Søgeresultat

Danske malkekøer er de mest produktive i EU

I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

Bag tallene

Færre og færre indbrud i julen

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

Bag tallene

Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget,   , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester,  0,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis,  , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik,  , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” ,  Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk,  Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk,   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

Bag tallene

Julehandlen flytter fra december til november - og over på nettet

Den strukturelle udvikling i detailhandlen har de senere år fået omsætningen i brancher med udelukkende internethandel til at stå for en stadig større del af den samlede omsætning. Det ses ikke mindst i årets sidste måneder, hvor Black Friday og julehandlen hæver detailsalget. , 25. november 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når butikkerne annoncerer store rabatter op til fredag d. 26. november, så skyldes det især indkøbsfænomenet Black Friday, der sammen med julehandlen hæver detailsalget i slutningen af året., Det viser tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks., ”Mens december stadig er årets største måned inden for detailhandel, har november over de sidste fem år fået en stigende andel af årets detailomsætning. Her spiller Black Friday givetvis en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2016 til 2020 er decembers andel af detailomsætningen faldet fra 10,3 til 9,7 pct. af årets omsætning, mens novembers andel er steget fra 8,7 pct. i 2016 til 9,2 pct. i 2020., Månedens andel af den samlede årsomsætning i detailhandelen. Oktober-december, 2016-20. , Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Detailhandlen rykker over på internettet, De senere år er detailhandlen i årets sidste måneder i stigende grad rykket fra fysiske butikker over på internettet., Omsætningen hos virksomheder i branchegrupper, der udelukkende har internethandel, gik i 4. kvartal fra at udgøre 4,0 pct. af den samlede detailhandel i 2011 til at udgøre ca. det dobbelte i 2020, nemlig 8,1 pct. – en udvikling, der i 2020 givetvis også har været påvirket af COVID-19-situationen., Andelen er den største nogensinde, og den er siden 2011 steget støt fra år til år. I perioden 2016-20 steg salget i brancher med udelukkende internethandel i 4. kvartal med 40 pct. sammenlignet med perioden 2011-2015., ”Detailhandlen rykker i stigende grad handlen over på internettet i årets sidste måneder. De seneste ni år har andelen af den samlede detailhandel, der ligger hos virksomheder med udelukkende internethandel, været støt stigende. Især så vi et stort spring sidste år, hvor COVID-19 også fyldte meget i samfundet,” siger Kari Anne Janisse Arildsen. , Andelen af den samlede detailomsætning i 4. kvt., som er i brancher med udelukkende internethandel. 2011-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, ., Faktaboks: Virksomheder med udelukkende internethandel i denne artikel , Salget fra virksomheder med udelukkende internethandel dækker over omsætningen i de virksomheder, der er registreret i brancher med internethandel som hovedaktivitet. Nogle virksomheder, der både har internethandel og fysiske butikker, men som selv har registreret, at deres hovedaktivitet er fysisk handel, er derfor ikke talt med i denne artikel. , Det samlede niveau for onlinehandlen blandt samtlige virksomheder i Danmark, hvor de fysiske butikker, der også har en høj aktivitet i internethandlen, er talt med, vil derfor være højere end tallene i denne artikel., Denne artikel forsøger dog at belyse udviklingen i internethandlen på trods af, at nogle virksomheder ikke indgår i artiklen, selvom de også har onlinehandel. Derfor kigger vi på brancher, der udelukkende har internethandel for at sige noget om tendenserne i internethandlen., Brancher med udelukkende internethandel stiger år for år , Bryder vi salget i 4. kvartal i brancherne med udelukkende internethandel op på de tre måneder; oktober, november og december, ser vi, at omsætningen i næsten alle tilfælde stiger år for år. , ”I 2020 slog brancher med udelukkende internethandel desuden rekord både i oktober, november og december – en markant udvikling, hvor COVID-19-situationen givetvis også har spillet en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen , Omsætningsudvikling i procent i brancher med udelukkende internethandel ift. samme måned året før. Oktober, december, 2016-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Faktaboks: Fakta om detailomsætningsindekset , Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som indikator for det private forbrug., Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. I artiklen benyttes værdiindekset korrigeret for prisudvikling fordelt på brancher. , Detailomsætningsindekset opgøres i faste priser, hvor 2015 er basisåret. , Detailhandlen slog rekord under COVID-19 , Under COVID-19 har danskerne brugt flere penge i detailhandlen end før COVID-19. I marts 2021 ramte den samlede detailhandel indeks 120, hvilket er det højeste niveau nogensinde. , I løbet af sommeren og efteråret 2021 faldt detailsalget dog igen, se mere her., Detailomsætningsindeks (2015=100) korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. 2017-2021. , Anm.: Tallene for august og september 2021 er foreløbige.. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Se mere om detailomsætningsindekset om emnesiden her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kari Anne Janisse Arildsen, som du kan kontakte på 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-25-julehandel

Bag tallene

Statistikdokumentation: Nettoprisindeks

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nettoprisindeks 2025 , Tidligere versioner, Nettoprisindeks 2024, Nettoprisindeks 2023, Nettoprisindeks 2022, Nettoprisindeks 2021, Nettoprisindeks 2020, Nettoprisindeks 2019, Nettoprisindeks 2018, Nettoprisindeks 2017, Nettoprisindeks 2016, Nettoprisindeks 2015, Nettoprisindeks 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), Vægtgrundlag 2025 (xlsx), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), FPI-dokumentation - opdateret maj 2020 (pdf), Vejledning til regulering med prisindeks (pdf), Klassifikationskoder og beskrivelser (pdf) (kun på engelsk), Formålet med nettoprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Nettoprisindekset er blevet beregnet og offentliggjort selvstændigt under denne betegnelse siden februar 1980. Indekset er en videreførelse af månedsprisindekset, der frem til januar 1980 indgik i beregningen af reguleringspristallet. Sammenkædes nettoprisindekset med månedsprisindekset, kan det føres tilbage til januar 1963., Indhold, Nettoprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og tillagt evt. tilskud. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester., Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nettoprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede nettoprisindeks. I nettoprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven. Nettoprisindekset sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nettoprisindekset vurderes at være en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i nettoprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men nettoprisindeksets kvalitet vurderes at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt, da det har været svært at samle priser ind, og mange brancher er lukket ned., Udover den "almindelige" stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i nettoprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nettoprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nettoprisindekset er relateret til det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). , HICP er baseret på de faktiske forbrugerpriser, mens nettoprisindekset er baseret på de samme priser, men fratrukket indirekte skatter og afgifter, herunder moms og tillagt evt. tilskud., Fra januar 2001 er den eneste forskel mellem det nationale nettoprisindeks og HICP udover prisbegrebet dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i nettoprisindekset og ikke i HICP., Nettoprisindekset hænger sammen med forbrugerprisindekset. De to indeks dækker samme grupper varer og tjenester, og beregnes efter samme metode. Den eneste forskel mellem de to indeks er det anvendte prisbegreb, da skatter og afgifter fratrækkes priserne i nettoprisindekset, samt vægtningen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Forbruger- og nettoprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Nettoprisindeks, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nettoprisindeks

Statistikdokumentation

Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug

Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget., 1. maj 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, I perioden 2012-2016 har , dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud, – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter., Fordelt på bedrifter modtog heltidsbedrifterne i gennemsnit 2,3 mio. kr. samlet over de fem år, hvilket svarer til det gennemsnitlige samlede driftsresultat på 2,3 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af ejerens arbejdsindsats efter alle omkostninger, inklusive finansiering, er afholdt., Mælke- og plante­producenter mest afhængige af støtten, Opdelt på produktion er der forskel på, hvor stor en del af resultatet, som udgøres af tilskud. Blandt konventionelle mælkebedrifter var driftsresultatet under halvdelen af tilskuddet på 2,5 mio. kr. Også blandt planteproducenter, økologiske landmænd og svinebedrifter var driftsresultatet mindre end det modtagne tilskud., "Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl, har været blandede i årene før 2017. I årene 2014-16 har der i gennemsnit ikke været dækning for den beregnede ejeraflønning. Tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Bedrifter med pelsdyr tjente til gengæld langt mere, end de fik i tilskud. Tilskuddet udgjorde i 2012-2016 omkring en tiendedel af det samlede driftsresultat., Anm.: Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2, Tilskud overstiger overskud på mindre landbrug, Der er også forskel på, hvor meget tilskuddet betyder for resultatet, hvis landbrugene inddeles efter størrelse. Mens mindre landbrug med 1-5 årsværk i gennemsnit ville have et beskedent underskud, hvis man så bort fra støtten, ville store landbrug med mere end 10 årsværk i gennemsnit have tjent 1,6 mio. kr. over de fem år fra 2012 til 2016., "Driftsresultaterne dækker dog over store variationer indenfor grupperne, så nogle landmænd ville kunne generere overskud uden EU-støtte, mens andre selv med tilskud kører med betydelige underskud," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Deltidslandbrug, der er defineret ved at have et arbejdsforbrug på mindre end et årsværk, havde i gennemsnit underskud i 2012-2016, selvom de har modtaget tilskud på i gennemsnit knap 0,5 mio. kr. over de fem år., Anm.: Bedrifter med under et årsværk er defineret som deltidsbedrifter. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen) Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2,  og , www.statistikbanken.dk/jord3, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde ifølge , Europaparlamentet, 73 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark på 10,6 mia. kr. i 2016., Danmark bidrog ifølge , EU-oplysningen, netto til EU-regnskabet med 4,8 mia. kr. eller 0,22 pct. af BNP i 2016. Bidraget var dog lavt i 2016, fordi den danske rabat for 2014 og 2015 først blev indregnet i 2016, skriver , EU-oplysningen, . I 2015 udgjorde nettobidraget til sammenligning 5,9 mia. kr. eller 0,29 pct. af BNP., Artiklen er udarbejdet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, ., Faktaboks om tilskud og EU-støtte: , Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion. Artiklen ser på udelukkende på direkte landbrugsstøtte, som er det beløb, der udbetales til landmændene., Over 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte og landdistriktsmidler. Langt størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 af ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er grøn betaling for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion.  Gennem landdistriktsmidler udmøntes fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-01-landbrugsstoette-svarer-til-overskuddet-i-dansk-landbrug

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 16.1.1 - Ofre for overlagt mord

Ofre for overlagt mord (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Køn i alt, Alder i alt, 1,2, 1,0, 0,8, 1,0, 0,9, 0,9, 0,8, 0,6, 1,0, 0,8, 0,8, 0-4 år, 1,3, 0,7, 0,7, 1,7, 0,3, 0,3, .., 0,3, 0,6, 0,3, .., 5-9 år, .., .., 1,2, 0,3, 0,9, .., .., 0,3, .., .., .., 10-14 år, .., .., .., 0,6, 0,3, .., .., .., .., 0,6, 0,3, 15-19 år, .., 1,1, .., 0,9, .., 0,9, 0,9, 1,8, 0,9, 1,1, 0,9, 20-24 år, 0,8, 1,8, 1,3, 1,3, 0,5, 0,8, 2,7, 1,6, 1,6, 0,5, 0,8, 25-29 år, 1,5, 0,3, 2,2, 1,1, 1,0, 1,3, 1,2, 1,0, 0,5, 1,0, 1,5, 30-39 år, 1,8, 1,6, 1,2, 1,9, 1,6, 1,3, 1,2, 0,7, 1,4, 1,2, 0,9, 40-49 år, 2,4, 1,1, 0,6, 0,6, 1,7, 0,7, 0,9, 0,7, 1,5, 0,8, 1,8, 50-59 år, 0,9, 1,3, 1,0, 1,1, 0,8, 1,1, 1,0, 0,2, 1,4, 1,1, 1,1, 60-69 år, 1,3, 1,2, 0,6, 0,7, 0,5, 0,8, 0,6, 0,6, 0,6, 0,7, 0,3, 70 år og derover, 0,9, 0,7, 0,5, 0,8, 1,0, 1,2, 0,4, 0,3, 1,0, 0,9, 0,7, Mænd, Alder i alt, 1,3, 1,2, 1,0, 1,5, 1,1, 0,9, 1,1, 0,8, 1,2, 1,1, 1,3, 0-4 år, 1,9, 0,7, 1,3, 2,6, .., .., .., .., .., .., .., 5-9 år, .., .., .., .., 1,2, .., .., 0,6, .., .., .., 10-14 år, .., .., .., 1,2, 0,6, .., .., .., .., .., .., 15-19 år, .., 2,2, .., 1,1, .., 1,7, 1,1, 2,9, 1,1, 1,7, 1,7, 20-24 år, 1,1, 2,6, 2,0, 2,5, 0,5, 1,5, 4,7, 2,6, 1,1, 0,5, 1,1, 25-29 år, 1,2, .., 2,1, 1,5, 1,5, 1,5, 2,4, 1,5, 0,5, 1,4, 2,9, 30-39 år, 1,5, 1,5, 1,8, 2,6, 2,0, 1,1, 1,4, 1,1, 1,6, 2,4, 1,8, 40-49 år, 2,7, 1,5, 1,0, 0,8, 2,1, 0,8, 1,1, 0,5, 2,5, 1,7, 3,1, 50-59 år, 1,1, 1,3, 1,5, 2,0, 1,0, 0,5, 1,5, 0,2, 1,7, 1,5, 1,5, 60-69 år, 2,1, 1,5, 0,3, 1,2, 0,6, 0,9, 0,3, 0,3, 0,6, 0,6, 0,3, 70 år og derover, 0,7, 1,0, 0,6, 0,9, 1,4, 1,3, 0,3, 0,3, 1,5, 0,7, 0,7, Kvinder, Alder i alt, 1,0, 0,8, 0,7, 0,5, 0,7, 0,8, 0,5, 0,5, 0,8, 0,6, 0,4, 0-4 år, 0,7, 0,7, .., 0,7, 0,7, 0,7, .., 0,7, 1,3, 0,7, .., 5-9 år, .., .., 2,5, 0,6, 0,6, .., .., .., .., .., .., 10-14 år, .., .., .., .., .., .., .., .., .., 1,3, 0,6, 15-19 år, .., .., .., 0,6, .., .., 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, .., 20-24 år, 0,6, 1,1, 0,5, .., 0,5, .., 0,5, 0,5, 2,2, 0,5, 0,5, 25-29 år, 1,8, 0,6, 2,2, 0,5, 0,5, 1,0, .., 0,5, 0,5, 0,5, .., 30-39 år, 2,1, 1,8, 0,6, 1,2, 1,2, 1,5, 0,9, 0,3, 1,1, .., .., 40-49 år, 2,0, 0,8, 0,3, 0,5, 1,3, 0,5, 0,8, 0,8, 0,5, .., 0,6, 50-59 år, 0,8, 1,3, 0,5, 0,3, 0,5, 1,8, 0,5, 0,2, 1,0, 0,7, 0,7, 60-69 år, 0,6, 0,9, 0,9, 0,3, 0,3, 0,6, 0,9, 0,9, 0,6, 0,9, 0,3, 70 år og derover, 1,0, 0,5, 0,5, 0,7, 0,7, 1,1, 0,4, 0,4, 0,6, 1,0, 0,6, Download data, Forklaring, The indicator is calculated by Statistics Denmark. The number of people who are victims of homicide or violence resulting in death, as well as killings upon request, is expressed per 100,000 people in the population. The indicator is based on the UN definition., Senest opdateret:, 11-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-1

Priserne i butikkerne er steget mere end hos indkøberne

Forbrugerpriserne er steget dobbelt så meget som producent- og importpriserne i forhold til for små 70 år siden. De seneste femten år er udviklingen dog tilsyneladende vendt, så producent- og importpriserne i den periode er steget mere end forbrugerpriserne., 1. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 1951 til 2019 er producent- og importpriserne blevet 7,7 gange højere. I samme periode er forbrugerpriserne vokset med en faktor 16,5. Det viser nyligt offentliggjorte historiske indekstal fra Danmarks Statistik for udviklingen i forbrugernes, producenternes og importørernes priser. , Forbrugerpriserne kan føres tilbage til år 1900, , mens producent- og importpriserne i form af prisindeks for indenlands vareforsyning som noget nyt er blevet sammensat med tidligere statistik og ført hele 140 år tilbage i tid i , Statistikbanken, . , Konstruktionen herunder indhold, metode og prisdefinitioner er ikke konsistent i hele perioden, men det er de mest sammenlignelige prisindeks, der kan sammenkobles til i dag. , Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for forbrugere, mens prisindeks for indenlandsk vareforsyning viser udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser. De to indeks kan være sammensat af forskellige varetyper. Samtidigt indeholder forbrugerprisindekset prisudviklingen på tjenester, fx husleje, mens prisindekset for indenlandsk vareforsyning alene indeholder prisudviklingen på varer. Samtidig er forbrugerpriserne opgjort inkl. afgifter, mens producent- og importpriserne er uden afgifter., ”Udviklingerne viser derfor blot, at forbrugerne har oplevet højere prisstigninger end engrosleddet, og ikke at engrosleddet har tjent flere penge, eller at de samme varer er blevet relativt dyrere for forbrugerne end for engrosindkøberne,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Nicklas Elversøe.,  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris8, og , https://statistikbanken.dk/pris1900,  , Forbrugerpriserne er steget mindre end producent- og importpriser siden 2003, Siden 2003 er udviklingen mellem de to prisindeks vendt, så forbrugerpriserne fra 2003 til 2019 er steget mindre end producent- og importpriserne. I den periode er forbrugerpriserne blevet 26 pct. dyrere, mens producent- og importpriserne er steget med 35 pct., ”Den udvikling skyldes især, at producent- og importpriserne steg kraftigt op til finanskrisen i 2009. Siden 2011 har både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne ligget relativt fladt,” siger Nicklas Elversøe. , År for år følges priserne ad, Mens forbrugerpriserne over en længere periode er steget mere end producent- og importpriserne, følges priserne alligevel ad år for år. Således stiger og falder forbrugerpriser meget i de år, hvor producent- og importpriserne også henholdsvis stiger og falder kraftigt. Der er dog en tendens til, at udsvingene i priserne for forbrugerne er mindre end for engroshandlen. Specielt siden begyndelsen af 1980’erne har prisudviklingen for forbrugerne været mere stabil end for engrosleddet., ”År for år følger priserne for engroshandlen og priserne for forbrugerne generelt hinanden. Når forbrugerprisudviklingen er mere stabil, kan det skyldes, at forbrugerprisindekset er mindre påvirket af store internationale industrier som energi, olie og lignende, hvor priserne kan være mere svingende,” siger Nicklas Elversøe. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris9, og , https://statistikbanken.dk/pris1900,  , Verdenskrig betyder prisstigninger, Både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne steg voldsomt under de to verdenskrige. Under 1. Verdenskrig steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning med 22-33 pct. i årene 1915-1918. Forbrugerpriserne steg 16-18 pct. i de samme år. I 1914, hvor 1. Verdenskrig begyndte, steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning mindre med en stigning på 13 pct., Under 2. Verdenskrig steg priserne primært i begyndelsen af krigen i 1940, hvor producent- og importpriserne og forbrugerpriserne steg med henholdsvis 46 pct. og 25 pct., ”Prisstigningerne var altså markante under verdenskrigene. Generelt steg producent- og importpriserne mere end forbrugerpriserne. Tiden efter specielt 1. Verdenskrig var præget af meget svingende priser for både engrosleddet og forbrugerleddet,” siger Nicklas Elversøe., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Nicklas Elversøe, som kan kontaktes på nel@dst.dk. , Forbrugerprisindeks og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeksenes opgave er at repræsentere prisudviklingen for hhv. husholdningernes forbrug og den indenlandske vareforsyning. Generelt bliver prisindeks anvendt som mål for inflationen og som konjunkturindikatorer, og de bliver især brugt til regulering af priser i kontrakter. , Et prisindeks følger en stikprøve af varer, som er repræsentativ for den givne økonomi, over tid. Det er centralt, at det er prisen, der måles og ikke ændringer i varen over tid. De varer, der har den største omsætning, bliver vægtet højest i det samlede indeks og inden for delindeksene, således at en omsætningstung vare får større betydning i indekset., Hvis du er yderligere interesseret i indeksene, kan du læse mere om deres opbygning i Statistikdokumentationen for henholdsvis , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning,  og , Forbrugerprisindekset, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-01-priserne-i-butikkerne-steget-mere-end-indkoebernes

Bag tallene

Flest børn bliver født onsdag

Knap 63.000 børn så for første gang dagens lys i 2009. Flest blev født om onsdagen, mens færrest børn kom til verden om søndagen. I Region Sjælland bliver flest dog født tirsdag, mens kvinderne i Midtjylland oftest fødte torsdag., 12. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, For langt de fleste kvinder er det at blive mor noget af det største i livet. Men der er stor forskel på, hvornår det sker. Ikke bare hvornår i livet eller hvornår på året, men også hvornår i løbet af ugen., I 2009 så knap 63.000 børn dagens lys. Flest af disse blev født om onsdagen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Fødslerne blev ellers delt nogenlunde jævnt ud på ugens fem første dage. Alligevel skiller onsdag sig altså ud. Her kom 15,5 pct. eller lidt over 9.700 af de knap 63.000 nyfødte børn i 2009 nemlig til verden. Men der er altså tæt løb i hverdagene., Således ligger torsdag lige efter med kun 80 færre fødsler, mens tirsdag som den tredjemest typiske dag at føde i 2009 havde 90 færre fødte., Færrest fødsler søndag, Færrest bliver født en af dagene i weekenden. Aktiviteten på fødegangene var i 2009 kun lidt livligere lørdag end søndag. Ugens sidste dag tegnede sig for under 12 pct. af ugens fødsler - svarende til omkring 2.300 fødsler færre end om onsdagen., - Vi har ikke så mange planlagte kejsersnit fredag, lørdag og søndag, ligesom vi normalt heller ikke sætter fødsler i gang de dage medmindre det er tvingende nødvendigt. Det er dyrere at kalde personale ind i weekenderne, siger afdelingsjordemor på Hvidovre Hospital Kit Hansen til netmagasinet Bag Tallene., Op imod hver tiende fødsel i Danmark sker på Hvidovre Hospital, og fødeafdelingen markerer sig derfor som landets største. Kit Hansen forklarer, at onsdag er fast dag til planlagte kejsersnit., - Det kan være medvirkende til, at flest børn bliver født onsdag, bemærker hun., Drenge bliver født torsdag, Børn er forskellige, og piger og drenge er ofte meget forskellige. Mere overraskende er det nok, at der også er forskel på, hvilken ugedag piger og drenge typisk bliver født., For mens flest piger blev født en onsdag i 2009, ventede drengene en dags tid mere med at blive født til torsdag., Ud af de omkring 30.500 fødte piger i årets løb blev 4.800 eller knap 16 pct. født onsdag. Tirsdag var den næstmest typiske dag at føde en pige. Der blev født lidt flere drenge end piger. Blandt de næsten 32.300 fødte drenge kom lidt over 5.000 - eller knap 16 pct. - til verden en torsdag. Onsdag var den næstmest typiske dag at føde en dreng., - En forklaring kan være, at drenge ofte er større end piger. Det tager som regel længere tid at føde, hvis barnet er stort. Mindre børn giver som regel også ofte mindre komplicerede fødsler, fortæller afdelingsjordemor Kit Hansen., Regionale fødselsforskelle, Der er ikke kun forskel på, hvornår piger og drenge bliver født. Der er også store regionale forskelle på, hvornår kvinder typisk føder., Om nyfødte børn og deres mødre generelt er lidt hurtigere i Region Syddanmark og Region Nordjylland skal være usagt. Alligevel gælder for begge regioner, at flest børn bliver født om mandagen., I Region Sjælland kommer markant flere børn til verden om tirsdagen end nogen anden dag i ugens løb. Der blev født flest om onsdagen i Region Hovedstaden i 2009, mens børnene i Region Midtjylland typisk lod vente på sig helt til torsdag., - Min bedste forklaring på de regionale forskelle er, at der er forskel på, hvilke ugedage fødeafdelingernes planlagte fødsler typisk ligger, siger Kit Hansen fra Hvidovre Hospital., Der blev født flest børn i juli i 2009, mens færrest fødsler lå i februar, der dog også var årets korteste måned. November tegnede sig med 163 fødte som den måned med gennemsnitligt færrest fødsler pr. dag. Juli toppede med gennemsnitligt 184 daglige fødsler. , Hvis du vil videre , Læs mere om fødsler i , Nyt fra Danmarks Statistik - , Befolkningens udvikling 4.kvt. 2009, . Du kan også selv gå på opdagelse i tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bev3a, og , www.statistikbanken.dk/fodie, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 12. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-12-Foedsler

Bag tallene

Rekordstor andel tager efterskole i 10. klasse: Især andelen af unge med forældre med relativt høje indkomster er stigende

Andelen af unge, der tager efterskole i 10. klasse, har aldrig været større. I 2019 valgte 29 pct. af årgangen et år på efterskole i 10. klasse. Særligt unge med forældre med relativt høje indkomster bliver efterskoleelever. Godt 40 pct. af eleverne flytter ud af regionen for at tage på efterskole., 4. september 2020 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I 2019 valgte 20.700 elever at tage 10. klasse på efterskole. Det svarer til 29 pct. af årgangen og er flere end nogensinde og en fortsættelse af en mangeårig tendens, hvor stadig flere vælger 10. klasse på en efterskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Andelen steg således stort set hvert år fra begyndelsen af 1990’erne frem til 2003 og igen fra 2006 til 2019, efter et kortvarigt fald i en treårig periode fra 2003 til 2006., Stigningen falder sammen med, at især børn med forældre med relativt høje indkomster i højere grad end tidligere tager på efterskole. I 2019 var 36 pct. af de unge med forældre i de to kvartiler med højest indkomst på efterskole. For unge med forældre i nederst indkomstkvartil var andelen 17 pct. Før 1993 var andelene stort set identiske omkring 10-12 pct. – og faktisk lidt højere for den nederste indkomstkvartil., ”De seneste små 30 år har udviklingen været forskellig i de forskellige indkomstkvartiler, så andelen af elever som vælger efterskole i dag er langt større blandt den halvdel af forældrene, som har de højeste indkomster,” siger Alex Skøtt Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Nederste indkomstkvartil vælger 10. klasse i folkeskolen, Når man alene ser på elever, som går i 10. klasse og dermed ser bort fra dem, som vælger fx at arbejde eller tage en ungdomsuddannelse, viser tallene, at størstedelen af eleverne nu går på efterskole. Det gælder især for unge med forældre fra øverste indkomstkvartil, hvor andelen overstiger 70 pct. Blandt unge i 10. klasse med forældre fra nederste indkomstkvartil er det til gengæld kun 34 pct. der går på efterskole. Resten går i 10. klasse i folkeskolen eller på en fri- eller privatskole., ”Tallene her viser, at når 10. klasse i stigende grad foregår på efterskole, skyldes det, at børn af forældre med højere indkomster i stadig højere grad tager på efterskole” siger Alex Skøtt Nielsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Ingen forskel mellem indkomstkvartiler for efterskole i 9. klasse, Forskellen mellem andelene på efterskole i de forskellige indkomstkvartiler ses ikke for elever i, 9. klasse, viser Danmarks Statistiks opgørelse. Her lå andelene i alle fire indkomstkvartiler på 10-13 pct. i 2019., ”For 9. klasse eleverne er andelen faktisk lavest blandt unge med forældre i den øverste indkomstkvartil. Andelen er i øvrigt overordnet faldet de seneste ti år,” siger Alex Skøtt Nielsen., Langt færre elever går dog på efterskole i 9. klasse end i 10. klasse, viser tal fra Danmarks Statistik. Omtrent 11 pct. af en 9. klasses årgang går på efterskole mod 29 pct. i 10. klasse., Københavnere flyttet oftest væk på efterskole, Andelen af elever, som går på efterskole i en anden region end den, som deres forældre bor i, var med 88 pct. langt større i Region Hovedstaden end i de fire andre regioner i 2019. Her rejste mellem 24 og 42 pct. af efterskoleeleverne ud af regionen for at tage på efterskole., ”At eleverne i Region Hovedstaden oftere tager på efterskole i en anden region skyldes nok, at der ikke ligger ret mange efterskoler i regionen, mens der fx er særligt mange efterskoler i Region Syddanmark og Region Midtjylland” siger Alex Skøtt Nielsen., Som det ses af diagrammet nedenfor, tager de fleste unge, der rejser ud af regionen, på efterskole i naboregionerne. Fx tager midtjyder til Region Nordjylland eller Region Syddanmark og kun i mindre grad til Region Sjælland eller Region Hovedstaden. På samme måde tager unge fra Region Hovedstaden primært til Region Sjælland. Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Kilde: Særkørsel på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Vestjyder tager oftest på efterskole, Andelen af eleverne i 9.-10. klasse, som tager på efterskole er langt større i Vestjylland end på Sjælland. I Ringkøbing-Skjern, hvor relativt flest tager på efterskole, gik 52 pct. af eleverne i 9. og 10. klasser i 2019 på efterskole. I ingen kommuner øst for Storebælt var denne andel over 30 pct. I en række andre vestjyske kommuner var andelen over 40 pct., mens de i størstedelen af de jyske og fynske kommuner lå på 30-40 pct., Tendensen med, at vestjyder oftere tager på efterskole har været gældende i alle de 15 år, som statistikken dækker., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/uddakt20. , Anm.: Se en tabel med antal elever i de enkelte kommuner i Statistikbanken., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, Alex Skøtt Nielsen og Martin Nørskov. De kan kontaktes på henholdsvis lri@dst.dk, axn@dst.dk og mno@dst.dk. , Tabel: Efterskoler og elever fordelt på region. 2019, Skolernes beliggenhed,  , Antal skoler,  , Elevernes bopæl,  , Region,  , Nordjylland,  , Midtjylland,  , Syddanmark,  , Sjælland,  , Hovedstaden,  , Nordjylland,  , 33,  , 2 057,  , 1 099,  , 181,  , 112,  , 68,  , Midtjylland,  , 75,  , 837,  , 6 224,  , 1 569,  , 550,  , 273,  , Syddanmark,  , 81,  , 111,  , 1476,  , 5 643,  , 1 671,  , 943,  , Sjælland,  , 40,  , 4,  , 9,  , 44,  , 2 683,  , 2 136,  , Hovedstaden,  , 11,  , 16,  , 26,  , 19,  , 712,  , 272,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-04-rekordstor-andel-paa-efterskole

Bag tallene