Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3361 - 3370 af 3701

Publikation: Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning kan give dig indsigt i hvilke informationer, der er - eller bør være - til rådighed, når miljøpolitik skal planlægges og vurderes. , Rapporten beskriver integreret miljøplanlægning som en proces, hvor man følger udviklingen i miljøkvaliteten og samspillet mellem aktiviteterne i samfundet og denne udvikling. Samtidigt tilrettelægger man den mest hensigtsmæssige respons på de ændringer i miljøets tilstand og menneskers levevilkår, som bliver resultatet af den samfundsmæssige udvikling. I integreret miljøplanlægning indgår der fem elementer: , Identifikation og overvågning af miljøproblemer , Analyse af miljøproblemernes årsager og virkninger, udviklingsperspektiver og miljøkonsekvenser , Konkretisering af samfunds- og miljømæssige målsætninger, på kort og langt sigt , Identifikation af handlemuligheder og konsekvensvurdering, samt forslag til prioritering af miljøindsatsen , Overvågning og evaluering af de gennemførte miljøforanstaltningers virkning, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning indeholder en grundig gennemgang af datagrundlaget og organiseringen af disse data, samt de relevante konsekvensberegninger og analyser af prioritering i miljøindsatsen. Teksten er ledsaget af en række illustrationer og figurer., Rapporten er finansieret af Det Strategiske Miljøforskingsprogram 1997-2000, delprogrammet Samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning., Hent som pdf, Indhold, Indledning, Integreret miljøplanlægning, DPSIR-modellen, Fremskrivninger og konsekvensberegninger, Prioritering af miljøindsatsen, Sammenfatning, Bilag 1 og 2, Litteraturliste, Kolofon, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1243-0, Udgivet: 28. februar 2002 kl. 09:30, Antal sider: 152, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/4558

Publikation

Publikation: De nyuddannede og arbejdsmarkedet

Får de nyuddannede job? Få svaret i denne publikation, der beskriver overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet., De nyuddannede og arbejdsmarkedet , fokuserer på de erhvervskompetencegivende uddannelser. Publikationen beskriver og analyserer de nyuddannede med vægt på blandt andet ledighed, beskæftigelse, lønforhold og kønsforskelle., Uddannelserne bliver delt ind efter niveau: , erhvervsfaglige uddannelser , korte videregående uddannelser , mellemlange videregående uddannelser , bacheloruddannelser , lange videregående uddannelser , forskeruddannelser , Undersøgelsen, som publikationen er baseret på, konkluderer, at 88,9 procent af de personer, der i 2001 fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse, var i beskæftigelse i november 2002., Personer med mellemlange videregående uddannelser og forskeruddannelser ligger over gennemsnittet med en beskæftigelsesgrad på henholdsvis 93,8 procent og 93,2 procent. For nyuddannede med lange videregående uddannelser er tallet 85,4 procent., Publikationen er delt i fire kapitler: , Kapitel 1 om de nyuddannede i forhold til hele befolkningen , Kapitel 2 om beskæftigelsesforholdene for de nyuddannede, der ofte er meget følsomme for udsving i konjunkturerne , Kapitel 3 om de nyuddannedes arbejdsløshed i perioden 1992-200 , Kapitel 4 om datagrundlaget for undersøgelsen , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, er skrevet af Thomas Michael Nielsen fra kontoret for arbejdsmarkedsstatistik., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:, Køn og arbejdsliv, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, De nyuddannede og arbejdsmarkedet, Kolofon, De nyuddannede og arbejdsmarkedet, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1418-2, Udgivet: 1. november 2004 kl. 09:30, Antal sider: 55, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/8244

Publikation

Publikation: Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004

Bæredygtighed er et nøglebegreb i tidens politiske debat. De fleste forbinder bæredygtig udvikling med miljø, men bæredygtighed er også et vigtigt fokus inden for økonomiske og sociale forhold. Denne publikation opstiller en række områder, hvor bæredygtighed kan måles., Siden midten af firserne er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende. Antallet af økologiske brug er steget kraftigt, og der er et øget pres på bevaringsværdige naturområder. Antallet af ældre vil stige betragteligt, og flere er i risiko for at leve i fattigdom. Der anmeldes færre arbejdsskader, men flere dør på grund af astma og bronkitis. , Alt dette og mere fremgår af, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . Bogen samler en række indikatorer, der tilsammen gør det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Danmark. , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, beskriver udviklingen inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data: , Økonomisk udvikling og beskæftigelse , Fattigdom og social udstødelse , Det aldrende samfund , Sundhed , Klimaforandringer og energi , Bæredygtig produktion og forbrugsmønster , Beskyttelse af naturressourcer , Miljø og transport, Publikationen er en bygger på, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2003, . I dette års udgave er der bl.a. tilføjet nye oplysninger om befolkningsfremskrivning og håndtering af affald., Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for vandmiljøet 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, Hent som pdf, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, Kolofon, Indikatorer for bæredygtig udvikling, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1417-4, Udgivet: 8. december 2004 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/8311

Publikation

Publikation: Køn og arbejdsliv

Bliver kvinder først topledere, når børnene flytter hjemmefra? Arbejder kvinder mere hjemme end mænd? Er der flere selvstændige blandt de højtuddannede? Får de højtuddannede i højere grad nyt job gennem netværket?, Den offentlige debat rummer masser af eksempler på løse påstande, halve sandheder og regulære fordomme om kønsforskellene på arbejdsmarkedet. Publikationen 'Køn og arbejdsliv' giver mulighed for at erstatte fordommene med fakta., Undersøgelsen sammenligner mænd og kvinders arbejdsvilkår inden for områder som eksempelvis jobtyper, arbejdstid, arbejde på atypiske tidspunkter, fleksibilitet, midlertidig ansættelse, rekruttering og løn. Desuden sammenligner publikationen mænd og kvinders arbejdsliv i Danmark og en række andre EU-lande., Nogle resultater fra undersøgelsen: , Langt flere enlige fædre end enlige mødre har adgang til flekstid. Hvor 37,2 pct. af de enlige fædre mellem 30-54 år har flekstid, gælder dette kun for 26,3 pct. af de enlige mødre. , Lang uddannelse udligner forskellene mellem kønnene på arbejdsmarkedet - blot ikke lønforskellene. Jo højere uddannelse kvinder har, jo mindre bliver kønsforskellene på arbejdsmarkedet, eksempelvis inden for ledighed, arbejdstid, fleksibilitet og fast ansættelse. Til gengæld bliver lønforskellene mellem mænd og kvinder ikke mindre af, at kvinderne tager en lang uddannelse. , Kvinder får i langt højere grad job ved at svare på jobannoncer end mænd, der oftest opsøger virksomheden, annoncerer eller påbegynder egen virksomhed. , Når kvinder er i midlertidige ansættelser, er det i langt højere grad ufrivilligt, end når mænd er., , Publikationen indeholder foruden tekstafsnittene en række figurer og tabeller, der skaber overblik over alle tallene., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:, , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, Køn og arbejdsliv, Kolofon, Køn og arbejdsliv, Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-1420-4, Udgivet: 27. oktober 2004 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Wendy Takacs Jensen, Telefon: 51 79 47 14

https://www.dst.dk/pubomtale/8316

Publikation

Publikation: Forbruger- og nettoprisindeks - Dokumentation

Publikationen dokumenterer Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks., Forbruger- og nettoprisindekset, beskriver først kort de tre indeks: , Forbrugerprisindekset, der viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark , Nettoprisindekset, der viser den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP - Harmonised Index of Consumer Prices), der viser udviklingen i forbrugerpriserne i de forskellige EU-lande opgjort på et sammenligneligt grundlag., De følgende kapitler beskriver, hvordan prisindeksene er bygget op. Desuden dokumenterer kapitlerne det talmæssige grundlag og de anvendte beregningsmetoder, Se også , www.dst.dk/prisindeks, . , Hent som pdf, Hele publikationen, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, 1. Oversigt, 2. Prisindeksets opbygning, 3. Stikprøven, 4. Vægtgrundlag, 5. Basisindeks, 6. Aggregerede prisindeks, 7. Nettoprisindekset, 8. EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, 9. Særlige problemer, 10. Usikkerhed og fejlsøgning, 11. Historik, Bilag 1. Lov om beregning af et nettoprisindeks, Bilag 2. Faktor til kvalitetskorrektioner, Litteraturliste, Kolofon, Forbruger- og nettoprisindeks - Dokumentation, Økonomi, ISBN: 87-501-1442-5, Udgivet: 19. januar 2005 kl. 09:30, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Martin Birger Larsen, Telefon: 61 15 15 43

https://www.dst.dk/pubomtale/8679

Publikation

Publikation: Folketal, areal og klima 1901-60

Bogen belyser sammen med Statistiske Undersøgelser nr. 19, ", Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60, " udgivet i 1966, befolkningsforholdene i Danmark for perioden 1900-1960. , Indhold:, Det 19. århundrede (oversigtstabeller): , I. Befolkningsudviklingen i nogle vesteuropæiske stater 1800-1960; , II. Beregnet folketal pr. 1. juli i Danmark (excl. Sønderjylland) for årene 1800-1901; , III. Befolkningen i Danmark (incl. Sønderjylland) fordelt efter den administrative inddeling ved folketællingerne 1801-1901; , IV. Befolkningens aldersfordeling i Danmark (excl. Sønderjylland) ved folketællingerne 1787-1901; , V. Befolkningen i Danmark (excl. Sønderjylland) fordelt efter ægteskabelig stilling ved folketællingerne 1787-1901; , VI. Folketal, fødte, døde og vielser i Danmark (excl. Sønderjylland) i årene 1800-1900; , VII. Sønderjyllands folketal, fødte, døde og vielser i årene 1868-1910. 1901-1960: , 1. Meteorologiske forhold; , 2. Det samlede areals benyttelse 1881, 1896, 1907, 1919, 1929 og 1951; , 3. Den administrative inddeling for Danmark (excl. Færøerne og Grønland) 1901-60; , 4. Kystlinie, areal, folketal og befolkningstæthed på overøvrighedsområder ved folketællingerne 1901-60; , 5. Folketallet for landsdele og beboede øer ved folketællingerne 1901-60; , 6. Befolkningen i amter, byer og forstæder ved folketællingerne 1901-60; , 7. Folketal og arealtal i amts- og sognekommuner ved folketællingerne 1901-60; , 8. Befolkningen i bymæssige bebyggelser (excl. forstæder) ved folketællingerne 1901-60; , 9. Arealtal for bykommuner og fuldt bymæssigt bebyggede sognekommuner. , Kilder, anmærkninger og noter. , Stednavneregister. , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr.10, , Hent som pdf, Folketal, areal og klima 1901-60, Kolofon, Folketal, areal og klima, Borgere, Udgivet: 31. december 1964 kl. 09:00, Antal sider: 271, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19249

Publikation

Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper, , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6, , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19563

Publikation

Publikation: Kreditmarkedsstatistik

Indhold:, I. Banker og sparekasser indtil 1920: , Tabel 1.: De enkelte bankers status i årene indtil 1920 , Tabel 2.: Bankernes samlede status inden for hovedlandsdele og for hele landet i årene indtil 1920 , Tabel 3.: Sparekassernes indlån 1820-1920 , Tabel 4.: Sparernes tilgodehavende i banker, der drev sparekassevirksomhed, fordelt på de enkelte banker samt inden for hovedlandsdele , II. Kredit og hypotekforeningerne 1851-1965: , Tabel 1.: Kreditforeningernes virksomhed 1851-1965 , Tabel 2.: De enkelte kreditforeningers udlån 1851-1965 , Tabel 3.: Hypotekforeningernes virksomhed 1895-1965 , Tabel 4.: De enkelte hypotekforeningers udlån 1895-1965 , Tabel 5.: Kredit- og hypotekforeningernes samlede virksomhed 1851-1965 samt Landmandsbankens Hypotekafdelings udlån , Tabel 6.: Kreditforeningen af Kommuner i Danmark 1899-1965 og Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1906-1965, Kilder, anmærkninger og noter , III. Obligationsmarkedet 1810-1965:, Oversigt over udviklingen på obligationsmarkedet 1800-1900, Kurs- og rentetabeller for obligationsmarkedet 1810-1965, Obligationsoversigt 1755-1965; Specifikation af obligationer udstedt i perioden 1755-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Litteraturliste , IV. Statsgælden 1750-1965: , Tabel 1.: Den samlede statsgæld, til- og afgang 1813-1965 , Tabel 2.: Statsgælden fordelt efter gældens art og forrentning 1834-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 24, , Hent som pdf, Kreditmarkedsstatistik, Kolofon, Kreditmarkedsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:30, Antal sider: 260, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19918

Publikation

Publikation: Landsprognoser og regionale fremskrivninger 1980-2010 / 1980-2000

Landsprognoser 1980-2010 og regionale fremskrivninger 1980-2000, Titel og forord på dansk, resten af publikationen er på svensk, Indhold:, 1. Inledning och sammanfattning av resultaten, A. Landsprognoser 1980-2010., , 2. Fertilitet:, 2.1 Utvecklingen hittills , 2.2 Fertilitetsförutsättningar i prognosens huvudalternativ, , 3. Dödlighet: , 3.1 Utvecklingen hittills , 3.2 Dödlighetsförutsättningar i prognosen, , 4. Utrikes omflyttning: , 4.1 Inledning , 4.2 Flyttningar under åren 1933-68 , 4.3 Flyttningar under åren 1971-79. Migrationsförutsättningar i prognosens huvudalternativ, , 5. Prognosresultat. Hela landets befolkning, 1980-2010: , 5.1 Inledning , 5.2 Den totala folkmängdens storlek , 5.3 Befolkningen efter ålder, , 6. Befolkningsudvecklingen 2010-2025, , 7. Alternativa prognoser: , 7.1 Variationer i fertilitetsantagandet , 7.2 Variationer i migrationsantagandet, B. Regionala framskrivningar 1980-2000, 8. Inledning, , 9. Regional fertilitet: , 9.1 Utvecklingen hittills , 9.2 Fertilitetsförutsättningar i den regionala framskrivningen, 10. Regional dödlighet: , 10.1 Utvecklingen hittills, 10.2 Dödlighetsförutsättningar i den regionala framskrivningen , 10.3 De regionala dödlighetsförutsättningarnas betydelse för framskrivningsresultaten, , 11. Vandringar: , 11.1 Utvecklingen hittills , 11.2 Vandringsförutsättningar i den regionala framskrivningen, , 12. Framskrivningsresultat. Huvudstadsregionen och amtskommunerna 1980-2000, , Bilagstabeller, Diagramförteckning, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 38, , , Hent som pdf, Landsprognoser 1980-2010, Kolofon, Landsprognoser og regionale fremskrivninger , Borgere, Udgivet: 31. december 1981 kl. 09:00, Antal sider: 148, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19921

Publikation

Publikation: Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen., I , Videre fra grundskolen, undersøges også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet., Nogle af undersøgelsens hovedresultater er disse:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 - fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene., Læs flere konklusioner fra publikationen i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1583-9, Udgivet: 18. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/10886

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation