Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 2.c.1 - Anomalier i fødevarepriser

x, Enhed: , -, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Samlet årlig indikator (IFPAy), Hvede, -0,181, -0,364, 0,654, 0,908, -0,938, Rug, -0,315, -0,434, 0,614, 0,996, -0,853, Byg, -0,310, -0,618, 0,944, 1,031, -0,764, Raps, 0,142, 0,234, 1,641, 0,896, -1,109, Kartofler, 0,389, -0,297, -0,046, 0,892, 0,000, Afvigelse fra normal, Hvede, 1,000, 1,000, 2,000, 2,000, 1,000, Rug, 1,000, 1,000, 2,000, 2,000, 1,000, Byg, 1,000, 1,000, 2,000, 3,000, 1,000, Raps, 1,000, 1,000, 3,000, 2,000, 1,000, Kartofler, 1,000, 1,000, 1,000, 2,000, 1,000, Værdierne for afvigelse fra normal er: 1 = normal, 2 = moderat høj, 3 = abnormt høj, Download data, Forklaring, Indikatoren viser udviklingen i fødevarepriser i en given periode i forhold til den historiske prisudvikling. Hvis fødevareprisindikatoren ligger mellem -0,5 og 0,5 er fødevareprisudviklingen i det pågældende år normal. Hvis indikatoren ligger mellem 0,5 og 1 er fødevareprisudviklingen moderat høj og en indikator over 1 gør, at fødevareprisudviklingen betegnes som abnormt høj., Indikatoren beregnes af Danmarks Statistik ved at anvende FN’s beregningsmetode og prisoplysninger fra statistikbanktabellen LPRIS10., Senest opdateret:, 23-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-c/indikator-1

Analyser: Hver anden boligkøber er førstegangskøber

Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang., Analysens hovedkonklusioner:, Gennemsnitsalderen blandt førstegangskøbere er stort set uændret de seneste ti år. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne var under 30 år., Førstegangskøbere køber typisk bolig sammen. I 2022 blev 59 pct. af de solgte ejerboliger købt af to personer. For bolighandler med mindst én førstegangskøber var andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Der er forskel på familietype for førstegangskøbere og ikke-boligejere. I 2022 var 42 pct. af førstegangskøberne parfamilier med børn, hvorimod 26 pct. af ikke-boligejerne var parfamilier med hjemmeboende børn., Førstegangskøbere i alderen 18-29 år har typisk højere indkomster end deres jævnaldrene. 68 pct. af førstegangskøberne under 30 år havde en indkomst i 4. kvartil sammenholdt med indkomstniveauet for personer i samme aldersgruppe. Kun 2 pct. de 18-29 årige førstegangskøbere havde en indkomst i 1. kvartil., Førstegangskøberne køber mindre boliger i hovedstadskommuner. For boliger købt af førstegangskøbere i hovedstadskommunerne var over en tredjedel under 75 kvm, imens godt en tredjedel af førstegangskøbernes boliger i landkommunerne var over 150 kvm. Det hænger sammen med højere kvadratmeterpriser i hovedstadskommunerne, men også fordelingen af enfamiliehuse og ejerlejligheder mellem land og by., Hent som pdf, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Kolofon, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/52915-hver-anden-boligkoeber-er-foerstegangskoeber

Analyse

Verdensmål Indikator: 12.c.1 - Subsider til fossile brændstoffer

Subsider til fossile brændstoffer, Subsider til fossile brændstoffer: , Subsider til fossile brændstoffer i alt,   |  Enhed: , Pct. af bnp, Enhed: Pct. af bnp, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Subsider til fossile brændstoffer i alt, 0,03, 0,03, 0,02, 0,03, 0,09, 0,09, 0,04, 0,06, 0,10, 0,24, Download data, Forklaring, Indikatoren følger FN’s definition og opgør subsidier til fossile brændsler som andel af BNP. Det er primært gratis tildeling af CO, ₂, ‑kvoter under EU ETS, som indg, å, r i indikatoren. V, æ, rdien af disse er beregnet ud fra CO, ₂, ‑emissionsskatten, m, æ, ngden af tildelte gratiskvoter og virksomhedernes samlede kvotekøbsbehov. CO, ₂, ‑emissionsskatten afspejler statens indt, æ, gt ved salg af kvoter. Kvotek, ø, bsbehovet er opgjort som forskellen mellem virksomhedernes kvoteomfattede emissioner og deres samlede gratiskvoter. Det foruds, æ, ttes, at ubrugte gratiskvoter anvendes af andre virksomheder, før der opstår behov for køb af kvoter fra staten. Mængden af gratiskvoter er faldende over tid i takt med skærpede klimamål. Dermed stiger den økonomiske værdi af de tildelte gratiskvoter, da udbuddet indskrænkes., Kilde: FN’s hjemmeside om , verdensmålsdat, a, ., Senest opdateret:, 20-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-c/indikator-1

Statistikdokumentation: Livskvalitetsindikatorer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livskvalitetsindikatorer 2015 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse forskellige aspekter af danskernes livskvalitet. Der skelnes mellem subjektive og objektive livskvalitetsindikatorer. Datagrundlaget for de subjektive indikatorer er en spørgeskemaundersøgelse, hvor der spørges til folks tilfredshed med livet, deres økonomiske situation, sociale relationer, arbejde, helbred, følelse af tryghed, tillid til politikere mv. De objektive indikatorer er baseret på registerdata om bl.a. indkomst, beskæftigelse, uddannelse, lægekontakt, anmeldte forbrydelser og valgdeltagelse. Denne statistik er kun offentliggort for 2015, og der er ikke umiddelbart planer om opdatering med nyere år., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om danskernes objektive og subjektive livskvalitet på individniveau. De objektive indikatorer dækker hele landet, mens de subjektive indikatorer er indsamlet for 38 af landets 98 kommuner og har desuden en landstotal. Det er første gang at undersøgelsen gennemføres, og det vides ikke om den fortsættes i fremtiden., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages en skemaindsamling af 38 spørgsmål om livskvalitet indsamlet fra 42.500 voksne personer. Disse data (spørgsmål) opregnes og klassificeres efter alder, køn, indkomst, uddannelse og socioøkonomisk status. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Denne statistik er primært relevant for den brede offentlighed og politikere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen at præcision og pålidelighed er stor nok til at kunne repræsentere den samlede danske voksne befolkning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udkommer i september 2016, og de seneste indsamlede data stammer fra februar 2016 , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foretages lignende undersøgelser i EU og OECD, men undersøgelserne er ikke direkte sammenlignelige, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside https://www.dst.dk herunder en interaktiv web-site og Statistikbanken, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livskvalitetsindikatorer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nøgletal for kommuneregnskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nøgletal for kommuneregnskaber 2024 , Tidligere versioner, Nøgletal for kommuneregnskaber 2023, Nøgletal for kommuneregnskaber 2022, Nøgletal for kommuneregnskaber 2021, Nøgletal for kommuneregnskaber 2020, Nøgletal for kommuneregnskaber 2019, Nøgletal for kommuneregnskaber 2018, Nøgletal for kommuneregnskaber 2017, Nøgletal for kommuneregnskaber 2016, Nøgletal for kommuneregnskaber 2015, Formålet med denne statistik er at præsentere udvalgte nøgletal fra kommunernes regnskaber, som er af særlig interesse, på en måde der gør det nemt at sammenligne på tværs af kommunerne. Statistikken er sammenlignelig siden 2008. , Tallene skal anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af 12 nøgletal, hvor kommunale regnskabstal er sammenholdt med befolkningstal og befolkningsgrupper i de enkelte kommuner. Nøgletallene opgøres i kroner, både i løbende og i faste priser, for alle 98 danske kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nøgletallene er udarbejdet ved brug af tabeller fra Statistikbanken, samt af tal for pris- og lønregulering fra Indenrigs- og Boligministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nøgletallene muliggør en sammenligning på tværs af kommuner og formodes at have bred interesse især for kommuner og offentlige myndigheder, såsom ministerier og styrelser samt interesseorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene skal tolkes med forbehold for, at kommunernes opgørelsesmetoder kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nøgletallene udgives i april – godt tre måneder efter referencetidens udgang., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden af tallene er hæmmet af, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Kommunernes regnskaber, , Nøgletal, . Derudover vises nøgletallene i Danmarks Statistiks interaktive , Kommunekort, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber

Statistikdokumentation

NYT: Markant stigning i statens digitale arkivalier

Arkiver 2014

30. juni 2015, Rigsarkivets beholdning af digitale arkivalier steg fra 41.600 gigabyte til 67.400 gigabyte fra 2013 til 2014, svarende til en stigning på 62 pct. Digitale arkivalier indeholder data, som er skabt digitalt og stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Stigningen er meget markant i sammenligning med de konventionelle arkivalier, der i samme periode kun steg med 1 pct. Hvis vi ser på udviklingen fra 2011 til 2014 er stigningen inden for de digitale arkivalier på 138 pct. i modsætning til de konventionelle arkivaliers stigning på 3 pct., Stadig færre besøg på arkivernes læsesale, I takt med at de elektroniske muligheder for at søge og tilgå arkivalier udbygges, falder antallet af besøgende gæster på de statslige arkivers læsesale. Denne udvikling har betydet mere end en halvering af besøgstallet siden 2007, nemlig fra 62.000 i 2007 til 26.000 i 2014. Det seneste år har faldet været på 15 pct., Færre fuldtidsansatte fra 2007 til 2014, Antallet af fuldtidsansatte i de statslige arkiver er faldet fra 331 i 2007 til 219 i 2014, svarende til en nedgang på 34 pct. Faldet i antallet af fuldtidsansatte har i perioden været mindst i Rigsarkivet Aarhus (tidligere: Erhvervsarkivet) - 1 pct. - og i den del af Rigsarkivet Odense, som tidligere hed Dansk Data Arkiv, hvor faldet har været på 6 pct., Arkiver 2014, 30. juni 2015 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arkiver, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra Statens Arkiver, Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arkiver, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19635

Nyt

NYT: Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015

5. februar 2016, Fra tredje til fjerde kvartal er omkostningerne ved slamsugning faldet med 0,8 pct., mens de er faldet med 0,4 pct. for dagrenovation., Omkostningerne på årsbasis, Sammenligner man med fjerde kvartal 2014, er der en stigning i indekset for slamsugning på 0,7 pct., mens indekset for dagrenovation er steget med 1,0 pct., Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning,  , 2014,  , 2015,  ,  , 4. kvt. 2015, i forhold til foregående,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Kvt., År,  , 1. kvt. 1997 = 100,  , pct., Dagrenovation, 161,0, 164,1, 164,4, 163,3, 162,6,  , -0,4, 1,0, Slamsugning, 151,6, 155,4, 155,7, 153,9, 152,7,  , -0,8, 0,7, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015, 5. februar 2016 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Kilder og metode, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations- og slamsugningsvirksomhed. Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for belysning af udviklingen i de respektive brancher og til regulering af kontrakter, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20638

Nyt

Analyser: Iværksætteri i Danmark

Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Men under finanskrisen faldt antallet af nye iværksættervirksomheder, og antallet er endnu ikke tilbage på niveauet fra 2007, selvom det går bedre for økonomien., I denne analyse undersøges nærmere i hvilke brancher iværksætteriet er højt og hvordan udviklingen har været siden 2007. Yderligere analyseres hvilke grupper af personer, der oftest bliver iværksættere.,   , Analysens hovedkonklusioner: ,  , I 2017 var der 19.200 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket er væsentlig under niveauet i 2007, hvor der blev skabt 24.600 virksomheder. Antallet af nye iværksættervirksomheder inden for brancherne , information og kommunikation, samt , videnservice, er dog over niveauet i 2007., Antallet af nye iværksættervirksomheder var i 2017 tættere på niveauet fra 2007 i hovedstadskommunerne og i de store bykommuner end i oplands- og landkommuner., Tre ud af fire nye iværksættere i 2017 var mænd og over halvdelen af de nye iværksættere havde enten en erhvervsfaglig uddannelse eller var ufaglærte. En større andel af personerne med lange uddannelser blev dog iværksættere end personer i de øvrige uddannelsesgrupper., I 2017 var der flere nye iværksættere mellem 15-24 år og 45-70-årige end der var i 2007, mens der var færre nye iværksættere mellem 25-44 år., Kvinderne startede i 2017 typisk ny virksomhed inden for serviceerhvervene, mens mændene oftest etablerede virksomhed inden for , videnservice , og , bygge og anlæg, .,  , Hent som pdf, Iværksætteri i Danmark, Kolofon, Iværksætteri i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 8. november 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/31441-ivaerksaetteri-i-danmark

Analyse

Analyser: Danske virksomheder er i EU´s digitale top

Virksomhedernes brug af teknologi er en væsentlig faktor for deres konkurrenceevne. Mens de danske virksomheder ligger højt på EU's digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier, har Danmark ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier, som ikke indgår i EU's digitaliseringsindeks., Blandt de avancerede teknologier, som er på vej ind i de danske virksomheder, er internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester, big data analyse, robotter, 3D-print og kunstig intelligens., Analysens hovedkonklusioner:, Virksomhederne i Danmark har siden 2015 været de mest digitaliserede i EU ifølge EU’s indeks for digitalisering, som måler virksomhedernes basale it-anvendelse. I 2018 blev førstepladsen delt med Finland., De store virksomheder var mere digitaliserede end de mindre virksomheder – både i Danmark og i EU som helhed. Andelen af små virksomheder med høj eller meget høj digitaliseringsgrad i Danmark og Finland var med 45 pct. tre gange så stor som andelen i EU., Danmark lå ikke i toppen for anvendelsen af alle de avancerede teknologier. Fx var analyse af big data fra sociale medier og geolokation ikke så udbredt i Danmark som i andre lande, vi plejer at sammenligne os med. , Blandt seks avancerede teknologier var internetforbundne sensorer, satellitbaserede tjenester og big data analyse de mest anvendte i Danmark, mens robotter, 3D-print og kunstig intelligens var mindre anvendt. , Anvendelsen af de avancerede teknologier var i Danmark mest udbredt i brancherne industri mv. samt information og kommunikation, hvor lige over 60 pct. af virksomhederne brugte mindst én avanceret teknologi, og omkring 12 pct. benyttede mindst tre avancerede tek-nologier., De avancerede it-teknologier anvendes ofte i samspil. Fx brugte 54 pct. af de store virksomheder (100+ ansatte) med 3D-teknologi også industrirobotter. Til sammenligning var det blot 17 pct. blandt store virksomheder uden 3D-teknologi, som brugte industrirobotter, Hent som pdf, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Kolofon, Danske virksomheder er i EU´s digitale top, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. februar 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Søndergaard Rasmussen, Telefon: 23 47 20 06

https://www.dst.dk/analyser/32277-danske-virksomheder-er-i-eus-digitale-top

Analyse

Analyser: Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer

Forskning kan være med til at sikre innovation og udvikling og dermed konkurrenceevne. Fødevareerhvervene har en forholdsvis beskeden forskningsaktivitet sammenholdt med deres størrelse, men der forskes også i fødevarer uden for fødevareerhvervene. Denne analyse ser nærmere på fødevareerhvervenes forskning og på forskningen i fødevarer i den private og offentlige sektor., Analysens hovedkonklusioner:, Fødevareerhvervene står for 11,1 pct. af den private beskæftigelse og for 11,4 pct. af den samlede værditilvækst, men kun 3,6 pct. af den samlede private forskning foregår i fødevareerhvervene. , 17 pct. af fødevarevirksomhederne udførte selv forskning og udvikling i 2016, og 27 pct. introducerede nye produkter og produktionsprocesser. Begge dele svarer stort set til gennemsnittet for alle virksomheder., I 2017 blev der forsket og udviklet i fødevarer for 2,7 mia. kr., omtrent ligeligt fordelt imellem den offentlige sektor og erhvervslivet. Fødevareforskningen udgør 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning og 3,0 pct. af den private forskning., Hovedparten af forskningen i fødevarer sker uden for selve fødevareerhvervene. Branchen Fremstilling af kemiske produkter i.a.n. står for 39 pct. af den private forskning og udvikling i fødevarer., Forskningen har ført til nye teknologier og arbejdsprocesser, som har medvirket til den kraftige strukturelle udvikling i landbruget., Hent som pdf, Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer, Kolofon, Fødevareerhvervenes forskning - og forskning i fødevarer, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 12. marts 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96 , Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12

https://www.dst.dk/analyser/32525-foedevareerhvervenes-forskning-og-forskning-i-foedevarer

Analyse