Søgeresultat

Flere vælger privat hjemmehjælp

Antallet af ældre, der vælger et privat firma frem for kommunen til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 44 pct. på blot ét år. Privat hjemmehjælp er dog indtil videre langt mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland., 30. november 2005 kl. 0:00 ,  , Stadig flere ældre danskere vælger en privat hjemmehjælper til det praktiske arbejde i hjemmet. Men når det gælder hjælp til personlig pleje, peger seniorerne i langt de fleste kommuner fortsat næsten udelukkende på den kommunale hjemmehjælper.   , Antallet af ældre, der vælger et privat firma til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 7.500 personer på et enkelt år - en stigning på 44 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , 24.600 personer havde i marts 2005 valgt et privat firma til at udføre praktisk hjælp, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Året før lå tallet på 17.100.  De private leverandørers "markedsandel" i 2005 kan dermed anslås til 15,5 pct. for praktisk hjælp. Andelen var 10,5 pct. i 2004. I alt 160.500 personer er ifølge loven berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal og privat leverandør til praktisk hjemmehjælp. , PRAKTISK HJÆLP:,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp,  Omfattet af frit valg,  I alt      ,  24 631,  160 541,  Under 65 år ,  3 333,  22 180,  65-66 år    ,  491,  3.327,  67-79 år,  8 473,  50 482,  80+               ,                      12 334                      ,            84 552           , Størst udbredelse i 25 kommuner, Der er markante forskelle i udbredelsen af privat hjemmehjælp, hvis vi kigger ud over Danmarkskortet. Praktisk hjælp fra private leverandører er mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland. I alt ligger 21 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland. , Græsted-Gilleleje topper suverænt listen over de kommuner, hvor flest ældre borgere har en privat leverandør til at udføre praktisk hjemmehjælp. I Græsted-Gilleleje er alle ydelser inden for hjemmehjælp udliciteret til private virksomheder, hvorfor samtlige kommunens 721 borgere, som modtager hjælp til det praktiske, får arbejdet udført af en privat leverandør. Hørsholm ligger nr. to på listen - her har de private leverandører en markedsandel på 88 pct. I Søllerød - på tredjepladsen - har de private leverandører en markedsandel på 55 pct. , I de 25 kommuner, hvor praktisk hjælp fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør, 64 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 26 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp. Målgruppen er det antal personer, der er omfattet af reglerne om frit valg for ældre ifølge den sociale servicelov. , 2.800 har valgt privat leverandør til personlig pleje, 2.800 personer har valgt en privat leverandør af personlig pleje mod 1.900 året før. Det svarer til en stigning på 52 pct., men det er dog fortsat kun 3 pct. af modtagerne af hjemmehjælp til personlig pleje, som vælger en privat leverandør. De private leverandørers markedsandel er dermed steget fra 2 til 3 pct. i løbet af det seneste år. I alt er 99.100 personer ifølge lovgivningen berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af personlig pleje. , PERSONLIG PLEJE: ,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp, omfattet af frit valg , I alt        ,  2 805,  99 116,  Under 65 år ,  462,  12 882,  65-66 år    ,  56,  2.001, 67-79 år,  836,  27 868,  80+               ,                        1 451                       ,           56 365          , Personlig pleje fra private leverandører er mere jævnt fordelt hen over landet. I alt ligger 12 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland, en på Fyn og 12 i Jylland. , Også på dette område ligger Græsted-Gilleleje i top - ligesom på området for praktisk hjælp har de private leverandører her en markedsandel på 100 pct. efterfulgt af Ringsted Kommune, hvor de private leverandører har en markedsandel på 24 pct. og Hørsholm, hvor de har en markedsandel på 17 pct. , I de 25 kommuner, hvor personlig pleje fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør 67 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 14 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp., Yngre modtagere er mere tilbøjelige til at vælge privat hjemmehjælp, Den andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der har valgt en privat leverandør af personlig pleje, er størst for personer under 65 år, nemlig 3,5 pct., mod 3 pct. og derunder for de øvrige aldersgrupper.  , Billedet er noget anderledes for den praktiske hjælp. Her er andelen, der vælger en privat leverandør, størst - nemlig 17 pct. - for personer i alderen 67-79 år, mens den er ca. 15 pct. for øvrige modtagere.  , 567 private leverandører, I løbet af det seneste år har 20 nye kommuner givet de ældre borgere mulighed for at modtage hjemmehjælp fra en privat leverandør. På landsplan var der i alt 567 private leverandører af hjemmehjælp i 196 kommuner i marts 2005. Året før var der 538 private leverandører i 176 kommuner. 75 kommuner havde i marts 2005 fortsat ingen godkendt privat leverandør som alternativ til den kommunale hjemmehjælp. , Flere oplysninger: , Tal for kommunerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/05, - vælg Hjemmehjælp, VH3 og VH4, Har du uddybende spørgsmål? Kontakt Steffen Hougaard på 39 17 31 09 eller , sho@dst.dk, Oplysningerne indberettes af kommunerne til Danmarks Statistik i forbindelse med statistikken om hjemmehjælp. , Ved kommunernes indberetning til Danmarks Statistik angives modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje fra private leverandører hver for sig. Personer, der er omfattet af begge former for hjælp, er således talt med begge steder. Det er derfor ikke meningsfuldt at lægge tallene sammen., Hjemmehjælpsmodtagere har også mulighed for at vælge at ansætte en privat hjælper i stedet for at få hjemmehjælp fra kommunen eller en privat leverandør. I marts 2005 havde 1.100 personer valgt at ansætte en privat hjælper mod 1.000 i marts 2004. Også disse oplysninger indsamles på indberetningsskemaer fra kommunerne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-11-30-Hjemmehjaelp-frit-valg

