Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2871 - 2880 af 3689

      Restaurationsbranchen vokser fortsat i hele landet

      Målt i antallet af ansatte og samlede salg i Danmark er restaurantionsbranchen vokset kraftigt i alle regioner siden 2009. Men siden 2015 er der især i Region Hovedstaden kommet flere konkurser. (Opdateret), 19. februar 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. februar 2019 kl. 11:31 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2018., Restauranternes samlede salg i Danmark er i løbende priser steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018. Stigning skyldes især udviklingen i Region Hovedstaden, hvor salget er vokset med 85 pct. siden 2009, mens den i de fire andre regioner er vokset mellem 38 pct. og 54 pct. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Anm.: Salget er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Firmaers køb og salg. , statistikbanken.dk/10099, I 2018 var restauranternes salg var størst i Region Hovedstaden med 23,2 mia. kr. Derefter fulgte Region Syddanmark med 7,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 7,1 mia. kr., Restaurationsbranchen, I denne artikel omfatter både restauranter og restaurationsbranchen alle restaurationsvirksomheder, hvor der tilbydes komplette måltider eller drikkevarer til umiddelbar fortæring. Derfor omfatter branchen både traditionelle restauranter og cafeterier, men også fx restauranter, der leverer mad ud af huset og boder med fast eller midlertidig placering og med eller uden siddepladser. Det afgørende er, at der tilbydes måltider til umiddelbar fortæring, ikke hvilken type faciliteter, der tilbyder dem. , Læs mere i , Dansk Branchekode 2007, fra side 321., Beskæftigelsen vokser kraftigt, