Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3511 - 3520 af 3701

    NYT: Flere nyregistrerede personbiler i september

    Nyregistrerede motorkøretøjer september 2025

    Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.352, september 2025, +6,5 %, august 2025 til september 2025, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2025, Der blev registreret 16.400 nye personbiler i september opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 6,5 pct. flere end i august. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i september 5,7 pct. højere end i august, mens tilgangen i erhvervene steg 7,8 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i tredje kvartal var 0,5 pct. lavere end i andet kvartal. I husholdningerne var der en stigning på 1,5 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 3,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, 9 ud af 10 af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 13.000 nye elbiler i september, og de udgjorde 73,1 pct. af alle 17.800 nye personbiler opgjort i faktiske tal. I august var andelen 68,7 pct. Andelen af fossile biler faldt fra 28,3 pct. i august til 25,2 pct. i september, mens andelen af plugin hybrider faldt fra 3,0 pct. til 1,7 pct. Husholdningerne stod for 9.900 af elbilerne i september, og det svarer til 90,4 pct. af deres nye biler. I erhvervene udgjorde elbilerne 45,1 pct. af de nye biler., Bestanden af elbiler er vokset med 63 pct. siden september sidste år..., Bestanden af elbiler udgjorde ultimo september 487.100 stk., eller 16,7 pct. af alle personbiler. Det er 62,8 pct. eller 187.900 flere end for et år siden. Fremgangen består af 116.700 nye og 77.800 importerede brugte elbiler de seneste 12 måneder, fraregnet de biler, der er afmeldt i perioden og ikke var aktive ultimo september. De importerede brugte elbiler i september 2025 var i gennemsnit 2,5 år gamle mod 2,3 år i september sidste år., ...mens bestanden af fossile biler er faldet, Samtidig med at der er kommet flere elbiler, er bestandene af benzin- og dieselbiler faldet. Siden september sidste år er der 74.000 eller 4,2 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 65.700 eller 9,9 pct. færre dieselbiler. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,7 pct. i forhold til september sidste år og udgør nu 2,911 mio. personbiler., Privatleasing udgør en tredjedel af husholdningernes nye biler, I september var 34,8 pct. af husholdningernes nye personbiler leaset mod 39,5 pct. for et år siden. I de seneste 12 måneder udgjorde privatleasing 38,7 pct. af tilgangen til husholdningerne mod 39,3 pct. i den foregående 12-måneders periode., Tilsvarende stod leasing i erhvervene for 85,1 pct. af tilgangen i de seneste 12 måneder mod 84,6 pct. i den foregående 12-måneders periode., Flere leasingbiler på el, Elbilerne udgjorde 90,5 pct. af husholdningernes leasede biler i september 2025 mod 62,8 pct. i september 2024. I september var 35,8 pct. af erhvervenes leasede biler eldrevne mod 32,6 pct. sidste år., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2025,  , 2025,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.,  , Juli-sept./, apr.-juni, Sept./, aug.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 15, 126, 16, 835, 15, 851, 15, 870, 15, 347, 16, 352, -0,5, 6,5, I husholdningerne, 8, 962, 9, 662, 9, 406, 9, 468, 9, 224, 9, 750, 1,5, 5,7, I erhvervene, 6, 164, 7, 172, 6, 446, 6, 402, 6, 124, 6, 602, -3,3, 7,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , September, Æn-, dring,  , Okt. 2023, - sept. 2024, Okt. 2024, - sept. 2025, Æn-, dring,  , 2024, 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 15, 574, 17, 779, 14,2,  , 175, 534, 181, 541, 3,4, Benzin, 4, 943, 3, 299, -33,3,  , 69, 879, 49, 034, -29,8, Diesel, 1, 132, 1, 185, 4,7,  , 13, 372, 10, 137, -24,2, El, 8, 889, 12, 993, 46,2,  , 82, 647, 116, 682, 41,2, Plugin hybrid mv., 610, 302, -50,5,  , 9, 636, 5, 688, -41,0, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 5, 720, 7, 152, 25,0,  , 63, 926, 66, 162, 3,5, Privatleasing, 3, 734, 3, 823, 2,4,  , 41, 325, 41, 683, 0,9, Samlet tilgang, 9, 454, 10, 975, 16,1,  , 105, 251, 107, 845, 2,5, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 9, 854, 10, 627, 7,8,  , 111, 608, 115, 379, 3,4, Ikke-leasingbiler (a), 716, 1, 292, 80,4,  , 10, 839, 11, 013, 1,6, Til leasing, 9, 138, 9, 335, 2,2,  , 100, 769, 104, 366, 3,6, Erhvervsleasing (b), 5, 404, 5, 512, 2,0,  , 59, 444, 62, 683, 5,4, Samlet tilgang (a+b), 6, 120, 6, 804, 11,2,  , 70, 283, 73, 696, 4,9, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 684, 2, 747, 2,3,  , 33, 528, 30, 661, -8,6, Varebiler , 2, 345, 2, 331, -0,6,  , 28, 541, 25, 677, -10,0, Lastbiler, 167, 203, 21,6,  , 2, 236, 2, 236, 0,0, Sættevognstrækkere, 148, 151, 2,0,  , 2, 179, 2, 169, -0,5, Busser, 24, 62, 158,3,  , 572, 579, 1,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.352, september 2025, +6,5 %, august 2025 til september 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2025 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2025, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50510

    Nyt

    NYT: Stigning i det påbegyndte byggeri

    Byggeaktivitet 2. kvt. 2025

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2025, Der blev påbegyndt 1,70 mio. m, 2, byggeri i andet kvartal 2025. Det er en stigning på 6 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,61 mio. m, 2, blev påbegyndt. Over samme periode steg det tilladte byggeri med 3 pct. til 1,56 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri var på 1,97 mio. m, 2, , hvilket er samme niveau som seneste kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Lille stigning i påbegyndte boliger, I alt 6.583 boliger blev påbegyndt i andet kvartal 2025, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til seneste kvartal. Stigningen er specielt båret af , etagebyggeri, , hvor 3.154 boliger blev påbegyndt svarende til en stigning på 16 pct., mens , enfamiliehuse, steg med 4 pct. til 2.951 boliger. , Øvrige bygninger, , som dækker over boliger i bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, faldt til 479 boliger i andet kvartal 2025 fra 777 boliger i kvartalet forinden. Det er et fald på 38 pct., men det skal ses i lyset af et højt niveau kvartalet inden, og at kategorien er relativt lille i forhold til , enfamiliehuse, og , etagebyggeri, ., Større areal af påbegyndte boliger, Det samlede etageareal af påbegyndt byggeri var som nævnt 1,70 mio. m, 2, i andet kvartal 2025. Den stigning var især båret af , beboelsesbygninger, , der steg til o,77 mio. m, 2, fra 0,68 mio. m, 2, kvartalet inden. Det er en stigning på 13 pct., mens , øvrige bygninger, steg med 3 pct., og , erhvervsbygninger, faldt med 1 pct. Kigger man i stedet på arealet af tilladt byggeri, steg det samlet med 3 pct. i andet kvartal 2025. Her var det , etagebyggeri, og, øvrige bygninger,, der havde den største stigning på 5 pct. for begge kategorier, mens , beboelsesbygninger, steg med blot 1 pct., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1526, 1942, 1556, 1513, 1564, 3, Beboelsesbygninger, 600, 690, 639, 636, 644, 1, Erhvervsbygninger, 1, 559, 878, 560, 516, 541, 5, Øvrige bygninger, 2, 366, 374, 357, 361, 378, 5, Påbegyndt, 1531, 1515, 1703, 1608, 1702, 6, Beboelsesbygninger, 598, 559, 735, 683, 773, 13, Erhvervsbygninger, 1, 553, 613, 609, 575, 569, -1, Øvrige bygninger, 2, 380, 342, 359, 350, 361, 3, Fuldført, 1770, 1928, 1801, 1963, 1968, 0, Beboelsesbygninger, 746, 713, 661, 747, 766, 3, Erhvervsbygninger, 1, 600, 831, 771, 820, 825, 1, Øvrige bygninger, 2, 424, 383, 369, 396, 376, -5, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 6243, 5931, 5925, 5850, 5781, -1, Enfamiliehuse, 1, 2764, 2187, 2546, 2548, 2433, -5, Etagebyggeri, 2742, 3165, 2974, 2576, 2714, 5, Øvrige bygninger, 2, 737, 578, 405, 725, 634, -13, Påbegyndt, 6010, 4685, 6244, 6330, 6583, 4, Enfamiliehuse, 1, 2215, 2288, 3013, 2825, 2951, 4, Etagebyggeri, 3201, 1774, 2759, 2729, 3154, 16, Øvrige bygninger, 2, 594, 625, 473, 777, 479, -38, Fuldført , 7706, 7225, 6601, 7126, 6512, -9, Enfamiliehuse, 1, 2276, 2801, 2621, 2583, 3010, 17, Etagebyggeri, 4941, 2982, 3632, 3867, 3123, -19, Øvrige bygninger, 2, 490, 1442, 346, 675, 379, -44, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -1, -3, 2, -4,  , -1, -2, -1, -3, Antal boliger, -3, -4, -3, -1,  , -2, 0, -1, -7, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. august 2025 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggevirksomheden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50589

    Nyt

    NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

    Kapitelstakster 2024

    Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50594

    Nyt

    NYT: Rekordfå tabte arbejdsdage som følge af konflikter

    Arbejdsstandsninger 2024

    Arbejdsstandsninger 2024, I 2024 var der 4.500 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 10.800 færre tabte arbejdsdage end året før og samtidig det laveste niveau siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste 10 år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det især sygeplejerskestrejken, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2023, 2024,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 136, 7, 761, 15, 300, 86, 4, 267, 4, 500, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, -, -, -, 2, 60, 0, Industri i alt, 31, 2, 344, 5, 300, 27, 1, 639, 2, 700, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 3, 500, 200, 12, 485, 600, Tekstil- og læderindustri, -, -, -, -, -, -, Træ-, papir- og grafisk industri, -, -, -, 3, 110, 100, Kemisk industri og plastindustri, 5, 159, 100, 3, 331, 600, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 124, 0, 2, 148, 100, Jern- og metalindustri, 17, 1, 458, 5, 000, 5, 510, 1, 300, Møbelindustri og anden industri, 4, 103, 0, 2, 55, 0, Energi- og vandforsyning, -, -, -, 2, 105, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 46, 1, 563, 2, 700, 33, 838, 800, Handel, 4, 78, 100, 6, 452, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 1, 23, 0, 2, 101, 0, Transport, post og tele, 36, 2, 722, 5, 700, 8, 871, 500, Stat, regioner og kommuner , 8, 375, 900, 3, 31, 100, Øvrige, 10, 656, 600, 3, 170, 0, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2024 forekom over halvdelen af de tabte arbejdsdage inden for industrien, Samtidig med at det samlede antal tabte arbejdsdage som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked faldt fra 15.300 til 4.500 fra 2023 til 2024, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage også ændret en del. I 2023 var de mest berørte brancher , Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, med hhv. 37, 35 og 17 pct. af de tabte arbejdsdage. I 2024 var de mest berørte brancher fortsat, Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, , men her udgjorde deres respektive andele hhv. 11, 60 og 17 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. marts 2025 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50949

    Nyt

    NYT: Lidt flere fædre holder barselsorlov

    Dagpenge ved fødsel 2024

    Dagpenge ved fødsel 2024, Andelen af fædre med ret til at holde barselsorlov på dagpenge, og som benytter sig af denne rettighed, er steget fra 88 pct. til 89 pct. fra forældreårgang 2022 til forældreårgang 2023. Det viser opgørelsen for samboende forældre, der fik barn i perioden 2. august til 31. december år 2022 sammenlignet med samme periode i 2023. Andelen af fædre, der afholdte barselsorlov, lå i årene inden barselsreformen fra 2. august 2022 ret konstant på 80 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Fædres barselsorlov er steget med tre dage, Samboende dagpengeberettigede fædre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 68 dages barselsorlov. Det er en stigning på tre dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og en stigning på 30 dage i forhold til forældreårgang 2021, som er den seneste sammenlignelige gruppe før barselsreformen i 2022. , Mødres barselsorlov er faldet med fire dage, Samboende dagpengeberettigede mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 241 dages barselsorlov. Det er et fald på fire dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og et fald på 37 dage i forhold til forældreårgang 2021. I de sidste år inden lovændringen faldt mødres barselsorlov til sammenligning ca. en dag per år., Spædbørns forældretid er faldet med en dag, Børn, der blev født i de sidste fem måneder af 2023, fik i deres første leveår i gennemsnit 289 dage sammen med mindst en af forældrene. Det er en dag mindre end børn født i de samme måneder i 2022, og 13 dage mindre end børn født i de samme måneder i 2021. Faldet skyldes, at fædre ikke tager lige så mange flere dage med barsel, som mødre tager færre., Det er mødrene, der passer børnene, når de er helt små, Det ses for samboende forældre, der begge holdt barselsorlov, at de fleste mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt deres egen øremærkede orlov, deres ikke-øremærkede orlov samt farens ikke øremærkede orlov i barnets første 36 uger., De kvinder, der først afslutter deres barsel, gør det fra omkring uge 26, hvorefter gradvist færre er på barsel indtil uge 37, hvor moren har opbrugt det meste af den orlov, hun har mulighed for at holde på dagpenge. Først da, efter omkring 37 uger efter barnets fødsel, begynder fædrene i større antal at holde deres øremærkede orlov. Dette mønster er det samme som for forældre til børn født i de tilsvarende måneder i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Før barselsreformen var overgangen fra mor til far mere gradvis, For 2021-årgangens vedkommende begyndte de første mødre også at afslutte deres barsel i uge 26, i takt med, at fædrene i større antal begyndte at holde orlov. Men i modsætning til situationen efter barselsreformen var forholdsvis mange mødre stadig på barsel i ugerne 38-46 efter fødslen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Samboende dagpengeberettigede forældres barselsorlov i barnets første leveår,  , Børn født august til december,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  , Antal forældrepar, 18, 031, 17, 975, 19, 604, 18, 185, 18, 112,  , dage, Barnet, dage med mindst én af forældrene, 300,3, 301,6, 301,9, 289,7, 289,3, Mor - Barselsorlov efter fødsel, 279,9, 279,3, 277,8, 244,3, 240,5, Far - Barselsorlov efter fødsel, 34,7, 35,8, 38,0, 64,5, 67,9, Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Uddybende analyse af fædres barselsorlov efter reformen, Danmarks Statistik har parallelt med denne offentliggørelse analyseret, hvilke fædre der er berettiget til barselsorlov, men helt eller delvist fravælger barselsorlov. Analysen sammenligner fædre fra forældreårgangen 2021 med fædre fra forældreårgang 2023. Se analysen: , Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I nærværende offentliggørelse er gruppen af forældre begrænset til dem, der fik barn i fem-månedersperioden fra august til december for alle forældreårgange. Derved fås en længere tidsserie, hvor det er muligt at belyse effekten af barselsreformen, der trådte i kraft 2. august 2022. , Læs mere om reglerne før og efter barselsreformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: , Orlovsregler - for børn født fra 2. august 2022, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. april 2025 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2026, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50978

    Nyt

    NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

    Selskabsbeskatning i indkomståret 2021

    Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40281

    Nyt

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

    Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023

    Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*,  , 2017, 2019, 2021, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr.  - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44709

    Nyt

    NYT: Stigning i de præsterede timer i fjerde kvartal

    Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022

    Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022, De præsterede timer steg med 0,5 pct. for hele økonomien fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022. De præsterede timer steg i sektoren , virksomheder og organisationer, med 0,6 pct. og med 0,4 pct. i , offentlig forvaltning og service, . De præsterede timer er i forhold til fjerde kvartal 2019 steget med 8,1 pct. Tallene er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr110, og , atr112, De fleste branchegrupper havde stigninger i de præsterede timer, Branchegrupperne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt, kultur, fritid og anden service, havde begge med stigninger på 1,2 pct. de største stigninger i præsterede timer fra tredje til fjerde kvartal. , Information og kommunikation, havde en stigning på 1,1 pct. i samme periode., Landbrug, skovbrug og fiskeri, samt, handel og transport mv., var de to eneste branchegrupper med fald i præsterede timer fra tredje kvartal til fjerde kvartal. Faldene var på hhv. 0,6 og 0,1 pct. De øvrige branchegrupper havde stigninger på mellem 0,1 til 0,9 pct. , Beskæftigelsen steg samlet set i fjerde kvartal, Den samlede beskæftigelse steg med 0,5 pct. , Virksomheder og organisationer, steg med 0,5 pct., mens , offentlig forvaltning og service, havde en stigning på 0,6 pct. Branchegruppen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, havde den største stigning, som var på 1,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal. Brancherne , erhvervsservice, samt , finansiering og forsikring, havde begge en stigning på 0,8 pct. I , ejendomshandel og udlejning, samt , landbrug, skovbrug og fiskeri, faldt beskæftigelsen med hhv. 0,2 og 0,1 pct. , Lønsummen steg samlet i hele økonomien, Lønsummen steg samlet set med 2,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2022. Sektoren , virksomheder og organisationer, steg med 2,5 pct., mens , offentlig forvaltning og service, havde en stigning på 0,6 pct. Udviklingen i lønsummen fra tredje til fjerde kvartal dækker over markante forskelle brancherne imellem. Den største stigning havde branchegruppen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, , hvor lønsummen steg med 6,4 pct. Branchegruppen omfatter bl.a. brancherne , energiforsyning, og , råstofudvinding, , der havde stigninger i lønsummen på hhv. 80,8 og 22,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal. I den anden ende af spektret havde branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, et fald i lønsummen på 0,1 pct. Stigningen i lønsummen var mellem 0,3 og 3,0 pct. i de øvrige branchegrupper., Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 4. kvt. 2022 og relativ ændring i forhold til 3. kvt. 2022,  , Gns. antal , beskæftigede,  , Præsterede, arbejdstimer,  , Lønsum for , lønmodtagere,  , antal, pct.,  , 1.000, pct.,  , mio. kr., pct., I alt, 3, 148, 131, 0,5 ,  , 1, 064, 468, 0,5 ,  , 347, 639, 2,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 278, 805, 0,5 ,  , 782, 795, 0,6 ,  , 251, 265, 2,5, Offentlig forvaltning og service, 2, 869, 327, 0,6 ,  , 281, 673, 0,4,  , 96, 374, 0,6 , Landbrug, skovbrug og fiskeri , 69, 461, -0,1,  , 25, 422, -0,6,  , 3, 595, 0,3, Industri, råstofindvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 364, 093, 1,3 ,  , 136, 754, 1,2 ,  , 52, 935, 6,4, Bygge og anlæg , 201, 600, 0,0,  , 79, 101, 0,1 ,  , 22, 648, 3,0, Handel og transport mv., 762, 332, 0,1 ,  , 235, 207, -0,1,  , 67, 778, 1,1, Information og kommunikation, 134, 427, 0,6 ,  , 49, 954, 1,1 ,  , 19, 574, 0,4, Finansiering og forsikring, 88, 433, 0,8 ,  , 32, 197, 0,9 ,  , 17, 561, 1,9, Ejendomshandel og udlejning, 51, 956, -0,2,  , 17, 873, 0,3 ,  , 4, 973, -0,1, Erhvervsservice, 376, 699, 0,8,  , 135, 985, 0,8,  , 44, 535, 1,9, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 952, 624, 0,7 ,  , 307, 893, 0,6,  , 102, 819, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 142, 324, 0,7 ,  , 42, 241, 1,2,  , 11, 095, 0,9, Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling og inkluderer også personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet: , Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatstikker, Anm. 2: Brancher med uoplyst aktivitet er ikke vist i tabellen. , 1, Virksomheder og organisationer, omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofitorganisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor., 2, Offentlig forvaltning og service, omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr112, og , atr114, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Arbejdstidsregnskabet udgives fremover kun i statistikbanken, Denne Nyt fra Danmarks Statistik om Arbejdstidsregnskabet fjerde kvartal 2022 er den sidste. Arbejdstidsregnskabets statistikbanktabeller opdateres fortsat og følger fremadrettet den normale udgivelsesrytme. , Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2023 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Flemming von Hadeln Løve, , , tlf. , Kilder og metode, Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet , Databrud i ATR ved overgang til AMR, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdstidsregnskab (ATR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44868

    Nyt

    NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

    Offentligt forskningsbudget 2023

    Offentligt forskningsbudget 2023, Der er bevilliget 19,8 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven for 2023, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket i faste 2023-priser er omkring 3,8 pct. mere end i 2022. Heraf udgør den budgetterede stigning i finanslovsbevillingerne 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til universiteterne mv., Størstedelen af finanslovsbevillingerne i 2023 er givet til universiteter mv., som står for 57 pct. af de samlede 19,8 mia. kr. Det er fx Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Udover universiteterne selv er der i denne sektor også bevillinger til områder som forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne og forskning og udvikling hos andre institutioner - bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Center for Rusmiddelforskning og musikkonservatorierne. , Forskningsrådene står for 17 pct. Det er primært Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond., Forskningsinstitutioner og Andre større tilskudspuljer står for hhv. 9 og 7 pct. hver. For forskningsinstitutioner ligger de største bevillinger under innovationsinfrastruktur og institutioner som Det Kongelige Bibliotek og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. For andre større tilskudspuljer er det især energiforskning og forskning og udvikling inden for fødevareområdet mv., der er i fokus. , Sektorerne Internationale aktiviteter og Andet står for hhv. 6 og 4 pct. hver. Her er det især bevillinger til forskellige internationale medlemsskaber og bidrag til den Den Europæiske Rumorganisation (ESA)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Offentligt forskningsbudget på 27,1 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,8 mia. kr. udgjorde 73,2 pct. af de samlede bevillinger i 2023. De resterende 7,3 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,4 mia. kr. i forhold til finansloven 2022 i faste 2023-priser, fra 19,4 mia. kr. til 19,8 mia. kr. Finanslovsbevillingerne for 2022 blev dog nedskrevet med 0,2 mia. kr. i tillægsbevillingerne, primært vedrørende internationale aktiviteter under Udenrigsministeriet, hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2022 på 19,2 mia. kr. , Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt, at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2023-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2021 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2023 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45968

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation