Søgeresultat

Analyser: Ny eksperimentel statistik for erhvervsejendomme

Siden finanskrisen har der både internationalt og nationalt været et ønske om at få bedre data for erhvervsejendomssektoren, herunder lejestatistik. Danmarks Statistik offentliggør nu for første gang en eksperimentel statistik for lejen på butiks-, kontor- og industriejendomme., Denne analyse præsenterer den eksperimentelle statistik for lejen på erhvervsejendomsmarkedet og beskriver de udfordringer og muligheder, den nye statistik giver., Analysens hovedkonklusioner:, Erhvervsejendomme er ejendomme, der er indtægtsgenerende i form af lejeindtægter. Statistikken offentliggøres som et lejeindeks for hver ejendomstype. Indeksene for leje af erhvervsejendomme måler den rene lejeudvikling. Indeksene er alene beregnet for ejendomme, som kan sammenlignes hen over to kvartaler, og indeksene er renset for udviklinger i lejen, som skyldes kvalitetsændringer for lejemålet som følge af renoveringsarbejde eller større arealmæssige ændringer af eksisterende ejendomme., Lejen er steget i både 2022 og 2023 inden for alle ejendomstyper i forhold til det foregående år. Sammenlignet med det samme kvartal året før er lejen i 3. kvartal 2023 steget med 6,0 pct. for , Industri, , 5,3 pct. for , Kontor,, 4,9 pct. for , Butik, og 3,0 pct. for , Boliger, ., Datagrundlaget til beregningen af lejeindeksene er geografisk skævt, fx er Region Hovedstaden overrepræsenteret ift. bestanden af erhvervsejendomme i Danmark. Da der er forskel på lejeniveauerne forskellige steder i landet, håndteres denne skævhed ved hjælp af vægte., Hent som pdf, Ny eksperimentel statistik for erhvervsejendomme, Kolofon, Ny eksperimentel statistik for erhvervsejendomme, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 21. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sigrid Krogstrup Jensen, Telefon: 61 15 29 82

https://www.dst.dk/analyser/52775-ny-eksperimentel-statistik-for-erhvervsejendomme

Analyse

Analyser: Hver anden boligkøber er førstegangskøber

Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang., Analysens hovedkonklusioner:, Gennemsnitsalderen blandt førstegangskøbere er stort set uændret de seneste ti år. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne var under 30 år., Førstegangskøbere køber typisk bolig sammen. I 2022 blev 59 pct. af de solgte ejerboliger købt af to personer. For bolighandler med mindst én førstegangskøber var andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Der er forskel på familietype for førstegangskøbere og ikke-boligejere. I 2022 var 42 pct. af førstegangskøberne parfamilier med børn, hvorimod 26 pct. af ikke-boligejerne var parfamilier med hjemmeboende børn., Førstegangskøbere i alderen 18-29 år har typisk højere indkomster end deres jævnaldrene. 68 pct. af førstegangskøberne under 30 år havde en indkomst i 4. kvartil sammenholdt med indkomstniveauet for personer i samme aldersgruppe. Kun 2 pct. de 18-29 årige førstegangskøbere havde en indkomst i 1. kvartil., Førstegangskøberne køber mindre boliger i hovedstadskommuner. For boliger købt af førstegangskøbere i hovedstadskommunerne var over en tredjedel under 75 kvm, imens godt en tredjedel af førstegangskøbernes boliger i landkommunerne var over 150 kvm. Det hænger sammen med højere kvadratmeterpriser i hovedstadskommunerne, men også fordelingen af enfamiliehuse og ejerlejligheder mellem land og by., Hent som pdf, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Kolofon, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/52915-hver-anden-boligkoeber-er-foerstegangskoeber

Analyse

Analyser: 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet fra 4.470 i 2012 til 3.960 i 2022. Det svarer til et fald på 11 pct. Det kan have betydning for hvor mange og hvem, der har langt til nærmeste dagligvarebutik. Denne analyse undersøger, hvor i landet borgerne har relativt langt til dagligvarebutikker, og hvem der eventuelt skal transportere sig længere for at købe ind. Analysen fokuserer på dagligvarebutikker, da det er dem, vi som borgere oftest handler i., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af butikker er faldet i langt de fleste kommuner:,  Antallet af dagligvarebutikker er faldet i 81 af landets 98 kommuner fra 2012 til 2022 og steget i 7. Faldet skyldes primært færre , Købmænd og kiosker, ., Flere har fået længere til en dagligvarebutik:,  229.000 personer havde over 5 km til dagligvareindkøb i 2022, hvilket svarer til 3,9 pct. af befolkningen. I 2012 var antallet 194.000 og andelen 3,5 pct., Personer med langt til indkøb bor på landet:,  89 pct. af alle med over 5 km til indkøb boede i landdistrikterne eller i landsbyer med under 500 indbyggere i 2022. I disse områder havde 23 pct. af indbyggerne over 5 km til nærmeste dagligvarebutik., Andelen med over 5 km til butik er højst blandt ældre:,  5,2 pct. af alle 60-69-årige havde over 5 km til nærmeste daligvarebutik i 2022. Blandt de 70-79-årige var andelen 4,1 pct, mens den laveste andel var blandt de 20-29-årige, som ofte er bosat i de store byer., Størstedelen med over 5 km til butik har bil:,  89 pct. af de 229.000 personer med over 5 km til dagligvarebutikker i 2022 havde mindst én bil i familien. Af de 11 pct., der ikke rådede over bil, havde 95 pct. ingen eller begrænset adgang til offentlig transport (under fire afgange i timen inden for 500 meter)., Hent som pdf, 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb, Kolofon, 229.000 personer har over 5 km til dagligvareindkøb, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 3. maj 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:04, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/53371-229000-personer-har-over-5-km-til-dagligvareindkoeb

Analyse

Analyser: Landbrugets gæld falder

Foto: Colourbox, Landbrug, skovbrug og fiskeri i Danmark stod i 2023 for ca. 2 pct. af produktionen, 2 pct. af beskæftigelsen og under 1 pct. af værditilvæksten i Danmark. Samtidig stod landbrug, skovbrug og fiskeri for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder i 2023., I 2023 havde landbruget alene en samlet gæld på 263 mia. kr. Gælden steg i årene op til og umiddelbart efter finanskrisen i 2008-2009, men har generelt været faldende siden 2018. Denne analyse ser på, hvordan gæld, renteudgifter og øvrige finansieringsomkostninger har udviklet sig for forskellige dele af landbruget fra 2006-2023., Analysens hovedkonklusioner, Landbrugets samlede gæld var 263 mia. kr. i 2023. Dette var 92 mia. kr. lavere end i 2010, hvor gælden toppede. Gælden er især faldet i perioden efter 2018., Størstedelen af landbrugets gæld udgøres af realkreditlån med variabel rente. I 2023 havde landbruget rentetilpasningslån i realkreditinstitutterne til en værdi af 189 mia. kr., hvilket svarer til 72 pct. af den samlede gæld., Landbrugets finansieringsomkostninger (renteudgifter og realiserede kurstab og -gevinster) faldt fra 14,3 mia. kr. i 2010 til 5,0 mia. kr. i 2021, bl.a. som følge af faldende rentesatser på rentetilpasningslån. I 2023 var finansieringsomkostningerne steget til 9,8 mia. kr., hvilket bl.a. skyldes omlægning af fastforrentede lån med kursgevinst i 2022, hvilket medførte højere rentesats og renteudgifter., Store bedrifter har typisk relativt højere belåning end mindre bedrifter. Bedrifter med mindst 10 årsværk havde i 2023 en gældsprocent på 62 pct., mens landbruget i gennemsnit havde en gældsprocent på 51 pct., Planteavls-, svine- og kvægbedrifter havde tilsammen en gæld på 249 mia. kr. i 2023, hvilket var 95 pct. af landbrugets samlede gæld. Heraf stod planteavl for 109 mia. kr., Hent som pdf, Landbrugets gæld falder, Kolofon, Landbrugets gæld falder, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. oktober 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/54623-landbrugets-gaeld-falder

Analyse

SUNDAF01: Befolkningens afstand til nærmeste praktiserende læge (eksperimentel statistik)

kommune, nøgletal, kontakt til læge, køn og alder
2024-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/SUNDAF01

Statistikbanktabel

SUNDAF02: Befolkningens kontakt til praktiserende læge (eksperimentel statistik)

kommune, nøgletal, afstand til nærmeste praktiserende læge, køn og alder
2024-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/SUNDAF02

Statistikbanktabel

DETA211A: Detailomsætningsindeks

branche (DB25 udvalgte brancher)
2015M01-2025M12 (Indeks)

https://www.statistikbanken.dk/DETA211A

Statistikbanktabel

Statistikdokumentation: Engroshandlens handelsvarelagre

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Engroshandlens handelsvarelagre 2025 , Tidligere versioner, Engroshandlens lagre 2024, Industriens og engroshandlens lagre 2022, Industriens og engroshandlens lagre 2021, Industriens og engroshandlens lagre 2019, Industriens og engroshandlens lagre 2018, Industriens og engroshandlens lagre 2017, Industriens og engroshandlens lagre 2016, Industriens og engroshandlens lagre 2015, Industriens og engroshandlens lagre 2014, Formålet med statistikken engroshandlens lagre er at belyse lagerændringer i engroshandel bl.a. til brug for det kvartalsvise nationalregnskab. Statistikken blev første gang offentliggjort for 1987, men er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2001 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af værdien af engroshandelens lagre i mio. kr. Lagrene fordeles efter brancher. Statistikken formidles via Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om lagerbeholdninger på den sidste dag i kvartalet indsamles fra en stikprøve på ca. 250 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, hvorefter der sker en opregning fra stikprøven til populationen. Udvalgte serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er vigtig for opgørelsen af det kvartalsvise Nationalregnskab. Herudover bruges den i ministerier, banker, interesseorganisationer og af andre, der ønsker at inddrage lagerbevægelserne i den aktuelle konjunkturvurdering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgøres med en stikprøve som ikke er blevet opdateret årligt og med en simpel metode. Det vurderes dog stadig, at statistikken giver en god indikation af lagerændringerne, da alle de største virksomheder er med - og det er i overvejende grad dem der tegner sig for de væsentligste lagerbevægelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 55 dage efter kvartalets afslutning med høj punktlighed. Statistikken er endelig efter et halvt år., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Mange andre lande laver statistik over lagerændringer, men der er ingen international eller europæisk regulering, der sikrer sammenlignelighed. I Regnskabsstatistik for private byerhverv opgøres lagerbeholdninger i slutningen året. Statistikken går tilbage i 1987., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvis under , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, . Se mere på emnesiderne om , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/engroshandlens-handelsvarelagre

Statistikdokumentation

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 10.1.1 - Vækst i husholdningsudgifter

Økonomisk ulighed målt på ækvivaleret disponibel indkomst, Område: , I alt,   |  Justering for negative indkomster: , Negative indkomster sat til nul,   |  Enhed: , -, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Hele befolkningen, Indeks (2015=100), 97,9, 100,0, 101,4, 103,0, 104,6, 107,4, 111,8, 115,4, 107,5, 108,6, 110,2, Andel af samlet indkomst (pct.), 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 1.000 kr. (2015-priser), 254,4, 259,8, 263,3, 267,6, 271,9, 279,0, 290,5, 299,7, 279,3, 282,0, 286,2, 1.000 kr. (løbede priser), 253,2, 259,8, 264,0, 271,4, 277,9, 287,3, 300,5, 315,8, 316,9, 330,6, 340,1, De 40 pct. med lavest indkomst, Indeks (2015=100), 99,2, 100,0, 100,6, 101,2, 103,2, 105,2, 108,7, 111,2, 105,2, 105,1, 106,9, Andel af samlet indkomst (pct.), 23,0, 22,7, 22,5, 22,3, 22,4, 22,3, 22,1, 21,9, 22,2, 22,0, 22,0, 1.000 kr. (2015-priser), 146,3, 147,5, 148,3, 149,2, 152,1, 155,2, 160,3, 164,0, 155,1, 155,0, 157,6, 1.000 kr. (løbede priser), 145,7, 147,5, 148,7, 151,3, 155,5, 159,8, 165,8, 172,8, 175,9, 181,7, 187,2, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Indikatoren er beregnet på ækvivaleret disponibel indkomst, hvor udviklingen for de nederste 40 procent er sammenlignet med udviklingen i den samlede befolkning. Der måles med index (2015=100) og i kroner. Målingen er årlig og ikke 5-årig, som i FN's definition., Senest opdateret:, 13-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-01/indikator-1