Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3571 - 3580 af 3697

      En regeringstid i tal

      I 1972 blev H.M. Dronning Margrethe 2. regent for Danmark. Siden dengang er samfundet blevet rigere, vi lever længere, har mange flere biler, tager længere uddannelser, flere kvinder er på arbejdsmarkedet, vindmøller er vokset frem i landskabet – og så går vi meget sjældnere i biografen. I anledning af tronskiftet den 14. januar har Danmarks Statistik set på nogle af de forandringer, som faktuelt er sket i Danmark over 52 år., 12. januar 2024 kl. 8:30 ,  , Det land og den befolkning, som Margrethe 2. blev dronning for i 1972, så på mange måder anderledes ud dengang end i dag - 52 år og 19 folketingsvalg senere, hvor dronningen overlader tronen til kronprins Frederik., Ser vi på befolkningen i Danmark, er vi blevet væsentligt flere. I 1972 var vi omkring 5 mio. i Danmark – i dag er tallet vokset med en lille million til omkring 6 mio., Et kig på de omkring 6 mio. borgere viser, at vi som befolkning er blevet ældre: Hvor andelen af personer på 60 år og derover i dag udgør 26 pct. af befolkningen, var det kun 18 pct. i 1972., Befolkningen 1972 og 2023 fordelt på aldersgrupper, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (BEFOLK1), Den stigende andel af ældre borgere hænger sammen med, at vi i gennemsnit lever længere. I 1972 var middellevetiden for kvinder 76,1 år og for mænd 70,7 år. I 2022 er den steget til 83,1 år for kvinder og 79,4 år for mænd. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som 0-årige forventes at leve i beregnet ud fra den aktuelle dødelighed., Tager man et øjebliksbillede af befolkningen i dag, er et flertal på 62 pct. født efter 1. januar 1972. Det betyder, at ca. 3,7 mio. personer aldrig har haft andre statsoverhoveder end dronning Margrethe., Et rigere samfund, Det danske samfund er i dag økonomisk rigere, end da dronning Margrethe overtog tronen i 1972. På trods af en række økonomiske kriser og stramninger som fx oliekrise, kartoffelkur, finanskrise og COVID-19, står vi i dag med et bruttonationalprodukt (BNP), der er ca. 2½ gang større end for 52 år siden. Tages der højde for den befolkningstilvækst, der er sket siden 1972, er økonomien (målt ved BNP pr. indbygger) stadig over dobbelt så stor som i 1972., Bruttonationalprodukt, udvikling 1972-2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/NAN1, Den markante økonomiske fremgang ses også på betalingsbalancen, som er en slags driftsregnskab for Danmark i forhold til udlandet. I mange år har Danmark haft underskud på betalingsbalancen (de løbende poster), men siden 1990 har der, bortset fra 1998, været overskud., Et overskud på betalingsbalancen betyder, at vi som land sparer mere op, end vi vælger at investere i Danmark (vi har et nettoopsparingsoverskud). Betalingsbalanceunderskuddet i 1960-1990 drev udlandsgælden i vejret, så den i årene omkring 1990 udgjorde næsten 40 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 1990 og fremefter har reduceret gælden, så Danmark i 2005 for første gang havde nettoformue over for udlandet., Betalingsbalance og nettoformue ift. BNP, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL4, og , www.statistikbanken.dk/NAHL2, Værdien af 1 krone, I dag betaler de fleste med betalingskort eller mobilbetaling. Men har man alligevel én eller flere mønter i pungen, vil de typisk været prydet af dronning Margrethes profil. Har man gemt en 1-krone fra 1972, kan man købe noget mindre for den i dag end dengang. Ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner, kan man se, at 1 krone i 1972 svarer til 7,63 kroner i dag. Det vil sige, at hvad der kostede 1 krone i 1972, i dag koster 7 kroner og 63 øre i gennemsnit. Det skyldes den årlige inflation gennem tiden., Priserne var da også noget anderledes dengang. Mens man kunne få en liter sødmælk for 1,53 kroner, lød gennemsnitsprisen for samme produkt i 2023 på 13,13 kroner., Danskerne ryger færre cigaretter, Mens priserne er steget siden 1972, er salget af cigaretter faldet. Dengang blev der solgt ca. 7 mia. cigaretter i løbet af året. Det svarer til 1.953 styk pr. indbygger over 18 år eller 98 pakker á 20 cigaretter. Spoler vi 50 år frem til 2022, røg vi 56 pct. mindre. Her lød salget på 4,1 mia. cigaretter, omregnet til 854 stk. eller 43 pakker á 20 stk. pr. person over 18 år., Flere biler på vejene, Mens røgen fra cigaretter er mindsket, er der kommet mere bilos til i løbet af dronningens regeringsperiode. 1. januar 1972 var der 1,1 mio. personbiler i Danmark, svarende til 0,2 bil pr. person. I løbet af året 1972 blev der indregistreret yderligere 92.600 nye personbiler, hvilket bragte bilparken op på 1,2 mio. personbiler den 1. januar 1973. I 2023 blev der indregistreret 173.400 nye personbiler, så der 1. januar 2024 var lige over 2,8 mio. biler., Bestanden af personbiler, 1. jan. 1972 - 1. jan. 2024, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Øgede udgifter til boligen, At flere har fået bil afspejler sig også i udviklingen af vores forbrug, der siden 1970’erne har ændret sig meget., I 1970 brugte vi i gennemsnit 4,9 pct. af vores samlede udgifter på , anskaffelse af køretøjer, , mens det tal i 2022 var steget til 6 pct. På samme linje er udgifterne til , brændsel, benzin mv. , steget fra 7,4 til 11 pct., Den største andel af vores forbrug i 1970 gik til posten , fødevarer, drikkevarer og tobak, med 30,2 pct., mens den største post i 2022 var , boligbenyttelse, såsom husleje og vand med 25,4 pct., I nutidens Danmark udgør fødevarer mv. med 13,6 pct. langt fra den største post, mens boligposten omvendt ikke fyldte så meget i 1970 med 13,7 pct. Denne udvikling skyldes bl.a., at vi bor færre sammen, samt at priserne er steget mere for boligbenyttelse end for fødevarer mv. i perioden., Derudover bruger vi i dag en mindre andel af vores samlede forbrug på posten , øvrige ikke-varige varer, , hvilket blandt andet omfatter tøj og sko samt medicin. , Øvrige varige varer, som møbler, elektronik og smykker bruger vi også en mindre andel af vores budget på i dag., Endelig bruger vi en betydeligt større andel på , øvrige tjenesteydelser, , hvilket er en bred post, der omfatter alt fra blandt andet offentlig transport og ferierejser til kæledyr, frisør og restaurantbesøg. , Fordelingen af det gennemsnitlige forbrug på varer og tjenester (100 pct. i alt), 1970 og 2022, Anm.: Kategorierne er tilpasset perioden i denne artikel, så de kan sammenlignes. De ligner derfor ikke nødvendigvis de kategorier, Danmarks Statistik bruger i sine nutidige udgivelser. Kategorien fødevarer mv. hedder i den oprindelige opgørelse fødevarer og nydelsesmidler., Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt 1995 og Forbrugsundersøgelsen 2022 (se link-samling nederst), Kvinderne ud på arbejdsmarkedet, En af de store forandringer, siden dronning Margrethe blev Danmarks anden regerende dronning, er, at flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet., I 1970 var lige over halvdelen (54,1 pct.) af kvinderne i befolkningen i alderen 15-69 år på arbejdsmarkedet. I 2022 var den andel steget til 72,6 pct., I samme periode er der sket en stigning i andelen af beskæftigede blandt befolkningen generelt fra 70,4 pct. i 1972 til 74,9 pct. i 2022. For mænd er andelen af beskæftigede faldet fra 86,8 pct. til 77,2 pct. blandt de 15-69-årige i perioden., Beskæftigelsesfrekvens 15-69-årige, 1970 og 2022, Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt, 2001, særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/RAS200, Mødrene er blevet ældre, Kvinderne er i dag ældre, når de får deres første barn, end de var i 1972. Dengang var gennemsnittet for førstegangsfødendes alder 24,0 år. I 2022 var det steget til 29,9 år. Selv var dronning Margrethe 28 år, da hun blev mor til kronprins Frederik den 26. maj 1968., Læs mere: DST-analyse,  , Førstegangsfødende er blevet ældre, Flere og flere får en uddannelse – og en længere én af slagsen, Dykker vi ned i antallet af borgere, som har fuldført en gymnasial uddannelse eller en uddannelse på ét af landets universiteter, er der sket en markant udvikling i dronningens regeringstid., I 1975 gennemførte i alt 20.900 personer en gymnasial uddannelse – fordelt på 10.200 mænd og 10.700 kvinder. I 2022 gennemførte mere end dobbelt så mange en gymnasial uddannelse: i alt 47.000 personer – fordelt på 26.000 kvinder og 21.100 mænd., Vender vi blikket mod antallet af personer, der har fuldført en uddannelse på ét af landets universiteter i perioden, er stigningen endnu mere markant: 1.100 kvinder og 2.500 mænd færdiggjorde en universitetsuddannelse i 1975 mod 23.500 kvinder og 18.500 mænd i 2022. Det betyder, at der i 2022 var 38.400 flere, der fuldførte en universitetsuddannelse sammenlignet med 1975., Farvel til de små landbrug, Antallet af landbrug i Danmark er faldet meget markant siden 1972. Dengang havde vi 134.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 22 hektar. I dag er der 31.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 86 hektar. De danske landbrug er altså væsentligt færre og omtrent fire gange så store i dag, som i 1972., Alligevel er Danmarks samlede landbrugsareal blevet noget mindre siden 1972, hvor 2,9 mio. hektar blev dyrket med korn, ærter, kartofler og flere andre afgrøder. I dag dyrker landmændene 2,6 mio. hektar. Som andel af hele Danmarks areal svarer det til et fald fra 68 pct. til 61 pct. Til gengæld har vi fået mere skov siden 1972, hvor det dækkede 406.000 hektar af Danmark. I 2022 havde vi 643.000 hektar skov. Skov udgør dermed i dag 15 pct. af Danmarks areal mod 9 pct. i 1972., Husdyr i landbrug, Langt de fleste landbrug i 1972 havde dyr. 91.000 landbrug havde kvæg og 111.000 havde grise. I dag har 9.000 bedrifter kvæg og 2.400 har grise. Udviklingen vidner om en stærk specialisering i dansk landbrug over perioden. Det ses også i udviklingen i bedrifternes størrelse. I 1972 havde bedrifter med kvæg i gennemsnit 30 dyr mod 160 i dag, og bedrifter med grise er gået fra 80 til hele 5.200 dyr. Det var altså almindeligt i 1972 for et landbrug blot at have nogle få dyr, hvor man i dag groft sagt enten har kvæg eller grise i stor skala eller slet ikke., Bedrifter i alt samt bedrifter med hhv. kvæg og grise, 1972 og 2022, Anm.: En bedrift kan godt både have kvæg og svin, hvilket i højere grad var tilfældet i 1972. Derfor er summen af bedrifter med kvæg og svin højere end det samlede antal bedrifter., Kilde: Landbrugsstatistik 1972, , www.statistikbanken.dk/bdf11, , , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Endnu i 1972 var der danske landmænd med arbejdsheste. De havde 14.000 heste til hjælp med forskelligt arbejde i marken som fx pløjning. I dag har danske landmænd stadig heste, men de er naturligvis udelukkende hobbyheste, fx som ridedyr., Olieeventyr og vindmøller, En anden synlig forandring af det danske landskab er de mange vindmøller, der er vokset frem i dronningens regeringstid. Der er blevet flere og flere, og de er blevet større og større. I 1978 var der registeret 11 vindmøller. I dag er der ca. 6.800 – heraf knap 2.000 mindre vindmøller i private husstande, og 600 til havs., Den danske produktion af energi samlet set har udviklet sig markant siden 1972. På det tidspunkt var Danmark afhængig af import af kul og olie fra udlandet. Men i 1972 startede den danske produktion af olie og naturgas, efter at der var blevet opdaget oliefelter i Nordsøen i 1960’erne. Indvindingen tog først for alvor fart i starten af 1980’erne, og steg herefter kraftigt frem til 2005. Fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi, og kunne eksportere overskuddet., Siden er produktionen i Nordsøen faldet, bl.a. fordi lagrene af olie og naturgas gradvis udtømmes. Til gengæld er den danske produktion af vedvarende energi udbygget markant siden 1970. Dog ikke nok til at dække forbruget, hvorfor Danmark ikke længere er selvforsynende med energi, men igen må importere energi for at kunne dække forbruget., Det samlede danske energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1972 – på trods af stigningen i BNP., Produktion af primær energi og bruttoenergiforbrug i Danmark, Anm.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, og , www.statistikbanken.dk/ene3H, Ud af biograferne – ind på museerne, Vores lyst til at se film i biografen har været kraftigt dalende siden 1972. Dengang blev der solgt 21,0 mio. biografbilletter. I 2022 var det kun 9,9 mio., Den mest sete film i 1972 i Danmark var ”Olsen-bandens store kup” med 268.134 solgte billetter. Nummer to var ”Jeg hedder stadig Trinity” med 188.375 solgte billetter. 1972 var også premiereåret for en film, som siden er blevet kåret til én af verden bedste, nemlig ”The Godfather, 1”. Den solgte 60.664 billetter. , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk), Samtidig med at vi går mindre i biografen i dag end i 1972, er vi blevet gladere for at gå på museum – som der i løbet af de 52 år også er kommet flere forskellige typer af. Det gælder fx museumslignende institutioner som science-centre og kunsthaller. Kulturhistoriske museer har i hele perioden stået for den største andel af besøgene. I 2022 var der 15,6 mio. besøg i museernes udstillinger mod 6,2 mio. i 1972., Museumsbesøg i mio. 1972-2022, Kilde: , Publikation: Dansk kultur- og mediestatistik 1970-1985 - Danmarks Statistik (dst.dk), , , www.statistikbanken.dk/MUS, og , www.statistikbanken.dk/MUS1, De danske Margrethe’er, 1. januar 2023 var dronning Margrethe 82 år gammel, mens gennemsnitsalderen for samtlige 2.197 Margrethe’er i landet på det tidspunkt var 61 år., Dronningen blev født i 1940. Blandt befolkningen i Danmark i januar 2023 var der 51 andre fra samme årgang, der også hed Margrethe. Det er dobbelt så mange som årgang 1939, hvilket tyder på, at flere blev inspireret til at opkalde deres datter efter den dengang nyfødte prinsesse., Også da dronningen blev udråbt i 1972, ser det ud til, at navnet har taget et lille hop op i popularitet. I hvert fald hvis man kigger på de nulevende Margrethe’er fra årgang 1972. Dem var der 24 af i januar sidste år mod henholdsvis 10 og 12 i årgangen før og efter., Personer med navnet Margrethe fordelt på alder, januar 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks navnestatistik, Foto i nyhedsbrev/sociale medier: Erik Petersen/Ritzau Scanpix, Fakta: Data fra dronning Margrethes regeringsperiode, Vi har bestræbt os på tidsmæssigt at komme så tæt som muligt på de to yderpunkter i dronning Margrethes regeringsperiode: 1972 og 2024. , De fleste af de nyeste data går dog kun til og med 2022, nogle enkelte har 2023- eller 2024-tal med. Ift. de tidligere data er 1970 i nogle tilfælde det nærmeste, vi kunne komme, i andre tilfælde lidt efter 1972., Links, Supplerende links til de links, der er nævnt under diagrammerne., Befolkning: , www.statistikbanken.dk/BEFOLK1, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1AM, Middelevetid: , www.statistikbanken.dk/HISB7, Folketingsvalg , www.statistikbanken.dk/FVPCT, Forbrug (om digital betaling): , IT-anvendelse i befolkningen 2022, Prisberegneren: , https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner, Forbrug: 50 års oversigten 1995 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=19617, og Forbrugsundersøgelsen 2022 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48029, Dagsinstitutioner: 50-års oversigten 2001 , https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3189&sid=halvtres, og , www.statistikbanken.dk/BOERN2, Førstegangsfødende: Analysen ’Førstegangsfødende er blevet ældre’ , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=51827,    , Uddannelse: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, og , www.statistikbanken.dk/UDDAKT70, Biografer/film: , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk)

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-12-en-regeringstid-i-tal

      Bag tallene

      Analyser: Tilflyttere fra den anden side af Storebælt

      Foto: Colourbox, Denne analyse ser på 40-49-årige, som både er født i Danmark og bosiddende i landet i slutningen af 2023. 13 pct. af 40-49-årige havde bopæl på den anden side af Storebælt end fødselskommunens beliggenhed, mens 87 pct. boede og var født på samme side af Storebælt. Analysen undersøger, hvad der kendetegner tilflytterne fra den anden side af Storebælt i forhold til øvrige 40-49-årige. , 25. februar 2025, Af Lonnie Graversgaard Jensen og Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Få 40-49-årige er tilflyttere fra den anden side af Storebælt., 8,4 pct. af 40-49-årige, som boede i Vestdanmark i 2023, var tilflyttere født på den anden side af Storebælt. Blandt beboerne i Østdanmark var 18,4 pct. tilflyttere født i Vestdanmark., Andelen af tilflyttere fra Vestdanmark er størst i hovedstadskommunerne., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Vestdanmark var højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.) i 2023., Andelen af tilflyttere fra Østdanmark er størst på Fyn og i små ø-kommuner., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Østdanmark var højest i Ærø Kommune (24 pct.), Samsø Kommune (22 pct.), Langeland Kommune (19 pct.), Svendborg Kommune (19 pct.) og Læsø Kommune (17 pct.) i 2023., Tilflyttere fra Vestdanmark har længere uddannelse og højere indkomst end andre i samme kommune., I næsten alle kommuner i Østdanmark var medianindkomsten højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige 40-49-årige. Forskellen skal ses i sammenhæng med, at tilflyttere fra Vestdanmark oftere end øvrige beboere i Østdanmark har en lang videregående uddannelse. I de fleste kommuner i Vestdanmark var medianindkomsten blandt tilflyttere fra Østdanmark derimod lavere end øvrige beboere i Vestdanmark., Hent som pdf, Tilflyttere fra den anden side af Storebælt (pdf), Vest- og Østdanmark, I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Vest- og Østdanmark med Storebælt som skillelinje. Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, mens Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland. Analysen undersøger voksne på 40-49 år, da personer i denne aldersgruppe typisk har slået sig ned mere permanent efter endt uddannelse. Analysen ser alene på de 78 pct. af 40-49-årige i 2023, der er født i Danmark. Se mere om populationen og data i boks 1., I alt boede 560.200 personer på 40-49 år i Danmark ultimo 2023, når der tages udgangspunkt i personer født i Danmark. 54 pct. af disse 40-49-årige (305.300 personer) boede i Vestdanmark, mens 46 pct. (254.900 personer) boede i Østdanmark, jf. højre side af figur 1., Langt størstedelen af 40-49-årige var født og bosat på samme side af Storebælt i 2023. Blandt personer bosiddende i Vestdanmark var 8,4 pct. født i Østdanmark, mens 18,4 pct., som var bosiddende i Østdanmark, blev født i Vestdanmark. I alt var 87,1 pct. af 40-49-årige, som blev født i Danmark, født på samme side af Storebælt, som de boede i 2023, [note 1], ., Figur 1. 40-49-årige født i Vest- og Østdanmark i 1974-1983 og bosiddende i Danmark i 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort ultimo året og omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Boks 1. Population og data , Denne analyse deler landet i hhv. Vest- og Østdanmark ved Storebælt. , Vestdanmark, omfatter alle kommuner i regioner vest for Storebælt (Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland), mens , Østdanmark, omfatter kommuner i regioner øst for Storebælt (Region Sjælland og Region Hovedstaden)., Inddelingen medfører, at de fleste tilflyttere, som indgår i analysen, vil have flyttet sig relativt langt ift. deres fødested. Tilflyttere over lange afstande , inden for, Øst- eller Vestdanmark undersøges imidlertid ikke i analysen. Det gælder fx personer født i Nordjylland og bosiddende i Sønderjylland eller født på Lolland og bosiddende i Nordsjælland. Disse personer udgør imidlertid en meget lille del af 40-49-årige født og bosiddende på samme side af Storebælt. Fx. var under én procent af 40-49-årige født og bosiddende i Vestdanmark født i Region Syddanmark eller Region Nordjylland og bosiddende i den modsatte af de to regioner i 2023., Analysen tager udgangspunkt i voksne på 40-49 år, som blev født i Danmark og var i befolkningen i 2023. Aldersgrænsen på 40 år er valgt, da unge voksne på 18-39 år som gruppe flytter oftere end ældre voksne over 39 år, jf. , Statistikbanken - Samtlige flytninger efter køn og alder, ., Analysen ser bort fra personer, som er født i udlandet (22 pct. af alle 40-49-årige i befolkningen i 2023) og personer med ukendt fødested (under 1 pct.). At man er født i udlandet, er ikke definerende for, hvorvidt man er af dansk oprindelse, jf. , statistikdokumentationen for befolkningsstatistikken, . Fx er alle efterkommere født i Danmark., Data, Oplysninger om bopælskommuner, fødested og alder er hentet fra , Befolkningsregisteret, . Data for indkomst er hentet i , Indkomstregisteret, , mens uddannelsesoplysninger stammer fra , Registeret for højst fuldførte uddannelse, ., 40-49-årige i denne analyse er født i årene 1974-1983. I 1978 ændredes fødselsregistreringsstedet fra at være fødested til at være mors bopælsadresse. Ændringen medførte, at langt færre blev registeret som født i kommuner, hvor der lå et hospital. I analysen er fødestedet derfor alene placeret i Øst- eller Vestdanmark. Det vurderes, at ændringen i registreringspraksis ikke har betydning for denne analyses deling i Vest- og Østdanmark., Andelen af tilflyttere født på den anden side af Storebælt skal ses i sammenhæng med antallet af personer født i henholdsvis Vest- og Østdanmark, jf. figur 1. Når flere 40-49-årige er født i Vest- end i Østdanmark, vil der også være flere, som potentielt kan være flyttet fra Vest- til Østdanmark. Samtidig vil der være færre, som er født og bosiddende i Øst- end i Vestdanmark, hvorfor det samme antal tilflyttere vil udgøre en større andel af beboerne til Østdanmark end i Vestdanmark. Den større andel tilflyttere i Østdanmark end i Vestdanmark kan også ses i sammenhæng med den generelle befolkningsudvikling med tilflytning til de store byer og i særdeleshed København, [note 2], ., I det følgende betragtes 40-49-årige bosiddende i en bestemt kommune, i forhold til om de er født på den anden side af Storebælt eller ej., Tilflyttere fra den anden side af Storebælt i kommunerne, Andelen af tilflyttere fra den anden side af Storebælt blandt 40-49-årige er størst i kommunerne tæt på København. Figur 2 viser andelen af 40-49-årige bosat i kommunen i 2023, som er født på den modsatte side af Storebælt. Øst for Storebælt var andelen af tilflyttere fra Vestdanmark højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.). Andelen af tilflyttere fra Østdanmark vest for Storebælt var højest i Ærø (24 pct.), Samsø (22 pct.), Langeland (19 pct.), Svendborg (19 pct.) og Læsø (17 pct.) kommuner. Generelt var andelen af tilflyttere fra Østdanmark bosiddende vest for Storebælt i 2023 højere i kommunerne på Fyn og de små ø-kommuner., Se andelen af tilflyttere i samtlige kommuner i bilag 1. , Figur 2. Andel 40-49-årige født på modsatte side af Storebælt fordelt på bopælskommune. 2023, Anm.: Bopæl er opgjort ultimo året. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Indkomstforskelle i kommunerne, I dette afsnit sammenlignes indkomsten blandt 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune. De øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune er her personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger. Vi sammenligner medianindkomsten og bruger personindkomst i alt, før skat, jf. boks 2., [note 3], Medianindkomsten varierede mellem personer født i Vest- og Østdanmark i kommunerne i 2023. Figur 3 viser forskellen på medianindkomsten for tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige beboere i kommunen på 40-49 år i 2023. I orange kommuner havde tilflyttere fra den anden side af Storebælt højere medianindkomst end øvrige 40-49-årige. I grønne kommuner var det omvendt. Medianindkomsten var højere for tilflyttere fra Vestdanmark i langt de fleste kommuner øst for Storebælt. Omvendt var medianindkomsten lavere for tilflyttere fra Østdanmark i de fleste kommuner vest for Storebælt., Øst for Storebælt var forskellen i medianindkomst mellem tilflyttere fra Vestdanmark og øvrige 40-49-årige størst i nærheden af København. Forskellen var i 2023 højest i kommunerne Ballerup (126.900 kr.), Hørsholm (122.200 kr.) og Gentofte (119.100 kr.)., Vest for Storebælt var medianindkomsten oftest højest blandt 40-49-årige, som også var født i Vestdanmark. Det gjorde sig gældende i 44 af de 51 kommuner i Vestdanmark. Forskellen mellem de to grupper af 40-49-årige var størst i kommunerne Langeland (91.500 kr.), Morsø (84.900 kr.) og Samsø (75.600 kr.)., Figur 3. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen. 2023, Anm.: I orange kommuner er medianindkomsten højest blandt tilflyttere fra den anden side af Storebælt. I grønne kommuner er medianindkomsten højest blandt personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger i. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, og , Indkomstregisteret, ., Boks 2. Indkomst og uddannelse , Når denne analyse sammenligner indkomst, bruges , personindkomst i alt, før skat mv., , som er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Analysen sammenligner medianindkomst, som er den midterste indkomst i en gruppe. Medianindkomsten er mindre påvirket af enkelte meget høje indkomster end gennemsnitsindkomsten., Uddannelsesgrupperne i denne analyse er personernes højest fuldførte uddannelse ultimo september 2023 og er baseret på , DISCED-15-klassifikationen, ., Indkomst og uddannelse følges i nogen grad ad, så folk med længere uddannelse også oftere har en højere indkomst. Tilflyttere fra Vestdanmark bosiddende i Østdanmark havde fx oftere en lang videregående uddannelse (42 pct. i 2023) end personer, som både var født og boede i Østdanmark (19 pct. i 2023). For i nogen grad at tage højde for, at personer med forskellig uddannelse har forskellig medianindkomst opgøres indkomstforskellene i de enkelte kommuner i det følgende inden for fire forskellige uddannelsesgrupper:, Uden erhvervskompetencegivende uddannelse, [note 4], Erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse, Mellemlang videregående- eller bachelor uddannelse, Lang videregående- eller ph.d. uddannelse, Inden for den samme kommune er der blandt 40-49-årige i samme uddannelsesgruppe forskel på medianindkomsten blandt personer født i hhv. Vest- og Østdanmark, jf. figur 4. Forskellen i medianindkomst er imidlertid mindre end forskellene i figur 3, hvor der ikke er opdelt på uddannelsesgrupper., Inden for de fleste uddannelsesgrupper var medianindkomsten i 2023 overvejende højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige beboere i kommunerne i Østdanmark. Omvendt var medianindkomsten overvejende lavere blandt tilflyttere fra Østdanmark end blandt øvrige 40-49-årige i kommunerne vest for Storebælt. Indkomstforskellen var i 2023 størst blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Derefter fulgte personer med erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse og derefter personer med mellemlang videregående eller bachelor i 2023. Blandt personer med lang videregående uddannelse eller ph.d. var forskellene i medianindkomst mere blandet., Figur 4. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen fordelt på uddannelsesgrupper. 2023, Anm.: *I enkelte kommuner er der færre end fem tilflyttere inden for en bestemt uddannelsesgruppe, hvorfor data er diskretioneret. Opgørelsen omfatter alene personer født i Danmark, Kilde. , Registeret for højst fuldførte uddannelse, og , Indkomstregisteret, ., Bilag, Bilag 1. Personer i kommuner født på den modsatte side af Storebælt, Tabel 1. 40-49-årige født på den modsatte side af Storebælt. Bopæl i 2023, Kommune , Andel af alle født i Danmark, pct. , Pers. født i Danmark , Frederiksberg, 31, 9 100, København, 30, 54 000, Gentofte, 27, 7 200, Rudersdal, 26, 5 600, Furesø, 24, 4 400, Lyngby-Taarbæk, 24, 5 600, Ærø, 24, 400, Allerød, 23, 2 900, Dragør, 23, 1 800, Samsø, 22, 300, Gladsaxe, 20, 6 500, Hørsholm, 20, 2 200, Langeland, 19, 1 000, Svendborg, 19, 6 100, Fredensborg, 18, 3 600, Hvidovre, 18, 5 700, Læsø, 17, 100, Tårnby, 17, 5 100, Glostrup, 16, 2 000, Herlev, 16, 2 800, Hillerød, 16, 5 200, Lejre, 16, 3 300, Roskilde, 16, 9 400, Rødovre, 16, 4 100, Ballerup, 15, 4 600, Egedal, 15, 5 000, Greve, 15, 4 900, Vallensbæk, 15, 1 400, Faaborg-Midtfyn, 14, 5 300, Helsingør, 14, 5 600, Nyborg, 14, 3 300, Solrød, 14, 2 800, Fanø, 13, 300, Assens, 12, 4 200, Frederikssund, 12, 4 500, Høje-Taastrup, 12, 4 300, Odense, 12, 17 500, Ringsted, 12, 3 700, Sorø, 12, 3 300, Albertslund, 11, 2 100, Køge, 11, 6 100, Middelfart, 11, 4 200, Stevns, 11, 2 400, Bornholm, 10, 3 600, Brøndby, 10, 2 700, Fredericia, 10, 5 300, Gribskov, 10, 3 800, Holbæk, 10, 7 500, Kalundborg, 10, 4 900, Kerteminde, 10, 2 300, Nordfyns, 10, 3 200, Odsherred, 10, 2 900, Vejle, 10, 11 900, Faxe, 9, 3 800, Halsnæs, 9, 2 900, Ishøj, 9, 1 600, Kolding, 9, 9 600, Slagelse, 9, 7 600, Aarhus, 8, 28 400, Billund, 8, 2 500, Hedensted, 8, 5 200, Horsens, 8, 9 800, Mariagerfjord, 8, 4 200, Næstved, 8, 8 600, Odder, 8, 2 400, Silkeborg, 8, 10 500, Struer, 8, 1 900, Syddjurs, 8, 4 500, Sønderborg, 8, 6 300, Tønder, 8, 3 000, Varde, 8, 4 700, Vejen, 8, 4 500, Vesthimmerlands, 8, 3 500, Vordingborg, 8, 4 200, Aabenraa, 7, 5 200, Aalborg, 7, 20 500, Favrskov, 7, 5 900, Frederikshavn, 7, 5 400, Guldborgsund, 7, 5 800, Haderslev, 7, 5 300, Herning, 7, 8 900, Ikast-Brande, 7, 4 300, Morsø, 7, 1 800, Norddjurs, 7, 3 400, Ringkøbing-Skjern, 7, 5 300, Skanderborg, 7, 7 900, Skive, 7, 4 400, Thisted, 7, 3 900, Viborg, 7, 10 200, Brønderslev, 6, 3 900, Esbjerg, 6, 10 700, Holstebro, 6, 5 900, Jammerbugt, 6, 4 000, Lemvig, 6, 1 600, Lolland, 6, 3 600, Randers, 6, 10 500, Rebild, 6, 3 500, Hjørring, 5, 6 200, Anm.: Antal er afrundet til hele hundrede., Kilde. , Befolkningsregisteret, Noter, DST Analyse 2019:19, De fleste flytter over korte afstande, viser, at langt de fleste flyttede under 25 km i 2018. , [ ↑ ], Jf. fx figur 3 i , DST Analyse 2020:14, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, [ ↑ ], Opgøres forskellene på medianindkomsterne i kommunerne mellem personer født vest og øst for Storebælt efter , familieækvivalerede indkomster, i stedet for , personindkomst i alt, , fås nogenlunde det samme billede som i figur 3. , [ ↑ ], Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har grundskole eller gymnasium som deres højest fuldførte uddannelse. , [ ↑ ], Kontakt:, Lonnie Graversgaard Jensen, Telefon: 30 35 72 92, Mail: , lnj@dst.dk, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/55381-tilflyttere-fra-den-anden-side-af-storebaelt

      Analyse

      NYT: Familierne brugte 25,8 milliarder på nye biler i 2024

      Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler

      Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød og Skanderborg kommune brugte flest penge på anskaffelse af nye biler i 2024. Deres gennemsnitlige forbrug var lidt over 13.200 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 8.000 kr. pr. familie mod 8.200 i 2023. Det totale private forbrug på nye biler i 2024 var 25,8 mia. kr. mod 26,0 mia. kr. i 2023 svarende til et fald på 0,9 pct. Udviklingen skyldes en kombination af færre biler - 61.600 i 2024 mod 65.200 i 2023 - men en højere gennemsnitspris - 415.500 kr. i 2024 mod 389.600 kr. i 2023. Den højere gennemsnitspris skyldes især en stigende andel af elbiler. Antallet af elbilerne udgjorde 69,2 pct. af familiernes nye biler i 2024 mod 51,9 pct. i 2023, mens værdien udgjorde 79,9 pct. mod 63,5 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Skævhed i familiernes forbrug kommunerne imellem, Bilforbruget i de 24 kommuner med et gennemsnitligt forbrug over 10.000 kr. pr. familie - røde og mørkeblå i figuren ovenfor - udgjorde 23,5 pct. af familiernes totale forbrug, men det er kun 16,6 pct. af familierne, der bor der. Bilforbruget i de 17 kommuner med det laveste gennemsnitlige forbrug - lyseste blå ovenfor- udgjorde omvendt 11,5 pct. af det totale forbrug, mens 22,0 pct. af familierne bor der., Størst forbrug af nye biler i provins- og oplandskommuner, Hvis man inddeler landet i hovedstads-, storby-, provins-, oplands- og landkommuner, så ses det, at der er forskelle i familiernes gennemsnitlige forbrug på nye biler. Her er det oplands- og provinskommunerne, der har forbrugt mest pr. familie i 2024 med hhv. 10.200 kr. og 9.400 kr. pr. familie.  Der blev brugt færrest penge på nye biler i storby-, hovedstads- og landkommunerne med hhv. 7.600 kr., 8.300 kr. og 8.300 kr. pr. familie., Nye biler for 69,1 mia. kr. i 2024, Familierne og erhvervene har i 2024 samlet købt nye personbiler for 69,1 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er 3,1 mia. kr. eller 4,7 pct. højere end i 2023. Beløbet i 2024 rakte til 171.800 biler á 402.300 kr. i gennemsnit. I 2023 blev der købt 172.900 biler á 381.700 kr. , Familiernes billigste biler kører på benzin, I 2024 købte 60.800 familier 61.600 biler til en gennemsnitspris på 415.500 kr. eller 25,8 mia. kr. i alt. Gennemsnittet dækker over benzinbiler til 213.300 kr. og diesel- og elbiler samt plugin hybrider til hhv. 457.900 kr., 479.600 kr. og 498.100 kr. i gennemsnit. Den gennemsnitlige udgift pr. familie på 424.800 kr. er lidt højere, fordi nogle familier har købt flere nye biler. , Erhvervene købte 110.100 biler for 43,5 mia. kr. - i gennemsnit 395.000 kr. pr. bil. Her dækker gennemsnittet benzinbiler til 278.900 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til hhv.  477.400 kr., 485.200 kr. og 551.400 kr., 64 pct. af familiernes bilforbrug gik til SUV'er i 2024, 63,9 pct. af de penge, familierne brugte på nye biler i 2024, gik til segmentet , SUV, (, se segmentoversigt, ), ,, mens 21,1 pct. gik til segmenterne, small, medium, og , large, . Det er en betydelig fremgang siden 2018 for SUV'erne, der dengang udgjorde 30,1 pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre øvrige segmenter gået tilbage fra 45,2 pct. i 2018. Elbilernes andel af familiernes forbrug på nye SUV'er steg fra 49,0 pct. i 2023 til 55,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, SUV og large står for 2/3 af erhvervenes investeringer i 2024, Erhvervenes investeringer i 2024 rettede sig mod segmenterne , large, og , SUV, med 69,3 pct. i alt og , small, og, medium, med 15,4 pct. I 2018 udgjorde de samme segmenter hhv. 47,5 pct. og 25,4 pct. af investeringerne. Elbilernes andel af investeringerne steg fra 32,3 pct. i 2023 til 50,5 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, Bilkøberne i Gentofte købte dyre biler - på Lolland købte de billige, Familierne i Gentofte, der købte ny bil i 2024, brugte i gennemsnit 517.600 kr., mens bilkøbende familierne på Lolland i gennemsnit brugte 369.900 kr. , Relativt flest familier i Allerød og færrest på Ærø købte ny bil, Andelen af familier, der har købt bil, er en tredje dimension i belysningen af familiernes bilkøb, og selv om der er nogle sammenfald med de kommuner, hvor forbruget er højest/lavest, er der også forskelle. I Allerød købte 3,4 pct. af kommunens familier nye biler i 2024. Det var herudover kun i Egedal, Skanderborg og Solrød, at flere end 3,0 pct. af familierne købte ny bil. Familierne på Frederiksberg, Samsø, Ærø og i København var omvendt de mindst købelystne, idet færre end 1 pct. af familierne købte ny bil i disse kommuner. I hele landet købte 1,9 pct. af familierne ny bil i 2024 mod 2,0 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter,  , 2014, 2019, 2024,  , 2014, 2019, 2024,  , mio. kr.,  , pct., Husholdninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 16, 826, 23, 103, 25, 612,  , 100, 100, 100, Mini, 3.321, 1.789, 297,  , 23,9, 7,7, 1,2, Small, 4.474, 4.075, 1.243,  , 24,6, 17,6, 4,9, Medium, 3.709, 4.030, 1.463,  , 22,2, 17,4, 5,7, Large, 1.359, 2.301, 2.702,  , 4,8, 10,0, 10,5, SUV, 3.413, 7.679, 16.357,  , 9,5, 33,2, 63,9, MPV, 1.954, 2.107, 881,  , 10,6, 9,1, 3,4, Øvrige, 783, 1.121, 2.670,  , 4,5, 4,9, 10,4, Erhverv,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 20, 046, 33, 829, 43, 504,  , 100, 100, 100, Mini, 1.121, 763, 358,  , 5,6, 2,3, 0,8, Small, 2.105, 3.123, 2.334,  , 10,5, 9,2, 5,4, Medium, 5.195, 5.931, 4.346,  , 25,9, 17,5, 10,0, Large, 4.911, 6.895, 7.028,  , 24,5, 20,4, 16,2, SUV, 2.118, 10.322, 23.118,  , 10,6, 30,5, 53,1, MPV, 2.631, 2.698, 1.335,  , 13,1, 8,0, 3,1, Øvrige, 1.964, 4.098, 4.985,  , 9,8, 12,1, 11,5, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Gennemsnitspriser for nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2024,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , kr., I alt, 415, 487, 213, 324, 457, 933, 479, 684, 498, 164, 394, 982, 278, 947, 477, 443, 489, 367, 551, 441, Mini, 135, 175, 135, 849, ., 121, 342, ., 131, 038, 129, 453, ., 225, 724, ., Small, 179, 489, 175, 556, ., 290, 970, ., 180, 186, 177, 146, ., 315, 770, ., Medium, 326, 378, 272, 844, 340, 609, 340, 579, 349, 490, 305, 016, 282, 073, 352, 793, 309, 440, 329, 499, Large, 451, 247, 402, 147, 536, 452, 452, 359, 443, 229, 531, 167, 542, 368, 466, 743, 561, 891, 470, 481, MPV, 415, 508, 279, 854, 424, 948, 469, 953, 364, 300, 341, 957, 263, 704, 510, 903, 460, 759, 248, 076, SUV, 461, 528, 272, 517, 511, 646, 489, 849, 462, 049, 415, 276, 290, 798, 483, 143, 497, 465, 523, 297, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2023 og 2024. Fordeling af antal og værdi,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , antal, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 36,9, 3,1, 51,9, 8,1, 100,0, 50,4, 12,0, 26,5, 11,1, Mini, 5,8, 5,6, 0,0, 0,2, 0,0, 3,9, 3,7, 0,0, 0,2, 0,0, Small, 14,7, 14,2, 0,0, 0,5, 0,0, 16,3, 15,7, 0,0, 0,6, 0,0, Medium, 7,3, 2,8, 0,1, 3,8, 0,6, 12,6, 6,3, 1,7, 3,5, 1,1, Large, 8,1, 0,3, 0,1, 7,3, 0,3, 12,1, 3,6, 2,9, 4,6, 1,0, MPV, 2,6, 1,8, 0,2, 0,6, 0,1, 3,1, 1,4, 0,5, 1,1, 0,1, SUV, 57,8, 12,0, 0,4, 38,9, 6,5, 46,2, 19,1, 3,9, 15,2, 8,0, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 24,2, 2,4, 69,2, 4,2,  , 100,0, 45,3, 9,7, 41,0, 4,0, Mini, 3,6, 3,4, 0,0, 0,2, 0,0,  , 2,5, 2,4, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 11,2, 10,8, 0,0, 0,4, 0,0,  , 11,7, 11,5, 0,0, 0,3, 0,0, Medium, 7,3, 1,6, 0,1, 5,4, 0,2,  , 12,9, 4,8, 1,6, 6,3, 0,2, Large, 9,7, 0,2, 0,0, 9,3, 0,1,  , 12,0, 4,0, 2,6, 4,9, 0,4, MPV, 3,4, 0,9, 0,2, 2,3, 0,0,  , 3,5, 2,2, 0,3, 1,0, 0,0, SUV, 57,5, 7,1, 0,1, 46,9, 3,4,  , 50,7, 20,2, 3,3, 24,3, 2,9,  , værdi, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 22,8, 3,8, 63,5, 9,8, 100,0, 37,8, 16,5, 32,3, 13,4, Mini, 2,2, 2,1, 0,0, 0,1, 0,0, 1,5, 1,3, 0,0, 0,1, 0,0, Small, 7,4, 7,1, 0,0, 0,3, 0,0, 8,2, 7,8, 0,0, 0,4, 0,0, Medium, 6,2, 2,1, 0,1, 3,4, 0,6, 10,4, 5,0, 1,7, 2,9, 0,9, Large, 9,4, 0,4, 0,2, 8,5, 0,4, 15,6, 4,5, 3,8, 6,0, 1,3, MPV, 2,3, 1,3, 0,2, 0,8, 0,1, 3,2, 1,1, 0,6, 1,4, 0,1, SUV, 66,7, 9,4, 0,5, 49,0, 7,8, 50,2, 16,2, 5,6, 19,0, 9,4, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 12,4, 2,6, 79,9, 5,1,  , 100,0, 32,1, 11,8, 50,5, 5,6, Mini, 1,2, 1,1, 0,0, 0,0, 0,0,  , 0,8, 0,8, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 4,9, 4,6, 0,0, 0,3, 0,0,  , 5,4, 5,2, 0,0, 0,2, 0,0, Medium, 5,7, 1,0, 0,1, 4,4, 0,2,  , 10,0, 3,4, 1,4, 5,0, 0,2, Large, 10,5, 0,2, 0,0, 10,2, 0,1,  , 16,2, 5,6, 3,1, 7,0, 0,5, MPV, 3,4, 0,6, 0,2, 2,6, 0,0,  , 3,1, 1,5, 0,4, 1,2, 0,0, SUV, 63,9, 4,6, 0,1, 55,3, 3,8,  , 53,1, 14,9, 4,1, 30,3, 3,8, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. marts 2025 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51155

      Nyt

      NYT: Fortsat økonomisk fremgang

      Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

      Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 ,  , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 ,  , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 ,  , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 ,  , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 ,  , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1,  , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 ,  , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 ,  , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 ,  , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3,  , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 ,  , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 ,  , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 ,  , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 ,  , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 ,  , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 ,  , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 ,  , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18571

      Nyt

      Unge flytter senere hjemmefra – især dem der ikke studerer

      I opgørelsen findes den højeste andel hjemmeboende 21-årige i 2021 i Albertslund Kommune med 61 pct. efterfulgt af Ishøj og Ballerup Kommuner med hhv. 54 og 53 pct.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-06-26-unge-flytter-senere-hjemmefra

      Pressemeddelelse

      Nettoprisindeks

      Se udviklingen i forbrugerpriserne fratrukket moms og afgifter. Nettoprisindekset anvendes især til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/nettoprisindeks

      Emneside

      Ny opdeling af statistik skal gøre det lettere at finde vores tal

      Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, kan du kontakte vores Informationsservice på info@dst.dk eller tlf. 39 17 30 30

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-15-ny-opdeling-af-statistik-skal-goere-det-lettere-at-finde-vores-tal

      Pressemeddelelse

      Publikation: Kommunikationsstrategi 2025

      Kommunikationsstrategi 2025 beskriver Danmarks Statistiks strategiske mål for udviklingen af vores eksterne kommunikation frem mod 2025 og er et af midlerne til at realisere , Strategi 2025, ., I Strategi 2025 indgår visionen om, at Danmarks Statistik skal være den foretrukne kilde til troværdig viden om samfundet i en tid, hvor man som borger hver dag skal navigere i en uoverskuelig og potentielt misvisende strøm af tal og fakta, og hvor man ikke kan være sikker på, at statistik og analyser er troværdige og løsrevet fra specifikke interesser., Kommunikationsstrategien giver et overblik over vores strategiske kommunikationsmål og indsatser i videreudviklingen af Danmarks Statistiks eksterne kommunikation, herunder kommunikation til og med vores forskellige målgrupper. , Kommunikationsstrategien 2025 opstiller fire strategiske kommunikationsmål:, Vi er synlige og leverer relevant input til alle niveauer i samfundet, Vi kommunikerer med fokus på forskellige målgrupper og deres behov, Vi styrker forståelsen af statistik, evnen til at bruge den og til at navigere i fakta og fake news, Vi synliggør de muligheder, som alle har for at få skræddersyet statistik, undersøgelser og dataservice,  , Principper for god Kommunikation, Danmarks Statistiks kommunikation har sit afsæt i vores kerneværdier, som er troværdighed, åbenhed, brugerfokus, forandringsevne og dataansvarlighed.  , Vi er den centrale danske statistikproducent og -formidler og har ansvaret for at produ­cere officiel statistik om samfundet og samfundsudviklingen. For at gøre dette følger Danmarks Statistik også de internationale principper for troværdig officiel statistik, som er vedtaget i henholdsvis , EU,  og , FN, , herunder Code of Practice for statistikbureauer., Ny titel, Kommunikationsstrategi 2025 , er en fortsættelse af publikationerne om , Danmarks Statistiks kommunikation og formidling, , som blev påbegyndt med publikationen for årene 2016-2020. Titlen, der for de to tidligere udgivelser har været ’Kommunikations- og formidlingsstrategi’, er fra 2022-udgaven ændret til ’Kommunikationsstrategi’.,  ,  , Hent som pdf, Kommunikationsstrategi, Kolofon, Kommunikationsstrategi , Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-87-501-2410-8, Udgivet: 22. september 2022 kl. 08:00, Antal sider: 14, Kontaktinfo:, Steen Dahl Pedersen, Telefon: 24 27 47 25

      https://www.dst.dk/pubomtale/49530

      Publikation

      Fremskrivninger

      Modelgruppen udarbejder fremskrivningsforslag til modellens brugere. Fremskrivningsforslaget udarbejdes mindst to gange i kalenderåret. Normalt leveres et nyt fremskrivningsforslag i forlængelse af regeringens økonomiske redegørelse. Det betyder at der typisk kommer nye fremskrivningsforslag i januar/februar, i maj/juni og i august/september. Fremskrivningsforslaget leveres til brugerne som et modul, der kan afvikles og viderebearbejdes i softwarepakken Gekko., Modelgruppens fremskrivningsforslag tager udgangspunkt i den seneste historiske databank og forløbet er tilpasset regeringens skøn for den økonomiske vækst. I de første perioder er fremskrivningen tilpasset til forudsætninger i den økonomiske redegørelse. I de efterfølgende år er det regeringens mellemfristede fremskrivning – typisk fremskrivningen bag konvergensprogrammet – som er grundlaget for fremskrivning. Aktuelle konjunkturindikatorer og fremskrivninger fra andre organisationer er inddraget i udarbejdelsen af fremskrivningen., Nedenfor ses baggrundsinformation til fremskrivningerne, September 2020, modelversion Jun19, Fremskrivningsforslaget fra september 2020 indeholder et simuleret forløb for perioden 2020-2030. Heraf er 2020-2030 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2020. I perioden 2022-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2019. , Udfasning af licensen og en forøgelse af indkomstskatten er indarbejdet i fremskrivningen. , Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juni 2020, . , Fremskrivningsforslaget passer til , modelversionen ADAM juni 2019, ., Maj 2020, modelversion Jun19, Fremskrivningsforslaget fra maj 2020 indeholder et simuleret forløb for perioden 2020-2030. Heraf er 2020-2030 beskrevet i økonomisk redegørelse fra maj 2020. I perioden 2022-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2019. , Covid19 og nedlukning af økonomien er en del af fremskrivningsforslaget. Modelgruppens Covid19 modul er beskrevet i , TMK010420, .   , Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra april 2020, . , Fremskrivningsforslaget passer til , modelversionen ADAM juni 2019, ., Januar 2020, modelversion Jun19, Fremskrivningsforslaget fra januar 2020 indeholder et simuleret forløb for perioden 2019-2030. Heraf er 2019-2020 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2019. I perioden 2021-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2019, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2019, . , Fremskrivningsforslaget passer til , modelversionen ADAM juni 2019., August 2019, modelversion Okt18, Fremskrivningsforslaget fra august 2019 indeholder et simuleret forløb for perioden 2019-2030. Heraf er 2019-2020 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2019. I perioden 2021-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2019, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juni 2019, . , Fremskrivningsforslaget passer til,  modelversionen ADAM oktober 2018, , og der er brugt en ny version af formodeller PSKAT til at danne forløb for eksogene variabler i personlige indkomstskatter., Maj 2019, modelversion Okt18, Fremskrivningsforslaget fra maj 2019 indeholder et simuleret forløb for perioden 2019-2030. Heraf er 2019-2020 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2018. I perioden 2021-2030 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2018., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra april 2019, . , Fremskrivningsforslaget passer til , modelversionen ADAM oktober 2018, , og der er brugt reviderede versioner af formodellerne UADAM (uadam18) og PSKAT til at danne forløb for eksogene variabler i befolkningsregnskabet og i personlige indkomstskatter., Oktober 2018, modelversion Jul17x, Fremskrivningsforslaget fra oktober 2018 passer til , modelversionen Adam (Jul17x)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juni 2017 (hist0618), . , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2018-2026. Heraf er 2018-2019 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2018. I perioden 2020-2026 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2018., Juni 2018, modelversion Jul17, Fremskrivningsforslaget fra juni 2018 passer til , modelversionen Adam juli 2017 (Jul17)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra april 2017 (hist0418), . , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2018-2026. Heraf er 2018-2019 beskrevet i økonomisk redegørelse fra maj 2018. I perioden 2020-2026 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2018., Januar 2018, modelversion Jul17, Fremskrivningsforslaget fra januar 2018 passer til , modelversionen Adam juli 2017 (Jul17)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2017 (hist1117). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2017-2026. Heraf er 2017-2019 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2017. I perioden 2020-2026 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra sommeren 2017., August 2017, modelversion Jul17, Fremskrivningsforslaget fra august 2017 passer til , modelversionen Adam juli 2017 (Jul17)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juli 2017 (hist0717.bnk). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2017-2026. Heraf er 2017 og 2018 beskrevet i økonomisk redegørelse fra maj 2017. , December 2016, modelversion Okt16, Fremskrivningsforslaget fra December 2016 passer til , modelversionen Adam oktober 2016 (Okt16)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2016 (hist1116). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2016-2026. Heraf er 2016-2018 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2016. I perioden 2018-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2025-plan fra efteråret 2016. , August 2016, modelversion Okt15, Fremskrivningsforslaget fra august 2016 passer til , modelversionen Adam oktober 2015 (Okt15)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra juni 2016 (hist0616.bnk). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2016-2023. Heraf er 2016 og 2017 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2016. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2016., Maj 2016, modelversion Okt15, Fremskrivningsforslaget fra maj 2016 passer til , modelversionen Adam oktober 2015 (Okt15)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra april 2016 (hist0416.bnk). , Banken indeholder tilbageførte tidsserier., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2016-2023. Heraf er 2016 og 2017 beskrevet i økonomisk redegørelse fra maj 2016. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2016., Januar 2016, modelversion Okt14, Fremskrivningsforslaget fra januar 2016 passer til , modelversionen Adam oktober 2014 (Okt14)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2015 (hist1115.bnk), . Banken indeholder tilbageførte tidsserier., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2015-2023. Heraf er 2015 og 2016 beskrevet i økonomisk redegørelse fra december 2015. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2015., August 2015, modelversion Okt14, Fremskrivningsforslaget fra august 2015 passer til , modelversionen Adam oktober 2014 (okt14)., Databanken tager udgangspunkt i , den historiske databank fra sommeren 2015 (hist0615.bnk), . Den vedlagte databank indeholder tilbageførte tidsserier., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2015-2023. Heraf er 2015 og 2016 beskrevet i økonomisk redegørelse fra august 2015 samt kasseeftersynet af den danske økonomi. Referencen er regeringens finanslovsforslag fra d. 29. september 2015. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2015., Maj 2015, modelversion Okt14, Modelgruppens fremskrivningsforslag maj 2015 passer til , modelversionen Adam oktober 2014 (Okt14)., Databanken tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2015 (hist0405.bnk). , Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2015-2023. Heraf er 2015 og 2016 beskrevet i Økonomisk Redegørelse fra maj 2015. I perioden 2017-2023 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens konvergensprogram fra foråret 2015., Januar 2015, modelversion Okt14, Modelgruppens fremskrivningsforslag januar 2015 passer til , modelversionen Adam oktober 2014 (Okt14), ., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i , den historiske databank fra november 2014 , og er tilpasset forløbet i Økonomi- og indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra december 2014 (ØR Dec2014)., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2014-2022. Heraf er 2014-2015 beskrevet i ØR Dec2014. I perioden 2016-2022 er der tal om en gradvis tilnærmelse til regeringens finansredegørelse FR14., Bemærk at det er første fremskrivningsforslag på modelversion Okt14 og at ØR Dec2014 er udarbejdet på en tidligere betaversion af Okt14. Konsekvensen er at fremskrivningsmodulet ikke kan ramme regeringens konjunkturvurdering med sædvanlige nøjagtighed.  , August 2014, modelversion juni 14, Modelgruppens fremskrivningsforslag august 2014 er klar til download., Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen Adam juni 2014 (jun14)., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juni 2014 (Hist0614.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra august 2014 (ØR Aug2014)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2014-2022. Heraf er 2014-2015 beskrevet i ØR Aug2014. I perioden 2016-2022 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens finansredegørelse FR14., Bemærk at det er første fremskrivningsforslag på modelversionen jun14 og at ØR Aug2014 er udarbejdet på den tidligere modelversion Adam juli 2013. Konsekvensen er er fremskrivningsmodulet ikke kan ramme regeringens konjunkturvurdering med sædvanlig nøjagtighed., Maj 2014, modelversion Jul13, Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen Adam jul13., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2014 (Hist0414.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra dec 2013 (ØR Dec2013)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2014-2022. , Heraf er 2014-2015 beskrevet i ØR Dec2013. I perioden 2016-2022 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens finansredegørelse FR14. , Januar 2014, modelversion Jul13, Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen Adam jul13., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra november 2013 (Hist1113.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra dec 2013 (ØR Dec2013)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2013-2022. , Heraf er 2013-2015 beskrevet i ØR Dec2013. I perioden 2016-2022 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens finansredegørelse FR14., Juni 2013, modelversion oktober 2012, Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen Adam okt12. , Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra maj 2013 (Hist0413.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra maj 2012 (ØR Maj2013)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2013-2021. , Heraf er 2013-2014 beskrevet i ØR Maj2013. I perioden 2015-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2020-plan., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExMaj13.cmd, frem til 2021., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter. , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, , som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Bemærk at den seneste historiske demografiske databank, Ua0413.bnk, til uadam også er medtaget i zip-filen., Juni 2013, modelversion juli 2013 (betaversion), Modelgruppens fremskrivningsforslag juni 2013 er også klar til modelversion Adam jul13 (betaversion)., Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juni 2013 (Hist0613.bnk) og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra maj 2013 (ØR Maj2013)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2013-2021. , Heraf er 2013-2014 beskrevet i ØR Maj2013. I perioden 2015-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2020-plan., Da der er tale om både et skift af databank og modelversion i forhold til ØR maj2013 og 2020-plan kan fremskrivningen ikke ramme både niveau og vækstrater. Fremskrivningsforslaget bruger vækstrater fra de nævnte kilder. , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet frem til 2021., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter. , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Bemærk at den seneste historiske demografiske databank, Ua0613.bnk, til uadam også er medtaget., Januar 2013, modelversion oktober 2012, Modelgruppens fremskrivningsforslag januar 2013 er omplantet til april databanken 2013., Fremskrivningsforslaget passer til modelversionen adam okt12. , Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra november 2012 (Hist1112.bnk)  og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra december 2012 (ØR Dec2012)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2012-2021. , Heraf er 2012-2013 beskrevet i ØR Dec2012. I perioden 2014-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2020-plan., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet frem til 2021., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken., Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Bemærk at den seneste historiske demografiske databank, Ua1112.bnk, til uadam også er medtaget., August 2012, modelversion december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juli 2012 (Hist0712.bnk)  og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra august 2012 (ØR aug2012)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2011-2021. Heraf er 2011-2012 beskrevet i ØR august 2012. I perioden 2013-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til et jævnt vækstforløb., Fremskrivningen af arbejdsstyrken er tilpasset udviklingen i 2020-planen.  , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, frem til 2020., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter., Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. Heriblandt er også den historiske demografiske databank Ua1112.bnk., Maj 2012, modelversion december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2012 (Hist0412.bnk)  og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets seneste konjunkturvurdering fra maj 2012 (ØR Maj2012)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2012-2021. , Heraf er 2012-2013 beskrevet i ØR Maj2012. I perioden 2014-2021 er der tale om en gradvis tilnærmelse til regeringens 2020-plan., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExMaj12.cmd, frem til 2021., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. Heriblandt er også den historiske demografiske databank Ua0412.bnk., December 2011, modelversion december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra december 2011 (Hist0711.bnk)  og er tilpasset forløbet i Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra december 2011 (ØR Dec2011)., Fremskrivningsforslaget indeholder et simuleret forløb for perioden 2011-2020. , Heraf er 2011-2012 beskrevet i ØR Dec2011. I perioden 2013-2020 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Fremskrivningen af arbejdsstyrken er tilpasset udviklingen i 2020-planen. , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExDec11.cmd, frem til 2020., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Den tilhørende historiske demografiske databank benævnes Ua1111.bnk., August 2011, modelversion april 2008 samt december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juli 2011 (Hist0711.bnk)  og er tilpasset forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra august 2011 (ØR Aug2011)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2011-2020. , Heraf er 2011-2012 beskrevet i ØR Aug2011.  , I perioden 2013-2020 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Fremskrivningen af arbejdsstyrken er tilpasset udviklingen i 2020-planen. , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExAug11.cmd, frem til 2020. Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua0711.bnk., Maj 2011, modelversion april 2008 samt december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2011 (Hist0411.bnk)  og er tilpasset forløbet i Finansministeriet konjunkturvurdering fra maj 2011 (ØR Maj2011)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2011-2020. , Heraf er 2011-2012 beskrevet i ØR Maj2011.  , I perioden 2013-2020 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Fremskrivningen af arbejdsstyrken er tilpasset udviklingen i 2020-planen. , Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExMaj11.cmd, frem til 2020. Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua0411.bnk., Januar 2011, modelversion 2008 samt december 2009, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra november 2010 (Hist1110.bnk)  og er tilpasset forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra december 2010 (ØR Dec2010)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2010-2019. , Heraf er 2010-2012 beskrevet i ØR Dec2010.  I perioden 2013-2019 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExJan10.cmd, frem til 2019. Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget., Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua1110.bnk., August 2010, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra august 2010 (Hist0710.bnk)  og er tilpasset forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra august 2010 (ØR Aug2010)., Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2010-2019. , Heraf er 2010-2011 dækket af ØR Aug2010.  I perioden 2012-2019 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst., Forårspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, ExAug10.cmd, frem til 2019., Bemærk at genopretningspakken afløser dele af forårspakken. , Genopretningspakken er indarbejdet gennem de relevante variabler for de personlige indkomstskatter.   , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget., Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua0710.bnk, August 2009, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra juli 2009 (Hist0709.bnk) og er tilpasset forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra august 2009 (ØR aug2009). , Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2009-2018. , Heraf er 2009-2010 dækket af ØR aug2009.  I perioden 2011-2018 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst. , Velfærdspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, exaug09.cmd, frem til 2019. , Men konjunkturforløbet kan kun simuleres til 2018, da de øvrige eksogene variabler ikke er inkluderet længere end til 2018. , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, , som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningsforslaget. , Den tilhørende historiske demografiske databank er benævnt Ua0709.bnk. , Juli 2009, modelversion april 2008, I forlængelse af den seneste historiske databank er fremskrivningsforslaget også blevet revideret. , Fremskrivningsforslaget bruger nu den endelige historiske databank hist0709.bnk. , Der er to udgaver: , frem0709auto1      "Uændret konjunkturvurdering" , frem0709auto2      "Historiske revisioner får konjunktureffekt" , Der er i begge tilfælde tale om en automatisk tilpasning af fremskrivningsmodulet fra maj 2009. , I førstnævnte tilfælde (frem0709auto1) er en række restled genberegnet, så ,   - forsyningsbalancen får vækstrater ,   - arbejdsmarkedet får absolutte ændringer ,   - og priserne generelt får vækstrater , som i maj-fremskrivningen. , Dvs forløbet er tilpasset regeringens seneste konjunkturvurdering (jf Økonomisk Redegørelse maj 2009) på de nævnte områder; , men herudover skal modulet bruges med varsomhed. , I sidstnævnte tilfælde er justeringsleddene (frem0709auto2) fra maj 2009 fastholdt. , Der betyder at de historiske revisioner vil påvirke vækstraterne i fremskrivningsperioden. , Juni 2009, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2009 (Hist0409.bnk) og er tilpasset forløbet i Finansministeriet seneste konjunkturvurdering fra maj 2009 (ØR maj2009). , Fremskrivningsforslag indeholder et simuleret forløb for perioden 2009-2016. , Heraf er 2009-2010 dækket af ØR maj2009.  I perioden 2011-2016 er der tale om en gradvis tilnærmelse til steady state vækst. , Velfærdspakke 2.0, som indfases i perioden 2010-2019, er beskrevet i fremskrivningsmodulet, exmaj09.cmd, frem til 2019. , Men konjunkturforløbet kan kun simuleres til 2016, da de øvrige eksogene variabler ikke inkluderet længere end til 2016. , Fremskrivningsforslaget indeholder - foruden fremskrivningsmodulet - også forskellige de forsystemer og delmoduler, , som er brugt i forbindelse med udarbejdelsen af fremskrivningforslaget. , Bemærk også at den seneste historiske demografiske databank, Ua0409.bnk, til uadam er medtaget i zip-filen , Maj 2009, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget tager udgangspunkt i den historiske databank fra april 2009 (Hist0409.bnk). , Databanken indeholder historiske data for perioden 1991-2008. , Perioden 2009-2048 er et simuleret forløb med steady state vækst. , Væksten er fastlagt som ,         realvækst  1.5 pct.,  inflation  2.0 pct., nominel vækst  3.5 pct. , Desuden er der valgt: ,         produktivitetsvækst    1.5 pct. ,         Nominel rente            3.5 pct. ,         Fordringserhvervelser tæt på nul , Endelig er skattereformen (forårspakke 2.0) efter indfasning indarbejdet. Dvs ,         reduktion af indkomstskat, marginal indkomstskat ,         reduktion i rentefradrag ,         forøgede afgifter, erhvervsbeskatning , December 2008, modelversion april 2008, Fremskrivningsforslaget taget udgangspunkt i den historiske databank fra november 2008 (hist1108.bnk). , Fremskrivningsforslaget følger i hovedstørrelser forløbet i Finansministeriets konjunkturvurdering fra december 2008.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Fremskrivninger

      Analyser: Flere voksne bor sammen med deres forældre

      I 2023 boede 34.900 af de 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre. Det svarer til 3,2 pct. af alle 30-44-årige. I 2013 var andelen 2,3 pct. Denne analyse undersøger, hvad der karakteriserer voksne, som bor med deres forældre - bl.a. i forhold til geografi, familietype og indkomst., 14. november 2024, Af Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Stadigt flere 30-44-årige bor med deres forældre. 34.900 personer på 30-44 år eller 3,2 pct. af alle 30-44-årige boede med mindst én forælder i slutningen af 2023. I 2013 gjaldt det for 24.600 personer eller 2,3 pct. af de 30-44-årige., Størstedelen af dem, som bor med forældre er mænd. 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre i 2023 var mænd., Efterkommere bor oftere end andre sammen med deres forældre. 14,3 pct. af de 30-44-årige efterkommer med ikke-vestlig oprindelse boede med mindst én forælder i 2023, mens det gjaldt for 6,5 pct. af de 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 pct. af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe., At bo med sine forældre er mest udbredt blandt 30-44-årige på Sjælland. 15 af de 19 kommuner, hvor mere end 5 pct. af de 30-44-årige boede med deres forældre, lå øst for Storebælt. Andelen var størst i Gribskov (8,9 pct.) og mindst i København (2,0 pct.)., 30-44-årige, som bor med forældre, er oftere enlige uden egne børn end andre 30-44-årige. 63 pct. at de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden egne børn i 2023. Tilsvarende var blot 20 pct. af alle 30-44-årige enlige uden børn., 30-44-årige bosiddende med forældre har lavere indkomst end deres jævnaldrende. Når de 30-44-årige opdeles på familietype og inddeles i kvintiler efter familieindkomst, er 30-44-årige, som bor med deres forældre, overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil og underrepræsenterede i 5. kvintil. Fx tilhørte 33 pct. af enlige 30-44-årige, som boede sammen med mindst én forælder, 1. indkomstkvintil i 2023. Også blandt forældre til de 30-44-årige var dem, som boede med deres voksne børn, overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil., Hent som pdf, Flere voksne bor sammen med deres forældre (pdf), Flere voksne bor med deres forældre, Andelen af 30-44-årige, som bor med deres forældre, er steget siden 2013, jf. figur 1. 3,2 pct. af de 30-44-årige eller 34.900 personer boede med mindst én af deres forældre i slutningen af 2023. På samme tidspunkt boede 3,7 pct. af de 30-44-årige enten med deres egne eller deres partners forældre. Det svarer til 40.400 personer på 30-44 år. Denne analyse fokuserer på de 30-44-årige, som bor med deres egne forældre. Ti år tidligere i 2013 var andelen af 30-44-årige, der boede med mindst én forælder, 2,3 pct., mens 2,8 pct. boede med mindst én forælder i 2018. Se mere om analysedesignet i boks 1., Figur 1. Andel 30-44-årige bosiddende med egne eller partners forældre. Ultimo året, Anm. Andelene er opgjort ultimo året., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den stigende andel 30-44-årige, som bor med deres forældre, skal ses i sammenhæng med, at befolkningen bliver ældre og ældre. Det medfører, at stadig flere 30-44-årige har levende forældre i befolkningen og dermed mulighed for at bo sammen med dem. Ser man alene på 30-44-årige med forældre i befolkningen, er andelen, som bor med deres forældre, også steget - fra 2,7 pct. i 2013 til 4,1 pct. i 2023., Boks 1. Analysedesign , Denne analyse ser på 30-44-årige. Aldersgruppen er afgrænset ved 30 år, da de fleste har afsluttet deres uddannelse som 30-årig. Det betyder, at uddannelsesinstitutionernes beliggenhed i forhold til forældrenes bopæl er af mindre betydning for de unges bosætning. Aldersgruppen er afgrænset ved 44 år og tidsperioden til 2013, da forbindelsen fra børn til forældre for nogle personer født før 1970 kan være mangelfulde., Analysen tager udgangspunkt i alle personer, der ultimo analyseåret havde adresse i Danmark og en alder på 30-44 år. Analysen har fokus på de personer, som bor sammen med deres forældre, hvilket vil sige, at de deler adresse i , Befolkningsregisteret, . Adressen i registeret kan i nogle tilfælde afvige fra folks faktiske bopæl, fx hvis de er bortrejst uden af melde udrejse af Danmark til myndighederne, og udrejsen derfor ikke er registreret i CPR., Indkomstniveau opgøres som , familieindkomst i alt, før skat mv, . Vi bruger familieindkomsten, da det antages, at en persons økonomiske ressourcer afhænger af hele familiens indkomst. Det betyder dog, at en persons indkomst vil være påvirket af en eventuel partner, som ikke nødvendigvis er 30-44 år. Læs mere om indkomst i boks 2., Husstande, familier og børn, Danmarks Statistik opgør befolkningen som personer (5.961.200 ultimo 2023), familier (3.189.000 ultimo 2023) og husstande (2.834.200 ultimo 2023)., Familier, består af personer, som deler adresse og enten er forældre og børn (under 25 år) eller voksne, der formodes at være partnere. Partnere er defineret som to personer, som enten er gift eller i registreret partnerskab, eller har barn eller børn sammen, eller er af forskelligt køn med under 15 års aldersforskel. Familier kan også bestå af én person eller enlige med børn. Overordnet inddeles familier i familietyperne enlige og parfamilier. Det er familieinddelingen, som definerer partneren til personer, der bor med deres egne forældre., Husstande, består af alle personer, som deler adresse. Husstande kan altså bestå af flere familier. Fx betragtes børn på mindst 25 år som deres egen familie, selvom de deler adresse med deres forældre. Børn og forældre vil i dette tilfælde optræde som to forskellige familier på samme adresse og dermed i samme husstand. Det er husstanden og dermed adressen, som definerer, hvorvidt 30-44-årige bor sammen med deres forældre., Børn, er for 30-44-årige i denne analyse alle vedkommendes børn uagtet børenes alder, om de bor med vedkommende eller fortsat er i befolkningen. En eventuel partners hjemmeboende børn vil ikke tælle med i opgørelsen af, om en person har børn eller ej., Læs mere om , husstande, familier og personer i statistikdokumentationen for Befolkningsstatistikken, ., Øvrige data og kilder, Oplysninger om oprindelse, bopælskommune og familietype er hentet i , Befolkningsregisteret, og er en status ultimo analyseåret. Oplysninger om børn er ligeledes hentet i Befolkningsregisteret., Oplysninger om højest fuldførte uddannelse er hentet fra , Uddannelsesregisteret, og er en status ultimo september., Oplysninger om familieindkomst kommer fra , Indkomstregisteret, og dækker hele referenceåret., Andelen, som bor med deres forældre, er steget på tværs af alder, Andelen, der bor med mindst én forælder, er steget på alle et-års-alderstrin blandt 30-44 år i perioden fra 2013 til 2023, jf. figur 2. I alle årene er andelen, som bor med deres forældre, størst på de yngste alderstrin i begyndelsen af 30'erne. Det er også på disse alderstrin, at andelen som er bosiddende med mindst én forælder, er steget mest. Fx er andelen af 30-årige, som bor med far eller mor, steget fra 4,3 pct. i 2013 til 5,4 pct. i 2023. Blandt de 40-44-årige var andelen 1,9 pct. i 2023 og 1,5 pct. i 2013., Figur 2. Andel bosiddende med mindst én forælder fordelt på et-års-alderstrin. Udvalgte år., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den høje andel, som bor med mindst én forælder, blandt 30-årige skyldes blandt andet, at en del af disse voksne aldrig er flyttet hjemmefra. 26 pct. af de 1.200 personer på 30 år, som boede med deres forældre, havde boet sammen med forældrene hvert år siden, de selv var 18 år. Blandt de 40-44-årige var andelen 16 pct., Efterkommere bor oftere med deres forældre, 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse boede sammen med mindst én forælder i 2023. Det svarer til 4.100 personer. Det er en større andel end de 6,5 pct. fra vestlige lande og 3,2 pct. med dansk oprindelse, som boede med forældre samme år. Også inddelt i fem-års-aldersgrupper er andelen, som bor med deres forældre, markant højere i alle aldersgrupper blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt øvrige efterkommere og personer med dansk oprindelse, figur 3., Figur 3. Andel 30-44-årige bosiddende med mindst én forælder fordelt på aldersgrupper og oprindelse. 2023, Anm. Indvandrere er ikke med i figuren, da disse ofte ikke har forældre bosiddende i Danmark og derfor ikke kan bo sammen med dem., Kilde. , Befolkningsregisteret, Indvandrere er ikke med i figur 3. Det skyldes, at de ofte er kommet til Danmark uden deres forældre, og derfor ikke kan bo sammen med dem. 2,9 pct. af 30-44-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande boede sammen med deres forældre i 2023. Blandt indvandrere med forældre bosiddende i Danmark var andelen 12,3 pct., Højest andel bor med forældre på Sjælland, I 31 kommuner boede under 3 pct. af de 30-44-årige med deres forældre i 2023, jf. figur 4. 24 af disse 31 kommuner lå vest for Storebælt. Omvendt lå 15 af de 19 kommuner, hvor mere end 5 pct. af de 30-44-årige boede med mindst én forælder øst for Storebælt. Andelen, som boede med mindst én forælder i 2023, var imidlertid relativt lav i en række kommuner i hovedstadsområdet, fx København (2,0 pct.) og Frederiksberg (2,1 pct.) kommuner., Andelen af 30-44-årige, som boede med deres forældre, var størst i Gribskov Kommune, hvor 8,9 pct. af de 30-44-årige personer boede med mindst én af deres forældre i 2023. Derefter fulgte Halsnæs og Odsherred kommuner med hhv. 8,0 og 7,8 pct. af de 30-44-årige. De 9 af de 10 kommuner med de højeste andele lå øst for Storebælt. Vest for Storebælt var andelen af 30-44-årige, som boede med deres forældre, størst i ø-kommunerne Samsø og Læsø, hvor 6,5 pct. og 5,6 pct. boede sammen med mindst én forælder., Andelen, som boede med deres forældre, var lavest i København (2,0 pct.), Frederiksberg (2,1 pct.) og Ikast-Brande (2,1 pct.) kommuner., [note 1], Figur 4. Andel 30-44-årige bosiddende med mindst én forælder. 2023, Anm.: Se andelene i kommunerne i Bilag 1., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den relativt høje andel bosiddende med deres forældre i nogle kommuner vest for København skal ses i sammenhæng med, at der i disse kommuner bor relativt mange efterkommere, som oftere end andre bor sammen med deres forældre. Det drejer sig især om Ishøj, Brøndby og Albertslund kommuner., Andelen, som bor med deres forældre, kan også være påvirket af aldersfordelingen af de 30-44-årige i de forskellige kommuner. Men ser man alene på, hvorvidt de 40-44-årige bor sammen med deres forældre, er andelen højest i Halsnæs, Gribskov og Ærø efterfulgt af en række sjællandske kommuner, mens den var lavest i Lyngby-Taarbæk, Rebild og Herning og en række jyske kommuner., Voksne, som bor med egne forældre, er oftere enlige, Det er mest udbredt at bo sammen med sine forældre, hvis man selv er en mand. Således var 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder i 2023, mænd., Det var desuden mere udbredt blandt 30-44-årige, som boede med deres mor eller far, hverken at have fået børn eller bo med sin partner, jf. figur 5. Blandt de 34.900 personer på 30-44 år, som boede med deres forældre, var 43 pct. eller 15.100 personer enlige mænd, som ikke havde fået børn, mens 19 pct. eller 6.700 personer var enlige kvinde, som ikke havde fået børn i 2023. Til sammenligning var 20 pct. af alle 30-44-årige i 2023 enlige (kvinder og mænd), som ikke havde fået børn., Enlige mænd, som havde fået børn, var også overrepræsenterede blandt personer, som boede med deres egne forældre i 2023, jf. figur 5. Enlige kvinder, der havde fået børn, udgjorde stort set de samme andele blandt personer bosiddende med deres forældre og blandt alle i aldersgruppen. Andelen, som boede i parfamilier, var langt mindre blandt 30-44-årige, der boede med deres forældre, end blandt alle 30-44-årige., Figur 5. 30-44 år fordelt på familietype og børn. 2023, Anm.: De hhv. grønne og blå søjler summer til 100 pct. Både hjemme- og udeboende børn er med i opgørelsen, ligesom børn, som ikke længere er i befolkningen indgår i opgørelsen., Kilde. , Befolkningsregisteret, Når man fordeler de 30-44-årige i fem-års-aldersgrupper, gælder det fortsat, at andelen af enlige mænd og enlige kvinder, der ikke har fået børn er større blandt personer, som boede med deres forældre, end blandt alle i aldersgruppen., Kortere uddannede bor oftere sammen med forældrene, 30-44-årige, som bor med deres forældre, har oftere end andre en ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte uddannelse. En ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse er grundskole eller gymnasium. Blandt de 30-44-årige, som boede med mindst én af deres forældre, havde 40 pct. ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2023. Det gjaldt for 19 pct. af alle 30-44-årige, jf. figur 6. Omvendt var andelen med mellemlang videregående uddannelse eller bachelor samt lang videregående uddannelse eller ph.d. mv. lavere blandt 30-44-årige, som boede med deres forældre, end blandt alle i aldersgruppen., Figur 6. 30-44 år fordelt på uddannelsesniveau. 2023, Anm.: Ikke erhvervskompetence uddannelse er grundskole og gymnasiale uddannelser. Højest fuldførte uddannelse er opgjort 30. september., Kilde. , Befolkningsregisteret, og , Uddannelsesregisteret., Ses alene på enlige går forskellene i figur 6 igen omend i mindre grad. Fx havde 44 pct. af de enlige, som boede med deres forældre, ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2023. Blandt alle enlige på 30-44 år gjaldt det for 30 pct., Personer, som bor med egne forældre, har relativt lav indkomst, Personer, som bor med deres forældre, tilhører oftere end andre 1. indkomstkvintil. 1. indkomstkvintil er den femtedel af personerne med den laveste samlede familieindkomst før skat., [note 2], De 30-44-åriges familier er i denne sammenhæng deres partner og børn, og ikke deres forældre, jf. boks 1 for familiedefinitionen. Indkomstkvintilerne er lavet fordelt på familietyper, jf. boks 2., Personer, som bor med deres forældre, har relativt lav indkomst uagtet, om de er enlige eller ej. Blandt enlige på 30-44 år, som boede med mindst én forælder, tilhørte 33 pct. 1. indkomstkvintil i 2023, jf. figur 6. Hvis de enlige var jævnt fordelt, ville 20 pct. tilhøre 1. indkomstkvintil. Også personer i parfamilier, som boede med mindst én af deres forældre, var med 30 pct. overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil i 2023., For begge familietyper i figur 7 gælder desuden, at 3.-5. kvintil fylder mindre end de forventede 20 pct. blandt personer, som bor med mindst én forælder., Figur 7. 30-44-årige, som bor med egne forældre, fordelt på indkomstkvintiler. 2023, Anm.: Kvintilerne er opgjort ud fra den samlede familieindkomst før skat blandt 30-44-årige fordelt på familietype. Familierne med samme familietype fordeler sig derfor med 20 pct. i hver indkomstkvintil., Kilde. , Indkomstregisteret, ., Boks 2. Indkomst , I denne analyse bruges , samlet familieindkomst, før skat mv., hvis ikke andet er nævnt. Samlet familieindkomst før skat mv. er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Det er således familiens samlede indkomst før skat, arbejdsmarkedsbidrag og personlige renteudgifter er trukket fra., Indkomstkvintil, Indkomstkvintilerne er, medmindre andet er angivet, afgrænset til de 30-44-årige og fordelt på familietype. Indkomstkvintiler inddeler dermed 30-44-årige, som er hhv. enlige og i parfamilier, i fem lige store grupper sorteret efter deres samlede familieindkomst før skat mv. Personerne med de 20 pct. laveste indkomster tilhører 1. kvintil. Ved at lave kvintilerne opdelt på familietyper tages højde for, at parfamilier typisk har en højere familieindkomst end enlige., I opgørelse af forældrenes indkomst er indkomstkvintilerne afgrænset til alle i befolkningen, som havde børn på 30-44 år i befolkningen ultimo 2023 fordelt på familietype (enlig/parfamilie), køn, oprindelse og primær indkomstkilde (erhvervsindkomst, pension eller blandet). , Forældre, som bor med voksne børn, er ofte i 1. indkomstkvintil, 934.000 personer, som var i befolkningen ultimo 2023, var forældre til 30-44-årige, der også var i befolkningen ultimo 2023. Blandt disse personer boede 5,0 pct. eller 47.000 personer sammen med deres voksne børn. Disse personer tilhørte 1. indkomstkvintil i højere grad end øvrige forældre til 30-44-årige., Indkomstkvintilerne i dette afsnit omfatter alle forældre til voksne på 30-44 år i 2023, jf. boks 2. Kvintilerne er opgjort ud fra den samlede familieindkomst før skat. Blandt forældre, som boede sammen med deres voksne børn, tilhørte 13.100 personer eller 28 pct. 1. indkomstkvintil i 2023. Hvis forældrene var fordelt ligeligt ville 20 pct. tilhøre 1. indkomstkvintil. Fordelingen mellem 2.-5. indkomstkvintil er imidlertid mere ligelig, omend andelen var størst i 2. indkomstkvintil og lavest i 5. kvintil. Den høje andel i 1. indkomstkvintil kan bl.a. ses i sammenhæng med, at der blandt forældre, som bor med deres 30-44-årige børn, er relativt mange indvandrere, der som gruppe har en lavere indkomst end personer med dansk oprindelse., I figur 8 er indkomstfordelingen opgjort for hhv. enlige og parfamilier. Den relativt store andel enlige i 1. indkomstkvintil kan hænge sammen med reglerne for at være berettiget til en række offentlige ydelser., Figur 8. Forældre bosiddende med deres 30-44-årige børn fordelt på indkomstkvintil. 2023, Anm.: Kvintilerne er dannet ud fra forældre til 30-44-årige i befolkningen ultimo 2023. Indkomsten er den samlede familieindkomst før skat., Kilde. , Befolkningsregisteret, Bilag, Bilag 1: 30-44-årige bosiddende med deres forældre i kommunerne, Tabel 1. Andel og antal 30-44-årige bosiddende med deres forældre i kommunerne. Ultimo 2023, Kommunenavn , Andel i pct. , Antal personer , Gribskov, 8,9, 520, Halsnæs, 8,0, 380, Odsherred, 7,8, 340, Ishøj, 7,1, 360, Albertslund, 6,9, 350, Samsø, 6,5, 30, Frederikssund, 6,1, 440, Kalundborg, 6,0, 460, Brøndby, 5,9, 480, Lolland, 5,6, 320, Stevns, 5,6, 210, Læsø, 5,6, 10, Vordingborg, 5,6, 380, Langeland, 5,4, 90, Faxe, 5,4, 350, Ærø, 5,3, 40, Helsingør, 5,2, 500, Guldborgsund, 5,1, 480, Holbæk, 5,0, 640, Køge, 4,9, 550, Sorø, 4,7, 250, Lejre, 4,7, 240, Fanø, 4,7, 20, Slagelse, 4,7, 630, Bornholm, 4,6, 260, Norddjurs, 4,6, 260, Næstved, 4,4, 640, Ringsted, 4,4, 310, Høje-Taastrup, 4,4, 560, Greve, 4,4, 410, Fredensborg, 4,4, 310, Egedal, 4,2, 360, Hvidovre, 4,1, 460, Nyborg, 4,1, 210, Tårnby, 4,0, 350, Syddjurs, 4,0, 280, Nordfyns, 4,0, 190, Hillerød, 4,0, 390, Dragør, 3,9, 90, Herlev, 3,9, 230, Hørsholm, 3,8, 130, Kerteminde, 3,7, 140, Vallensbæk, 3,6, 140, Faaborg-Midtfyn, 3,6, 320, Jammerbugt, 3,6, 220, Roskilde, 3,6, 550, Haderslev, 3,5, 320, Glostrup, 3,5, 180, Sønderborg, 3,5, 410, Tønder, 3,5, 200, Assens, 3,5, 230, Ballerup, 3,5, 340, Svendborg, 3,4, 340, Aabenraa, 3,4, 320, Hjørring, 3,4, 340, Mariagerfjord, 3,4, 230, Vesthimmerlands, 3,3, 200, Rødovre, 3,3, 320, Frederikshavn, 3,2, 290, Allerød, 3,2, 140, Hedensted, 3,2, 270, Varde, 3,2, 260, Middelfart, 3,0, 200, Furesø, 3,0, 230, Lemvig, 3,0, 80, Odder, 3,0, 120, Vejen, 3,0, 230, Gladsaxe, 3,0, 430, Gentofte, 2,9, 340, Kolding, 2,9, 490, Thisted, 2,8, 190, Solrød, 2,8, 130, Odense, 2,8, 1 070, Billund, 2,7, 140, Rudersdal, 2,7, 240, Skive, 2,6, 190, Fredericia, 2,6, 250, Esbjerg, 2,6, 530, Brønderslev, 2,6, 160, Horsens, 2,5, 490, Randers, 2,5, 460, Morsø, 2,5, 70, Viborg, 2,5, 420, Favrskov, 2,4, 220, Holstebro, 2,4, 250, Ringkøbing-Skjern, 2,4, 220, Lyngby-Taarbæk, 2,4, 240, Vejle, 2,4, 550, Silkeborg, 2,4, 450, Rebild, 2,3, 140, Herning, 2,3, 360, Struer, 2,2, 70, Aarhus, 2,2, 1 500, Skanderborg, 2,2, 270, Aalborg, 2,1, 890, Ikast-Brande, 2,1, 170, Frederiksberg, 2,1, 460, København, 2,0, 3 420, Kilde. , Befolkningsregisteret, Noter, Bilag 1 indeholder en kommunefordelt tabel med andelen, som bor med egne forældre. , [ ↑ ], Danmarks Statistik opgør tillige familiens disponible indkomst og familiens ækvivalerede disponible indkomst. Disse opgørelse er ved udgivelse af denne analyse kun offentliggjort til og med 2022. Opgøres de 30-44-årige på kvintiler i 2022, er fordelingen af dem, som bor med forældre, nogenlunde den samme - uagtet indkomstbegreb - som fordelingen for 2023. , [ ↑ ], Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/54723-flere-voksne-bor-sammen-med-deres-foraeldre

      Analyse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation