Søgeresultat

Statistikdokumentation: Bogføring, revision og skatterådgivning

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogføring, revision og skatterådgivning 2022 , Tidligere versioner, Bogføring, revision og skatterådgivning 2020, Bogføring, revision og skatterådgivning 2018, Bogføring, revision og skatterådgivning 2016, Bogføring, revision og skatterådgivning 2014, Bogføring, revision og skatterådgivning 2012, Statistikken bidrager med information om branchegruppen , Bogføring, revision og skatterådgivning, . Derudover anvendes statistikken i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register. Statistikken gennemføres hvert andet år og er stikprøve- og spørgeskemabaseret. Den er en del af EU's Structural Business Statistics (SBS). Undersøgelsen blev første gang gennemført for året 2001 og blev offentliggjort i oktober 2002. Før 2012 var navnet på statistikken Produkstatistik for revision og bogføring., Indhold, Statistikken belyser omsætning (og eksport) for virksomheder inden for Bogføring, revision og skatterådgivning ved deres fordeling på serviceydelser. Herudover belyses omsætningens fordeling på kundegrupper. Endvidere vises eksportens andel til lande inden for EU og til lande uden for EU., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år omsætning og omsætningsfordeling på en række serviceydelser og kundegrupper fra en stikprøve på 251 virksomheder inden for , Bogføring, revision og skatterådgivning, , der indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for , Bogføring, revision og skatterådgivning, ., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår som et led i oparbejdningen af viden om serviceerhvervene. Statistikken anvendes blandt andet i private virksomheders planlægning, samt til at give et overblik over dele af servicesektorens udvikling og sammensætning. Statistikken er endvidere et input til Danmarks Statistiks udarbejdelse af nationalregnskabet. Ligeledes bruges statistikken også af det europæiske statistikbureau, Eurostat, til at lave fælleseuropæisk statistik inden for serviceerhverv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes usikkerheden på niveauet for den totale omsætning at være under 1 pct. Usikkerheden varierer mellem serviceydelserne og er lidt højere end usikkerheden for den totale omsætning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives hvert andet år. Udgivelsestiden, dvs. den tid der går mellem referenceperiodens afslutning (slutningen af året) og offentliggørelsestidspunktet er ca. 280 dage. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Til EU skal data leveres senest 18 måneder efter referencesåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2001. Til og med undersøgelsesåret 2004 er , Anden virksomhedsrådgivning, blevet undersøgt sammen med , Revisions- bogføringsvirksomhed, . Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid, da spørgeskemaet, stikprøveudtagningen og beregningsmetoden er blevet justeret et par gange i den forløbne periode, seneste i 2013, hvor data for 2012 er genberegnet med ny metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken indgår i Nyt fra Danmarks Statistik om , Serviceydelser for serviceerhverv, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Bogføring, revision og skatterådgivning, . Se mere på statistikkens , emneside, . Internationalt sammenligenelige tal offentliggøres på Eurostat's hjemmeside under , Business Services, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogfoering--revision-og-skatteraadgivning

Statistikdokumentation

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 301 - 320 af 331, 12.6.2001, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 151.000 mod 151.200 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. ..., Periode: April 2001,  , 3.5.2001, Ledighedsprocenten uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 151.300 mod 151.200 (revideret) i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocen ..., Periode: Marts 2001,  , 29.3.2001, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 151.100 mod 148.900 (revideret) i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om en ledig ..., Periode: Februar 2001,  , 8.3.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar var 147.800 mod 149.500 (revideret) i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed er der tale om et fald på 0,1 ..., Periode: Januar 2001,  , 25.1.2001, Fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var 149.700 (eller 5,4 pct.) mod 152.600 (eller 5,5 pct.) (revideret) i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. ..., Periode: December 2000,  , 8.1.2001, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 154.900 mod 154.100 (revideret) i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en stigning på 0,1 ..., Periode: November 2000,  , 7.12.2000, Uændret arbejdsløshedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober er opgjort til 153.700 mod 152.500 (revideret) i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer for begge må ..., Periode: Oktober 2000,  , 26.10.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september er opgjort til 152.000 mod 149.800 (revideret) i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en sti ..., Periode: September 2000,  , 28.9.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 146.000 mod 148.800 (revideret) i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til et fald på 0,1 pro-cent ..., Periode: August 2000,  , 7.9.2000, Mindre stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli 2000 er opgjort til 151.000 mod 150.300 (reviderede tal) i juni 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. af a ..., Periode: Juli 2000,  , 3.8.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for juni 2000 er opgjort til 150.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 148.400 eller 5,3 pct. (reviderede tal) for maj, når der ko ..., Periode: Juni 2000,  , 29.6.2000, Mindre stigning i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for maj 2000 er opgjort til 146.700 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 146.000 eller 5,2 pct. (reviderede tal) for april, når der k ..., Periode: Maj 2000,  , 13.6.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for april 2000 er opgjort til 144.400 eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken mod 146.900 (revideret tal) eller 5,3 pct. for marts, når der ..., Periode: April 2000,  , 3.5.2000, Fortsat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for marts 2000 er opgjort til 147.800 mod 148.400 (revideret) i februar 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,3 pct. af ..., Periode: Marts 2000,  , 30.3.2000, Fortsat moderat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for februar 2000 er opgjort til 148.000 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 149.000 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i j ..., Periode: Februar 2000,  , 9.3.2000, Mindre fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for januar 2000 er opgjort til 148.800 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 150.200 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i de ..., Periode: Januar 2000,  , 27.1.2000, Ingen ændring i arbejdsløshedsprocenten, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for december 1999 er opgjort til 150.100 mod 150.900 for november 1999, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken for begge måned ..., Periode: December 1999,  , 10.1.2000, Fortsat fald i ledigheden, Det gennemsnitlige antal registrerede ledige for november 1999 er opgjort til 151.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 152.500 eller 5,5 pct. for måneden før, når der ..., Periode: November 1999,  , 9.12.1999, Arbejdsløsheden (md.) oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 28.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) september 1999, Periode: September 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=16

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 281 - 300 af 331, 23.1.2003, Svagt fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt fra 150.500 i november til 149.900 i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på ..., Periode: December 2002,  , 7.1.2003, Ledigheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige i november steg til 151.500 fra 150.500 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 5 ..., Periode: November 2002,  , 28.11.2002, Mindre stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i oktober steg til 150.200 mod 149.800 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra ..., Periode: Oktober 2002,  , 7.11.2002, Stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i september steg til 149.100 mod 144.400 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra 5 ..., Periode: September 2002,  , 26.9.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i august var, ligesom i juli, 143.000, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: August 2002,  , 29.8.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i juli var 143.000 mod 142.300 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: Juli 2002,  , 8.8.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 142.300 mod 142.400 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Juni 2002,  , 27.6.2002, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 142.700 mod 141.700 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Maj 2002,  , 7.6.2002, Stort set uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 141.400 mod 140.700 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-proc ..., Periode: April 2002,  , 25.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 140.300 mod 141.100 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-pr ..., Periode: Marts 2002,  , 4.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 141.200 mod 140.900 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-p ..., Periode: Februar 2002,  , 7.3.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar 2002 var 140.300 mod 140.200 i december 2001, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ..., Periode: Januar 2002,  , 24.1.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var, som i november, 139.900, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: December 2001,  , 8.1.2002, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 139.400 mod 139.900 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdslø ..., Periode: November 2001,  , 29.11.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober var 139.700 mod 140.400 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsl ..., Periode: Oktober 2001,  , 8.11.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september var 140.400 mod 141.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocente ..., Periode: September 2001,  , 27.9.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 141.000 mod 141.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: August 2001,  , 6.9.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli var 142.200 mod 144.000 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om et ledighedsfald på 0,1 p ..., Periode: Juli 2001,  , 2.8.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 144.800 mod 145.500 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløshedspro ..., Periode: Juni 2001,  , 28.6.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 145.400 mod 149.400 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocenten på 0, ..., Periode: Maj 2001,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=15

Statistikdokumentation: Kulturvaneundersøgelsen

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anders Yde Bentsen , 40 33 68 81 , AYB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturvaneundersøgelsen 2025 , Tidligere versioner, Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturvaneundersøgelsen 2023, Kulturvaneundersøgelsen 2022, Kulturvaneundersøgelsen 2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018-2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018, Kulturvaneundersøgelsen 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023, faste spørgsmål (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2024 (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025 (pdf), Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Indhold, Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvist gennemført stikprøvebaseret interviewundersøgelse, som belyser forbrug af kultur- og fritidsaktiviteter blandt befolkningen fra 16 år og op med bopæl i Danmark. Dog kan selve kulturforbruget foregå både i Danmark og i udlandet. Kulturforbruget fordeles i forskellige tabeller på blandt andet alder, køn, uddannelse og urbaniseringsgrad. Nuværende undersøgelse om kulturvaner er igangværende og løber fra første kvartal 2024 og frem. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, som foregår enten via webinterview eller via telefoninterview. Der indsamles cirka 4.800 besvarelser per kvartal. Spørgeskemaet er inddelt i en fælles del, som alle besvarer og fire undermoduler, som hver besvares af en fjerdedel af de webinterviewede respondenter. Respondenterne vægtes ved hjælp af baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsregister for at korrigere for bortfald. Data fejlsøges. Et årsdatasæt udarbejdes ved sammenlægningen af data fra de fire kvartaler for det pågældende år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kulturvaneundersøgelsen er gennemført og udviklet i tæt samarbejde med Kulturministeriet og er den niende i rækken af undersøgelser af danskernes kulturvaner, der har været gennemført siden 1964. Nuværende undersøgelse imødekommer en række forskellige brugerbehov, herunder mere hyppig statistik og mulighed for at belyse geografiske forskelle og et bredere kulturbegreb. Brugerbehovene er afdækket gennem en omfattende evaluering af Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023. Evalueringen omfattede Kulturministeriet, forskere og brugere fra offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kulturvaneundersøgelsen bygger på ca. 4.800 gennemførte interviews pr. kvartal, hvilket er en relativt robust datamængde, der bidrager til at mindske resultaternes usikkerhed. Usikkerheden mindskes endvidere ved at anvende en blandet dataindsamlingsmetode og gentagne henvendelser til respondenterne. Usikkerheden er dog væsentligt større for de spørgsmål der er en del af undermodulerne, da disse hver har besvarelser fra cirka en fjerdedel af den samlede mængde gennemførte interviews., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kulturvaneundersøgelsen offentliggøres to måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Statistikken for medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer efter organisation udgives årligt i juni måned, med året før som referencetid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1964, men er i sin nuværende form kun i begrænset omfang sammenlignelig med tidligere udgivelser. Dette skyldes dels samfundsmæssige og teknologiske ændringer og dels ændringer i brugerbehov, der har medført en større revision af spørgeskemaet. Statistikkens spørgeskema udarbejdes efter fælles FN guidelines og er derfor delvis sammenlignelig med statistikker fra andre lande, herunder de nordiske lande og øvrige EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Kultur- og fritidsvaner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturvaneundersoegelsen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønmodtagerorganisationers medlemstal

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2024 , Tidligere versioner, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2023, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2022, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2021, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2020, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2019, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2018, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2017, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2016, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2015, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2014, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2013, Formålet med statistikken er at udarbejde en samlet årlig opgørelse over antallet af lønmodtagerorganisationernes medlemmer (fagforeningsmedlemmer) med tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er udarbejdet siden 1994 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken giver en oversigt over lønmodtagerorganisationernes medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning uafhængigt af deres alder, men eksklusiv selvstændige erhvervsdrivende, personer under uddannelse, pensionister og efterlønnere. Statistikken opdeles på hovedorganisationer/enkeltorganisationer og køn. Statistikken offentliggøres årligt og formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antallet af medlemmer pr. 31. december, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Data valideres typisk ved at sammenholde årets indberetninger med de tidligere års indberetninger for hver organisation. Fra og med opgørelsen pr. 31/12 2023 indberettes de totale medlemstal pr. organisation ligeledes. Disse totaler sammenholdes så med det indberettede antal af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning pr. organisation for at sikre en passende sammenhæng., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er typisk faglige organisationer, medier og forskere. Der er ikke foretaget en brugerundersøgelse. Der har ikke været udtrykt manglende tilfredshed med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på indberetninger fra lønmodtagernes hovedorganisationer og øvrige lønmodtagerorganisationer. Nogle lønmodtagerorganisationer kan have svært ved helt præcist at opgøre antal medlemmer eksklusiv medlemmer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. studerende, efterlønsmodtagere og pensionister, ligesom der fejlagtigt kan være inkluderet selvstændige erhvervsdrivende. De indberettede tal formodes derfor at være overvurderede for enkelte lønmodtagerorganisationer. På den anden side kan der være mindre lønmodtagerorganisationer, der ikke er inkluderet. Tallene revideres normalt ikke, men opdages fejl, rettes de tilbage i tid, så vidt det er muligt. Selvom det er frivilligt om man ønsker at indberette til statistikken, synes samtlige lønmodtagerorganisationer at indberette til statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk 4-5 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken vedrørende medlemstallene for den 31. december 2024 offentliggøres således den 19. maj 2025., Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I sin nuværende form er statistikken udarbejdet siden 2007. Der kan forekomme mindre brud over tid i forbindelse med at lønmodtagerorganisationerne ændrer på opgørelsesmetoden. Fx skyldtes den tidligere nedgang i medlemstallene for visse organisationer (under LO) fra 2011 til 2012, at de indtil 2011 havde indberettet totale medlemstal (inkl. medlemmer uden arbejdsmarkedstilknytning). Dette markante medlemsfald fra 2011 til 2012 er forsøgt fjernet fra og med offentliggørelsen den 19. maj 2025. Dette er gjort ved at nedskrive de indberettede medlemstal for hovedparten af organisationerne under LO for perioden 2007-2011. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Lønmodtagerorganisationer, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenmodtagerorganisationers-medlemstal

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Emissionsregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Emissionsregnskab 2024 , Tidligere versioner, Emissionsregnskab 2023, Emissionsregnskab 2022, Emissionsregnskab 2021, Emissionsregnskab (inklusiv klimaaftrykket) 2020, Emissionsregnskab 2019, Emissionsregnskab 2018, Emissionsregnskab 2017, Emissionsregnskab 2016, Emissionsregnskab 2015, Udslip til luft 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Metodedokument for statistikbanktabel LABY34 (pdf), Formålet med emissionsregnskabet er at belyse udledning af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer, der kommer fra virksomhedernes og husholdningernes energiforbrug samt udledning fra aktiviteter, der ikke relaterer sig til brug af energi. Regnskabet kan bruges i analyser af klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, herunder belysning af de bagvedliggende årsager til udviklingen i udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Emissionsregnskabet er udarbejdet for 1990 og frem i overensstemmelse med SEEA, System of Environmental Economic Accounting, som er publiceret af FN og en række andre internationale organisationer. Emissionsregnskabet er en del af Grønt Nationalregnskab. , Indhold, Emissionsregnskabet er en årlig opgørelse af udledning til luft af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer opgjort i ton. Statistikken opdeles på brancher. Opbygningen af emissionsregnskabet gør, at oplysningerne umiddelbart kan bruges til analyser af sammenhængen mellem økonomiske aktiviteter beskrevet i nationalregnskabet og de miljørelaterede forhold. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Emissionsregnskab opstilles ved at tage udgangspunkt i energiregnskabet for de emissioner, der er forårsaget af energiforbrug og branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Der tilføjes derefter oplysninger om ikke-energirelaterede udledninger. Datavalidering foretages først i de enkelte primærstatistikker. Data beregnes, fordeles og afstemmes i processen af udarbejdelsen af statistik og afslutningsvis sker der den endelige datavalidering af kilderne i forhold til hinanden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Regnskabet er relevant for alle, der ønsker oplysninger om sammenhængen mellem økonomi på den ene side og miljø og naturressourcer på den anden side. Regnskabet efterspørges bl.a. af ministerier, styrelser, konsulentvirksomheder. Desuden indgår regnskabet i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber som indsamles af Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kombinationen af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder, antagelser og beregninger i regnskabet for udledninger til luft gør, at der vil være usikkerheder knyttet til opgørelserne af de fysiske mængder. Usikkerheden på tallene i regnskabet for udledninger til luft er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente - og over tid ensartede - bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ni måneder efter referenceårets udgang, og udkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tabellernes brancheklassifikation er som nationalregnskabets, der er afledt af Danmarks Statistiks branchegrupperingskode, DB07. Regnskabet er opstillet konsistent, og der er fuld sammenlignelighed over tid. På mere aggregeret niveau er det danske regnskab sammenligneligt med emissionsregnskaber for andre EU-lande, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, . Statistikken er en del af , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/emissionsregnskab

Statistikdokumentation

Historisk få arbejdsstandsninger

Overenskomsterne for mere end 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er netop blevet stemt hjem. Det er sket uden konflikter - efter et år med det laveste antal strejker og lockouter, som endnu er målt., 17. april 2023 kl. 7:30 ,  , Aftalen om de næste to års overenskomster for privatansatte er faldet på plads uden konflikt. Det er sket efter et år, hvor antallet af arbejdsstandsninger var historisk lavt. Danmarks Statistik har opgjort 93 arbejdsstandsninger sidste år som følge af strejker og lockouter. , Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1996. Dengang var tallet ti gange så højt, nemlig 930 arbejdsstandsninger., Antal arbejdsstandsninger 1996-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1,  , Industrien stod for hovedparten af arbejdsstandsningerne fra 1996 og omkring ti år frem. Herefter begyndte industrien at nærme sig niveauet for de tre andre hovedområder med flest arbejdsnedlæggelser: Bygge- og anlæg, transport, post og tele samt det offentlige arbejdsmarked., Arbejdsstandsninger på udvalgte hovedområder 1996-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, Flest arbejdsstandsninger i 2002 - flest tabte arbejdsdage i 1998, Antallet af arbejdsstandsninger toppede i 2002. Her var der i alt var 1.349 arbejdsstandsninger, hvoraf over halvdelen (725) fandt sted i industrien. , Historisk er 2002 dog ikke gået over i strejkehistorien som ét af de store strejkeår, da de mange strejker dette år i gennemsnit var forholdsvis små målt på antallet af ansatte og tabte arbejdsdage. , De strejker og lockouter, vi husker, er typisk dem, hvor mange ansatte er berørte, og som har betydet et stort antal tabte arbejdsdage. Det gælder ikke mindst 1998, som var året for den såkaldte ”gær-krise”. Her strejkede 450.000 ansatte i industrien og antallet af tabte arbejdsdage løb op i over tre millioner. , Konflikten, som er én af de største mellem arbejdsgivere og ansatte, handlede bl.a. om den sjette ferieuge. Konflikten betød, at Danmark lå næsten stille i 14 dage - bl.a. kunne butikkerne ikke få kørt varer ud, og der var mangel på stort set alle fødevarer. Konflikten blev især kendt for, at danskerne var bange for at løbe tør for gær., Storkonflikter i det offentlige, Også storkonfliktåret 2008 rager op på tidslinjen – her strejkede mange offentligt ansatte for at få mere i løn. Konflikten kostede 1,9 millioner tabte arbejdsdage., Under lærerkonflikten i 2013 blev 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i hele landet lockoutet. Konflikten, som varede 25 dage, kostede 920.000 tabte arbejdsdage – dvs. langt hovedparten af de i alt 930.000 tabte arbejdsdage det år., Seneste store konflikt var i 2021, hvor omkring 5.000 sygeplejersker strejkede i over to måneder., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2021 (Nyt fra Danmarks Statistik), Konfliktniveauet i den private sektor falder, Mens bølgerne således har gået højt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid, ser man sjældent arbejdsgivere og lønmodtagere i konflikt på det private arbejdsmarked i de senere år:, ”De seneste tal på arbejdsstandsninger fortsætter en tendens, vi har set i en længere årrække. Konflikter i den private sektor falder, og der har faktisk ikke været en større konflikt på det private område siden 1998,” siger chefkonsulent Mikkel Zimmermann.  , I 2022 var der med 16.000 tabte arbejdsdage også et relativt lavt konfliktniveau. Hovedparten af de tabte arbejdsdage havde forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2022 her (Nyt fra Danmarks Statistik)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-17-historisk-faa-arbejdsstandsninger

Bag tallene

Et overblik over dansk økonomi

Se vores dashboard med udvalgte indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Statistikdokumentation: Betalingsbalancen

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Maria José Alvarez Pelaez , 30 66 03 21 , MJP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Betalingsbalancen 2025 , Tidligere versioner, Betalingsbalancen 2024, Betalingsbalancen 2023, Betalingsbalancen 2022, Betalingsbalancen 2021, Betalingsbalancen 2020, Betalingsbalancen 2019, Betalingsbalancen 2018, Betalingsbalancen 2017, Betalingsbalancen 2016, Betalingsbalancen 2015, Betalingsbalancen 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, SD_BoP_BPM6_koder (pdf), SD_BoP_EconZones (xlsx), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i Statistikbanken juni 2024 (pdf), Betalingsbalancen belyser økonomiske bevægelser mellem Danmark og udlandet. De vigtigste størrelser i betalingsbalancen er import og eksport af varer og tjenester, overskuddet (eller underskuddet) på betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen over for udlandet (eller nettogælden). Betalingsbalancen opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank., Indhold, Betalingsbalancen er en månedlig opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner, der inden for en given periode foretages mellem Danmark og udlandet. Der er tre hovedkonti: løbende konto (handel med varer og tjenester, løn-, formue- og anden indkomst og løbende overførsler), kapitalkonto (typisk enkeltstående overførelser uden modydelse) og den finansielle konto (som vedrører transaktioner, som ændrer de finansielle aktiver og passiver over for udlandet). Statistikken illustrerer den geografiske fordeling på modpartslande. Danmarks Nationalbank opgør Betalingsbalancens formueindkomst og finansielle konto. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken opgøres hovedsagelig på grundlag af andre statistikker. Datakilderne anvendes dels direkte og dels som grundlag for beregninger over udviklingen. Validering af kilderne sker hovedsagelig i forbindelse med udarbejdelsen af andre statistikker, men der foretages særlige valideringer på tværs af udvalgte kilder for at sikre konsistens mellem kilderne. Valideringen er især målrettet virksomhedernes internationale organisering af produktionen. Kilderne behandles således, at der kan produceres månedlige opgørelser af betalingsbalancen, selv om nogle kilder er opgjort på kvartaler eller år. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Offentliggørelsen af betalingsbalancen, særligt den månedlige opgørelse, er ofte forbundet med stor interesse fra offentligheden. Statistikken bruges særligt af ministerier, politikere og økonomiske interessenter. Betalingsbalancen bruges også i nationalregnskabet, hvor den beskriver Danmarks økonomiske relationer til udlandet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelse af betalingsbalancen er primært baseret på brug af andre statistikker. Derfor afhænger betalingsbalancestatistikkens præcision af disse andre statistikker. Dækningen er høj, da der er særligt fokus på dækningen i de største kilder, Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester. Der foretages løbende validering. De beregninger og modelantagelser, der er i opgørelsen, vurderes ikke at påvirke den samlede præcision af hovedposterne I betalingsbalancen. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvis ca. 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Hovedresultater udkommer månedsvis ca. 40 dage efter vedkommende måneds udløb. Den endelige statistik udkommer ca. tre år efter referencetidens udløb. Punktligheden er særdeles høj., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Betalingsbalancen er blevet opgjort siden 1934 med sammenhængende tidsserier tilgængelige siden 2005. Opgørelsen af statistikken følger IMF’s manual BPM6. Der er derfor sammenlignelighed med andre lande, der har fulgt den samme manual siden 2005. For komponenter på detaljeret niveau er der ikke sammenlignelighed med serier fra før 2005. Statistikken Udenrigshandel med tjenester indgår direkte i opgørelsen af betalingsbalancen. For statistikken Udenrigshandel med varer er der metodologiske forskelle, hvorfor der er diskrepans mellem de to statistikker. Betalingsbalance er en del af nationalregnskabet og inkluderes direkte som konto for udland i sektoropstillingen af nationalregnskabet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Betalingsbalance og udenrigshandel, . Betalingsbalancen har desuden en , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/betalingsbalancen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Barselsdagpenge

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Barselsdagpenge 2025 , Tidligere versioner, Barselsdagpenge 2024, Barselsdagpenge 2023, Barselsdagpenge 2022, Barselsdagpenge 2021, Barselsdagpenge 2020, Dagpenge ved fødsel 2019, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Genudgivelse af barselsdagpengedata for fødselsårgange 2017-2023 (pdf), Statistikken om Barselsdagpenge belyser brugen af barselloven herunder ligestillingen mellem mødre og fædre. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men har i 2017 skiftet datakilde. Fra og med 2017 kommer data fra ATP/Udbetaling Danmarks it-system til administration af udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel, adoption, barns sygdom mv. , Indhold, Barselsdagpenge opgør årligt en forældreårgangs brug af de rettigheder, barselloven giver dem, og fordelingen af barselsorlov mellem faderen og moderen, samt antallet af personer og dagpengedage. Endvidere indeholder datagrundlaget for statistikken data der gør det muligt at opgøre de udbetalte beløb i forbindelse med fødsel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens datagrundlag beror på månedlige totaludtræk fra en række tabeller i databasen for ATP/Udbetaling Danmarks administrative it-system, UDK-Barsel, samt deltaudtræk, altså et udtræk der udelukkende indeholder ændringer siden sidst, vedrørende deres ydelsestabel. Udvalgte variable fra disse udtræk flettes sammen til en enkelt tabel, der udgør et forløbsregister, Barselsdagpengeregisteret, med en veldefineret rekordstruktur. Dette opdateres kvartalsvist. Årligt dannes Barselsstatistikregisteret ved at samkøre Barselsdagpengeregisteret med et udtræk af forældre fra Befolkningsstatistikregisteret samt udtræk fra en række andre af Damarks Statistiks registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Dagpenge ved fødsel bruges af ministerier i forbindelse med ligestillingspolitik og af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Statistikken indgår som et vigtigt dataelement vedrørende analyser af den danske arbejdsstyrkes produktivitet (økonomiske modelberegninger), Arbejdsmarkedsregnskabet, statistikker over Offentligt forsørgede og Fraværsstatistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør indberetninger om fødsel eller adoption, der har udløst en bevilling til at få udbetalt dagpenge. Forventningen er, at alle sager indberettes. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på det år, som sagen vedrører, hvorfor det sidste år ikke er fuldt opdateret. For at få et billede af en forældreårgangs brug af barselloven har det været nødvendigt at samkøre adskillige registre og opstille en algoritme til beregning af forældrenes dagpengeret. Her er der risiko for programmeringsfejl, ligesom algoritmereglerne er et valg. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt ca. tre måneder efter referenceåret, i marts-april måned. Marts-april måned er valgt som kompromiset mellem på den ene side at vente på, at alle referenceårets indberetninger er i hus, og på den anden side at statistikken kan være aktuel. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er påvirket af lokal dansk lovgivning, hvorfor sammenligning med andres landes tilsvarende statistik er vanskelig. Hertil kommer, at barselsorlov kan opgøres på (mindst) 18 forskellige måder, hvorfor det kræver et godt kendskab til dokumentationen for to landes opgørelsesmetoder, før man sammenligner deres tal. , I øjeblikket dækker statistikken data for årene 2015-2023, hvor der ikke er konstateret databrud med den undtagelse, at 1. kvartal 2015 er underopdateret, hvilket giver et mindre databrud for totaltællinger, men ikke noget databrud for gennemsnitsberegninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, , samt i Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Barselsdagpenge, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/barselsdagpenge

Statistikdokumentation