Bag tallene

Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Social­demokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristen­demokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

Bag tallene

Fakta om Danmarks erhvervs­struktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder

Her får du udvalgte nøgleinformationer om Danmarks virksomheder fordelt på brancher og størrelser, oplysninger om iværksætteri, digitalisering i virksomhederne samt forskning, innovation og udvikling. , 16. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I Danmark i 2017 falder 312.168 ud af landets 312.979 aktive virksomheder i det private og det offentlige inden for betegnelsen SMV’er (små eller mellemstore virksomheder), som bruges til at beskrive virksomheder med færre end 250 ansatte. Det svarer til 99,7 pct. af virksomhederne. Betegnelsen dækker over underinddelingerne mikro, små og mellemstore virksomheder. Tilsammen står SMV’erne for omkring halvdelen af den samlede beskæftigelse, mens de store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for resten., Ser man på antallet af virksomheder fordelt på branche, er det branchen handel og transport mv., der er den største.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Ser man på, hvor mange personer der arbejder inden for specifikke brancher, er der flest fuldtidsansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Læs om forskellige virksomhedstypers betydning for væksten her:, Analyse: , Virksomhedsgiganter eller gazeller – Hvor skabes størst vækst?, Industriproduk­­tionen ligger over niveauet før krisen, Selvom industrien ikke fylder mest i forhold til hverken antallet af virksomheder eller antallet af ansatte, er det en vigtig branche at følge, da udviklingen inden for industrien har stor afsmittende effekt på resten af den danske økonomi.  Industribranchen dækker blandt andet over store virksomheder inden for medicinalindustri og maskinfremstilling (fx vindmøller). Ser man bort fra månedlige udsving har produktionsindekset siden 2016 ligget på niveau med eller over niveauet fra før krisen i 2008., Læs mere om industriens produktion og omsætning:, NYT fra Danmarks Statistik: Industriproduktionen stiger, Forsat færre iværksættervirk­somheder end før finanskrisen, Der blev skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i 2017. De nye iværksættervirksomheder i 2017 udgjorde 6 pct. af alle aktive firmaer i den private sektor og beskæftigede 6.500 fuldtidsansatte. Skabelsen af nye iværksættervirksomheder har været stabil i de senere år, men er langt fra toppen før finanskrisen. Dog er der store regionale forskelle. , Hovedstadskommunerne, var med 7.400 nye iværksættervirksomheder i 2017 næsten tilbage på det samme antal nye iværksættervirksomheder som i 2007 (7.700 virksomheder), mens oplands- og landkommunerne fortsat lå langt under. , Udvikling i antal nye iværksættervirksomheder over tid fordelt på kommunetyper, Anm.: , Se inddeling af kommunetyper her, Anm.: *Tallene for 2017 er foreløbige., Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Tre fjerdedel af iværksættere er mænd, Tre ud af fire af de nye iværksættere i 2017 var mænd (74 pct.). De fleste nye iværksættere var mellem 25-54 år. Samtidig var de fleste nye iværksættere i 2017 enten ufaglærte (25 pct.) eller havde en erhvervsfaglig uddannelse (33 pct.)., Nye iværksættere fordelt på køn, alder og højest fuldførte uddannelse. 2017*, Anm.: Ufaglærte er personer med en grundskole, gymnasial uddannelse eller adgangsgivende eksamen som højest fuldførte uddannelse. For 216 personer er uddannelsen uoplyst. * Foreløbige tal, Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Læs mere om iværksætteri i Danmark i denne analyse, og se blandt andet, hvordan nye iværksættervirksomheder fordeler sig på brancher: , Iværksætteri i Danmark , Analyse:  , Store kommunale forskelle i iværksætteri, Danmarks relative udgifter til forskning og udvikling er blandt EU's højeste, Udgifter til forskning og udvikling (FoU) i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) indikerer bl.a. virksomhedernes og det offentliges evner til at etablere ny viden til brug for produktion og udvikling af nye varer og tjenester. Inden for det offentlige udgjorde FoU-udgifterne 1,1 pct. af BNP i 2017, hvilket var et godt stykket over EU-gennemsnittet, der lå på 0,7 pct. af BNP. De danske virksomheders udgifter til FoU lå på 2,0 pct. af BNP, hvilket også er langt over EU-gennemsnittet på 1,4 pct., Erhvervslivets udgifter til egen FoU i pct. af BNP. 2017, Kilde: Eurostat database., * For Frankrig vedrører andelen 2016 og for Schweiz 2015., Dansk beskæftigelse indenfor FoU er relativt set Europas højeste, Danmark ligger i front blandt EU-landene, når antallet fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med forskning og udvikling(FoU) opgøres i forhold til den samlede arbejdsstyrke. I 2017 udgjorde FoU-fultidsbeskæftigede i Danmark således 2,2 pct. af arbejdsstyrken, mod 1,3 pct. i hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De fem nordiske lande ligger alle i top 7. Med ganske få undtagelser – heriblandt Finland – har alle EU-landene haft en stigning i FoU-årsværk opgjort i forhold til den samlede arbejdsstyrke i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen på 0,2 procentpoint., Læs mere om forskning innovation og udvikling:, Nyt fra Danmarks Statistik: Danmark i front med forskning og udvikling, Publikation: , Innovation og forskning 2018, Niveauet for it-færdigheder blandt ansatte svinger, Ni ud af ti danskere arbejder med it i den ene eller anden form i 2018. 88 pct. bruger computere, bærbare, smartphones, tablets eller andre mobile enheder på jobbet, mens 31 pct. bruger computerstyrede systemer eller maskiner. Godt halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære at bruge ny software eller nyt it-udstyr i de seneste år. 23 pct. af beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver, mens 11 pct. oplyser, at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. , Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst dine it-færdigheder på arbejdspladsen? 2018, Mere om ansattes it-færdigheder , NYT fra Danmarks Statistik: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år, En sjettedel oplever mere overvågning på arbejdspladsen, Installation af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer etc. bliver mere almindeligt på arbejdspladser, og 17 pct. af de beskæftigede mener, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere, mens 5 pct. af de beskæftigede svarer, at overvågningen er formindsket., Mere om overvågning , NYT fra Danmarks Statistik: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet, Kontaktperson vedrørende firmastatistikken og iværksætteri: Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, Kontaktperson vedrørende innovation, forskning og udvikling: Helle Månsson, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 13, , hej@dst.dk, Kontaktperson vedrørende it: Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 44, , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-16-Fakta-om-DKs-erhvervsstruktur-samt-digi-og-forsk-i-de-DK-virksomheder

Bag tallene

Hvor stramt er arbejdsmarkedet?

Overordnet set har beskæftigelsen været stigende og ledigheden faldende siden 2013. Det har i stigende grad rejst spørgsmålet om, hvor stramt arbejdsmarkedet egentlig er, og om vi løber en risiko for, at inflationen stiger mere, end vi bryder os om. Svaret på det spørgsmål har betydning for, hvor stram finanspolitikken bør være og måske også for behovet for reformer, der kan øge arbejdsudbuddet., 20. april 2017 kl. 11:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Statistikkerne skal holdes op mod supplerende viden, Når man i den politiske debat fokuserer på arbejdsmarkedets stramhedsgrad, er det selvfølgelig ikke, fordi lav ledighed er noget dårligt. Men ledigheden kan blive så lav, at der kommer øget gang i inflationen og danske virksomheders konkurrenceevne dermed svækkes. Igen er det måske umiddelbart ikke nogen tragedie, når udgangspunktet er en god konjunktursituation og så stærk en konkurrenceposition som den danske - vi har enorme betalingsbalanceoverskud og nettoaktiverne på udlandet oversteg halvdelen af BNP ved udgangen af 2016 - men når sådan en proces først er i gang, kan den vise sig svær at standse igen., På den baggrund er det værd at kigge på ledighedsudviklingen målt ved Danmarks Statistiks forskellige indikatorer., To af indikatorerne - brutto- og nettoledigheden - er baseret på registeroplysninger om udbetaling af dagpenge og kontanthjælp.  De er i udgangspunktet mere statistikker over modtagelse af offentlige ydelser end statistikker over ledighed. Man kan sagtens være uden arbejde, søge arbejde, og være til rådighed for et job (den internationale definition på arbejdsløshed) uden at optræde i registerledigheden. Det gælder for eksempel mange studenter, som modtager SU og samtidig ønsker et deltidsjob ved siden af, eller andre jobsøgende der ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp. I tidligere tider var det nok heller ikke alle, der modtog dagpenge, der var lige meget til rådighed for et job - her er der dog over tid sket betydelige opstramninger., Når de to serier for registerledighed normalt får mest opmærksomhed skyldes det nok, at tallene typisk er ganske sikre. Hertil kommer, at de giver et mål for volumen af ledighed - i den forstand at de korrigerer for, om folk er fuldtids- eller deltidsledige. Arbejdsmarkedet er jo meget strammere, hvis alle de ledige ønsker deltidsbeskæftigelse, end hvis de ønsker fuldtidsbeskæftigelse - i den sidste situation er der mange flere timer at hente fra de ledige., Siden midten af 2016 er bruttoledigheden steget svagt, mens nettoledigheden nærmest har bevæget sig sidelæns (figur 1). Det kan virke overraskende i en periode med pæn vækst i BNP og beskæftigelse. Det skal nok heller ikke tolkes sådan, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Baggrunden for udviklingen i de to registerbaserede ledighedsindikatorer er bl.a., at kommunerne har ændret registreringspraksis for modtagere af integrationsydelse, så de nu i udgangspunktet registreres som jobparate. Det er formentligt et rimeligt gæt, at de personer, der på denne baggrund indregnes blandt de brutto- og nettoledige, ikke har den helt store indflydelse på løndannelsen. Så stigningen i bruttoledigheden siden midten af sidste år kan ikke umiddelbart tages som udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Og i stedet for at være konstant havde nettoledigheden formentlig været faldende, hvis der blev korrigeret for den ændrede registreringspraksis., Figur 1. Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret, Den forskellige udvikling i brutto- og nettoledigheden afspejler et øget antal ledige i aktivering. Der har historisk været en lang debat blandt (ikke mindst svenske) økonomer om, hvorvidt aktivering af de ledige medførte øget lønpres, eller de aktiverede fortsat holdt lige så meget igen på lønningerne som de åbent ledige, der måles i nettoledigheden. Konklusionen svæver lidt, men argumentet rokker yderligere ved at bruge stigningen i bruttoledigheden som indikation for udviklingen i arbejdsmarkedets stramhedsgrad. , Men hvad så med den tredje indikator, AKU-ledigheden? Den er baseret på at spørge en stikprøve af folk, om de opfylder de internationale kriterier for ledighed, og er generelt mere ustabil. Ikke desto mindre er den også steget siden foråret 2016. Stigningen var koncentreret omkring 2. og 3. kvartal og berørte studenter og såkaldte ”øvrige ledige”. Ledigheden faldt derimod fortsat for modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Det viser de detaljerede AKU-tal, som kun offentliggøres på kvartalsbasis på grund af den månedlige stikprøves begrænsede størrelse. Det var altså grupper, der ofte udbyder få timer og normalt ikke betragtes som arbejdsmarkedets kernetropper eller udslagsgivende for løndannelsen, der oplevede en ledighedsstigning. Alt i alt modsiger udviklingen i AKU-ledigheden altså ikke rigtig fornemmelsen af en fortsat tilstramning på arbejdsmarkedet. , Det er også en konklusion, som er i overensstemmelse med virksomhedernes udsagn omkring stigende mangel på arbejdskraft i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, hvor andelen af virksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en begrænsning, er stigende i mange brancher (, se Bag Tallene, 1. marts 2017, ). Andelen af ledige stillinger i den private sektor er også steget de senere år - og specielt siden midten af 2015. , Hvad er det bedste mål for stramhed?, Diskussionen omkring ledighedstallenes udvikling over det seneste års tid rører ved et mere generelt spørgsmål om, hvilket ledighedsbegreb der på den lange bane giver det bedste billede af stramhedsgraden på det danske arbejdsmarked. Svaret på det spørgsmål lettes ikke af, at det ledighedsniveau, som er foreneligt med en stabil inflationsudvikling, må antages at have ændret sig med årene. Det er sket både som resultat af konjunkturtilbageslag, hvor en stigning i ledigheden gradvist har fået et mere strukturelt præg, fordi nogle af de ledige efterhånden er kommet meget langt fra arbejdsmarkedet, og som følge af forskellige arbejdsmarkedsreformer med det formål at reducere den strukturelle ledighed., Ser man på tallenes udvikling (figur 2), er det slående, at AKU-ledigheden og nettoledigheden udviser helt forskellige trends. Tilbage i midten af 1990'erne oversteg nettoledigheden AKU-ledigheden, mens der i de seneste år har været en massiv forskel den anden vej rundt. Set over perioden siden midt-1990erne som helhed har AKU-ledigheden ikke udvist nogen særlig trend. Den langsigtede udvikling i ledigheden er altså massivt forskellig, om man kigger på nettoledighed eller AKU-ledighed (bruttoledigheden har vi kun tal for siden 2007). De to ledighedsbegreber tegner dermed næppe samme historie for arbejdsmarkedets stramhedsgrad (det ville i hvert fald kræve en tilsvarende forskellig opfattelse af udviklingen i strukturel ledighed). , Figur 2. Ledighedsudviklingen 1996-2016, 16-64-årige,  , Ser man på definitionerne bag tallene, har AKU-tallene hele tiden været baseret på den internationale definition af ledighed, omend en ændret opregningsmetode har hævet niveauet noget fra 2007.  En konsistent definition er umiddelbart et plus i forhold til sammenligninger over tid, men gør ikke automatisk AKU-ledigheden til det foretrukne mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad. Hvis, for eksempel, ønskerne om deltids- eller fuldtidsarbejde blandt de ledige ændrer sig over tid, kan det give en skævhed i AKU-ledigheden som et mål for stramhedsgraden af arbejdsmarkedet, fordi AKU-ledigheden måles i personer og ikke fuldtids-personer., Definitionerne bag nettoledigheden har omvendt ændret sig markant over tid - tænk blot på udviklingen i den maksimale dagpengeperiode, som er blevet forkortet adskillige gange. Hver gang har det haft den effekt, at nogle ledige er faldet ud af dagpengesystemet, og hvis de ikke i stedet modtager kontanthjælpsydelser (og vurderes jobparate), viser de sig ikke i tallene. Hvis de ledige, som er faldet ud af statistikken, fortsat har en indflydelse på løndannelsen, så kan nettoledigheden give et mere og mere skævt indtryk af arbejdsmarkedets stramhedsgrad.  Den kortere dagpengeperiode og andre reformer kan samtidig have reduceret tendensen til lønpres generelt og dermed også sænket den strukturelle ledighed, hvilket kan forstærke skævheden i den trendmæssigt faldende nettoledighed som et mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad., Til syvende og sidst er det et empirisk spørgsmål, hvilket ledighedsbegreb der bedst fanger arbejdsmarkedets stramhedsgrad og dermed bedst forklarer lønudviklingen. Man kan måske undre sig over, at det spørgsmål ikke har været genstand for mere analyse, end tilfældet har været. I regi af arbejdet med ADAM-modellen har Danmarks Statistik foretaget nogle begrænsede forsøg på at undersøge spørgsmålet. De pegede mest i retning af AKU-ledigheden som det bedste mål for stramhedsgrad, men var helt klart for begrænsede til at drage stærke konklusioner. Så hermed en opfordring til det fagøkonomiske miljø om at se lidt nøjere på dette emne. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-04-20-hvor-stramt-er-arbejdsmarkedet

Rigsstatistikerens klumme

Gode muligheder for at fastholde Nordens økonomiske førerposition

God økonomi er ikke alene om at sikre fremtiden for de nordiske lande - højere fødselsrater og lavere ældrebyrde end resten af Vesteuropa tæller også med., 15. december 2006 kl. 0:00 ,  , De nordiske lande kan med stor sandsynlighed bevare deres position som forbilleder for den øvrige verden, når det gælder konkurrencedygtighed og god økonomi. Muligheden for, at Norden kan rykke endnu længere frem i den økonomiske verdenselite, forekommer endda realistisk. , Det skyldes to forhold. For det første har de nordiske lande et bedre udgangspunkt end de fleste andre europæiske lande. Norden står således i dag med et udbygget velfærdssamfund, høj beskæftigelse, orden i økonomien samt med en fødselsrate, som i mere end 15 år har ligget højere end i resten af Europa. , For det andet står de nordiske lande på et afgørende område over for mindre problemer end de fleste andre europæiske lande. Vi kan således i de kommende årtier se frem til en svagere vækst i ældreandelen - og dermed i forsørgerbyrden - end man kan i det øvrige Europa.,  , Handelsoverskud og højere afkast, En undersøgelse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group - omtalt i dagbladet Børsen 11. december - viser, at de nordiske virksomheder typisk giver et betydeligt højere afkast end deres internationale konkurrenter. Tilsvarende anfører World Economic Forums nye rapport, at Danmark, Finland og Sverige er de tre mest konkurrencedygtige blandt samtlige 25 EU-lande. Dette billede af en særdeles stærk nordisk position underbygges med tallene i , Nordisk Statistisk Årbog 2006, , der udkom i slutningen af oktober. Også årbogen giver et billede af en region, som er helt i front, når det gælder evnen til at tackle den skærpede konkurrence i kølvandet på globaliseringen. ,  , De seneste ti år, hvor globaliseringen for alvor har gjort sig gældende, har Danmark, Finland, Norge og Sverige alle haft vedvarende og betydelige eksportoverskud i samhandelen med udlandet. Importen af billige varer til Norden fra Kina og Østeuropa er ganske vist vokset markant, men de nordiske landes eksport er også vokset betydeligt, og overskuddene på betalingsbalancerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har derved kunnet fastholdes. ,  , Trods et højt lønniveau fremstår de fem nordiske lande i dag i alle internationale undersøgelser som nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Når Island kører med store underskud i samhandelen med udlandet, skyldes det ikke dårlig konkurrenceevne, men en ekstraordinær stor import forbundet med bygningen af to nye aluminiumsværker med tilhørende kraftværker. Disse investeringer vil imidlertid med stor sandsynlighed senere kunne give anledning til en betydelig ekstra-eksport og dermed ekstra valutaindtægter til Island.,  , Flere i arbejde trods outsourcing, Selv om megen produktion er flyttet til Østeuropa eller til Fjernøsten de seneste ti år, er beskæftigelsen alligevel vokset i Norden. Samtidig er arbejdsløsheden i alle nordiske lande i dag klart lavere end midt i 90'erne. Udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande er altså blevet mere end opvejet af andre forhold. Forklaringen ligger bl.a. i to forhold. For det første indebærer den økonomiske fremgang i Kina og andre lavtlønslande, at disse lande importerer mere fra os. Vores eksport til Kina er således vokset, hvilket delvis har modvirket den voksende Kina-import. , For det andet har de billige importvarer gjort de nordiske forbrugere rigere. Vi har jo sparet penge, som bl.a. nu bruges til et større forbrug af varer og tjenester fra vore egne lande. Dette har selvsagt gavnet vor egen beskæftigelse., Optimisme , Den nordiske succeshistorie på det økonomiske område kan med stor sandsynlighed fastholdes i de kommende år. Flere forhold begrunder denne optimisme. , For det første har de nordiske landes på det økonomiske område et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande. , Nordisk Statistisk Årbog 2006, dokumenterer således, at vore lande har betydelige eksportoversskud og derved mere eller mindre har fået nedbetalt gælden til udlandet. Vi har også betydelige overskud på de offentlige budgetter - og tillige en offentlig gæld, som er nedbragt og nu relativt beskeden i forhold til andre lande i Europa. Bortset fra Finland har de nordiske lande ydermere en relativt lav arbejdsløshed og høj beskæfti­gelse. Endvidere har vi alle en meget høj levestandard, og vi har i Norden foretaget betydelige investeringer i bl.a. forskning og udvikling samt i uddannelse. På it-området er vi helt i front.,  ,  Forsørgerbyrden i de nordiske lande og EU-15,  , Børnepasning og højere fødselsrate  , For det andet er de nordiske lande længere fremme i ligestillingsprocessen end andre lande, og vore velfærdssystemer er typisk mere udbyggede end andre landes. Børnepasningsmulighederne er eksempelvis allerede i vid udstrækning etableret i store dele af Norden. Denne opgave skal mange andre europæiske lande i gang med i de kommende årtier. De nordiske lande har som følge heraf - og som følge af ligestillingen - en klart højere erhvervsfrekvens end andre lande. Det er fordi, vi har en klart større andel af kvinderne ude på arbejdsmarkedet, end man har i andre lande. ,  , Omvendt kan man naturligvis sige, at de andre lande har en ikke-udnyttet arbejdskraftreserve, men den kan ikke aktiveres uden udbygningen af børnepasningsordninger. En række andre lande skal altså på samme tid løse opgaverne med mange flere ældre og udbygge børnepasningsområdet. Det sidste er i store dele af Norden et overstået kapitel. , For det tredje har de nordiske lande en fødselsrate, som længe har ligget højere end i resten af Europa. Fertiliteten (antal fødte børn pr. kvinde) har i mere end to årtier været klart højere i de nordiske lande end i stort set alle andre lande i Europa. På langt sigt betyder dette flere personer på arbejdsmarkedet i de nordiske lande - og dermed en mindre forsørgerbyrde, end man må regne med i det øvrige Europa. , Endelig står de nordiske lande i de nærmeste årtier over for en mindre vækst i forsørgerbyrden, end tilfældet er i mange andre europæiske lande. Den ældre andel af befolkningen stiger ganske vist betydeligt i Norden i de kommende årtier, men i mange andre europæiske lande er der udsigt til en betydeligt stærkere vækst i ældreandelen. Således peger de seneste befolkningsfremskrivninger i retning af, at ældreandelen vil vokse særlig voldsomt i Polen, Spanien, Rumænien, Italien, Østrig og Ungarn.,  , For de 15 vesteuropæiske EU-lande (EU-15) under ét er udviklingen i ældreandelen vist på grafen. Til sammenligning ses, at væksten i ældreandelen i de nordiske lande ser ud til at blive mindre dramatisk. Billedet er omtrent det samme, når man medtager samtlige 25 EU-lande. , De andre europæiske lande står altså over for et større forsørgerproblem i de kommende årtier, end vi gør i Norden. ,  , Frank Dahlgaard er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Denne artikel er offentliggjort 19. december 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-12-13-Norden-klar-til-den-globale-konkurrence

Bag tallene

2019

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

Lejligheder er nu igen dyrere end før finanskrisen, når der justeres for prisudvikling

Priserne på enfamiliehuse er trods flere års stigning under niveauet inden finanskrisen, når man justerer for den generelle prisudvikling. Priserne på ejerlejligheder er efter et fald i 2018 nu igen en anelse over topniveauet før finanskrisen. For sommerhuse er priserne først i de senere år begyndt at stige igen efter prisfaldet efter finanskrisen., 3. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i to tidligere bag tallene artikler udgivet , 13. juli 2018 , og , 13. juni 2019, . Sommerhuse er ikke omtalt i de tidligere artikler., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder har generelt været stigende siden 2012, men prisudviklingen er stagneret i 2018, om end den især for enfamiliehuse er steget i 2019. , Trods stigningerne ligger priserne på ejerlejligheder - hvis man korrigerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks,  – dog ikke langt over niveauet før finanskrisen. For ejerlejligheder var prisen således 0,9 pct. højere i 3. kvartal 2019, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006.  For enfamiliehuse var prisen 11 pct. lavere i efteråret 2019, end da priserne toppede i 3. kvartal 2007. , Det viser beregninger baseret på Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., ”Både priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse har i nogle år ligget over toppen i 2006 og 2007. Men justeret for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, er prisniveauerne ikke helt så høje”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steget hurtigere end den generelle prisudvikling., Prisudviklingen for sommerhuse har udviklet sig mindre positivt end for både ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset. Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., Sommerhuspriserne fortsat langt fra toppen, Sommerhuspriserne var i 2019 langt under niveauet i 2006 og 2007, da de toppede sidst. I 3. kvartal 2019 var priserne således 26 pct. lavere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Priserne på sommerhuse er dog steget de senere år, og var i 3. kvartal 16 pct. højere end i 1. kvartal 2014, hvor de var lavest i perioden siden finanskrisen. , I forhold til før finanskrisen er priserne på parcelhuse og villaer lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland var prisen på enfamiliehuse 20 pct. lavere i 3. kvartal 2019, end da de var højest i 1. kvartal 2007. Med et fald på 9 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-11 pct.), Region Midtjylland (-12 pct.), Region Syddanmark (-15 pct.)., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland og Hovedstaden er dyrere end før finanskrisen , I Region Nordjylland var priserne på ejerlejligheder i 3. kvartal 2019 højere, end da de toppede før finanskrisen. I denne region, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 8 pct. højere i 3. kvartal 2019 end i 3. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden har priserne på ejerlejligheder udviklet sig næstmest positivt. Her er priserne i dag 1 pct. højere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Prisudvikling på ejerlejligheder har været mest negativ i Region Sjælland, hvor ejerlejlighederne nu er 8 pct. billigere i reale priser end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 7 pct. og 4 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., Priserne på ejerlejligheder på landsplan toppede i 2. kvartal 2018 og er siden både faldet og steget, men ikke til over niveauet i foråret 2018. , ”Vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007, mens de i andre regioner kan have ramt en ny top”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks, som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Artiklen er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, . , Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, -11, 25, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, -11, 39, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, -20, 29, 1. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, -15, 17, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, -12, 18, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, -9, 18, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 1, 53, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 65, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, -18, 39, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, -7, 40, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, -4, 28, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 8, 34, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012, Sommerhuse, Hele landet, -26, 16, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2014, Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg, og , forbrugerprisindekset,  i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen, og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig, og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-02-03-lejligheder-er-nu-igen-dyrere-end-for-finanskrisen

Bag tallene

Indberetning til Forbrugsundersøgelsen

Her kan du indberette dit 14 dages forbrug til Forbrugsundersøgelsen. Linket neden for er det samme, som du har fået på mail, fra den interviewer, du har talt med. Tak for at du har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen., Deltagende husstande i Forbrugs­undersøgelsen, Indberetningen af 14 dages forbrug kan foretages her: , Indberetning til Forbrugsundersøgelsen, Sådan gør du:, Klik på linket og indtast ip-nummer og password:,  Ip og password har du fået i e-boks og af din interviewer via mail., Registrer dine daglige udgifter:,  Noter alle dine udgifter i løbet af den angivne 14 dages periode., Gennemgå og indsend:,  Når du har registreret alle dine udgifter, bedes du gennemgå dine indtastninger for at sikre nøjagtighed og fuldstændighed. Når du er tilfreds med dine data, kan du indsende dem via vores sikre online platform., Fortrolighed og datasikkerhed:,  Vi tager din fortrolighed meget alvorligt. Alle indsamlede data behandles fortroligt og anonymt., Support og kontakt:,  Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp undervejs, er du velkommen til at kontakte vores supportteam, , FUDS@dst.dk, . Vi står klar til at hjælpe dig med eventuelle udfordringer, du måtte støde på., Vi værdsætter din tid og indsats  og at du bidraget til denne vigtige undersøgelse. Din deltagelse er med til at skabe et mere præcist billede af forbrugsmønstrene i Danmark, hvilket i sidste ende gavner os alle., På forhånd tak for din deltagelse.,  , Vejledning til indberetning af 14 dages regnskab, Du kan registrere køb ved at benytte det samme login fra flere forskellige enheder, herunder mobiltelefoner, tablets og com­putere., Sådan kommer du i gang, Åbn linket i mailen, Klik på linket ,  ”, 14 dages regnskab, ”,  her eller i mailen, som du har modtaget fra intervieweren.,  , Log ind med dine oplysninger, Brug det , IP-nummer, og det , password , som fremgår af invitationsbrevet. Brevet er sendt til din e-boks eller som fysisk brev.,  , Vælg husstandens sammensætning, Vælg den sammensætning, der passer til din husstand.,  , Vælg startdato for regnskabet, Under, punktet, ”Vælg startdato for 14 dages regnskabet, ”, skal du vælge den dato, du har aftalt med intervieweren.,  , Start dataindsamling, Når startdatoen er valgt, klikker du på ", Start dataindsamling, " for at begynde registreringen.,  , Sådan indberetter du dine indkøb,  , Vælg den indsamlingsdato, du ønsker at registrere indkøb for, og vælg derefter mellem disse to måder:  , Upload af kvittering , Manuel indtastning ,  , Upload af kvittering,                                         , Klik på ”, Upload kvittering”, ., Vælg den relevante fil eller tag et billede., Klik på ”, Videre” , for at indlæse., Klik på ”, Godkend, ”., Manuel indtastning, Klik på ”, Tilføj nyt køb, ”., Indtast varens navn., Klik på ”, Videre, ” og udfyld de relevante oplysninger om varen (fx mængde og pris)., Klik på ”, Afslut, ”.,  , Når alle indkøb for en given dag er registreret: , Klik på , ”Afslut dagen”, .,  , Hvis der , ikke, har været nogen indkøb på en dag: , Vælg indsamlingsdatoen, Klik på , ”Afslut dagen”, .,  , Sådan afslutter du hele indsamlingsperioden, Når de 14 dage er registreret, og status for hver indsamlingsdag er enten ”A, fsluttet” , eller, ”Ingen køb”, :, Klik på , ”Afslut hele indsamlingsperioden”, . , Undersøgelsen er herefter afsluttet, og dine oplysninger bliver indsendt til Danmarks Statistik, hvorefter du ikke kan tilgå dem længere.,  , Hvilke udgifter skal jeg tage med?, Alle husstandens private udgifter i den aftalte 14 dages periode skal medtages i regnskabet., Vi har fra tidligere undersøgelser erfaringer med, at nogle udgifter let glemmes., Følgende varer kan være særligt svære at huske:, Kioskvarer: Blade, aviser, tobak, tips og lotto, Is, chokolade, slik og chips – specielt også børnenes, Udgifter på restaurant, pølsevogn, kantine mv., Køb i torveboder, gårdbutik eller hos fisker mv., Benzin og diesel også betalt via kontoordninger, Parkeringsafgifter, Billetter til bus og tog – gælder også billetter købt via mobiltelefonen, Biografbilletter, entre-udgifter mv., Betaling til kaffekasse, festkasse mv., Møntvask, Varer købt via internettet, Hvem skal der føres regnskab for?, Der føres regnskab for alle personer, som bor fast i boligen og tilhører husstanden. Der skal også føres regnskab, hvis nogen er fraværende fra boligen i kortere tid – fx under ferier, forretningsrejser mv., Der skal ikke føres regnskab for logerende, husassistenter mv. som ikke tilhører husstanden., Hvilke udgifter skal skrives i regnskaberne?, Hovedreglen er, at alle udgifter, som man betaler den pågældende dag, skrives ned - også betalinger, der automatisk foretages af banken, eller bliver betalt via netbank. Det kan være køb af varer eller betaling for en tjenesteydelse., Hvis husstanden har købt på konto, afbetaling eller lign., skal hele købesummen skrives, mens renter og afdrag vedrørende tidligere køb ikke medtages., Gaver, som husstanden giver til nogen uden for husstanden, medtages også. Gives pengegaver skrives blot ”kontant gave”. Pengegaver fra ét husstandsmedlem til et andet eller fx lommepenge, skal ikke med. Først når pengene bruges, skal de med., Udgifter, som ikke skal medtages, Undersøgelsen dækker kun private husstande. Udgifter i forbindelse med erhvervsvirksomhed, skal ikke medtages., Har nogen i husstanden været i udlandet i 6 eller flere dage i perioden, skal udgifterne i udlandet ikke medtages. Kun udgifter i forbindelse med kortere rejser medtages., Har du haft udgifter, som bliver refunderet af arbejdsgiveren, skal de ikke medtages., Hvornår skal man registrere køb?, Vi anbefaler, at man dagligt noterer køb. Erfaringen viser, at man dagen efter let kan have glemt nogle indkøb – især småindkøbene – hvis man venter for længe. Når man registrerer køb, kan det være en hjælp, hvis man har gemt kassebon’er o.l., Ofte stillede spørgsmål, Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt mit ip-nr. eller password?, Så kontakter du Forbrugsundersøgelsen på telefon eller , fuds@dst.dk, ., Dorthe Jensen, tlf.: 23 11 15 62 , Stella Jensen, tlf.: 30 62 54 58 , Mette Pedersen, tlf.: 21 62 44 73, America Solange Lohmann Rasmussen, tlf.: 61 15 17 93, Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til at skrive en vare på en linje og ikke kan få lov til at slette den?, Du skriver "intet køb" i teksten og 0 kr. i beløb., Skal jeg gå ind og registrere mine indkøb hver dag?, Nej, flere dage kan godt registreres på én gang, bare du husker at sætte dine indkøb under den rigtige dag. Husk derfor at gemme bonnerne og noter også de indkøb, som du ikke har en bon på. , Hvorfor kan jeg ikke afslutte mit 14 dages regnskab?, Jeg har udfyldt alle 14 dage i mit regnskab, men når jeg klikker på , Afslut hele indsamlingsperioden, kommer en tekst med, at alle dage skal være afsluttet først., I oversigtsbilledet over alle 14 dage, skal der ud for alle dage stå , Afsluttet, eller , Ingen køb, , før man kan klikke på , Afslut hele indsamlingsperioden, . Er der en eller flere dage som ikke står med status , Afsluttet, eller, Ingen køb, , klikker man på den pågældende dag og klikker , Afslut dagen, , herefter kan man vælge , Afslut hele indsamlingsperioden, ., Kontakt, Er du i tvivl om, hvordan det elektroniske regnskab udfyldes, kan du enten kontakte den lokale interviewer eller Danmarks Statistik., Har du tekniske problemer eller glemt dit login, kan du kontakte:, America Solange Lohmann Rasmussen tlf.: 61 15 17 93, Dorthe Jensen tlf.: 23 11 15 62, Stella Jensen tlf.: 30 62 54 58, Mette Pedersen tlf.: 21 62 44 73, Mail: , fuds@dst.dk, Danmarks Statistik, Forbrugsundersøgelsen, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen/forbrugsundersoegelsen-indberetning

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene