Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3111 - 3120 af 4478

Analyser: Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år., Denne analyse undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af reformen. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 60- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for personer med videregående uddannelse., Analysens hovedkonklusioner: , , Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 – der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 60 år til hhv. 60½ og 61 år – fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen., Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 60 år til de når deres nye efterlønsalder., Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogenlunde uændret, efter at de fylder 60 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 60 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge., Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse., Hent som pdf, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, Kolofon, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 29. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27138-hvordan-paavirker-forhoejelsen-af-efterloensalderen-beskaeftigelsen-for-ufaglaerte-og-faglaerte

Analyse

Analyser: Tid til familiesammenføring

Antallet af familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år. Familiesammenføringer til flygtninge fra Syrien udgør en stadig større andel af det samlede antal opholdstilladelser. Men hvor lang tid gik der, fra en asylansøger ankom, til den pågældendes familie blev sammenført til landet? Dette spørgsmål undersøges i denne analyse med udgangspunkt i syriske flygtninge, som blev familiesammenført i 2013/14., Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge har været stigende de seneste år, og særligt i løbet af 2015 er antallet af familiesammenføringer steget. I de første tre kvartaler af 2015 blev der givet knap 6.400 opholdstilladelser i forbindelse med familiesammenføringer til flygtninge. Heraf udgjorde syreres andel omkring 80 pct., Fra der blev givet opholdstilladelse til den syriske flygtning, og til den familiesammenførte ankom til Danmark, gik der typisk omkring 27 uger, hvis der tages udgangspunkt i de personer, der blev sammenført i 2013/14. 94 pct. af alle familiesammenførte syrere kom til Danmark indenfor et år efter den pårørende, de blev sammenført til, fik opholdstilladelse., Opdeler man de 94 pct. på, hvem de familiesammenførte blev sammenført til, viser tallene, at 98 pct. af børnene kom indenfor et år, mens det tilsvarende tal var 87 pct. for ægtefællerne., Hent som pdf, Tid til familiesammenføring, Kolofon, Tid til familiesammenføring, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 16. februar 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21 , Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/analyser/27139-tid-til-familiesammenfoering

Analyse

Analyser: Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer

I Danmark bliver den økonomiske aktivitet i stigende grad koncentreret i de større byområder, mens aktiviteten i yderområderne er faldende. En af årsagerne er, at de brancher med højest vækst i beskæftigelsen ligger i byerne, mens antallet af beskæftigede i fx landbrug og industri, som typisk ligger uden for byerne, er faldende., Denne analyse ser nærmere på, i hvor høj grad erhvervsfordelingen af de danske virksomheder kan forklare den geografiske koncentration af beskæftigelsen i perioden 1993-2014 – men også i hvor høj grad andre faktorer er på spil., Analysens hovedkonklusioner: , Beskæftigelsen er fra 1993-2014 vokset mest i og omkring hovedstaden og Aarhus., Beskæftigelsen er i gennemsnit vokset mest i de brancher, som typisk er beliggende i de større byer. Det gælder primært information og kommunikation samt erhvervsservice, som fx omfatter rengøring, arkitekter og rådgivende ingeniører og vikarbureauer. Tilsvarende har der været fald i beskæftigelsen indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri samt industri, som typisk ligger uden for byerne., Erhvervsfordelingen kan ikke forklare hele koncentrationen af beskæftigelsen. En stor del af udviklingen i beskæftigelsen skyldes andre regionale faktorer, såsom at større byer giver lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft og til interaktion med samarbejdspartnere, leverandører og afsætningsmarkedet., Der er en tendens til, at væksten i beskæftigelsen har været højere i de områder i Danmark, der har et højt uddannelsesniveau, end i de områder, der har et lavt uddannelsesniveau., Ikke kun Danmark har haft en højere vækst i beskæftigelsen i hovedstaden end i det øvrige land. Det samme gør sig gældende for en række andre europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med., Hent som pdf, Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer, Kolofon, Årsager til at beskæftigelsen koncentreres i de større byer, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/analyser/27140-aarsager-til-at-beskaeftigelsen-koncentreres-i-de-stoerre-byer

Analyse

Analyser: Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske afmatning ramte Grækenland, Italien, Portugal og Spanien hårdt. Det betød blandt andet, at den danske vareeksport til disse fire lande faldt med ca. 20 pct. fra 2007 til 2014. Et eksportfald der - isoleret set - kostede 10.400 arbejdspladser i Danmark., Denne analyse undersøger, hvordan den økonomiske krise i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder. Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til Sydeuropa under krisen? Er der omvendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder?, Analysens hovedkonklusioner:, , En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til Sydeuropa. Samlet set har der de seneste år været 11-12.000 eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.200 virksomheder eksporterede til Sydeuropa i alle årene fra 2007 til 2014. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-90 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området., Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.200 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til Sydeuropa på mere end 10 pct. fra 2007 til 2014, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 10 pct. af deres eksport til Sydeuropa i perioden., Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i Sydeuropa opvejedes overordnet set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper – især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien – der genererede denne fremgang., Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til Sydeuropa – isoleret set – et fald i beskæftigelsen på 10.400 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksomheder og på underleverandører mv.)., Hent som pdf, Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa, Kolofon, Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jon Mortensen, Telefon: 23 69 32 37

https://www.dst.dk/analyser/27141-danske-eksportvirksomheder-og-den-oekonomiske-krise-i-sydeuropa

Analyse

Analyser: Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året. Inden for detailhandel med spil og legetøj udgør salget i december eksempelvis mere end en femtedel af den årlige omsætning. Denne analyse belyser, hvilke brancher i detailhandlen julehandlen er særlig vigtig for. I den forbindelse analyseres også udviklingen i julehandlens betydning for disse brancher., Analysen viser:, I , detailhandel med spil og legetøj, , , detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv., samt , detailhandel med bøger, udgjorde omsætningen i december mere end en femtedel af omsætningen i 2014., I detailhandlen var der i 2014 syv brancher, hvor omsætningen i december udgjorde 17 pct. eller derover af den årlige omsætning. Dette er mere end dobbelt så meget som en ”gennemsnitsmåned”, hvor salget vil udgøre godt 8 pct. Udover de ovennævnte brancher var det bl.a. , detailhandel med drikkevarer, samt , detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer, ., Omsætningen blev mere end fordoblet i december i forhold til oktober i de syv brancher, hvor julehandlen udgjorde den højeste andel af omsætningen i 2014. Den største stigning var inden for , detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv., , hvor omsætningen blev tredoblet fra oktober til december 2014., Sammenlignet med 2000 er julehandlen ikke blevet mere eller mindre vigtig for detailhandlen under ét. Således udgjorde omsætningen i december ca. 10 pct. af den årlige omsætning i både 2000 og 2014., Hent som pdf, Julehandlens betydning for detailhandlen, Kolofon, Julehandlens betydning for detailhandlen, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Søren Kühl Andersen, Telefon: 22 26 04 36

https://www.dst.dk/analyser/27144-julehandlens-betydning-for-detailhandlen

Analyse

Analyser: Husholdningernes formue i fast ejendom

Danmarks Statistik offentliggjorde en ny individbaseret formuestatistik for husholdningernes faste ejendom og gæld samt pensioner 22. juni 2015. Opgørelsen af pensioner er foretaget for 2014, og markedsværdier for fast ejendom og gæld er opgjort for 2004-2013. Resultaterne er tilgængelige fra Statistikbanken og en ny emneside for Formue og Gæld., Denne analyse præsenterer resultater fra en opgørelse af markedsværdier i fast ejendom. Det første kapitel beskriver en ny metode til beregning af markedsværdien, hvor beregningerne tager udgangspunkt i aktuelle salg. Det efterfølgende kapi-el ser på den overordnede opgørelse af fast ejendom (boligformuen) og det geografiske perspektiv. For at vurdere boligejernes økonomiske situation er det utilstrækkeligt kun at se på boligformuen. En betydelig andel af boligejerne har lånefinansieret deres bolig i større eller mindre grad, og derfor sammenholdes markedsværdien af fast ejendom med gælden i de sidste kapitler., Boligejerne havde ved udgangen af 2013 en samlet markedsværdi af fast ejendom og biler på 3.813 mia. kr. Til sammenligning er dette dobbelt så højt som årets BNP. Omtrent 54 pct. af den samlede boligformue kan henføres til enfamiliehuse, som således udgør den absolut dominerende boligform i Danmark. Den næststørste kategori for boligformuen er bebyggede landbrug, som udgør 13 pct. Ejerlejligheder udgør 8 pct. og andelsboligerne udgør 7 pct. af den samlede boligformue., , Hent som pdf, Husholdningernes formue i fast ejendom, Kolofon, Husholdningernes formue i fast ejendom, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. juni 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27146-husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Analyse

Analyser: Erhvervsdrivende fonde i Danmark

De erhvervsdrivende fonde udgør en vigtig brik i dansk økonomi. Ikke via deres egen erhvervsmæssige aktivitet, men via de virksomheder, som de ejer eller kontrollerer. Danmarks Statistik har tilvejebragt et nyt datagrundlag, som giver mulighed for at analysere de virksomheder, som er ejet eller kontrolleret af erhvervsdrivende fonde., Det centrale datagrundlag er Det erhvervsstatistiske deltagerregister, der indeholder oplysninger om ejerforholdene for alle danske aktie-, anparts- og iværksætterselskaber, herunder også om de virksomheder, hvori fondene indgår som ejere. Dermed er det muligt at tegne et billede af de erhvervsdrivende fondes samfundsøkonomiske betydning., Analysen undersøger bl.a. antal ansatte, omsætning, eksport og branchemæssig fordeling blandt de fondskontrollerede virksomheder., Analysens hovedkonklusioner: , Næsten 1.000 af Danmarks flere end 300.000 aktive virksomheder er fondskontrollerede. Mange af de fondskontrollerede virksomheder er store, og deres økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning er derfor markant. 14 pct. af de fondskontrollerede virksomheder har 100 eller flere beskæftigede, hvilket kun gælder for 1 pct. af samtlige virksomheder., Fondskontrollerede virksomheder beskæftigede 138.000 fultidsansatte og stod for 12 pct. af omsætningen samt 13 pct. af værditilvæksten i 2019. Deres betydning er dog især markant på eksportområdet, hvor de tegnede sig for næsten en fjerdedel i 2019., Inden for industribrancherne , Fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater, , , Fremstilling af høreapparater , og, Fremstilling af medicinske og dentale instrumenter og udstyr, stod de fondskontrollerede virksomheder for en betydelig del af aktiviteten i 2019, målt på såvel beskæftigelse (68 pct.), omsætning (77 pct.), værditilvækst (77 pct.) og især eksport (85 pct.), Branchemæssigt adskiller de fondskontrollerede virksomheder sig fra den samlede bestand af virksomheder ved en højere grad af koncentration på visse hovedgrupper af brancher. Det gælder især eksporten, da 55 pct. af de fondskontrollerede virksomheders samlede eksport i 2019 stammede fra , Transport, , og 39 pct. fra , Industrien, . De tilsvarende andele for de ikke-fondskontrollerede virksomheder var hhv. 10 pct. og 31 pct., De erhvervsdrivende fonde bevilgede 12,6 mia. kr. til velgørende formål i 2019. Heraf gik mere end halvdelen til videnskabelige formål., Hent som pdf, Erhvervsdrivende fonde i Danmark, Kolofon, Erhvervsdrivende fonde i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96

https://www.dst.dk/analyser/47732-erhvervsdrivende-fonde-i-danmark

Analyse

Analyser: Influenza i Danmark fra 1977 til 2018

Influenza er en sygdom, der hvert år rammer et stort antal danskere. Fra 1977 til 2018 er der registreret næsten 75.000 tilfælde af influenza i Landspatientregisteret eller Dødsårssagsregistret. Tallet omfatter diagnosticerede tilfælde og dækker derfor kun en lille del af alle influenzasmittede i Danmark i samme tidsperiode., Denne analyse ser på diagnosticerede influenzakontakter, forstået som influenzatilfælde der er registreret i forbindelse med sygehuskontakter samt dødstilfælde, hvor dødsårsagen er influenza. Analysen undersøger først, hvordan influenzakontakterne fordeler sig ift. alder og uddannelsesniveau. Herefter ser analysen på sæsoneffekter og identificerer bl.a. forskelle mellem aldersgrupper. , Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev ca. 7.900 danskere enten diagnosticeret med influenza på danske sygehuse eller døde af influenza. Det er det højeste antal af influenzakontakter i Danmark siden 1977 og væsentligt højere end det årlige gennemsnit fra 1977 til 2018 på ca. 1.800 influenzakontakter., Personer i aldersgrupperne 0-9 år og 70+ år er overrepræsenterede blandt influenzakontakterne. Det betyder ikke nødvendigvis, at smitten i disse grupper er større, men at de yngste og ældste bliver så syge, at en større andel er i kontakt med et sygehus eller dør., Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er overrepræsenterede blandt influenzakontakterne på tværs af aldersgrupper., Influenzakontakterne følger en étårig cyklus. Der er flest influenzakontakter i starten af februar. Det laveste antal er 6 måneder senere, dvs. i starten af august. Antallet af influenzakontakter på toppen er 15 gange så højt som antallet af kontakter i bunden., Antallet af influenzakontakter topper et par dage tidligere for personer under 40 år end for den øvrige del af befolkningen. Selve sæsoneffekten er stærkest blandt 0-9-årige og i gruppen af 70+ årige, hvor antallet af influenzakontakter er hhv. 24 og 35 gange større på det tidspunkt, hvor der er flest kontakter sammenlignet med tidspunktet med de færreste kontakter., Hent som pdf, Influenza i Danmark fra 1977 til 2018, Kolofon, Influenza i Danmark fra 1977 til 2018, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. januar 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47813-influenza-i-danmark-fra-1977-til-2018

Analyse

Analyser: Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020

Der er stor forskel på kommunernes økonomiske vilkår, bl.a. på grund af forskelle i udgiftsbehov og skattegrundlag. Tilskuds- og udligningssystemet søger at udjævne kommunale forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet via tilskud, mens der også sker en direkte omfordeling af indtægter kommunerne imellem via udligningssystemet., I 2021 trådte et nyt udligningssystem i kraft. Denne analyse ser på, hvordan tilskud og udligning fordeler sig mellem kommunerne efter udligningsreformen, og om der er væsentlige forskelle i forhold til før reformen trådte i kraft i 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Kommunerne modtog tilsammen 118 mia. kr. i tilskud og udligning i 2021 mod 107 mia. kr. i 2020. Det svarer til henholdsvis 23 pct. og 21 pct. af kommunernes samlede bruttoindtægter., Syv kommuner havde i 2021 nettoudgifter til tilskud og udligning, mens resten havde nettoindtægter., I gennemsnit havde kommunerne 17.200 kr. i nettoindtægter fra tilskud og udligning pr. indbygger i 2021. Det er 1.300 kr. mere pr indbygger i 2021 end i 2020., 92 ud af de 98 kommuner havde højere nettoindtægter eller lavere nettoudgifter pr indbygger fra tilskud og udligning i 2021 end i 2020. Læsø og Lolland kommuner havde de største stigninger i indtægter fra tilskud og udligning og modtog hhv. 6.100 kr. og 4.800 kr. mere pr. indbygger i 2021 end i 2020., Der er forskel på hvor stor en andel af indtægterne tilskud og udligning udgør i kommunerne. I gennemsnit udgjorde tilskud og udligning netto 19,5 pct. af indtægterne i kommunerne i 2021. I 19 kommuner var andelen over 30 pct. I 84 kommuner voksede tilskud og udligning som andel af indtægterne i forhold til 2020., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning pr. indbygger er størst i kommunegruppen ”landkommuner”, mens der i ”hovedstadskommunerne” er størst variationen i nettoindtægter pr. indbygger fra tilskud og udligning., Hent som pdf, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Kolofon, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. maj 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/48349-tilskud-og-udligning-fylder-mere-i-naesten-alle-kommuner-i-2021-end-i-2020

Analyse

Analyser: COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation

Da COVID-19-pandemien ramte Danmark i foråret 2020, var det begyndelsen på en periode med restriktioner og nedlukninger for dansk erhvervsliv, herunder de mindre virksomheder., Denne analyse præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af mikrovirksomhedernes udfordringer i forbindelse med COVID-19. Mikrovirksomheder er i denne analyse virksomheder med 5-9 ansatte, og analysen ser på i hvilket omfang, de var innovative som følge af COVID-19, og hvordan det er gået med virksomhedernes fortjeneste efter nedlukningerne grundet COVID-19., Analysens hovedkonklusioner:, 36 pct. af virksomhederne oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Ordrenedgang var mest udbredt i branchegruppen , Handel og transport mv, . (45 pct.)., Ligeledes 36 pct. af virksomhederne oplevede udfordringer med (rå)varemangel fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Andelen var størst inden for , Industri mv. , (52 pct.) og, Bygge og anlæg , (52 pct.), 21 pct. af virksomhederne var innovative ved, at de introducerede nye varer eller tjenester som følge af COVID-19. Andelen var størst inden for , Handel og transport mv., , hvor 31 pct. af virksomhederne introducerede nye varer og tjenester som følge af COVID-19., Virksomheder, der oplevede ordrenedgang og udfordringer med modtagelse af råvarer fra Danmark som følge af COVID-19, introducerede oftere nye varer eller tjenester, end de øvrige virksomheder., Flertallet af virksomheder havde højere fortjeneste i 2021 end i 2019. Blandt virksomheder, der oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 var det 53 pct., der havde højere fortjeneste i 2021, og blandt øvrige virksomheder var det 61 pct., For de virksomheder, der havde introduceret nye digitale løsninger eller fremrykket investeringer i digitalisering, var andelen, som havde øget fortjenesten i 2021 ift. 2019 højere end for andre virksomheder., Hent som pdf, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Kolofon, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. december 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/50314-covid-19-mikrovirksomheders-udfordringer-og-innovation

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation