Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3491 - 3500 af 3701

NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct. Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede. , Nyt fra Danmarks Statistik, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2026, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49918

Nyt

NYT: Større investeringer i jordbruget

Jordbrugets investeringer 2024

Jordbrugets investeringer 2024, Jordbrugets investeringer steg med 1,4 mia. kr. i 2024 til 8,1 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til en stigning på 22 pct. Investeringsniveauet er ca. 0,5 mia. kr. højere for 2024 end gennemsnittet af de foregående ti år, og fremgangen er bredt funderet for driftsbygninger, inventar og grundforbedringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i driftsbygninger, I 2024 blev der investeret for 3,3 mia. kr. i årets priser i driftsbygninger, hvilket var 0,9 mia. kr. mere end året før. De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin, fx til fjerkræ. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2024 til 1,7 mia. kr., hvilket var 0,4 mia. kr. mere end i 2023. Investeringer i kvægstalde steg med 0,1 mia. kr. til 0,8 mia. kr., og investeringer i svinestalde fordobledes til ligeledes 0,8 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 431, 3, 323, Kvægstalde, 807, 611, 744, 833, Svinestalde, 473, 770, 378, 781, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 309, 1, 709, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 242, 6, 075, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 151, 259, , mio. kr. i 2020-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 933, 8, 058, 6, 640, 8, 070, Driftsbygninger i alt, 2, 942, 2, 581, 2, 096, 2, 853, Kvægstalde, 813, 611, 641, 715, Svinestalde, 477, 770, 326, 670, Andre driftsbygninger, 1, 652, 1, 200, 1, 129, 1, 468, Maskiner og inventar, 4, 785, 5, 302, 4, 424, 4, 980, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 121, 237, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Investeringer i maskiner og inventar fulgte med, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 6,1 mia. kr., hvilket var 0,8 mia. kr. mere end i 2023. Investeringerne i maskiner og inventar fulgte dermed udviklingen for bygninger., Større investeringer efter gode resultater, Den større investeringslyst følger efter nogle år med gode driftsresultater især for dele af landbrugets husdyrproduktion, se fx , Landbrugets resultat steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213) og , Fremgang for økologiske bedrifter, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302). Samtidig steg jordbrugets gældsætning for første gang i en årrække, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:286), hvilket måske afspejler en større tiltro til de fremtidige rammevilkår., Positive nettoinvesteringer, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2024 positive med 1,1 mia. kr. Afskrivninger er et udtryk for slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides, mens positive nettoinvesteringer modsat udtrykker en forøgelse. Hvis der ses bort fra 2022, hvor der var en meget beskeden positiv nettoinvestering, så var 2024 det første år siden 2008 med betydelige nettoinvesteringer i jordbruget., Jordbrugets nettoinvesteringer, , 2015, 2020, 2023, 2024, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 534, 8, 588, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -710, 1, 069, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2025 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. oktober 2026, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50004

Nyt

NYT: Ringe kornhøst efter vådt forår

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, Kornproduktionen steg 7 pct. i 2024 til 7,6 mio. tons i forhold til 2023. Resultatet var dog stadig 16 pct. under normalhøsten på 9,1 mio. tons og den næstlaveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2014-2023. Nedbør både forår og sommer, bidrog til det lave høstresultat (se , nøgletal fra DMI, ). Produktionen af raps faldt 14 pct., og bælgsæd faldt 15 pct. i forhold til 2023, begge især pga. et mindre tilsået areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vinterhvede, Udbyttet for vinterhvede blev 72 hkg/ha, hvilket er noget under normaludbyttet på 78 hk/ha. Rug lå med 59 hkg/ha kun lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha. Det samme gjaldt vårbyg med et udbytte på 55 hkg/ha mod et normaludbytte på 56 hkg/ha., Det samlede kornareal faldt med 5.000 ha til 1.230.000 i 2024. Arealet med vinterhvede faldt 12.000 ha, og havre, blandsæd og andet korn faldt 6.000 ha. Omvendt steg arealet med vårbyg med 9.000 ha og rug med 3.000 ha. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Fald i produktionen af raps og bælgsæd, Udbyttet for raps blev uændret 39 hkg/ha, lidt under normaludbyttet på 40 hkg/ha. Produktionen faldt dog 15 pct. til 700 mio. kg i 2024 pga. fald i arealet. Også produktionen af bælgsæd faldt 15 pct. til 111 mio. kg i 2024. Det skyldtes igen fald i arealet, da udbyttet steg fra 31 hkg/ha til 36 hkg/ha, hvilket dog stadig var under normaludbyttet på 38 hkg/ha., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 17.000 bedrifter med korn, Salgsværdien af det danske korn udgjorde 13,9 mia. kr. i høståret 2023, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2024 lå 17 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . 16.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvor 9.900 havde vinterhvede og 13.900 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, Gns. 2014-2023, 2022, 2023, 2024*, , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (kerne) i alt, 1, 307, 1, 235, 1, 230, 73 , 58 , 62 , 66 , 9, 575, 7, 138, 7, 602, Vinterhvede, 480 , 476 , 465 , 86 , 75 , 72 , 78 , 4, 127, 3, 576, 3, 345, Vårhvede, 18 , 12 , 11 , 49 , 38 , 40 , 48 , 88 , 47 , 44 , Rug, 109 , 109 , 112 , 64 , 57 , 59 , 61 , 700 , 616 , 662 , Triticale, 1, 5 , 4 , 4 , 63 , 66 , 65 , 61 , 34 , 28 , 25 , Vinterbyg, 64 , 57 , 59 , 72 , 65 , 65 , 66 , 460 , 375 , 381 , Vårbyg, 551 , 504 , 513 , 67 , 44 , 55 , 58 , 3, 711, 2, 212, 2, 804, Havre og blandsæd, 2, 72 , 64 , 58 , 55 , 37 , 48 , 50 , 395 , 239 , 277 , Majs til modenhed, 1, 8 , 8 , 9 , 73 , 60 , 71 , 69 , 61 , 45 , 65 , Raps i alt, 198 , 211 , 181 , 45 , 39 , 39 , 40 , 889 , 827 , 700 , Bælgsæd, 3, 39 , 42 , 31 , 43 , 31 , 36 , 38 , 168 , 132 , 111 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. november 2024 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50055

Nyt

NYT: Ledigheden steg med 200 i august

Arbejdsløsheden (md.) august 2025

Arbejdsløsheden (md.) august 2025, Fra juli til august steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for august opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned har antallet af aktiverede ledige været uændret, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er steget med 100. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Lidt flere ledige på kontanthjælp, Fra juli til august var antallet af ledige dagpengemodtagere uændret, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere steg med 200. Herefter var der 75.300 fuldtidsledige på dagpenge og 12.700 fuldtidsledige på kontanthjælp., Uændret ledighedsprocent for begge køn og for samtlige aldersgrupper, Fra juli til august forblev ledighedsprocenten uændret for de to køn, svarende til 2,8 pct. for mænd og 3,0 pct. for kvinder. Tilsvarende forblev ledighedsprocenten uændret for samtlige af de opgjorte aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,1 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,8 pct. , Ledighedsprocenten faldt i Københavns omegn, Fra juli til august faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Københavns omegn, mens den steg med 0,1 procentpoint på Bornholm, i Vest- og Sydsjælland, på Fyn og i Østjylland. Ledighedsprocenten forblev uændret for de resterende seks landsdele fra juli til august. Herefter havde Bornholm fortsat landets laveste ledighedsprocent på 2,0 pct., mens Byen København fortsat havde den højeste ledighedsprocent på 3,6 pct. i august., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for juni og juli er begge nedjusteret med 200 i forhold til det tilsvarende niveau ved offentliggørelsen den 29. august. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. , Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra juli til august i denne offentliggørelse er en nedjustering på 200 i forhold til ledighedsindikatoren for august, som blev offentliggjort 10. september: , Indikator tyder på lille stigning i ledighed, en , (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:261)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret, , Ledige, Ledighedsprocent, 1, , 2025, 2025, , Maj, Juni, Juli, Aug., Maj, Juni, Juli, Aug., , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,0, 87,5, 87,8, 88,0, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 76,1, 76,8, 77,0, 77,1, 2,5, 2,5, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 67,7, 68,2, 68,3, 68,3, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,5, 8,6, 8,6, 8,8, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,8, 10,8, 10,9, 10,9, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 7,0, 7,0, 7,0, 6,9, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,8, 3,8, 3,9, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 43,1, 43,5, 43,7, 43,8, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 43,8, 44,0, 44,1, 44,2, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,7, 4,8, 4,8, 4,9, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 25-29 år, 15,4, 15,5, 15,6, 15,7, 4,7, 4,8, 4,8, 4,8, 30-39 år, 26,6, 26,7, 26,8, 26,8, 4,1, 4,2, 4,2, 4,2, 40-49 år, 15,5, 15,6, 15,6, 15,6, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, 50-59 år, 14,8, 15,0, 14,9, 14,9, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 9,9, 9,9, 10,0, 10,1, 3,0, 3,1, 3,1, 3,1, Byen København, 17,1, 17,2, 17,2, 17,1, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Københavns omegn, 9,2, 9,3, 9,5, 9,4, 3,1, 3,2, 3,3, 3,2, Nordsjælland, 5,2, 5,3, 5,3, 5,3, 2,2, 2,3, 2,3, 2,3, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 2,0, 2,0, 1,9, 2,0, Østsjælland, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, 2,3, 2,4, 2,4, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 7,8, 7,7, 7,8, 2,8, 2,8, 2,7, 2,8, Fyn, 8,0, 8,0, 8,1, 8,2, 3,3, 3,3, 3,3, 3,4, Sydjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,5, 14,6, 14,6, 14,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, Vestjylland, 4,3, 4,4, 4,4, 4,4, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,7, 8,8, 8,8, 8,8, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2025 - Nr. 281, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2025, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50109

Nyt

NYT: Stigning i inflationen

Forbruger- og nettoprisindeks september 2025

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,3 %, sept. 2024 - sept. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, sept. 2024 - sept. 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks september 2025, I september steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,3 pct. i forhold til samme måned året før. I august var den tilsvarende stigning 2,0 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det især kød, der bidrager til inflationen i september. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,2 pct. i september, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I august havde kerneinflationen en årsstigning på 2,3 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især leje af sommerhus trak indekset ned den seneste måned, Fra august til september faldt forbrugerprisindekset med 0,1 pct. Isoleret set trak prisfald på især leje af sommerhus, elektricitet og flyrejser indekset ned med 0,40 procentpoint. Modsat trak prisstigninger på bl.a. tøj, radio/TV-udstyr og sko indekset op med 0,30 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Aug. - sept. 2025, , , Sept. 2024 - sept.2025, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , -0,1, , (inflation), , 2,3, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Tøj, 3,59, 0,18, , Fødevarer, 11,05, 0,51, Radio/TV-udstyr, 0,77, 0,07, , Husleje, 21,08, 0,47, Sko, 1,00, 0,05, , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,20, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Leje af sommerhus, 0,58, -0,28, , Elektricitet, 2,22, -0,17, Elektricitet, 2,22, -0,07, , Gas, 0,40, -0,09, Flyrejser, 0,65, -0,05, , Restaurant- og cafebesøg, 2,64, -0,06, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i august, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,2 pct. i september. Tallene for september er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i august var den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande 2,4 pct., hvilket er uændret i forhold til juli. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i august var Cypern med 0,0 pct., Frankrig med 0,8 pct. og Italien med 1,6 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i august var Rumænien med 8,5 pct., Estland med 6,2 pct. og Kroatien med 4,6 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 1,9 pct. i august. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for september udkommer 17. oktober 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2024, 2025, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2025, Sept., Aug., Sept., Aug. - sept. 2025, Aug. 2024, - aug. 2025, Sept. 2024, - sept. 2025, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 118,9, 121,7, 121,6, -0,1, 2,0, 2,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,68, 131,9, 139,1, 138,9, -0,1, 5,8, 5,3, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 134,8, 136,4, 136,0, -0,3, 1,0, 0,9, Beklædning og fodtøj, 4,59, 98,4, 92,6, 97,6, 5,4, 0,7, -0,8, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 118,9, 121,2, 120,8, -0,3, 1,3, 1,6, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 4,75, 104,0, 104,1, 103,9, -0,2, 1,6, -0,1, Sundhed, 3,00, 113,4, 115,1, 114,6, -0,4, 2,5, 1,1, Transport, 13,69, 117,1, 119,9, 119,4, -0,4, 0,6, 2,0, Kommunikation, 2,32, 84,9, 87,5, 88,4, 1,0, 3,2, 4,1, Fritid og kultur, 11,16, 116,1, 118,8, 119,6, 0,7, 2,6, 3,0, Uddannelse, 0,89, 132,9, 138,4, 138,4, 0,0, 4,1, 4,1, Restauranter og hoteller, 5,96, 132,4, 140,6, 134,8, -4,1, 0,8, 1,8, Andre varer og tjenester, 8,22, 120,1, 123,3, 123,4, 0,1, 2,7, 2,7, Varer, 49,03, 114,7, 115,9, 116,2, 0,3, 1,2, 1,3, Tjenester, 50,97, 121,8, 126,3, 125,6, -0,6, 2,8, 3,1, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,7, 120,4, 120,3, -0,1, 2,3, 2,2, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 119,2, 122,2, 121,9, -0,2, 2,1, 2,3, HICP i alt, •, 119,2, 122,0, 121,8, -0,2, 1,9, 2,2, HICP-CT i alt, •, 118,5, 121,2, 121,0, -0,2, 1,8, 2,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,3 %, sept. 2024 - sept. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, sept. 2024 - sept. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. oktober 2025 - Nr. 295, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. november 2025, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50281

Nyt

NYT: Flere nyregistrerede personbiler i september

Nyregistrerede motorkøretøjer september 2025

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.352, september 2025, +6,5 %, august 2025 til september 2025, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2025, Der blev registreret 16.400 nye personbiler i september opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 6,5 pct. flere end i august. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i september 5,7 pct. højere end i august, mens tilgangen i erhvervene steg 7,8 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i tredje kvartal var 0,5 pct. lavere end i andet kvartal. I husholdningerne var der en stigning på 1,5 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 3,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, 9 ud af 10 af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 13.000 nye elbiler i september, og de udgjorde 73,1 pct. af alle 17.800 nye personbiler opgjort i faktiske tal. I august var andelen 68,7 pct. Andelen af fossile biler faldt fra 28,3 pct. i august til 25,2 pct. i september, mens andelen af plugin hybrider faldt fra 3,0 pct. til 1,7 pct. Husholdningerne stod for 9.900 af elbilerne i september, og det svarer til 90,4 pct. af deres nye biler. I erhvervene udgjorde elbilerne 45,1 pct. af de nye biler., Bestanden af elbiler er vokset med 63 pct. siden september sidste år..., Bestanden af elbiler udgjorde ultimo september 487.100 stk., eller 16,7 pct. af alle personbiler. Det er 62,8 pct. eller 187.900 flere end for et år siden. Fremgangen består af 116.700 nye og 77.800 importerede brugte elbiler de seneste 12 måneder, fraregnet de biler, der er afmeldt i perioden og ikke var aktive ultimo september. De importerede brugte elbiler i september 2025 var i gennemsnit 2,5 år gamle mod 2,3 år i september sidste år., ...mens bestanden af fossile biler er faldet, Samtidig med at der er kommet flere elbiler, er bestandene af benzin- og dieselbiler faldet. Siden september sidste år er der 74.000 eller 4,2 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 65.700 eller 9,9 pct. færre dieselbiler. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,7 pct. i forhold til september sidste år og udgør nu 2,911 mio. personbiler., Privatleasing udgør en tredjedel af husholdningernes nye biler, I september var 34,8 pct. af husholdningernes nye personbiler leaset mod 39,5 pct. for et år siden. I de seneste 12 måneder udgjorde privatleasing 38,7 pct. af tilgangen til husholdningerne mod 39,3 pct. i den foregående 12-måneders periode., Tilsvarende stod leasing i erhvervene for 85,1 pct. af tilgangen i de seneste 12 måneder mod 84,6 pct. i den foregående 12-måneders periode., Flere leasingbiler på el, Elbilerne udgjorde 90,5 pct. af husholdningernes leasede biler i september 2025 mod 62,8 pct. i september 2024. I september var 35,8 pct. af erhvervenes leasede biler eldrevne mod 32,6 pct. sidste år., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2025, , 2025, , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., , Juli-sept./, apr.-juni, Sept./, aug., , antal, , pct., Tilgang i alt, 15, 126, 16, 835, 15, 851, 15, 870, 15, 347, 16, 352, -0,5, 6,5, I husholdningerne, 8, 962, 9, 662, 9, 406, 9, 468, 9, 224, 9, 750, 1,5, 5,7, I erhvervene, 6, 164, 7, 172, 6, 446, 6, 402, 6, 124, 6, 602, -3,3, 7,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , September, Æn-, dring, , Okt. 2023, - sept. 2024, Okt. 2024, - sept. 2025, Æn-, dring, , 2024, 2025, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 15, 574, 17, 779, 14,2, , 175, 534, 181, 541, 3,4, Benzin, 4, 943, 3, 299, -33,3, , 69, 879, 49, 034, -29,8, Diesel, 1, 132, 1, 185, 4,7, , 13, 372, 10, 137, -24,2, El, 8, 889, 12, 993, 46,2, , 82, 647, 116, 682, 41,2, Plugin hybrid mv., 610, 302, -50,5, , 9, 636, 5, 688, -41,0, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 5, 720, 7, 152, 25,0, , 63, 926, 66, 162, 3,5, Privatleasing, 3, 734, 3, 823, 2,4, , 41, 325, 41, 683, 0,9, Samlet tilgang, 9, 454, 10, 975, 16,1, , 105, 251, 107, 845, 2,5, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 9, 854, 10, 627, 7,8, , 111, 608, 115, 379, 3,4, Ikke-leasingbiler (a), 716, 1, 292, 80,4, , 10, 839, 11, 013, 1,6, Til leasing, 9, 138, 9, 335, 2,2, , 100, 769, 104, 366, 3,6, Erhvervsleasing (b), 5, 404, 5, 512, 2,0, , 59, 444, 62, 683, 5,4, Samlet tilgang (a+b), 6, 120, 6, 804, 11,2, , 70, 283, 73, 696, 4,9, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 684, 2, 747, 2,3, , 33, 528, 30, 661, -8,6, Varebiler , 2, 345, 2, 331, -0,6, , 28, 541, 25, 677, -10,0, Lastbiler, 167, 203, 21,6, , 2, 236, 2, 236, 0,0, Sættevognstrækkere, 148, 151, 2,0, , 2, 179, 2, 169, -0,5, Busser, 24, 62, 158,3, , 572, 579, 1,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.352, september 2025, +6,5 %, august 2025 til september 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2025 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2025, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50510

Nyt

NYT: Fremrykket skatteindtægt mindsker underskud

Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015

Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015, Det offentlige regnskab for fjerde kvartal 2015 er opgjort til et underskud på 3,9 mia. kr. Underskuddet er påvirket af skatterabatordninger i 2013-2015, der har medført en fremrykning af skatteprovenu. Ved udbetaling eller omlægning af sin kapitalpension (i perioden 2013-2015) eller af sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) har man haft en lavere beskatning end normalt. Det har flere benyttet sig af, hvormed ordningerne i årene 2013-2015 har øget skatteprovenuet med ca. 121 mia. kr. I disse tre år har underskuddet i gennemsnit været på 2,7 mia. kr. pr. kvartal, hvor det ville have været på 12,8 mia. kr. uden det ekstra provenu fra skatterabatordningerne., Definition på den offentlige saldo, Den offentlige saldo kaldes også nettofordringserhvervelsen og er et udtryk for finansiel opsparing. Den offentlige saldo er lig med forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægter stammer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er aflønning af ansatte, indkomstoverførsler til husholdninger samt forbrug i produktion. Forbruget i produktionen dækker over køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Kvartalstendenser for den offentlige saldo, Den offentlige saldo fordeler sig ikke jævnt på kvartalerne. Ser man på gennemsnittet af den offentlige saldo for kvartalerne fra 1999 til 2015, viser der sig væsentlige forskelle på kvartalerne. Hvor der gennemsnitligt har været overskud i andet og fjerde kvartal på hhv. ca. 7 og 2 mia. kr., har den offentlige saldo gennemsnitligt ligget tæt på nul i første og tredje kvartal., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2014, 2015, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 260,1, 254,8, 251,6, 258,2, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,9, 87, 86,2, 87,9, 1.2, Øvrige løbende overførsler, 16,8, 13,3, 11,7, 12, 17,8, 14,2, 12,2, 13,2, 1.3, Andre driftsudgifter, 147,6, 150,2, 150,3, 155,5, 150,4, 153,6, 153,2, 157,1, 2., Kapitaludgifter i alt, 17, 20,5, 20,2, 24, 17,9, 19,2, 20,4, 23,1, 2.1, Investeringer, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,7, 17, 18,2, 20,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,7, 2, 2, 1,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,4, A., Udgifter i alt, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 278, 274, 272, 281,3, 3., Driftsindtægter, 270,1, 281,5, 278, 289,3, 257,5, 266,7, 263,9, 277,7, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,6, 19, 18,1, 18,5, 19,2, 19,4, 19,1, 19, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 10,6, 9,6, 9, 8,8, 7, 6,4, 6,3, 6,2, 3.3, Skatter og afgifter, 231,4, 243,9, 242, 252,7, 221,5, 231,2, 228,9, 242,7, 3.4, Løbende overførsler, 9,4, 9, 8,9, 9,3, 9,9, 9,7, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,3, 0, -1, -0,2, B., Indtægter i alt, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,7, 262,9, 277,4, C., Den offentlige saldo, -3,7, 9,9, 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, D., Offentligt forbrug, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,5, 129,9, 129,8, 133,6, Anm.: Skatter og afgifter er eksklusiv EU-skatter og kapitalskatter. Kapitalindtægter er inklusiv kapitalskatter. , *Foreløbige tal., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2016 - Nr. 143, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20684

Nyt

NYT: Færre statslige kroner til forskning i 2016

Statens forskningsbudget 2016

Statens forskningsbudget 2016, Der er på finansloven for 2016 afsat 15,4 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 pct. i forhold til 2015. Omtrent halvdelen af det samlede fald på 1,3 mia. kr. vedrører , forskningsrådene, , der har fået reduceret deres bevillinger med 21 pct. For kategorierne , internationale aktiviteter, og , andet, reduceres bevillingerne med 21-22 pct., og , andre større tilskudspuljer, reduceres med 18 pct. Bevillingerne til , universiteter mv.,, der er den største modtager af den statslige forskningsstøtte, er stort set uændrede, og bevillingerne til , forskningsinstitutioner, stiger. Alle tal er opgjort i 2016-priser., Forskningsrådene og andre større tilskudspuljer, En del af de statslige forskningsmidler fordeles til forskningen gennem , forskningsråd, og , andre større tilskudspuljer, . Bevillingerne til uddeling via forskningsrådene er 605 mio. kr. mindre end i 2015 og udgør 14,6 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016. Bevillingen for 2016 til Det Frie Forskningsråd er på 922 mio. kr., og bevillingerne til Danmarks Innovationsfond er i alt 1.218 mio. kr. Under , forskningsråd, er endvidere puljen til forskningsinfrastruktur m.m., Bevillingerne til , andre større tilskudspuljer, er faldet med 259 mio. kr. Her er det en bevilling til energiforskning, der udgør størstedelen af faldet. , Andre større tilskudspuljer, modtager 7,4 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016 og omfatter bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, bevillinger til forskning og udvikling via GTS-institutternes resultatkontrakter, medfinansiering af innovationsmiljøer og innovationsnetværk samt tilskud til udvikling og demonstration inden for fødevaresektoren., Internationale aktiviteter, Danmark deltager i en række obligatoriske internationale forskningsprogrammer som følge af EU-medlemsskabet. Bevillingerne til disse programmer aftales internationalt og fastlægges ud fra de forventede aktiviteter i programmerne. Bevillingerne til de obligatoriske programmer udgør 302 mio. kr. i 2016. De øvrige internationale aktiviteter består hovedsageligt af deltagelse i andre internationale programmer, herunder af bidrag på 215 mio. kr. til den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Spallation Source, ESS. En stor del af det samlede bevillingsfald skyldes, at bevillingen til de ikke-obligatoriske programmer under den europæiske rumstation ESA fremover kun afsættes hvert tredje år og næste gang i 2017., Statens forskningsbudget, fordeling på hovedsektorer, 2016-priser, , 2014, 2015, 2016, Udvikling, 2015-2016, Andel som , basismidler, 1, , mio. kr., pct., I alt, 16, 578,2, 16, 674,9, 15, 382,3, -7,8, 71,4, Universiteter mv., 9, 680,2, 9, 775,3, 9, 757,1, -0,2, 98,4, Forskningsråd, 2, 812,1, 2, 844,2, 2, 238,9, -21,3, 0,2, Internationale aktiviteter, 937,5, 930,9, 727,0, -21,9, 27,1, Andre større tilskudspuljer, 1, 552,0, 1, 403,5, 1, 144,6, -18,4, 29,5, Forskningsinstitutioner, 566,2, 552,6, 593,7, 7,4, 93,1, Andet, 1, 030,3, 1, 168,5, 921,0, -21,2, 31,7, 1, Basismidler, dvs. midler til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Universitetssektorens bevillinger er basismidler, Universiteter mv., modtager 63,4 pct. af de statslige forskningsmidler. Sektoren består hovedsageligt af de otte danske universiteter samt en række andre uddannelsesinstitutioner med forskning. De seks største universiteter (se figuren nedenfor) modtager 83,9 pct. af sektorens bevillinger til forskning og udvikling. Af de samlede bevillinger til , universiteter mv., gives 98,4 pct. som basismidler, dvs., til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., I dag udkommer samtidig opgørelser af , den samlede FoU 2014, samt , den offentlige sektors FoU 2014, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. januar 2016 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20885

Nyt

NYT: Foderforbruget faldt

Landbrugets foderforbrug 2014/2015

Landbrugets foderforbrug 2014/2015, I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder. Dette passer med, at der er blevet færre køer i landbruget i denne periode, da landbruget foretog en tilpasning til mælkekvoten, se tal for kvægbestanden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:197, . Forbruget af grovfoder steg grundet en stor høst. Dette gjorde at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end forrige driftsår. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,1 mia. foderenheder, hvilket er 0,3 mia., svarende til en nedgang på 2,4 pct., foderenheder mindre end i driftsåret 2013/2014., Fald i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen 21 pct. i 2014/2015 mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 39 pct. mod 40 pct. driftsåret før., Mere dansk korn til dyrene, Typisk anvendes 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 95 pct. af kornet dansk, mod 91 pct. sidste driftsår. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/korn, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 98 pct. var produceret i Danmark. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6 pct. i forhold til driftsår, et før. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder anvendes især til kvæg., Proteinfoder overvejende importeret, Foder opgøres efter proteinindhold og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens importen for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er på næsten to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 36 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion. , Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 79 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 18 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2014/2015*, , Energiindhold, Proteinindhold, , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import, , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 081, 78,7, 21,3, 2, 706, 60,8, 39,2, Korn, 6, 246, 95,1, 4,9, 590, 95,5, 4,5, Kraftfoder i øvrigt, 3, 378, 16,8, 83,2, 1, 155, 11,3, 88,7, Bælgsæd, 36, 52,8, 47,2, 7, 52,8, 47,2, Klid og fodermel, 148, 57,7, 42,3, 22, 56,5, 43,5, Oliekager, 2, 656, 8,0, 92,0, 994, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 6, 0,0, 100,0, 2, 0,0, 100,0, Mask, bærme og melasse, 125, 45,9, 54,1, 18, 38,0, 62,0, Fiskemel, -ensilage og -affald, 205, 28,0, 72,0, 101, 28,0, 72,0, Mælk og mælkepulver, 48, 90,6, 9,4, 11, 88,6, 11,4, Foderfedt, 152, 60,0, 40,0, - , - , - , Grovfoder, 5, 457, 98,2, 1,8, 961, 98,9, 1,1, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. januar 2016 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20888

Nyt

NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008, , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference , , , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6, , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, , , , , , , , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21741

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation