Marts, 0, 14, 13, 0,  , April, 6, 15, 37, 9,  , Maj, 9, 15, 16, 3, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Jævnt positive forventninger i alle brancher, Den sammensatte konjunkturindikator beregnet for branchegrupperne viser, at de alle ligger i et snævert positivt interval mellem 2 og 6. Handel med fødevarer ligger med nettotallet 2 temmelig lavt både i forhold til april (12) og i forhold til maj sidste år (32). , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Detailhandel i alt, 16, 9, 1, 3, 0, 9, 3, Bilhandel inkl. engros, 4, -3, -3, 1, 1, 5, 6, Bilværksteder, 5, 0, 0, -6, 2, 5, 5, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 32, 18, 4, 5, 0, 12, 2, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, 4, 5, 0, 2, -3, 6, 3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Beskedne positive forventninger til beskæftigelsen, De samlede forventninger til omsætningen for detailhandlen er positive med nettotallet 16. Det samme gælder for forventningerne til ordrebeholdning hos leverandører, hvor nettotallet er på 6 mod 27 i maj sidste år. , Også forventningerne til beskæftigelsen er positive, dog forholdsvis beskedne med et nettotal på 3, som er på niveau med de seneste fem års middelværdi (2,5). Sidste år i maj var tallet 8. Forventningerne til salgspriserne er samlet set også positive med nettotallet 1, men kun takket være handel med fødevarer og bilværksteder. Her var tallet negativt i maj 2016 med minus 2., Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for detailhandel, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22999

Nyt

NYT: Byggeriets konjunkturer i vater

Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017

30. maj 2017, Den , sæsonkorrigerede, sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er uændret på minus 6 i maj ligesom i april - og ligesom i maj 2016. Dermed ligger byggeriets konjunkturindikator særdeles stabilt på samme niveau som det seneste halvandet år., Forventninger til beskæftigelsen rammer som regel plet, Målingen i februar af forventet udvikling i beskæftigelsen de kommende tre måneder (februar-april) viser et sæsonkorrigeret nettotal på 9. Ved målingen i maj af samme periodes faktiske udvikling er nettotallet på 11. Det er en fin overensstemmelse, som bekræftes af historisk analyse af tal for de to indikatorer, faktisk og forventet beskæftigelse. Der er en korrelation på 0,94 i de ikke-sæsonkorrigerede tal og 0,93 i de sæsonkorrigerede tal - når de to serier sammenlignes med tre måneders forskydning. , Faldende beskæftigelsesforventninger og mangel på arbejdskraft, Ovenfor ses det, at de sæsonkorrigerede beskæftigelsesforventninger fra midten af 2016 er i en nedadgående trend. Dette er et mønster, der går igen i indikatoren for , arbejdskraftmangel som produktionsbegrænsende faktor, . Den har vist en stigende tendens siden 2014 og frem til september 2016, hvor 24 pct. af virksomhederne, vægtet efter størrelse, angav mangel på arbejdskraft. Herefter har der været en faldende tendens, og i maj er indikatoren på 19 pct. Se yderligere tal i statistikbanktabellen , KBYG33, ., Ordrebeholdningen er stort set uændret, De to indikatorer, som udgør den sammensatte konjunkturindikator, er stort set uændrede i forhold til april. Beskæftigelsesforventningerne er faldet fra 8 til 7, og omvendt er vurderingen af ordrebeholdningen steget fra minus 20 til minus 19. , Sammensat konjunkturindikator for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Beskæftigelses-, forventninger, Ordre-, beholdning, 1, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 7, -19, -6,  , December, 8, -19, -6, 2017, Januar, 11, -20, -5,  , Februar, 9, -17, -4,  , Marts, 8, -15, -4,  , April, 8, -20, -6,  , maj, 7, -19, -6, 1, Vurdering af ordrebeholdningens størrelse i forhold til det normale er opgjort ultimo foregående måned., Byggeentreprenører har positive forventninger for første gang siden juli 2016, Den sammensatte konjunkturindikator i , ikke-sæsonkorrigerede, tal er uændret på nettotallet 2 som i maj sidste år. Blandt brancherne ligger byggeentreprenørerne højest med nettotallet 8, hvilket er en pæn udvikling i forhold til maj sidste år, hvor tallet var 1. , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Bygge og anlæg i alt, 2, -16, -14, -8, -2, -2, 2, Byggeentreprenører, 1, -10, -14, -7, -3, -10, 8, Anlægsentreprenører, -4, -22, -26, -14, -5, 3, -5, El-installation mv., 6, -3, -1, 4, 0, 3, 1, Vvs- og blikkenslagerforretninger, 8, -10, -2, -15, 1, 1, 7, Tømrer- og bygningsvirksomhed mv., 2, -4, -5, -5, 1, -5, 1, Maler- og glarmestervirksomhed mv., -1, -41, -26, -21, -13, -5, -1, Murere, 1, -29, -20, -8, 5, 3, 4, Anden spec. bygge- og anlægsvirksomhed mv., 5, -37, -36, -12, -1, 5, -3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af forventet beskæftigelse og vurderet ordrebeholdning. , Konjunkturbarometer for bygge og anlæg maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23000

Nyt

NYT: Der forskes relativt mindre i kultur

Kulturrelateret forskning og udvikling 2015

12. april 2017, Udgifterne til forskning og udvikling (FoU) på kulturområdet er steget 15 pct. siden 2010, hvilket er noget mindre end stigningen i de samlede udgifter til offentlig FoU, der er steget med 24 pct. i samme periode. Også årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning, nemlig 5 pct., sammenholdt med de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 15 pct. fra 2010 til 2015. Den offentlige sektor brugte 2.201 årsværk eller 2 mia. kr. på FoU inden for kulturområdet i 2015. Det udgør 9,2 pct. af de samlede offentlige udgifter til FoU., Historie er det største enkelte fagområde, Historie, , , medier og kommunikation, samt , sprogvidenskab og filologi, er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 811 af de anvendte FoU-årsværk eller 37 pct. Restgruppen , øvrig humanistisk videnskab, , som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er steget med 21 pct. fra 354 årsværk i 2010 til 428 årsværk i 2015., Størst stigning i FoU inden for arkæologi, Inden for arkæologi er antallet af udførte FoU-årsværk steget fra 93 i 2010 til 169 i 2015. Arkæologi er dermed det fagområde inden for kulturområdet, der har haft den største procentvise vækst i forskningen, nemlig 83 pct. Også inden for medier og kommunikation er forskningen øget, nemlig med 23 pct., fra 217 FoU-årsværk i 2010 til 267 i 2015. Inden for flere fagområder forskes der mindre end tidligere, og især gælder det kunst- og arkitekturvidenskab. Her blev der i 2015 udført FoU svarende til 173 årsværk, mod 255 årsværk i 2010. , Universiteterne står for 76 pct. af den kulturrelaterede FoU, Københavns Universitet stod for 603 eller 27 pct. af samtlige FoU-årsværk inden for kulturområdet i 2015, og stod sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven for 76 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk. Aarhus Universitet står for hvert femte FoU-årsværk på kulturområdet i 2015, fulgt af Syddansk Universitet med 10 pct. De øvrige højere læreanstalter bortset fra universiteterne (herunder professionshøjskolerne og Det Kongelige Danske Kunstakademi) stod for 8 pct. af kulturforskningen., Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*,  , årsværk, I alt, 2, 095, 2, 009, 2, 113, 2, 035, 2, 078, 2, 201, Byplanlægning, fysisk planlægning, 113, 173, 96, 91, 134, 128, Medier og kommunikation, 217, 223, 216, 209, 220, 267, Historie, 266, 287, 255, 270, 286, 311, Arkæologi, 93, 98, 126, 136, 142, 169, Sprogvidenskab, filologi, 280, 236, 237, 227, 240, 233, Litteraturvidenskab, 151, 168, 168, 151, 150, 125, Filosofi, idehistorie, 112, 123, 133, 150, 152, 138, Teologi, 82, 88, 76, 69, 66, 67, Musik, teatervidenskab, 55, 64, 59, 52, 54, 54, Kunst- og arkitekturvidenskab, 255, 125, 275, 177, 186, 173, Film- og medievidenskab, 116, 113, 112, 123, 122, 107, Øvrig humanistisk videnskab, 354, 310, 360, 380, 324, 428, *Foreløbige tal., Kulturrelateret forskning og udvikling 2015, 12. april 2017 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturrelateret forskning og udvikling, Kontakt, Informationsservice og Bibliotek, , , tlf. , Kilder og metode, Talmaterialet er baseret på det materiale, som er indsamlet og bearbejdet til at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteten i den offentlige sektor. Denne undersøgelse er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23498

Nyt

NYT: Uændret antal på højskole efter flere års stigning

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014

24. marts 2015, I skoleåret 2013/2014 var der 9.900 kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere), og det er uændret i forhold til året før. Hermed er den stigende tendens fra de foregående år brudt. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i 2013/2014, og selv om højskolerne har haft aktivitet i skoleåret, har Danmarks Statistik ikke kunnet få oplysninger om deres kursister., Almene og grundtvigske højskoler er mest populære, De almene og grundtvigske højskoler er den type højskoler, som har flest kursister, idet 3.900 eller 39 pct. af kursisterne valgte denne type højskole. Derefter kom gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som tiltrak 2.200 kursister, svarende til 22 pct. af alle kursister på lange højskoleophold. Den svage fremgang for de fagspecialiserede højskoler og tilbagegang for almene og grundtvigske højskoler skyldes, at to højskoler har skiftet kategori mellem disse typer. , Kursister fordelt efter højskoletyper og køn i skoleåret,  , 2012/2013, 2013/2014,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Kursister i alt - lange kurser, 4, 176, 5, 678, 9, 854, 4, 225, 5, 633, 9, 858, Almene og grundtvigske højskoler, 1, 663, 2, 309, 3, 972, 1, 656, 2, 219, 3, 875, Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, 1, 083, 1, 053, 2, 136, 1, 154, 1, 046, 2, 200, Fagspecialiserede højskoler, 741, 989, 1, 730, 725, 1, 036, 1, 761, Kristne eller spirituelle højskoler, 259, 384, 643, 249, 436, 685, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 186, 392, 578, 172, 393, 565, Livsstilshøjskoler, 142, 411, 553, 184, 416, 600, Ungdomshøjskoler, 102, 140, 242, 85, 87, 172, Størst stigning på livsstilshøjskoler, Den største stigning i antallet af kursister har fundet sted på livsstilshøjskolerne med en stigning på 9 pct. og på de kristne og spirituelle højskoler, som har 7 pct. flere kursister. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der en stigning på 3 pct. i antallet af kursister. Ungdomshøjskolerne, som er den mindste gruppe, har haft et fald på 29 pct., og husholdnings- og håndarbejdsskolerne er gået tilbage med 2 pct., Lidt flere mænd, Der er fortsat flest kvindelige kursister på de lange højskolekurser. I forhold til 2012/2013 er der dog en lille fremgang på 50 i antallet af mandlige kursister, mens det kvindelige antal kursister tilsvarende er gået lidt tilbage. Det rykker kønsbalancen lidt, idet der nu er 43 pct. mænd mod 42 pct. sidste år. Det er fortsat gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som har den højeste andel af mandlige kursister med 52 pct., og det er fortsat den eneste højskoletype, som har et flertal af mænd. Den største relative stigning i antallet af mandlige kursister er sket hos ungdomshøjskolerne og livsstilshøjskolerne. , Fortsat flest unge, På de fleste af højskoletyperne er der fortsat flest unge. Tallene for 2013/2014 viser dog en tendens til, at der kommer færre kursister på 25-24 år og tilsvarende flere over 35 år for nogle af højskoletyperne. Alt i alt er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 10 pct. til 12. pct., mens andelen af unge kursister under 25 år er faldet tilsvarende. , Især de kristne/spirituelle højskoler har øget deres andel af kursister ovre 35 år. Andelen af kursister over 35 år nu 43 pct., hvor det var 38 pct. sidste år. , På husholdnings- og håndarbejdsskolerne ses samme tendens. Her er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 17 pct. til 26 pct. For de fagspecialiserede højskoler er andelen øget fra 5 pct. til 8 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014, 24. marts 2015 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Statistikken er baseret på folkehøjskolernes lange kurser, som er kurser af minimum 12 ugers varighed, som er afsluttet i perioden 1. august  - 31. juli. Højskolerne er inddelt i en typologi efter deres primære virkefelt. De korte kurser er af mindre end 12 ugers varighed, bliver offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19183

Nyt

NYT: Halvdelen kan nu se mere end 30 tv-kanaler

Radio og tv 2014

8. april 2015, Danskerne får stadig flere tv-kanaler at vælge mellem. I dag har halvdelen af alle husstande mere end 30 kanaler at vælge mellem, og væksten i andelen af husstande med mere end 50 kanaler er støt stigende. Indtil 2009 var gruppen af husstande med 31-50 tv-kanaler støt voksende. Herefter faldt antallet i takt med, at gruppen af husstande med flere end 50 tv-kanaler voksede. I 2014 havde 24 pct. af husstandene flere end 50 tv-kanaler til rådighed., 2 pct. har færre end fem tv-kanaler, Husstande med færre end fem tv-kanaler er faldet fra 17 pct. i 2008 til 2 pct. i 2012, hvorefter antallet siden har været stort set uændret. Faldet er sket i takt med, at det digitale sendenet blev introduceret, hvor der kom en række nye kanaler til. , Grupperne af danskere med hhv. 11-20 tv-kanaler og 21-30 tv-kanaler har hver ligget stabilt på samme niveau de seneste tre år. Men ser man lidt længere tilbage, har gruppen med 21-30 kanaler været faldende fra 19 pct. i 2008 til 15 pct. i 2014. Omvendt er gruppen af husstande med 11-20 tv-kanaler vokset fra 12 pct. i 2008 til lidt over 18 pct. i 2014. , Det daglige tv-forbrug er faldende, Mønsteret i danskernes daglige tv-forbrug er ændret i de senere år. Inden for de sidste fire år har det daglige tv-forbrug været faldende, men sammenligner man med niveauet syv år tidligere, er tv-forbruget i dag højere. Hver dansker fra tre år og ældre ser tv i 2 timer og 53 minutter. Det er lavere end året før, hvor tallet var netop 3 timer dagligt. Det højeste daglige tv-forbrug var i 2010, hvor hver dansker så tv i 3 timer og 21 minutter. Siden har forbruget været aftagende. I 2008 begyndte forbruget af tv at vokse, indtil det toppede i 2010, og før 2008 lå det stabilt på 2 timer og 30 til 40 minutter dagligt., Kabel-tv og fællesantenner er mest anvendt, Måden, som tv distribueres på, går i stigende grad mod, at hustandende køber sig til ydelsen frem for at have egen antenne eller parabol. Danskernes foretrukne distributionsform af tv-signaler er fra enten kabel-tv eller fællesantenne. Tilsammen får syv ud af ti husstande leveret tv-signalet fra enten kabel eller fællesantenne. Tallet er fra 2006 vokset fra 55 pct. til 2013, hvor det toppede med 74 pct. af husstandene, hvorefter det faldt til det nuværende niveau., Kabel-tv vinder frem, Kabel-tv er den distributionsform, der er vokset mest de senere år. Således steg antallet af husstande, der modtager tv gennem kabel-tv til næsten det dobbelte i 2014 i forhold til 2007. I 2010 oversteg antallet af husstande med kabel-tv antallet af husstande med enten egen antenne eller parabol. Og tilsvarende i løbet af 2012, hvor der blev flere husstande med kabel-tv end husstande med fællesantenne. Kabel-tv blev dermed den mest udbredte distributionsform i 2014. , Streamingtjenester bruges især af de yngre, Det seneste fald i antallet af husstande med fællesantenne kan ses i lyset af de nye digitale tilbud, som er ved at vinde frem. I gruppen 'IPTV+andet+ved ikke' indgår IPTV med 0,5 pct. af husstandene i 2008, hvilket er vokset til 3,5 pct. af husstandene i 2014. IPTV er tv distribueret via en bredbåndsforbindelse. Andre nye alternativer er streaming af film og tv-programmer; i 2014 gennemførte Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at mere end en fjerdedel af alle danskere streamer film eller tv-programmer dagligt eller næsten dagligt. Især de yngre aldersgrupper anvender streaming - 35 pct. af de 16-19 årige streamer således hver dag eller næsten hver dag, mens tallet for de 20-39 årige var 33 pct., Radio og tv 2014, 8. april 2015 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Radio og tv, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Radio og tv publiceres årligt af Danmarks Statistik. Beskrivelsen af danskernes radio- og tvvaner er baseret på brancheanerkendte opgørelser fra en række centrale kilder inden for mediestatistik som fx TNS Gallup., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Radio og tv: annoncering (Afsluttet), Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Radio og tv: forbrug (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19184

Nyt