Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 17.11.1 - Global im- og eksport

Udviklingslandes andel af den globale handel, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Eksport af varer, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,5, 0,5, 0,5, Eksport af tjenester, 1,2, 1,3, 1,3, 1,3, 1,4, 1,5, 1,8, 1,4, 1,4, Import af varer, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, Import af tjenester, 1,2, 1,2, 1,3, 1,3, 1,5, 1,5, 1,6, 1,5, 1,5, Download data, Forklaring, Data angiver Danmarks procentandel af den globale handel med varer og tjenester med udviklingslande og de mindst udviklede lande. Data er indsamlet og estimeret af FN's database og er tilgængelige via , UNSDG, . , Senest opdateret:, 15-04-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-11/Indikator-ny-1

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012

Navn: , DEGURBA_EU_V1_2012 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler administrative områder (kommuner) efter befolkningstæthed. Klassifikationen følger Eurostat's Degree of Urbanisation (, DEGURBA, ) og inddeles i de tre følgende typer af områder: , Cities, (densely populated areas): , - At least 50% of the population lives in urban centres. , Towns and suburbs, (intermediate density areas): , - At least 50% of the population lives in urban clusters and , - Less than 50% of the population lives in urban centres. , Rural areas, (thinly populated areas): , - At least 50% of the population lives in rural grid cells., Gyldig fra: , 1. januar 2012 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012, 1. januar 2012, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-eu

Verdensmål Indikator: 3.3.4 - Hepatitis B tilfælde

Hepatitis B tilfælde (pr. 100.000 personer), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, I alt, 4,9, 4,8, 4,5, 2,8, 2,9, 2,6, 2,1, 1,7, 1,8, 2,2, 2,2, Download data, Forklaring, Data er trukket Statens Serum Instituts databank www.statistik.ssi.dk i november 2025 og sat i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar i året., Senest opdateret:, 09-01-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-03/indikator-4

Verdensmål Indikator: 2.2.2 - Udbredelse af fejlernæring

Udbredelse af fejlernæring (vægt i forhold til højde >+2 eller <-2 standardafvigelse fra WHO's (Verdenssundhedsorganisationen) gennemsnitlige vækststandarder for børn under 5 år, opdelt efter type (afmagring og overvægt), Forklaring, Børn i alderen fra fødslen til 5 år vejes på følgende tidspunkter: ved fødslen; 4–5 dage efter fødslen; inden for 14 dage; ved 1 måned; ved 5 uger; ved 2 måneder; ved 5 måneder; ved 8–10 måneder; samt årligt fra 1- til 5-års-alderen. Målingerne foretages i overensstemmelse med nationale retningslinjer for sundhedsplejersker og praktiserende læger. Data registreres imidlertid ikke i elektronisk form eller i en national database og er derfor ikke tilgængelige., Senest opdateret:, 06-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-02/indikator-2

Publikation: Transport 2005

Publikationen giver en samlet statistisk fremstilling af transportområdet. Hovedvægten er lagt på beskrivelse af strukturen og udviklingen i gods- og persontransporten gennem tekst, tabeller og figurer., Tabeldata om transport er indlagt på den medfølgende cd-rom, som indeholder kopi af de tabeller, der ligger i , Statistikbanken, . Tabellerne i Statistikbanken vil løbende blive opdateret., Se dokumentation for de enkelte tællinger her, . Dokumentationen er også gengivet på den medfølgende cd-rom., Transport 2005, er i stort omfang en videreførelse af, Transport 2000, . Publikationen er opdelt i afsnit om infrastruktur, transportmateriel, trafik, gods- og persontransport, trafikuheld, økonomi, beskæftigelse, energiforbrug og miljøpåvirkninger. , Tekst, definitionsfortegnelse, tabeller og dokumentation er på både dansk og engelsk., Tekstafsnittene er udarbejdet af fuldmægtig Søren Dalbro (bilbestand m.m.), fuldmægtig Tøger Flagstad (energiforbrug, miljøpåvirkning, økonomisk udvikling og beskæftigelse), specialkonsulent Lisbeth Laursen (færdselsuheld) og Erik E. Grib (øvrige afsnit). , Transport- og Energiministeriet har ydet økonomisk bidrag til udarbejdelse af publikationen. , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2005, 2000, 1995, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Tekst og tabeller, Definitioner, Hele publikationen (1,5 mb), Kolofon, Transport, Transport, ISBN: 87-501-1491-3, Udgivet: 17. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 123, Kontaktinfo:, Carsten Zorning, Telefon: 25 17 03 13

https://www.dst.dk/pubomtale/3430

Publikation

Analyser: Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser

Da udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for mange danskere og for den danske økonomi, er der ofte stor interesse for udviklingen i boligpriserne, som opgøres af Danmarks Statistik hvert kvartal. Ofte tillægges selv små ændringer stor betydning, selvom tallene er behæftet med usikkerhed. Denne analyse sætter tal på den statistiske usikkerhed for det officielle kvartalsvise prisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder., Analysens hovedkonklusioner:,  , Usikkerheden for den kvartalsvise prisudvikling på landsplan er +/- 1,1 procentpoint for enfamiliehuse og +/- 1,7 procentpoint for ejerlejligheder. Usikkerheden skal ses i forhold til, at prisudviklingen typisk er lille fra et kvartal til det næste., Usikkerheden er større for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, fordi der sælges færre ejerlejligheder. Usikkerheden er større på regionalt niveau end på landsplan, da handlerne er færre., Usikkerheden er vigtig at tage med i betragtning, særligt når ændringerne fra kvartal til kvar­tal vurderes. Udviklingen over længere tidsperioder er i mindre grad påvirket af statistisk usikkerhed., Hent som pdf, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Kolofon, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/27505-usikkerhed-ved-opgoerelse-af-udviklingen-i-boligpriser

Analyse

Analyser: Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?

Man har i pressen ofte kunnet læse om de såkaldte forældrekøb, hvor forældrene køber en ejerlejlighed og så udlejer den til sønnen eller datteren. Særligt for studerende i de store uddannelsesbyer kan det være en stor fordel at få adgang til en lejlighed, hvilket ellers kan være svært. Samtidig kan en forældrekøbt lejlighed være relativt billig for den unge, der ofte vil kunne modtage boligydelse., Denne analyse giver et bredt signalement af såvel de pågældende unge som deres forældre på baggrund af Danmarks Statistiks registre.  , Analysens hovedkonklusioner: , De unge, der bor i lejligheder, som er købt til dem af forældrene, er oftest mellem 21 og 25 år gamle. Flertallet af de unge er kvinder, og de bor typisk alene. De unge er næsten alle af dansk oprindelse., Forældrene, der foretager forældrekøb, er generelt væsentligt mere økonomisk velstillede end gennemsnittet - det gælder såvel målt efter indkomst som efter formue. De er langt of­tere selvstændige eller lønmodtagere på højeste niveau end resten af befolkningen., Lejlighederne ligger alt overvejende i de store uddannelsesbyer, og er i gennemsnit 1,25 mio. kr. værd., Hent som pdf, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Kolofon, Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 1. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:24, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/28073-foraeldrekoeb-hvem-er-de-unge-og-foraeldrene

Analyse

Analyser: Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Mens indkomstfordelingen blandt de danske husholdninger er en af de mest lige i OECD, så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige., Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og boligejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen., Analysens hovedkonklusioner: , Familier, der er boligejere, har i gennemsnit en nettoformue, der er 8 gange højere end lejerne, mens de i gennemsnit har en indkomst, der er dobbelt så stor som lejernes. , Forskelle i indkomst, alder, uddannelsesmæssig baggrund og ægteskabelig status mellem boligejere og lejere kan kun delvist forklare formuegabet. , Uligheden i nettoformue kan tilskrives omtrent lige store bidrag fra pensioner, andre finan-sielle aktiver og boligformue/gæld. , Hent som pdf, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Kolofon, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:28, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Katja Møller Hjelvang, Telefon: 28 18 48 47

https://www.dst.dk/analyser/28126-boligejerskab-kan-forklare-en-stor-del-af-formueuligheden

Analyse

Analyser: Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

Boligskatterne på ejerboliger - grundskyld og ejendomsværdiskat - udgjorde i 2014 gennemsnitligt 9,9 promille af boligernes markedsværdi. Der er dog store forskelle på boligskattetrykket kommunerne imellem. Denne analyse ser på udviklingen i det samlede boligskattetryk fra 2004 til 2014 med særlig fokus på forskellene mellem kommunerne., Analysens hovedkonklusioner:, Boligskattetrykket, defineret som boligbeskatningen i form af grundskyld og ejendomsværdiskat sat i forhold til boligernes markedsværdi, steg fra 2004 til 2014 fra 9,5 til 9,9 promille, men med store forskelle fra kommune til kommune., Boligskattetrykket er faldet mest i Frederiksberg (-2,07 promillepoint), København , (-1,63 promillepoint) og Gentofte (-1,37 promillepoint)., Boligskattetrykket er steget mest i Frederikssund (4,07 promillepoint) og Vordingborg , (3,12 promillepoint)., Forskellene i udviklingen mellem kommunerne skyldes bl.a. store forskelle i prisudviklingen samt ændringer i de kommunale grundskyldspromiller., Se analysens datagrundlaget , her, ., Hent som pdf, Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket, Kolofon, Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. januar 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Bie, Telefon: 41 19 87 10

https://www.dst.dk/analyser/28145-store-forskelle-i-udviklingen-i-boligskattetrykket

Analyse

Analyser: Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor dyrt er det egentligt at leve i Grønland i forhold til Danmark? Og i forhold til resten af Norden? , Med udgangspunkt i undersøgelser af prisniveauerne foretaget i juli 2016 sammenlignes forbrugerprisniveauet i de to lande. Desuden ser denne analyse nærmere på forskelle i forbrugsmønstrene mellem de to landes indbyggere, som for nogle grupper af varer og tjenester er ret store., Analysens hovedkonklusioner:, Grønland har et forbrugerprisniveau, som er 6 pct. højere end Danmarks., Blandt EU og de nordiske lande er Grønland det dyreste land efterfulgt af Norge og Danmark. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, er næsten dobbelt så dyre i Grønland som i Danmark, mens , Kommunikation, er 60 pct. dyrere., Bolig, vand, elektricitet, gas, mv., er ca. 12 pct. billigere i Grønland end i Danmark, mens , Diverse varer og tjenesteydelser, er ca. 21 pct. billigere., Køb af , Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, udgør 22 pct. af privatforbruget i Grønland – mod kun 12 pct. i Danmark. Til gengæld bruges en mindre andel af det private forbrug på bolig og trans-port i Grønland., Hent som pdf, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Kolofon, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Zdravka Bosanac, Telefon: 61 15 16 74

https://www.dst.dk/analyser/28387-hvor-meget-dyrere-er-det-at-leve-i-groenland-end-i-danmark

Analyse