Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3021 - 3030 af 3710

    38. gang et folketingsvalg falder på en tirsdag

    Statsministeren har nu udskrevet det 71. folketingsvalg. Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om danske folketingsvalg gennem tiden., 5. oktober 2022 kl. 13:22 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der har været talt og skrevet om, hvornår et kommende folketingsvalg ville blive udskrevet, og nu er dagen kommet, hvor vi ikke skal vente længere. Tirsdag den 1. november 2022 inviteres stemmeberettigede i Danmark til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat eller det parti, de gerne vil se ved magten i den kommende regeringsperiode. Det bliver det 71. folketingsvalg i Danmark, og det er langt fra første gang, det bliver på en tirsdag,,  viser en , sammenfatning på Folketingets hjemmeside, ., ”Tirsdag er den mest populære dag for afholdelse af folketingsvalg. I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på en tirsdag,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fem folketingsvalg er blevet afholdt på en mandag, 11 på en onsdag, fem på en torsdag, 11 på en fredag og et enkelt på en lørdag i 1853. Der har aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Nu modtager stemmeberettigede borgere altså snart en stemmeseddel til det 71. folketingsvalg på en tirsdag for 38. gang., Afholdte samt kommende folketingsvalg fordelt på ugedage, 1849 til kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Når det kommer til måneder for afholdelse af folketingsvalg, har april historisk set været den hyppigste. I denne måned er 11 folketingsvalg blevet afholdt. Også i september, maj og juni er stemmeberettigede ofte draget mod valgsteder med henholdsvis 10, 9 og 9 folketingsvalg. De mindst hyppige måneder er februar, marts, juli og august. Kun et enkelt valg har været afholdt i august, og det var i 1852., Der har været afholdt seks folketingsvalg i november gennem tiden, og dette bliver dermed det syvende folketingsvalg i november., Kortere valgkampe, Nu er valgkampen officielt skudt i gang og kommer til at vare 27 dage. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 havde kandidaterne 29 dage til at føre valgkamp inden afholdelse af valget på Grundlovsdag d. 5. juni., Siden 1953 er valgkampens længde ellers generelt blevet kortere og har ligget nogenlunde stabilt på omtrent tre uger de sidste mange valg. Periodelængden mellem valgets udskrivelse og afholdelse toppede i 1964 med 53 dage. De korteste perioder har varet 20 dage. Det var senest tilfældet ved valget i 2011. I gennemsnit har de 24 valgkampe, vi har haft siden 1953, varet 26,5 dage., Tre gange har en valgkamp strakt sig over et årsskifte siden 1953. Det var ved folketingsvalgene i 1968, 1975 og 1984., Antal dage mellem valgets udskrivelse og afholdelse for de seneste 24 valg samt det kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Stemmeprocent, Siden 1953 har valgdeltagelsen ligget mellem 80 og 90 pct. af de stemmeberettigede. Den laveste valgdeltagelse ved folketingsvalg i denne periode var i 1953, hvor 80,6 pct. af vælgerne stemte., I 1968 toppede valgdeltagelsen med 89,3 pct. Ved seneste valg i 2019 stemte 84,6 pct. af de stemmeberettigede, hvilket var et fald fra 85,9 pct. ved valget forinden i 2015., Der var i alt 4.219.537 stemmeberettigede ved valget i 2019. Af dem satte 3.531.720 et gyldigt kryds, mens 37.801 stemmer af den ene eller anden grund blev dømt ugyldige. Se nærmere detaljer om , ugyldige stemmer i statistikbanken, ., Valgretsalderen har været meget højere, Skal man have mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark, er en af forudsætningerne, at man skal være fyldt 18 år senest på valgdagen. Det var dog først i 1978, at 18-årige fik mulighed for at få indflydelse på det politiske landskab i Danmark ved at stemme til folketingsvalg. Indtil da skulle man være 20 år., I 1849, da det første valg til Folketinget blev afholdt, skulle man være 30 år for at stemme. Da man bl.a. også skulle være mand for at stemme, betød det, at kun 15 pct. af befolkningen var stemmeberettiget. I 1953, da vores nuværende grundlov blev vedtaget, skulle man være 23 for at kunne sætte sit kryds., I 1915 fik kvinder valgret, og valgretsalderen blev nedsat til 25 år ved afstemning til Folketinget. Med tiden er den gradvist sænket til nu at være på de 18 år, vi kender i dag., Tallene i artiklen stammer primært fra sammenfatninger på , Folketingets hjemmeside, og enkelte tal er fra Danmarks Statistik, . , Danmarks Statistik har , publikationer for samtlige afholdte folketingsvalg fra 1849 til 2007, samt de seneste valg , i 2011, , , 2015,  og , her for 2019, ., Har du spørgsmål til valgresultater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller på , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-05-historisk-fakta-folketingsvalg

    Bag tallene

    Flere kvinder studerer IT, teknik og robotter

    De naturvidenskabelige, teknologiske og IT-baserede såkaldte ’STEM-uddannelser’ er i fremgang, og det skyldes især, at flere kvinder de seneste fem år har valgt at gå den vej., 24. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De kommer til at skitsere veje og broer, udvikle computersoftware og arbejde med robotteknologi. Dette er blot få eksempler på bredden i de såkaldte STEM-fag, som de senere år har været i fremgang i Danmark., Således er antallet af nye studerende på videregående STEM-uddannelserne vokset fra 15.600 i 2009 til rundt regnet 25.800 i 2019, svarende til en vækst på 65 pct., Antallet af nye universitetsstuderende på alle videregående uddannelser er i samme periode vokset med 37 pct. , Fra 2009-2015 var den procentvise vækst i nye studerende på STEM-uddannelserne næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men de seneste fem år har væksten i STEM-uddannelserne især været båret frem af flere kvindelige studerende., Antallet af kvindelige studerende på STEM-uddannelser voksede således med 11 pct. fra 2015-2019, mens antallet af mandlige STEM-studerende voksede med 3 pct. , I 2019 var der 8.600 kvinder, som studerede på STEM-uddannelser, svarende til 34 pct. af alle STEM-studerende, mens 17.000 mænd studerede STEM.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, FAKTA: Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics., Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., Størst vækst i kvinder som studerer IT, industri og robotter, Væksten i STEM-kvinder skyldes især, at flere kvindelige studerende har fundet vej til studierne af Informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som blandt andet dækker over arbejdet med udvikling af IT-systemer, softwareudvikling og app-udvikling. , På disse fakulteter er antallet af kvindelige studerende vokset med 32 pct. på fem år, således at der pr. 2019 gik 1.500 kvinder på disse uddannelser svarende til 24 pct. af alle studerende inden for det felt., Den næststørste vækst af STEM-kvinder har fundet sted inden for fagene, som beskæftiger sig med Teknik, teknologi og industriel produktion, hvor antallet af nye studerende er vokset med 15 pct. på fem år. , Disse uddannelser beskæftiger sig blandt andet med robotteknologi, udformning og fremstilling af små og store mekaniske produkter, fx høreapparater, vaskemaskiner og vindmøller. I 2019 gik der 2.300 kvinder på disse typer uddannelser svarende til 28 pct. af alle studerende på området det år. , Antallet af nye kvindelige studerende på STEM-uddannelser efter fagområde, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, STEM-området Naturvidenskab har stadig bedst fat i kvinderne, Det STEM-område, som har det højeste antal kvindelige studerede, er fag inden for området Naturvidenskab. Her var i 2019 indskrevet knap 3.200 kvinder svarende til 54 pct. af alle studerende på området. Dette gør også naturvidenskabsområdet til det eneste STEM-område, hvor kvinderne er i overtal., Det naturvidenskabelige område er dog ikke vokset lige så hastigt blandt kvinderne, som de øvrige STEM-fag. Med en vækst på 49 pct. over 10 år og kun 3 pct. over fem år, har fagområdet på den lange bane tabt en smule terræn til de andre STEM-fag, når det kommer til kvindernes deltagelse. , Således var 41 pct. af alle STEM-kvinderne i 2009 indskrevet på området Naturvidenskab, mens 37 pct. af alle STEM-kvinder var det i 2019. , Det STEM-område, som har lavest tilslutning blandt kvinderne, er fagområdet Mekanik, jern og metal, som er en samlebetegnelse for en række mekaniker- og smedeuddannelser, som b. la. beskæftiger sig med biler, fly og store maskiner. På dette område var kun 86 kvinder indskrevet i 2019 svarende til knap 10 pct. af alle studerende. , Andel kvindelige STEM-studerende fordelt på fagområder. 2019 , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nare Hakhverdyan på , NHD@dst.dk, eller fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen på , AXN@dst.dk, Læs mere om STEM-uddannelser i artiklen: , STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-23-flere-kvinder-studerer-it-teknik-og-robotter

    Bag tallene

    Danskerne er blevet mindre bekymrede for at udlevere persondata til Facebook og Co.

    Hver sjette dansker har så store sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, at det har begrænset deres brug af disse. Antallet af danskere med disse bekymringer er dog næsten halveret siden 2015. , 14. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, På trods af skandalesager omkring Cambridge Analytica og nylige afsløringer af IT-giganters aflytning af kunder via stemmestyrede assistenter, så er danskerne de seneste fem år blevet markant mindre bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier såsom fx Facebook og LinkedIn. , I 2015 svarede 30 pct. af danskerne at de havde sikkerhedsbekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier, en andel der i 2019 er faldet til 17 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019., Bekymringer ved at afgive personoplysninger til sociale medier., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019 , I perioden er danskernes forbrug af sociale medier steget, således at 76 pct. af danskerne i 2019 brugte et eller flere sociale medier, mens 60 pct. brugte sociale medier i 2015. , Unge og højtuddannede er de mest bekymrede grupper, Ikke alle danskere er lige bekymrede for at afgive personoplysninger til sociale medier. Yngre mennesker mellem 25-34 år og 45-54-årige er de mest sikkerhedsbekymrede aldersgrupper i 2019, med hhv. 21 pct. og 20 pct. som angiver, at sikkerhedsbekymringer vedr. persondata har begrænset deres adfærd på sociale medier. , Mindst skeptiske er de ældre aldersgrupper, hvor 11 pct. af de 65-74 årige angiver at have sikkerhedsbekymringer ved afgivelse af personoplysninger til sociale medier. , De unge og de ældre har markant forskellige forbrug af sociale medier. De 16-24 årige ligger i front med 97 pct. som bruger sociale medier efterfulgt af de 25-34 årige, hvor 94 pct. bruger sociale medier. Til sammenligning bruger halvdelen af de 65-74 årige sociale medier. , Generelt har personer med lange videregående uddannelser flere sikkerhedsbekymringer for deres persondata, end folk med kortere uddannelser. Blandt danskere med lang videregående uddannelse svarer 26 pct. af de har sikkerhedsbekymringer, mod 14 pct. af danskere med grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. For alle grupperne gælder det, at andelen der har sikkerhedsbekymringer er faldet fra 2015-2019. , Hver anden har nægtet adgang til personlige data på sociale medier, En stor gruppe danskere har forsøgt at begrænse apps adgang til deres personlige data. Her kan der fx være tale om deres aktiviteter, geografiske placering og deres personlige kontaktliste. 51 pct. af danskerne svarede i 2019, at de har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. , Fakta: hvad vil det sige at nægte applikationers eller apps adgang til data, Apps kan ved installation anmode brugeren om adgang til data om fx brugerens geografiske placering eller kontaktliste. En telefon, tablet eller pc med GPS eller Wi-Fi kan registrere, hvor brugeren befinder sig, også selvom brugeren ikke bruger GPS-navigationen. Det kan afsløre, hvor brugeren arbejder og færdes. Dog kan apps adgang til data også begrænses. Fx foreslår , Forsvarets Center for Cybersikkerhed, , at brugeren begrænser apps adgang til lokalitetsdata, så der kun gives de mest nødvendige apps adgang. , Applikationer kan ifølge Forbrugerådet Tænk også indsamle oplysninger om brugeren via et socialt medie såsom Facebook. Apps på sociale medier kan være quizzer, tests og spil, hvor indsamlede data om brugeren efterfølgende kan stilles til rådighed for tredjeparts-aktører. , Tænk opfordrer derfor til, at brugeren begrænser denne indsamling af informationer ved at ændre i privatlivsindstillinger på , brugerens sociale medie-konti. , Kilder: , FE Center for Cybersikkerhed, og , Forbrugerrådet Tænk , Tilbøjeligheden til at nægte adgang til persondata på sociale medier, stemmer nogenlunde overens med, hvor bekymrede de forskellige grupper er over for at afgive personoplysninger til sociale medier. , Således er unge mennesker og danskere med lange videregående uddannelser mere tilbøjelige til at nægte apps adgang til deres personoplysninger. Det gør fx hele 69 pct. af de 25-34 årige, og 70 pct. af danskere med lange videregående uddannelser. Begge disse grupper var blandt de mest sikkerhedsbekymrede. , ”De unge og de højtuddannede er de grupper, som bruger sociale medier mest, og derfor er det ikke så overraskende, de i høj grad kender til mulighederne for at begrænse apps adgang til data. Begge grupper har generelt en mere intensiv brug af internet i forhold til resten af befolkningen og dermed også mere erfaring,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. ” , Andel, som har begrænset adgangen til deres profil eller indhold på sociale medier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen 2019, Læs mere om danskernes sikkerhedsbekymringer ved private aktiviteter på internettet ”, Falske emails fylder i indbakken, .”   , National cybersikkerhedsmåned , i oktober skal ruste borgere og virksomheder til en hverdag med flere og flere digitale trusler. Danmarks Statistik bidrager til et øget fokus på den digitale sikkerhed ved at afholde et fagligt møde om emnet den 30. oktober. , Tilmeld dig her, , hvis du vil se nye tal om it-sikkerhed i danske virksomheder og  hvis du vil blive klogere på it-sikkerhedsangreb oplevet af borgere. , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf: 3917 3144 eller mail: , ata@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-14-danskerne-er-blevet-mindre-bekymrede-for-at-udlevere

    Bag tallene

    Husmarkedet slår rekord på trods af COVID-19

    Husmarkedet har med stigende priser og flere salg vist sig at være robust under COVID-19, selvom BNP-væksten er faldet. , 15. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Aldrig før er der blevet solgt så mange enfamiliehuse som nu – og huspriserne er stigende. Det viser tal fra Danmarks Statistik., Selvom der i samfundet har været et økonomisk tilbageslag i 2020 grundet COVID-19, så er det ikke noget, der kan aflæses i markedet for enfamiliehuse. Tværtimod viser de foreløbige tal for 2020, som er til og med oktober, at huspriserne er steget i hele perioden, bortset fra en kortvarig tilbagegang i marts. , Samtidig er der i perioden april-oktober 2020 solgt næsten 37.000 enfamiliehuse, hvilket er det højeste antal nogensinde. , ”Selvom hele 2020 endnu ikke er endeligt opgjort, har 2020 allerede på mange måder været et rekordernes år på boligmarkedet. Handelsaktiviteten for enfamiliehuse har slået rekord, sommerhussalget steg helt ekstremt med 90 pct., og salget af ejerlejligheder har også ligget på et tårnhøjt niveau,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej14, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej13, . Tallene er opgjort for april – oktober hvert af årene. * Tallet for 2020 er foreløbigt., Læs mere om sommerhussalget under COVID-19 i artiklen: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct.,  , Læs mere om lejlighedssalget under COVID-19 i artiklen: , Lejlighedssalget stiger under COVID-19, ., Stigende huspriser trods fald i BNP, Historisk set er husmarkedet meget konjunkturfølsomt, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Det afspejler sig bl.a. i faldende huspriser, når der opleves fald i BNP. Siden 1967 er den årlige vækst i det reale BNP faldet syv gange, hvoraf 2020 baseret på 1.- 3. kvartal er det næststørste fald, kun overgået af finanskrisen i 2009,” siger han., Men i år har der ikke været faldende huspriser på trods af faldet i BNP., ”I hele perioden fra 1967 til 2020 er det kun sket to gange, at huspriserne er steget trods fald i BNP. Det var i årene 1975, hvor der var oliekrise, og nu i 2020, hvor der har været krise som følge af COVID-19.” , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ejenx,, https://www.statistikbanken.dk/ej5, , , https://www.statistikbanken.dk/ej6, , , https://www.statistikbanken.dk/pris8, , , https://www.statistikbanken.dk/nan1, , , https://www.statistikbanken.dk/nkn1, Husmarkedet spillede en vigtig rolle for det store økonomiske tilbageslag under finanskrisen i 2009, bl.a. på grund af de meget store prisstigninger på huse i årene op til finanskrisen. Men under COVID-19 i 2020 har prisstigningerne været mere moderate. , ”Trods stigningerne i huspriserne siden 2012, ligger huspriserne stadig under niveauet fra før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for, , hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, . I tredje kvartal 2020 ligger de reale huspriser ca. 7 pct. lavere, end da priserne toppede i første kvartal 2007,” siger Jakob Holmgaard. , Mange europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19, De fleste europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19 trods tilbagegang i økonomien, viser det EU-harmoniserede boligprisindeks. , ”Faktisk har der i hele 27 ud af 30 europæiske lande været stigende boligpriser i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020, som er det seneste kvartal med tilgængelig statistik på nuværende tidspunkt. Kun Polen, Luxembourg og Tyrkiet har oplevet en større prisstigning end i Danmark under COVID-19,” siger Jakob Holmgaard., Kilde: , Eurostat,, Boligprisindekset (HPI) er ikke tilgængeligt for Grækenland, . , Huskøbernes alder og beskæftigelse kan spille ind på hussalget, Der er flere forhold, der kan være med til at forklare det robuste husmarked under COVID-19, som står i modsætning til finanskrisen, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Beskæftigelsen er ud fra, Arbejdskraftsundersøgelsen, samlet set faldet med 1,8 pct. i 3. kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til, at der var ca. 49.000 færre i beskæftigelse. Under finanskrisen faldt beskæftigelsen med ca. det dobbelte, nemlig 3,6 pct. i 3. kvartal 2009 i forhold til samme kvartal året før. Det svarede til ca. 99.000 færre i beskæftigelse,” siger Jakob Holmgaard., I aldersgruppen 25-34 år, hvor der er mange huskøbere, er beskæftigelsen under COVID-19 faldet mindre end i de øvrige aldersgrupper. I aldersgruppen 55-64 år har der dog været en stigning i beskæftigelsen, men i denne aldersgruppe er der dog ikke så mange huskøbere, forklarer Jakob Holmgaard., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. , ”De fleste huskøbere er i alderen 25-34 år. Under COVID-19 var det netop personer i den aldersgruppe, der oplevede det mindste beskæftigelsesfald. Det kan være en medvirkende årsag til, at husmarkedet har vist sig robust under COVID-19, og det adskiller sig fra finanskrisen i 2009, hvor de 25-34-årige udgjorde en væsentligt større andel af faldet i beskæftigelse, og hvor boligpriserne samtidig faldt,” siger Jakob Holmgaard. , Kilde: h, ttp://www.statistikbanken.dk/aku110k, samt særkørsel fra Danmarks Statistik., Feriepenge og større opsparing kan hjælpe huskøbet, Der kan være mange andre årsager end beskæftigelsesforhold til, at husmarkedet har klaret sig så godt under COVID-19, herunder nationale forhold, fortsætter Jakob Holmgaard: , ”Vi ved, at en del husholdninger har sparet mere op under COVID-19 fx ved at undlade at bruge penge på ferierejser, restaurantbesøg og lignende. Der kan også være husholdninger, der har valgt at bruge de frigivne penge til medfinansiering af huskøb,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om opsparing under COVID-19 i opgørelsen: , Stigende forbrug, men stadig markant opsparing., ”Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på huskøbernes evne til at klare udbetalingskravet på 5 pct. ved huskøb. Samtidigt kan vi se, at over 60 pct. af de huse, der er blevet handlet under COVID-19, er solgt til to købere. Det betyder, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv dobbelteffekt ved flere hushandler,” siger Jakob Holmgaard., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som også har leveret data til artiklen. Du kan kontakte ham på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-15-husmarkedet-slaar-rekord-paa-trods-af-covid

    Bag tallene

    Hver tredje dansker laver frivilligt arbejde

    Det frivillige idrætsarbejde står stærktest i Region Syddanmark og Midtjylland, mens frivilligt socialt arbejde trives bedst i Hovedstaden og Nordjylland. , 29. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hver 3. voksne dansker over 16 år har på landsplan de sidste tre måneder givet deres arbejdskraft gratis væk som frivillige i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv., Men de frivillige indsatsområder lever ikke lige godt i alle landets egne, og der er store regionale forskelle på, hvilke områder danskerne lægger deres frivillige timer i. , Bedst lever idrætsfrivilligheden i Region Syddanmark og Midtjylland, hvor området tager hele 36 og 31 pct. af de voksne frivillige medarbejdere mod et landsgennemsnit på 27 pct. Region Hovedstaden ligger i bund på idrætsfrivillighed. Her går 18 pct. af de frivillige kræfter til området. , Til gængæld fylder det sociale område, fx lektiehjælp til udsatte børn og indsats i ghettoområder, relativt mest i Region Hovedstaden og Nordjylland med beslag på hhv. 17 og 15 pct. af de frivillige kræfter mod 13 pct. på landsplan. Mindst fylder det sociale område i Region Sjælland med 9 pct. , Udvalgte frivillighedsområders andel af regionens samlede frivillige arbejde, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen1. kv. 2019, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder , Et andet område, hvor der er regionale forskelle på den frivillige indsats, er kulturområdet, som fx dækker over frivillighed på biblioteker og kulturinstitutioner., Denne post fylder relativt mest i Region Syddanmark og Hovedstadens frivillige regnskab, hvor det står for 14 og 13 pct. af de frivillige kræfter, mens kulturområdet fylder mindst i Region Nordjylland og Midtjylland med 8 pct. , Lang de fleste frivillige (79 pct.) arbejder på et enkelt indsatsområde, mens 15 pct. er aktive på to områder. Hver tyvende frivillige udøver frivilligt arbejde på flere end to indsatsområder. , Mænd er idrætsfrivillige og kvinder hjælper socialt udsatte, Overordnet set, så laver mænd og kvinder lige meget frivilligt arbejde. Der er dog forskelle på, i hvilke slags foreninger, de ligger deres kræfter. , 33 pct. af de voksne mænd, som havde været frivillige i månederne op til 1. kvartal 2019, havde således været det på idrætsområdet. Her lagde 22 pct. af kvinderne deres frivillige indsats. , Kvinderne involverer sig til gengæld i højere grad i socialt arbejde og på skole- og institutionsområdet, hvor hhv. 16 og 12 pct. af de frivillige kvinder lagde deres indsats. , For mændenes vedkommende var det 9 pct. der lagde deres frivillige kræfter på socialområdet og 7 pct., som involverede sig på skole- og institutionsområdet.  , Mænd og kvinders arbejde på udvalgte frivillighedsområder, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder.,   , Sådan ser den mest og mindst frivillige dansker ud, den mest frivillige dansker, • , Er 65-74 år gammel – 41 pct. frivillige, • Har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. – 38 pct. frivillige, • Kommer fra et tyndt befolket område – 35 pct. frivillige, • Kommer fra Syddanmark eller Midtjylland – 36 og 35 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, • Er de 25-34 årige og 16-24-årige og med hhv. 28 og 29 pct. frivillige, • Kommer fra Region Hovedstaden – 29 pct. frivillige, • Har en grundskoleuddannelse, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse med 31 pct. frivillige, • Kommer fra et tætbefolket område – 31 pct. frivillige,  , Kilde:  , Kulturvaneundersøgelsen 1. kv. 2019,  , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, • I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  Svarpersonerne er 16 år og opefter. , • Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden de seneste tre måneder samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , • Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , • Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,  , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-08-hver-tredje-dansker-laver-frivilligt-arbejde

    Bag tallene

    Julefrokost på budget

    Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på priserne på udvalgte traditionelle julevarer og har på den baggrund lavet en lille anbefaling til dig, der gerne vil holde traditionen med julefrokost i hævd uden at tømme kontoen., 15. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Rugbrødet er ikke til at komme uden om som et helt grundlæggende element til enhver julefrokost. Men skal det suppleres med en anden slags brød, så kan du slippe lidt billigere ved at vælg franskbrød frem for grovbrød. Ifølge den seneste opgørelse over gennemsnitspriser, så koster 500 g grovbrød nemlig 17,17 kr., mens tilsvarende mængde franskbrød koster 14,93 kr., Vælger du samtidig at købe et blandingsprodukt som fx Kærgaarden frem for smør, er der også her et par kroner at hente pr. pakke., Okse eller svin i dunserne?, Hvis du gerne vil have frikadeller på julebordet, kan du med fordel vælge at lave dem af oksekød, hvis du fortrækker dit kød økologisk. I gennemsnit koster 1 kg økologisk hakket oksekød nemlig 99,03 kr., mens 1 kg økologisk hakket svinekød koster 112,08 kr., En helt anden historie er det, hvis du ikke laver frikadellerne økologiske. Så er det nemlig noget billigere at bruge svinekød. Her koster 1 kg 57,42 kr., mens oksekød koster 62,08 kr., Medister er det billigste valg, Medisterpølse og flæskesteg - eller bare én af de to - er som regel også fast inventar på julefrokostbordet. Hvis vi udelukkende ser på priserne, så er det ifølge den seneste opgørelse, som stammer fra oktober, billigst at købe medisterpølse, som koster 46,50 kr. pr. kg. Flæskestegen koster 54,59 kr. for samme mængde., Men hvis man ser på prisudviklingen i de foregående år, så viser den, at prisen på flæskesteg plejer at falde i december. Så i julen 2010 kostede 1 kg medister og 1 kg flæskesteg faktisk det samme. , Læs også: , Jul i regionerne: Hvem køber hvad?, Billige champignons i december, Leverpostejen er næsten heller ikke til at komme uden om til julefrokosten. Som for alle de andre vare gælder det selvfølgelig også her, at prisen varierer efter mærke og kvalitet. Gennemsnitsprisen for 1 kg leverpostej var 45,34 kr. i oktober. , Hvis du er til champignon oven på leverpostejen, er det lige årstiden for billige champignon. Sidste år var december den måned, hvor de var billigst hele året. Så kan du måske spare baconen væk?, Hvis du også synes, at mørbrad er et must til en julefrokost, men du stadig gerne vil holde prisen lidt nede, så gå langt uden om oksemørbrad, der koster 503,96 pr. kg og vælg i stedet svinemørbrad, der kun koster en femtedel af prisen med 100,41 kr. pr. kg. , Det skal dog bemærkes, at prisen fra oksemørbraden stammer fra slagterforretninger, mens prisen på svinemørbrad er udregnet ud fra både slagter- og supermarkedspriser. Der er dog ingen tvivl om, at svinemørbrad er noget billigere end oksemørbrad., Ostefad på den sunde måde, Hvis du også gerne vil servere lidt ost til gæsterne, så kan du eventuelt supplere brien med en fedtfattig skæreost frem for en 45 pct.. Den fedtfattige er nemlig knap 10 kr. billigere kiloet. , Hvis du så samtidig vælger at pynte fadet med agurk frem for vindruer, er der også penge at spare. Vindruer er nemlig ekstra dyre omkring jul, mens prisen på agurker kun stiger en smule. Sidste år i december kostede 1 kg druer 32,97 kr. og et kg agurk 21,46. , Eftersom prisen på frugt og grønt varierer hen over året, alt efter hvornår de er i sæson, er det også den billigste løsning af fylde frugtfadet med appelsiner i december frem for æbler, pærer og mange andre slags frugt., Mange penge at spare på drikkevarerne, I forhold til de våde vare uden procenter så er det generelt billigste at købe 2-liter flasker frem for 1½-liter flasker. Dyrest er det at købe sodavanden på dåse. På den måde kommer man nemlig til at betale omkring 48 kr. for 2 liter, mens en 2-liters flaske koster lidt over 14 kr., I forhold til øl betaler det sig klart bedst at slæbe en kasse med 30 flasker hjem. Så koster en øl i gennemsnit 3,13 kr., mens du kommer til at betale 7,57 pr. stk., hvis du køber øl på dåse enkeltvis. , Så hvis dine gæster er af den meget tørstige slags, er det altså på drikkevarerne, du virkelig kan spare penge på årets julefrokost.,  ,  , Fakta:, Tallene stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse over gennemsnitspriser i 2010 og 2011.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-09-julefrokost-paa-budget

    Bag tallene

    Vil kontanthjælpsmodtagere arbejde?

    Rigsstatistiker Jan Plovsing har på baggrund af en omdiskuteret artikel i Jyllands-Posten den 6. december skrevet en kronik, som belyser debatten om, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagere er klar til at påtage sig et job., 14. december 2011 kl. 0:00 ,  , Jyllands-Posten bragte den 6. december 2011 en forsideartikel med overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen var baseret på en analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening på basis af et talmateriale fra Danmarks Statistik., Artiklen skabte stor opmærksomhed i pressen og medførte udtalelser fra både statsministeren og beskæftigelsesministeren. Medarbejdere i Danmarks Statistik blev også interviewet om vores andel i analysen og usikkerheden i tallene. Inden dagen var gået, havde store dele af pressen konkluderet, at historien ikke holdt vand. , Hensigten fra Danmarks Statistik var dog bare, at gøre opmærksom på den statistiske usikkerhed, der er forbundet med tallene, og at gøre opmærksom på, at det ikke var Danmarks Statistik, der var kommet frem til den pågældende konklusion, sådan som det umiddelbart kunne læses ud af artiklen., Når der var så stor interesse for, om kontanthjælpsmodtagerne står til rådighed for arbejdsmarkedet, skyldes det nok, at regeringen og Enhedslisten kort tid forinden havde indgået aftale om at afskaffe bl.a. kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen fra 1. januar 2012., Men hvad kan Danmarks Statistik selv sige om dette emne ud fra egne analyser? Faktisk en hel del. Danmarks Statistiks største løbende interviewundersøgelse er Arbejdskraftundersøgelsen, hvor vi interviewer ca. 85.000 personer om året om arbejdsforhold. Kombineret med oplysninger i vore andre statistikregistre kan vi fx belyse dagpengemodtageres og kontanthjælpsmodtageres forhold på arbejdsmarkedet., For at kunne blive betragtet som ledig skal man i henhold til den internationalt accepterede definition fra ILO (International Labour Organisation) aktivt have søgt arbejde inden for de sidste fire uger og kunne påbegynde et nyt arbejde inden for to uger. Hvis man ikke aktivt søger jobs og ikke er klar til at tage et job, står man altså ikke til rådighed., Dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der er arbejdsmarkedsparate, skal stå til rådighed. I Arbejdskraftundersøgelsen stiller vi spørgsmål til disse dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, om de er aktivt jobsøgende og klar til at tage et job (i henhold til ILO's definition). I princippet skulle de alle svare "ja", men en del svarer "nej"., For at skabe et tilstrækkeligt sikkert talgrundlag har jeg i tabellen set på alle svar fra 2007 til og med 3. kvartal 2011. I denne periode har vi interviewet 10.708 arbejdsløse dagpengemodtagere og 909 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Resultatet er, at 9 pct. af dagpengemodtagerne og 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne svarer, at de ikke er aktivt jobsøgende eller ikke er parate til at tage et job. De står altså ikke til rådighed i henhold til deres egne svar. , Det ses også, at der var en større andel, som ikke stod til rådighed i 2007-2008 end i 2009-2011. Se tabel 1. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er der en vis usikkerhed i tallene. De 9 pct. og 35 pct. skal derfor forstås som 8-10 pct. og 31-39 pct.,  , Det skal bemærkes, at interviewpersonerne svarer, at de ikke har søgt et job eller ikke er parate til at tage et job. Det angiver deres mening. Det er dog ikke det samme som en egentlig afprøvning af rådighedsforpligtelsen, som kan foregå ved, at de får tilbudt et job., I Arbejdskraftundersøgelsen er der også stillet spørgsmål til kontanthjælps- og dagpengemodtagerne om, hvorfor de ikke står til rådighed. De mest almindelige svar er, at jeg er syg, at jeg er i gang med eller skal starte en uddannelse eller, at jeg har personlige eller familiemæssige problemer., I 2007-2008 var arbejdsløsheden meget lav i Danmark, mens den økonomiske og finansielle krise medførte en noget højere arbejdsløshed i 2009 og årene efter. Det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at sige, om der er en sammenhæng mellem arbejdsløshedsniveauet og andelen af ledige, som står til rådighed for et job., I Jyllands-Postens artikel var der særligt fokus på kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Er kvindelige kontanthjælps- og dagpengemodtagere meget mere tilbøjelige til ikke at stå til rådighed end mænd? For at skabe et sikkert datagrundlag til at besvare dette spørgsmål, ser vi på svarene fra hele perioden 2007-2011. , Her viser det sig, at 46 pct. af de kvindelige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere svarede, at de ikke stod til rådighed. For mændenes vedkommende var det 23 pct. Interessant nok er der ingen nævneværdig forskel på mandlige og kvindelige dagpengemodtageres rådighed. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, skal de 46 pct. og 23 pct. forstås som 40-52 pct. og 18-28 pct., Alt i alt må jeg konkludere, at de fleste arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et arbejde, men omkring en tredjedel står ikke til rådighed ifølge deres egne svar. Blandt kvinderne er det op imod halvdelen (40-52 pct.) i årene 2007-2011, mens det gælder op imod en fjerdedel af mændene (18-28 pct.). Andelen af dagpengemodtagere, som svarer, at de ikke er til rådighed, er derimod under en tiendedel, og der er ingen nævneværdig forskel på mænd og kvinder.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-14-kronik-kontanthjaelp

    Bag tallene

    Hvornår kan man stole på statistik?

    Statistikernes forudsigelser om det amerikanske præsidentvalg i 2016 skød helt ved siden af resultatet. Betyder det, at statistik er ubrugelig? Nej, siger Peter Linde, kontorchef i DST Survey. Det handler om, at den ene undersøgelse ikke er lige så god som den næste., 19. december 2016 kl. 15:00 , Af , Janne Tarpgaard, Hvert år interviewer Danmarks Statistik 300.000 danskere, der bliver spurgt om alt fra arbejde og indkøb til helbred og trivsel. Når Danmarks Statistik kommer med nye tal om Danmark og danskerne bygger de bl.a. på den slags interviews.  Både politikere og andre beslutningstagere baserer deres beslutninger på information herfra, så det er afgørende, at resultaterne giver et retvisende billede., Men hvordan kan man være sikker på, at interviews med 300.000 personer kan sige noget, der gælder alle 5 mio. danskere? Hvordan sikrer man sig, at tallene ikke rammer helt ved siden af – ligesom forudsigelserne af det amerikanske præsidentvalg eksempelvis gjorde? , For at svare på det må vi se på, hvordan man arbejder i ”maskinrummet” af Danmarks Statistik. Peter Linde, som er kontorchef i DST Survey, svarer her på spørgsmål om, hvad der gør en statistisk undersøgelse brugbar., Hvordan foregår det, når I udvælger folk til at blive interviewet i DST Survey?, Peter Linde: ”Folk, der bliver interviewet af os, er udvalgt som en del af hele befolkningen. For at stikprøven kan sige noget om danskerne generelt, så er det helt afgørende, at gruppen af folk, der bliver interviewet, er repræsentativ – dvs. sammensætningen af gruppen skal være et ”spejlbillede” af sammensætningen i befolkningen generelt.,  I DST sikrer vi os, at spejlbilledet er universelt repræsentativt – det er ikke nok, at fordelingen afspejler køn, aldersgrupper og landsdele. Den skal passe på alle faktorer, fx indkomst, familietype eller etnisk baggrund.  Alt, hvad man kan forestille sig har indflydelse på folks besvarelser, skal være repræsenteret i stikprøven i samme forhold som i befolkningen.  Det kræver, at man vælger blandt samtlige, og det er det Danmarks Statistik gør, og vores stikprøver er derfor universelt repræsentative. ”, Betyder det så ikke, at stikprøven bare skal være så stor som muligt?, Peter Linde: ”Nej – størrelsen af stikprøven betyder ikke noget for repræsentativiteten. Antallet, man kontakter, betyder alene noget for sikkerheden af det, man estimerer - ikke om det er rigtigt. Hvor stor skal stikprøven være for at være repræsentativ? I princippet behøver den kun at bestå af én person – da dennes indkomst lige så godt kan være over som under det rigtige. Resultatet af en større, repræsentativ stikprøve vil sandsynligvis ligge tættere på ”det faktiske” tal, som man havde fået, hvis man kunne spørge hele befolkningen. Men en stor stikprøve er ubrugelig, hvis den ikke er repræsentativ. Det eneste, man er sikker på, hvis man har en ikke repræsentativ stikprøve og øger stikprøvestørrelsen er, at den mere sikkert er forkert.”, Så det handler om at udvælge og spørge den ”rigtige” gruppe af folk?, Peter Linde: ”Ja, men det at udvælge og spørge folk er kun den første del af arbejdet. Når man kontakter flere end 100.000 folk om året, vil der altid være nogen, der i første omgang ikke kan deltage eller helt falder fra. Dem kan man ikke bare se bort fra, for så vil gruppen ikke længere være repræsentativ. , Et eksempel er, at da Kræftens Bekæmpelse i midten af 90’erne lavede en stor befolkningsundersøgelse af kost og livsstil, deltog 35 pct. af de adspurgte i undersøgelsen. Fordi man kender cpr-numre på alle, som blev inviteret til at være med i undersøgelsen, kunne man mange år senere tjekke, hvordan det sidenhen er gået dem, der ikke deltog. Det viste sig, at der blandt ikke-deltagerne var dobbelt så mange døde i mellemtiden, som blandt deltagerne, og dødsårsagen var i vid udstrækning relateret til rygning og alkohol. Personer, der ryger og drikker lidt for meget er måske nok ikke så villige til at deltage i undersøgelser om ”Kost, kræft og helbred” – alene titlen på undersøgelsen har måske skræmt nogen væk., Når vi udvælger folk til interviews får vi svar fra 60 ud af 100 – det er en temmelig høj opnåelsesgrad. Men selv, hvis man har en høj svarprocent, kan det være nødvendig at ”reparere” på de besvarelser, man får. Hvis vi fx har for få svar fra folk uden beskæftigelse, tildeler vi de svar, vi har for personer uden beskæftigelse, en større vægt i tabellerne, så de svarer præcist til deres andel i befolkningen.  Hvis vi ikke gjorde det, ville oplysninger om indkomst i undersøgelsen fx kunne være 8-10 pct. for højt estimeret. ”, Hvorfor betyder det noget, om undersøgelserne er mere eller mindre rigtige?, ”Politikerne baserer deres beslutninger på de tal, som vi kommer med. Derfor må man i et demokratisk samfund for det første stille krav til, hvordan de tal bliver produceret. Et tilbagevendende problem i interviewundersøgelser er, at resultaterne systematisk bliver over-positiveret - eksempelvis på grund af frafald af respondenter. Det kan betyde, at alkoholforbrug undervurderes, at indkomstniveau overvurderes osv. , Hvis politik baseres på undersøgelsesinformationer, der fx systematisk over-positiverer, hvilke konsekvenser har det så? Det er selvfølgelig svært at sige noget entydigt om, men sikkert er det, at vi må være meget opmærksomme på, hvilke usikkerheder der er i forhold til undersøgelsesresultater. , Churchill sagde, at man kun kan have tillid til statistikker, som man selv har manipuleret. Læren af det er, at for at statistik kan være brugbart for os som samfund, så skal man fortælle, hvad man har lavet, når man har lavet en undersøgelse – og ikke påstå eller lade være underforstået, at noget er repræsentativt, hvis det ikke er det. , Som samfund har vi en interesse i, at statistikker giver et så retvisende billede som muligt af dagens Danmark. Ellers risikerer vi, at der stilles de forkerte diagnoser, og at de som beslutter ordinerer den forkerte medicin. ”

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-12-19-hvornaar-kan-man-stole-paa-statistik

    Bag tallene

    Kvinder med børn arbejder mest

    Hvis nogen stadig her i år 2012 skulle være af den overbevisning, at mand og børn er lig med hjemmegående husmor, så kan de godt tro om igen. Faktisk fortæller tallene en helt anden historie. Kvinder med børn har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn., 6. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Kirsten Gelting er 43 år. Hun arbejder fuld tid på Københavns Universitet, dyrker kajak, løb og vinterbadning – og så lever hun sammen med Jens og er mor til Rosa på seks år og Maja på fire. , ”Jeg ville have svært ved at arbejde mere end 37 timer om ugen. Men i et parforhold, hvor man deles, synes jeg, det fungerer fint, at vi begge arbejder fuld tid,” fortæller hun. ,     Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed., Helle Holt, Seniorforsker, SFI, Mange andre kvinder gør Kirsten Gelting kunsten efter og får familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed. Danmarks Statistiks tal viser, at lige med undtagelse af aldersgruppen 30 – 34 år, hvor mange kvinder er på barselsorlov, så har kvinder med børn faktisk en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn. Det samme gør sig i øvrigt gældende for mændene. Og det er værd at bemærke, mener professor ved Aalborg Universitet Ruth Emerek. , ”Det fortæller den positive historie om ligestilling, fordi det viser, at vi har et samfund, hvor det er muligt at forene de to ting,” siger hun. , Den betragtning er seniorforsker ved SFI Helle Holt enig i. , ”Det er fremragende, at vi i Danmark ikke har børnepukler. Internationalt set er det Danmarks særkende, at kvinderne er på arbejdsmarkedet, uanset hvor små børnene er. I andre lande har kvinder med små børn ikke samme mulighed,” siger Helle Holt. , Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer uden børn, Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer med børn, Institutioner og forventninger i samfundet , De tre kvinder er enige om, at det, der først og fremmest gør det muligt, er, at vi i Danmark har opbygget et offentligt system med professionel og billig børnepasning. , Men børnepasningen gør det ikke alene. En anden grund til den høje beskæftigelsesfrekvens er, at der fra samfundets side slet ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, om kvinder med børn skal være en del af arbejdsmarkedet. , ”Vi har opbygget et samfund, hvor det er nødvendigt, at både far og mor er på arbejdsmarkedet for at kunne eksistere,” pointerer Helle Holt. , Fakta:, Danmarks Statistiks publikation , Kvinder & mænd 2011, belyser ligheder og forskelle mellem kønnene inden for temaerne befolkning, familieliv og børn, helbred, uddannelse, arbejdsmarkedet, fravær fra arbejde, indkomst og løn, kriminalitet, politisk deltagelse, ledelse og magt. , Kvinderne passer de syge børn , Men når barnet har feber, skoldkopper eller på anden måde er syg, ser det alligevel ikke helt ud til, at ligestillingen har vundet indpas. I hvert fald er det både inden for den offentlige og private sektor kvinderne, der har det største fravær på grund af børns sygdom. , ”Når alt kommer til alt, synes mange mænd, de er en lille smule mere uundværlige på arbejdet end kvinden. Derfor ender det også tit med, at det er kvinden, der tager barnets første sygedag,” siger Helle Holt. , Læs også: Milepæle i ligestillingens historie, Hjemme hos Kirsten Gelting er det nu ikke tilfældet. , ”Vi skiftes til at tage den. Det kommer selvfølgelig an på, om en af os har et vigtigt møde i kalenderen, men de facto deler vi fifty/fifty,” siger hun. , Flere mødre er på deltid , I dag arbejder Kirsten Gelting altså på fuld tid. Men da børnene var mindre, arbejdede hun på deltid i halvandet år. , ”Jeg startede i en ny stilling efter min sidste barselsorlov. Efter kort tid kunne jeg se, at arbejdsopgaverne ikke var til fuld tid. Derfor bad jeg om at komme ned i tid,” fortæller hun. , Andelen af kvinder med børn, der er på deltid, er da også lidt højere end for kvinder uden børn., ”Nogle af kvinderne med børn er på deltid – men hvad så? Det er stadig en succeshistorie, at de i så høj grad er på arbejdsmarkedet,” fastslår Ruth Emerek. , ”De seneste ti år er det blevet kendetegnende, at kvinder med små børn følger arbejdsmarkedet generelt. Kvindernes arbejdstid er svagt stigende, mens den er stabil for mændene,” siger Helle Holt. , Fravær på grund af barns sygdom fordelt efter sektor. 2009., Familielivet kommer først , Deltid eller ej, så er Kirsten Gelting en del af den positive historie om, at der i det danske samfund anno 2012 ikke er nogen modsætning mellem at være mor og at have en karriere. Men hånden på hjertet, så ser karrieren i dag noget anderledes ud, end den formentlig ville have gjort, hvis ikke der var børn inde i billedet. , ”Egentligt ville jeg gerne have noget mere internationalt ind over mit job, men ikke med så små børn. Jeg har også prioriteret en fast stilling frem for projektstillinger, som jeg havde tidligere. Samtidig er det vigtigt, at jeg ikke skal arbejde mere end 37 timer, og at tiderne er fleksible. Så på den måde har det haft indflydelse på mit arbejdsliv,” konkluderer hun. , Kilde: Kvinder & Mænd 2011

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-06-kvindedag

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation