Søgeresultat

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer.  , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre.  , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene

Statistikdokumentation: Beskæftigelse for lønmodtagere (md.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Thomas Thorsen , 23 69 94 27 , TST@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 07 , Tidligere versioner, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 03, Statistikken belyser konjunkturudviklingen i beskæftigelsen af lønmodtagere i danske virksomheder. Beskæftigelse for lønmodtagere er opgjort siden begyndelsen af 2008., Indhold, Beskæftigelse for lønmodtagere er en månedlig og kvartalsvis opgørelse af antal personer med lønmodtagerjob. På kvartalsbasis belyses endvidere antal lønmodtagere omregnet til fuld tid (fuldtidsbeskæftigelse). Statistikken opdeles på sektor og brancher i både kvartals- og månedsopgørelsen. Endvidere belyses også arbejdsstedsgeografi, bopælsgeografi, alder, køn og herkomst på kvartalsbasis. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Beskæftigelse for lønmodtagere bygger på indkomstoplysninger indberettet til Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eIndkomstregister. Arbejdsgiverne indberetter mindst én gang om måneden. Data transmitteres dagligt til Danmarks Statistik fra Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eindkomst. Data fejlsøges, rettes og kvalitetssikres i forhold til opdelinger på branche, sektor og geografi. Antal personer med lønmodtagerjob er sæsonkorrigeret opdelt på både branche, sektor og arbejdsstedsgeografi. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af politikere, interesseorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og andre med interesse for udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på det danske arbejdsmarked. Der er løbende kontakt og dialog med statistikkens brugere, som har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af denne statistik. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På de kvartalsvise opgørelser er usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede vurderet at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede. 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Usikkerheden er større for mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling. Når de endelige tal offentliggøres, er over 99 procent af de indberetninger, der ligger til grund for statistikken, indkommet. For de månedlige opgørelser er der endnu ikke foretaget systematiske kvalitetsundersøgelser af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den foreløbige månedlige opgørelse udkommer ca. 52 dage efter månedens afslutning. Disse opgørelser revideres månedligt indtil data bliver endelige i de kvartalsvise opgørelser. , Den foreløbige kvartalsvise opgørelse af Beskæftigelse for lønmodtagere udkommer ca. 52 dage efter kvartalets afslutning. Den reviderede opgørelse udkommer senest 3 måneder efter referencekvartalet og den endelige opgørelse 3 måneder senere sammen med den reviderede opgørelse for det efterfølgende kvartal. Der er normalt ingen forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke foretaget metodemæssige ændringer siden statistikkens start, så data er sammenlignelige i hele perioden. Lignende opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen foretages ikke i andre lande, idet kilden (Skats indkomstregister) er unik for Danmark. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønmodtagere, . Se mere på statistikkens , emneside Lønmodtagere, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigelse-for-loenmodtagere--md--

Statistikdokumentation

Karaktergennemsnittet stiger for alle grupper af studenter (opdateret)

Siden 2010 er karaktergennemsnittet for studenter steget på alle gymnasiale uddannelser, i alle regioner og uanset forældrenes uddannelsesniveau. Også andelen der får meget høje karakterer er vokset., 26. juni 2018 kl. 12:00 - Opdateret 23. august 2019 kl. 14:39 , Af , Magnus Nørtoft, 23. august 2019: De fire første afsnit i denne artikel er opdateret med tal for 2018., Karaktergennemsnittet for studenter er steget fra 6,6 til 7,2 fra 2010 til 2018. I hele perioden har kvinderne haft et højere gennemsnit end mændene. I 2018 afsluttede kvinderne deres studentereksamen med et samlet karaktergennemsnit på 7,4, mens mændenes samme år var 6,9., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Andelen af studenter, som får meget høje karakterer, er også steget siden 2010. I 2018 fik 15,1 pct. af studenterne et gennemsnit på mindst 10, mens det gjaldt for 8,8 pct. af studenterne i 2010. Andelen af studenter, som får mindst 11 og mindst 12 er relativt steget endnu mere. Således er andelen med et gennemsnit på mindst 11 steget fra 2,3 pct. til 6,0 pct., mens andelen, der får 12 eller mere i gennemsnit, er vokset fra 0,1 pct. til 0,6 pct. , ”De voksende andele med høje karakterer hænger sammen med, at karakterniveauet er steget på alle gymnasiale uddannelser, i alle dele af landet og for studenter med forskellige baggrunde,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Om karaktergennemsnit, Den højeste karakter på syv-trinskalaen er 12. Men studenterne får justeret deres gennemsnit med faktor 1,03, hvis de har haft et ekstra fag på højeste niveau og faktor 1,06, hvis de har haft to ekstra højniveaufag. Tallene i denne artikel er justeret for ekstra højniveaufag. Langt de fleste studenter, som har fået 12 eller mere i gennemsnit, har fået ganget deres karaktergennemsnit., Studenter på HF-enkeltfag og International Baccalaureate (IB) får ikke justeret deres gennemsnit ved ekstra fag på højt niveau., Kilde: , UddannelsesGuiden, Undervisningsministeriet, Karaktergennemsnittene i denne artikel omfatter studenter på alle gymnasiale uddannelser undtagen studenterkursus., Tallene i artiklen bygger på en særkørsel.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, HTX-studenter får højest karakterer, Karaktergennemsnittet er steget for studenter på alle gymnasiale uddannelser. Fra 2010 til 2018 er karaktergennemsnittet på både STX, HTX, HHX og HF-enkeltfag steget. Gennemsnittet er steget mest på HTX med en stigning på 0,9, der i perioden overhalede STX som den gymnasiale uddannelse med højest karaktergennemsnit. Stigningen i perioden var med 0,2 lavest på HF, der med 6,1 havde det laveste gennemsnit i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktergennemsnittet er vokset i alle regioner, I forhold til 2010 er karaktergennemsnittet for studenter vokset hvert eneste år frem til 2018 i alle fem regioner. , I alle årene har karaktererne været højere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland end i de tre andre regioner. I 2018 var karaktergennemsnittet højest i Region Hovedstaden med 7,3 og lavest i Region Sjælland med 6,9., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktererne stiger for indvandrere og efterkommere, Karaktergennemsnittet for både personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere – af begge køn - var i 2018 det højeste siden 2010, som statistikken går tilbage til. I alle grupper har kvinderne det højeste karaktergennemsnit. Mandlige efterkommere og mandlige indvandrere fik henholdsvis 5,9 og 6,0 i karaktergennemsnit i 2018. Kvindelige efterkommere fik 6,3 og kvindelige indvandrere fik 6,4 i karaktergennemsnit. Mænd og kvinder med dansk oprindelse fik hhv. 7,0 og 7,5 i gennemsnit. , Danmarks Statistik har i , denne analyse, fra november 2017 undersøgt mulige forklaringer på indvandrere og efterkommeres lavere karakterer i folkeskolen. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktererne stiger uanset forældres uddannelse, Uanset hvilket uddannelsesniveau studenternes forældre har, er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Karaktergennemsnittet er generelt steget mest blandt studenter med forældre med videregående uddannelser og mindre blandt studenter med forældre med erhvervsfaglige uddannelser, gymnasiale uddannelser og grundskole som højst fuldførte uddannelse. Karaktergennemsnittet er med 0,9 steget mest blandt studenter med fædre med en ph.d. og med 0,2 mindst hos studenter med mødre med grundskole som deres højeste uddannelse. , Karaktergennemsnittet var i både 2010 og 2017 højest for studenter med enten far eller mor med en ph.d. Disse studenter fik i gennemsnit over 9 i karaktergennemsnit i 2017. Til sammenligning fik studenter med far eller mor med grundskole som højeste uddannelse de laveste karakter i 2010 og 2017 – i 2017 var karaktergennemsnittene for disse grupper hhv. 6,3 og 6,1., Siden 2010 er forskellen på karaktergennemsnittet afhængig af forældrenes uddannelse blevet større. Således var forskellen i karaktergennemsnit mellem studenter med fædre med ph.d. og studenter med fædre med grundskole 2,1 i 2010 og 2,7 i 2017. For studenter med mødre med ph.d. og studenter med mødre med grundskole var forskellen 2,7 i 2010 og 3,2 i 2017. , Anm.: I figuren er studenterne inddelt efter hhv. deres mors og deres fars uddannelsesniveau. Tabellen med morens uddannelse siger altså intet om farens uddannelsesniveau og vice versa., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Han kan kontaktes på 39 17 32 59 eller , nkl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-26-karaktergennemsnittet-stiger-for-alle-grupper-af-studenter

Bag tallene

Danske statsborgerskaber er ulige fordelt blandt udlændinge

Hver anden dansk-tyrker har fået dansk statsborgerskab, mens det samme kun gælder for én ud af 12 islændinge bosat i Danmark. Der er betydelige forskelle på, hvor stor del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab., 3. april 2006 kl. 0:00 ,  , 200.000 indvandrere og efterkommere i Danmark har dansk statsborgerskab. Det svarer til 43 pct. af de i alt 463.000 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark. Blandt de forskellige grupper af personer med udenlandsk baggrund er der imidlertid betydelige forskelle på, hvor stor en del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab. , Tyrkerne udgør den største befolkningsgruppe i Danmark med udenlandsk baggrund. Af de i alt 55.500 tyrkere har næsten halvdelen (47 pct.) dansk statsborgerskab. Andelen af personer, som har fået dansk statsborgerskab, er dog større blandt libaneserne i Danmark. Blandt de 22.500 personer med libanesisk baggrund, har fire ud af hver fem dansk statsborgerskab. Der er i stor udstrækning tale om tidligere statsløse palæstinensere. , Blandt indbyggere i Danmark med irakisk baggrund er kun en ud af tre danske statsborgere. , Store forskelle blandt nabolandene, Blandt vore nordiske broderfolk med bopæl i Danmark har langt de fleste bevaret deres oprindelige statsborgerskab. Der er dog alligevel markante forskelle: Af de 7.800 islændinge i Danmark har således kun en ud af hver 12 skaffet sig dansk statsborgerskab, og af de 15.700 nordmænd i Danmark har kun hver fjerde skiftet det norske statsborgerskab ud med et dansk. Svenskerne giver hyppigere afkald på deres statsborgerskab: Af de 14.500 svenskere i Danmark har mere end en tredjedel (nemlig 37 pct.) fået dansk statsborgerskab. , Det er dog Tyskland, som er det land blandt vores naboer, hvor udvandrerne til Danmark i størst omfang har fået dansk statsborgerskab. Blandt de 25.900 tyskere bosat i Danmark har tæt ved halvdelen dansk statsborgerskab, altså en langt større andel end nogen af vore nordiske nabofolk kan opvise. , Flere efterkommere søger statsborgerskab, Hvis vi nøjes med at fokusere på indvandrernes efterkommere, har vi mulighed for udelukkende at analysere statsborgerskaber blandt personer, som er født i Danmark af forældre, som enten er indvandrere eller udenlandske statsborgere. Det giver os mulighed for at udelukke personer, som kun opholder sig i Danmark i en kortere periode fx i forbindelse med studieophold eller et midlertidigt arbejde.  , Her viser statistikken, at ni ud af ti personer med libanesisk baggrund, som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der et stykke vej ned til gruppen af tyrkere - her er det en andel på 64 pct. af efterkommerne, som har dansk statsborgerskab. Blandt irakerne er det godt halvdelen (54 pct.), som har dansk statsborgerskab. , Blandt efterkommerne af europæiske indvandrere er islændingene fortsat meget lidt tilbøjelige til at ansøge om dansk statsborgerskab. Kun 17 pct. af alle islændinge som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der unægtelig et stort spring op til de 71 pct. af de tyske efterkommere, som har fået dansk pas. De svenske og norske efterkommere har været noget mere villige til at tage dansk statsborgerskab end islændingene, men ligger dog fortsat langt under de tyske efterkommeres niveau. 57 pct. af de norske efterkommere og 52 pct. af de svenske efterkommere har dansk pas.   , Befolkningen i Danmark fordelt efter statsborgerskab og oprindelse pr.1. januar 2006, Antal personer , Procent , Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Hele befolkningen i alt , 5.157.408 , 270.051 , 5.427.459 , 95,0 , 5,0 , 100,0 , Personer med dansk oprindelse , 4.957.171 , 7.053 , 4.964.224 , 99,9 , 0,1 , 100,0 , Indvandrere og efterkommere, i alt , 200.237 , 262.998 , 463.235 , 43,2 , 56,8 , 100,0 , Tyrkiet , 25.841 , 29.709 , 55.550 , 46,5 , 53,5 , 100,0 , Irak , 9.189 , 17.733 , 26.922 , 34,1 , 65,9 , 100,0 , Tyskland , 12.577 , 13.298 , 25.875 , 48,6 , 51,4 , 100,0 , Libanon , 17.890 , 4.619 , 22.509 , 79,5 , 20,5 , 100,0 , Bosnien-Hercegovina , 8.537 , 12.415 , 20.952 , 40,7 , 59,3 , 100,0 , Pakistan , 10.658 , 8.626 , 19.284 , 55,3 , 44,7 , 100,0 , Jugoslavien (ex) , 7.547 , 9.868 , 17.415 , 43,3 , 56,7 , 100,0 , Somalia , 6.816 , 9.748 , 16.564 , 41,1 , 58,9 , 100,0 , Norge , 4.106 , 11.638 , 15.744 , 26,1 , 73,9 , 100,0 , Polen , 7.094 , 7.586 , 14.680 , 48,3 , 51,7 , 100,0 , Sverige , 5.402 , 9.107 , 14.509 , 37,2 , 62,8 , 100,0 , Iran , 9.967 , 4.422 , 14.389 , 69,3 , 30,7 , 100,0 , Vietnam , 8.688 , 4.181 , 12.869 , 67,5 , 32,5 , 100,0 , Storbritannien , 2.560 , 9.550 , 12.110 , 21,1 , 78,9 , 100,0 , Afghanistan , 1.973 , 9.273 , 11.246 , 17,5 , 82,5 , 100,0 , Sri Lanka , 7.459 , 2.851 , 10.310 , 72,3 , 27,7 , 100,0 , Marokko , 6.182 , 2.939 , 9.121 , 67,8 , 32,2 , 100,0 , Kina , 1.903 , 6.178 , 8.081 , 23,5 , 76,5 , 100,0 , Island , 646 , 7.181 , 7.827 , 8,3 , 91,7 , 100,0 , Thailand , 1.481 , 5.894 , 7.375 , 20,1 , 79,9 , 100,0 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bef3, Tabellen viser de 20 største indvandrergrupper i Danmark (både indvandrere og efterkommere) med angivelse af, hvor mange af dem, der er danske statsborgere. , Statistikken viser i øvrigt, at de to største befolkningsgrupper i Danmark med fremmed baggrund er tyrkerne og irakerne - disse to grupper udgør tilsammen 82.500 personer. Det svarer ret nøje til antallet af mennesker i Danmark, der stammer fra samtlige vores nabolande: Norge, Sverige, Tyskland, Polen og Storbritannien.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-03-Statsborgerskaber

Bag tallene

Overskuddet på betalingsbalancen skyldes i højere grad varehandel, der ikke krydser grænsen

Den største drivkraft i Danmarks overskud på betalingsbalancen gennem de seneste år, stammer fra dansk handel med varer, der ikke krydser den danske grænse. , 28. februar 2018 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Betalingsbalancen er et udtryk for Danmarks økonomiske mellemværende med udlandet. Her er bl.a. udgifter og indtægter fra samhandlen med andre lande en vigtig faktor. Handlen med varer og tjenester er to nøglekomponenter til at forklare udviklingen i Danmarks overskud på betalingsbalancen., Når danske virksomheder sælger varer og tjenester til udlandet, får de indtægter, der bidrager positivt til overskuddet på betalingsbalancen, og omvendt er der udgifter forbundet med køb af varer og tjenester fra udlandet, som bidrager negativt til overskuddet på betalingsbalancen., De løbende poster er den delbalance i betalingsbalancen, der ofte anvendes, når man taler om overskud eller underskud på betalingsbalancen. Årsagen til dette er, at størstedelen af den økonomiske aktivitet, der påvirker betalingsbalancen, registreres her., Foruden udenrigshandel med varer og tjenester omfatter de løbende poster løbende overførsler og løbende løn- og formueindkomst. Dvs. de lønindtægter danskere tjener i udlandet, samt de indtægter danskere har fra investeringer foretaget i udlandet. Hvis de samlede indtægter er større end udgifterne, kommer der overskud på betalingsbalancen., Det seneste årti er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster steget betydeligt. I 2017 var overskuddet mere end seksdoblet til 162 mia. kr. i forhold til 2007., Det særlige ved 2017, i forhold til 2007, er at overskuddet i højere grad bliver genereret af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet. Det er danske virksomheders varehandel uden for Danmark, som har stået bag størstedelen af udviklingen – altså handel med varer, der købes og sælges uden for Danmark og dermed ikke passerer den danske grænse., ”Varer, som ikke passerer den danske grænse, består dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet og dels af avancen på varer, der både købes og videresælges uden for Danmarks grænser – såkaldt merchanting,” forklarer Caroline Bo fra Danmarks Statistiks udenrigsøkonomiske kontor., Varer der ikke krydser den danske grænse, Merchanting er udbredt blandt multinationale virksomheder som led i deres internationale organisering af produktionen. Som vist i figuren nedenfor, kan der eksempelvis være tale om et dansk moderselskab, som køber varer fra sit datterselskab i Kina., Varerne videresælges i uforandret stand til en kunde i USA, og varerne sendes direkte til USA uden at passere den danske grænse. Men fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af merchantingvarer til USA., I 2017 udgjorde Danmarks avance fra merchantinghandel 45,6 mia. kr. , En anden måde at organisere produktionen på, er når danske selskaber lader virksomheder i udlandet stå for forarbejdningen af varer, som de selv leverer (og ejer). Denne form for organisering er, ligesom merchanting, udbredt blandt multinationale virksomheder., Eksemplet i figuren nedenfor viser en såkaldt forarbejdningsorganisering, hvor et dansk selskab ejer varerne gennem værdikæden. I eksemplet køber det danske moderselskab varer i både Danmark og Vietnam til produktionen i Kina., Moderselskabet betaler det kinesiske datterselskab for forarbejdningstjenesten og fakturerer den amerikanske kunde for varerne. Moderselskabet ejer varerne igennem hele produktionen og sælger dem først, når de bliver solgt som færdigvarer til kunden USA., I 2017 blev der solgt udenlandsk forarbejdede varer til udlandet for over 65 mia. kr., hvilket er mere end en fordobling i forhold til salget i 2013., Hvornår tæller varer med i betalingsbalancen?, Da betalingsbalancen er en opgørelse over Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet indebærer det, at det kun er varer, der er handlet med udlandet, der indgår. Med andre ord, omfatter ’varer, der passerer grænsen’ kun varer, der er solgt til en udenlandsk modpart., Danskejede råvarer, der sendes til udlandet for at blive forarbejdet, indgår således ikke i betalingsbalancen, da de ikke er solgt endnu. Efter forarbejdningen sælges færdigvarerne enten til en udenlandsk kunde eller en dansk kunde., Hvis varerne bliver solgt til en udenlandsk kunde, indgår salget i betalingsbalancen. Hvis de forarbejdede varer derimod sendes tilbage til Danmark og bliver solgt til en dansk kunde, så indgår salget ikke i betalingsbalancen., Overskud på 75 milliarder kroner, I 2017 udgjorde alene overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse 46 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 75 milliarder kroner. Det vil sige, at salget af varer, der ikke krydsede grænsen var 75 milliarder kroner større end købet af varer, der ikke krydsede grænsen. , Når man betragter import og eksport separat, vil man se, at selvom den danske varehandel uden for Danmarks grænser bidrager stort til det samlede overskud på betalingsbalancen, så er det stadig den traditionelle form for samhandel, der er mest udbredt., I 2017 udgjorde eksport af varer, som ikke krydser den danske grænse 14,8 procent af den samlede vareeksport. Varer, som krydser den danske grænse, udgjorde derimod hele 85,2 procent af vareeksporten. , Hvis du har spørgsmål til betalingsbalancen eller udenrigshandel, der ikke krydser den danske grænse, kan du kontakte Caroline Bo (, cbo@dst.dk, , tlf.: 39 17 32 14) eller Søren Burman (, sbu@dst.dk, , tlf.: 39 17 30 29), der har medvirket til udarbejdelsen af denne artikel og beregningerne heri., I , NYT fra Danmarks Statistik, , der udkom 8. februar 2018, indgår en tabel, der viser hvilke varer, der indgår i betalingsbalancen som ‘varer, som krydser dansk grænse’ og ’varer, som ikke krydser dansk grænse.’, Læs mere om globaliseringens effekt på Danmarks betalingsbalance i analysen , Globalisering gør det vanskeligere at fortolke betalingsbalancen,  publiceret af Danmarks Nationalbank i februar 2018. En nærmere beskrivelse af virksomhedernes internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse , Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, fra oktober 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-28-overskuddet-paa-betalingsbelancen-skyldes-i-hoejere-grad-varehandel

Bag tallene

Analyser

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi,  , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser

Verdensmål Indikator: 17.13.1 - Makroøkonomiske instrumenter

Makroøkonomiske instrumenter, Enhed: , -, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Bruttonationalprodukt (årlig vækst i pct.), 1,6, 1,3, 0,0, 1,4, 1,3, 2,1, 3,1, 3,1, 1,9, 1,7, -1,8, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Faste bruttoinvesteringer (årlig vækst i pct.), -6,3, 1,0, 3,7, 1,8, 5,1, 4,0, 8,0, 4,4, 4,0, -0,8, 4,3, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Privatforbrug (årlig vækst i pct.), 1,3, 0,1, 0,2, 1,7, -0,2, 2,0, 3,3, 2,9, 3,8, 1,7, -1,3, 5,8, -2,4, -2,7, 1,1, Offentligt forbrug (årlig vækst i pct.), 1,6, -0,6, 0,8, 0,0, 2,0, 2,0, 0,1, 1,0, 0,4, 1,0, -1,9, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Eksport af varer og tjenester (årlig vækst i pct.), 3,0, 7,4, 1,3, 1,4, 3,0, 3,2, 3,7, 4,8, 3,4, 4,4, -6,4, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Import af varer og tjenester (årlig vækst i pct.), 1,3, 8,1, 2,9, 1,5, 4,1, 4,1, 4,3, 4,3, 5,7, 3,1, -4,0, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Inflation, forbrugerprisindeks (årlig vækst i pct.), 2,3, 2,8, 2,4, 0,8, 0,6, 0,5, 0,3, 1,1, 0,8, 0,8, 0,4, 1,9, 7,7, 3,3, 1,4, Skatteindtægter (pct. af BNP), 45,1, 45,2, 46,0, 47,0, 49,9, 47,5, 46,4, 46,1, 44,9, 47,6, 47,7, 47,8, 42,3, 44,2, 45,4, Offentlig saldo (pct. af BNP), -2,5, -1,8, -3,2, -0,9, 1,4, -0,9, 0,3, 1,7, 0,8, 4,3, 0,4, 4,1, 3,4, 3,4, 4,5, ØMU Gæld (pct. af BNP), 46,1, 50,0, 48,7, 47,8, 48,7, 44,6, 41,7, 40,2, 38,5, 38,3, 46,3, 40,7, 34,2, 33,8, 31,5, Varehandel (pct. af BNP), 94,4, 102,0, 104,4, 103,6, 103,2, 105,1, 101,5, 104,2, 108,8, 111,9, 104,4, 112,3, 132,0, 129,6, 131,8, Saldo på udlandskontoens løbende poster (pct. af BNP), 6,4, 6,3, 6,1, 7,4, 8,4, 8,0, 7,1, 7,3, 6,3, 7,4, 7,2, 8,5, 11,2, 11,0, 12,2, Direkte investeringer, netto (pct. af BNP), 89,0, 107,1, 122,3, 121,7, 109,6, 118,5, 109,0, 119,8, 122,7, 120,9, 121,9, 129,5, 131,2, 132,9, .., Porteføljeinvesteringer, netto (mio USD), - 100 131,2, - 145 618,1, -55 566,3, -21 751,8, -41 793,4, - 237 781,0, - 168 501,4, - 153 104,0, 48 928,2, 157 989,1, -11 666,2, 50 720,5, 21 194,9, .., .., Samlede reserver i antal gennemsnitlige måneders import (måneder), 5,9, 5,7, 6,2, 6,4, 6,1, 5,4, 5,2, 5,1, 4,8, 4,5, 4,5, 3,9, 3,7, 4,2, 4,1, Samlet udenlandsgæld, brutto (pct. af BNI), 238,1, 225,5, 230,9, 225,9, 238,6, 257,2, 252,4, 251,6, 240,1, 240,3, 264,3, 270,2, 239,7, .., .., Valutakurs (DKK pr. US$, årligt gennemsnit), 5,6, 5,4, 5,8, 5,6, 5,6, 6,7, 6,7, 6,6, 6,3, 6,7, 6,5, 6,3, 7,1, 6,9, 6,9, Pengemængdemål, ultimo året (årlig vækst i pct.), -4,1, -9,9, 3,0, -13,8, 12,6, 12,1, -3,9, 3,0, -2,9, 2,6, 11,6, 0,3, 10,5, 4,9, 1,5, Pengemængdemål i forhold til valutareserve, ultimo året (mål/reserve), 3,6, 2,8, 2,7, 2,5, 3,0, 3,5, 3,2, 3,2, 3,2, 3,4, 3,8, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, Kapital i forhold til aktiver (pct.), 5,6, 6,0, 5,5, 6,5, 7,4, 7,6, 7,1, 6,8, 6,8, 6,8, 6,6, 6,8, 4,5, 4,9, 4,9, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger (Pct.), 4,1, 3,8, 4,6, 4,8, 4,5, 4,2, 3,4, 2,7, 3,1, 1,5, 1,8, 1,8, 1,1, 1,0, 0,9, Arbejdsløshed (pct.), 7,7, 7,8, 7,8, 7,4, 6,9, 6,3, 6,0, 5,8, 5,1, 5,0, 5,6, 5,1, 4,5, 5,1, 6,2, Download data, Forklaring, Indikatorerne giver et overblik over dansk økonomi og er beregnet af Danmarks Statistik på basis af data fra nationalregnskab, offentlige finanser, betalingsbalancen samt Danmarks Nationalbanks finansielle opgørelser. Indikatorerne er således i overensstemmelse med principperne i de internationale nationalregnskabsmanualer ESA2010 og SNA2008, betalingsbalancemanualen BMP6 samt retningslinjerne for finansiel statistik. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 30-06-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-13/indikator-1

Rekordmange par af samme køn har sagt ja til hinanden

Antallet af registrerede par og ægtepar bestående af personer af samme køn er steget med 49 pct. på 10 år. Parrene er bredere geografisk fordelt end før i tiden. , 13. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Med en stigning på 1.850 siden 2010 er der nu 5.613 registrerede par og ægtepar af samme køn i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. , Det er et rekordhøjt niveau. , ”I 2020 ser vi for første gang nogensinde, at halvdelen af parrene er gift, hvor der i foregående år stadig har været overvægt af par, som har levet i registreret partnerskab,” forklarer specialkonsulent Lisbeth Harbo., At det registrerede partnerskab har tabt terræn kan forklares ved, at det efter indførelsen af mulighed for ægteskab mellem to af samme køn i midten af 2012, ikke længere var muligt at indgå i registreret partnerskab, forklarer Lisbeth Harbo. ,  ”Desuden er der et fald i antallet af registrerede par, da nogle af disse bliver opløst i forbindelse med ophævelse af partnerskabet eller ved den ene parts død.” , Flest par i København og Østjylland, Antallet af registrerede par og ægtepar af samme køn (herefter samkønnede ægtepar) har udviklet sig forskelligt rundt om i landet. , I landsdelene Byen København og Østjylland er der registreret hhv. 537 og 293 samkønnede ægtepar flere fra 2010 til 2020, svarende til stigninger på 42 og 59 pct. , Byen København og Østjylland er i forvejen de landsdele, hvor der i 2020 antalsmæssigt bor flest samkønnede ægtepar, nemlig 32 pct.  i Byen København, mens 14 pct. bor i Østjylland. , Kigger man på den procentvise vækst, er det dog i landsdelene Vestjylland og Sydjylland, at den største vækst har fundet sted. Her er antallet af samkønnede ægtepar steget med hhv. 78 og 77 pct. siden 2010. , Dog stiger dette antal fra et relativt lavt niveau, da der i 2020 bor 196 samkønnede ægtepar i Vestjylland og 401 i Sydjylland. , Fakta: Om partnere og ægtepar af samme køn, Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller gift med en af samme køn og dermed identificere en del af parrene af samme køn. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. Opgørelsen vil altså ikke fange alle par, der lever som LGBT+-personer., Opgørelsen angiver et tal for par, hvor de voksne er to af samme køn, og enten gift eller i registreret partnerskab med hinanden, og bor sammen., Siden midt 90’erne bor de samkønnede ægtepar mere spredt i Danmark, Ser man udviklingen i et længere tidsperspektiv, så er der sket større ændringer i, hvor de samkønnede ægtepar bor i landet. I 1995 boede fx 43 pct. af alle personer, der indgik i registrerede partnerskaber i Byen København, en andel som i 2020 altså er faldet til 32 pct. , Der bor nu også relativt færre samkønnede ægtepar i Københavns omegn, hvor 13 pct. af alle personer i registreret partnerskab boede i 1995. I 2020 bor kun 9 pct. af de samkønnede ægtepar i Københavns omegn., Modsat bor der nu relativt flere af de samkønnede ægtepar i Østjylland, hvor andelen siden 1995 er steget fra 8 til 14 pct. , ”Samtidig har vi set vækst på mellem 1-2 procentpoint i landsdelene Vest- og Sydsjælland, Vestjylland samt Nordjylland,” forklarer specialkonsulent Lisbeth Harbo., ”Der er altså tale om en geografisk spredning af de samkønnede ægtepar mod andre af landets egne end hovedstaden siden 90’erne.”, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på LHB@dst.dk , Læs mere om regnbuefamilier, altså par af samme køn med børn, i denne artikel: , Regnbuefamilien er blevet større, og i publikationen: , Børn og deres familier 2018, ., Fakta: Partnere og ægtepar af samme køn i Danmark  , Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn., Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver -undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien)., Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad). 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-13-rekordmange-par-af-samme-kon-har-sagt-ja

Bag tallene

Erhvervsliv og Verdensmål

Erhvervslivets udvikling er vigtig for opfyldelsen af Verdensmålene. Nedenfor kan du se Danmarks Statistiks udvalgte bæredygtighedsindikatorer for grupper af erhverv samt rapporter om erhvervsliv og virksomheder. Indikatorerne vil blive opdateret med nye statistiske resultater løbende. , Indikatorer for erhvervslivet, Beskæftigelse og økonomi, Beskæftigelse i erhvervene efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5. Antallet er et estimat for ansatte plus ejere og er opgjort i årsværk/fuldtidsbeskæftigede. Kilden er firmastatistikken www.statistikbanken.dk/GF3, Værditilvækst i faste priser efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.1. Beløbet viser bruttoværditilvæksten og er i faste priser (2010-priser), dvs. renset for inflation. Kilden er nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Omstilling til bæredygtig produktion, Forskningsudgifter efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.5. De viser erhvervenes udgifter til egen forskning og udvikling og er i løbende priser. Benævnelsen ”Erhvervsservice” dækker her over branchegrupperne N+M. Kilden er forskningsstatistikken www.statistikbanken.dk/FORSK01, Beskæftigelse ved produktion af grønne varer og tjenester efter branche, Note: Tallene er relateret til flere verdensmål omhandlende grøn omstilling. Tallene viser antal beskæftigede i årsværk og kan relateres til tabellen Beskæftigelse i erhvervene efter branche. Kilden er statistik om grønne varer og tjenester www.statistikbanken.dk/GRON2, Drivhusgasser og energiforbrug, Udledning af drivhusgasser efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.4. I tallene, som er opgjort i CO2-ækvivalenter, er inkluderet den udledning som forbrug af (købt) el og fjernvarme har givet anledning til. CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke. Kilden er emissionsregnskabet www.statistikbanken.dk/DRIVHUS2, Udledning af drivhusgasser ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 9.4. I udledningen, som er opgjort i co2-ækvivalenter, er inkluderet den udledning som forbrug af (købt) el og fjernvarme har givet anledning til. CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er emissionsregnskabet www.statistikbanken.dk/DRIVHUS2 og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Bruttoenergiforbrug efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 7.3. Forbruget af el og fjernvarme indgår med energiindholdet i de brændsler som produktion heraf har krævet (og ikke nettoforbruget hos virksomhederne). El-forbrug fra fx vindmøller indgår således ikke i tallene. Kilden er energiregnskabet www.statistikbanken.dk/ENE3H, Bruttoenergiforbrug ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 7.3. Forbruget af el og fjernvarme indgår med energiindholdet i de brændsler som produktion heraf har krævet (og ikke nettoforbruget hos virksomhederne). El-forbrug fra fx vindmøller indgår således ikke. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er energiregnskabet www.statistikbanken.dk/ENE3H og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Vandforbrug og affaldsproduktion, Vandforbrug efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 6.4. Forbruget dækker indvundet vand. Brug af vand i landbrug varierer med årets nedbør. Kilden er vandregnskabet www.statistikbanken.dk/VANDRG2, Vandforbrug ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 6.4. Forbruget dækker indvundet vand. Værditilvæksten er i faste priser. Kilden er vandregnskabet www.statistikbanken.dk/VANDRG2 og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Affaldsmængder efter branche, Note: Tallene er relateret til mål 12. Mængderne er eksklusiv jord. Affaldsfraktionerne er meget forskellige brancher imellem. Stigning for landbrug, skovbrug og fiskeri er påvirket af at husdyrgødning til biogas indgår som affald. Kilden er affaldsregnskabet www.statistikbanken.dk/AFFALD, Affaldsmængder ift. værditilvækst efter branche, Note: Tallene er relateret til verdensmål 12. Mængderne er eksklusiv jord. Affaldsfraktionerne er meget forskellige brancher imellem. Stigning for landbrug, skovbrug og fiskeri er påvirket af at husdyrgødning til biogas indgår som affald. Kilden er affaldsregnskabet www.statistikbanken.dk/AFFALD og nationalregnskabet www.statistikbanken.dk/NABP19, Sikkerhed og sundhed, Arbejdsulykker ift. beskæftigelse efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.8. Der indgår ulykker som betyder mindst tre fraværsdage og der er korrigeret for estimeret underanmeldelse. Kilden er Eurostat-tabel Non-fatal accidents at work by NACE Rev. 2 activity and sex, Fravær ved egen sygdom efter køn og brancher, Note: Tallene er relateret til delmål 8.8 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. I brancher med få beskæftigede, er der nogen usikkerhed. Kilden er www.statistikbanken.dk/FRA022, Ligestilling og ligeløn, Kvinder som andel af beskæftigede efter position og branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. Kilden er www.statistikbanken.dk/LONS40, Kvinder som andel af bestyrelser og direktioner efter branche, Note: Tallene er relateret til delmål 5.5 og omfatter aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Kilden er www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinders timefortjeneste som andel af mænds efter køn, position og branche, Note: Tallene er relateret til delmål 8.5 og belyser private virksomheder med mindst ti ansatte. Der er opdelt i lønmodtagere med og uden ledelsesansvar. Kilden er www.statistikbanken.dk/LONS40, Rapporter og analyser, Danmarks Statistik følger erhvervslivets og virksomheders engagement i Verdensmålene og rapporterer herom., Små virksomheder har øget fokus på socialt ansvar, Hver femte virksomhed med 5-9 ansatte har øget deres fokus og indsats i forhold til deres sociale ansvar i de seneste tre år. En sådan udvikling har relation til verdensmålene om anstændige jobs, mere uddannelse og øget ligestilling. , Læs om undersøgelsen i nyheden "Små virksomheder har fokus på socialt ansvar, ", Erhvervslivet og Verdensmålene – Danmark og nabolande, Danmarks Statistik følger nu op på belysningen af erhvervsliv og Verdensmål med en publikation, hvor Verdensmålsindikatorer for brancher i Danmark sammenlignes med tilsvarende i 7 nabolande. Der er fokuseret på (grøn) omstilling, på udledning af drivhusgasser og på ligestilling. Der er belysning af udviklingen fra 2010-2019., Publikationen udkom i marts 2022., Læs publikationen om erhvervslivet og Verdensmålene, Publikation om erhvervslivet og Verdensmålene 2020, Med publikationen belyser Danmarks Statistik udviklingen siden 2010 i de danske virksomheders bidrag til Verdensmålene med afsæt i eksisterende statistik. Belysningen følger 14 branchegrupper og ser på økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Publikationen udkom i oktober 2020., Læs publikationen fra 2020 om erhvervslivet og Verdensmålene her, Pilotundersøgelse 2019, Danmarks Statistik spurgte i 2019 danske virksomheder med over 250 ansatte om deres arbejde med Verdensmålene, herunder udvalget delmål. , Læs resultaterne fra undersøgelsen her

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/virksomheder

Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav

I 2019 boede 38 procent af de 65+-årige alene. Det er en markant lavere andel end for 20 år siden, og det er den laveste siden 1986. I faktiske tal er der dog sket en stigning i antallet på op mod 50 procent siden 1986. 430.000 personer på mindst 65 år boede alene i 2019., 23. december 2019 kl. 14:30 , Af , Presse,  2. januar 2020: I nederste afsnit var et tal fejlagtigt angivet som 290 og ikke 290.000. Det er nu rettet., Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er faldet hvert år siden år 2000. I 2019 var andelen 38,1 pct. mod 44,6 pct. ved årtusindskiftet. Andelen er også på det laveste niveau siden 1986, som statistikken i sin nuværende form går tilbage til., ”Når relativt færre bor alene skal det ses i sammenhæng med, at både mænd og kvinder lever længere, og ældres husstande dermed opsplittes senere,” siger specialkonsulent Lisbeth Harbo, der er ansvarlig for husstandsstatistikken., Mens andelen af ældre, der bor alene, er faldet, er det faktiske antal kraftigt steget gennem hele perioden fra 1986, idet der er kommet flere personer i aldersgruppen. For godt 30 år siden boede lidt over 300.000 i alderen 65 år eller derover alene. I 2019 var det tal steget til over 430.000., Forskellige aldersgrupper er årsag til faldet siden år 2000 , Når man opdeler aldersgruppen 65+-årige i aldersintervaller, kan man se, at andelen, der bor alene, begyndt at falde for de 65-69-årige omkring år 2000, hvor kurven for alle 65+-årige begyndte at falde. Derefter begyndte kurven at falde for de ældre aldersgrupper, og først i 2011 faldt andelen også i befolkningsgruppen på mindst 80 år. , ”Når man betragter udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene, i perioden 1986 til 2019 er det inden for den ældste del af aldersgruppen, at der er sket mest. Her har andelen af personer, der bor alene svinget mellem 51 procent og 76 procent,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”Denne gruppe er dog ganske lille i forhold til de yngre grupper, så den påvirker ikke den samlede udvikling ret meget”., Region Hovedstaden har relativt flest aleneboende på mindst 65 år, På tværs af landets fem regioner er der stor ensartethed, når det kommer til udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene. Igennem hele perioden fra 1986 til 2019 har de fire regioner ud over Region Hovedstaden alle haft næsten ens andele. De fire regioner har svinget imellem cirka 35 og 43 procent. I Region Hovedstaden har andelen i hele perioden ligget betydeligt over de andre regioner. Her var andelen af de ældre, der boede alene, 45 procent i 1986, mens den faldt til lige over 42 procent i 2019., ”For alle regioner har der været ganske markante udsving i perioden fra 1986 til 2019, men for Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er niveauet for andelen af de 65+-årige, der bor alene, stort set det samme i 1986 som i 2019,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”For Region Hovedstaden er andelen af de 65+-årige, der bor alene, dog en smule lavere i 2019, end i 1986, mens det modsatte er tilfældet i Region Nordjylland”., I alle regioner gælder, at det faktiske antal ældre på mindst 65 år, der bor alene, er stigende. I 2019 var antallet størst i Region Hovedstaden med 132.000 personer og mindst i Region Nordjylland, hvor knap 47.000 personer i aldersgruppen boede alene. Stigningen i forhold til 1986 har været størst i Region Midtjylland, hvor antallet er steget med 34.000 personer fra 1986 til 2019, hvor lidt over 91.400 personer på mindst 65 år boede alene. , Ældre kvinder bor markant oftere alene end mænd, I 2019 var der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd på 65 år eller derover, der boede alene. I alt var der lidt over , 290.000, kvinder i aldersgruppen, der boede alene, mens tallet for mænd var på lidt over 140.000. I 1986 var forskellen dog endnu større. Da boede mere end tre gange så mange ældre kvinder alene, end det var tilfældet for mændene., Ikke overraskende ligger andelen af kvinder på mindst 65 år, der bor alene, dermed også væsentligt over andelen af mænd, der bor alene. I perioden fra 1986 til 2019 har andelen for kvinder svinget mellem 47 og 57 procent, mens andelen for mændene har ligget mellem 22 og 28 procent., ”Vi ser, at forskellen mellem kønnene, når man ser på andelen, der bor alene, er svundet ind. Især over de seneste 10 år har andelene nærmet sig hinanden, og i 2019 var afstanden den mindste i perioden,” siger Lisbeth Harbo., ”Fordelingen kan langt hen ad vejen forklares af, at mændene har halet ind på kvinderne med hensyn til middellevetid,” tilføjer hun. , Specialkonsulent Lisbeth Harbo har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , lhb@dst.dk, eller, 3917 3294. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-23-aeldre-der-bor-alene

Bag tallene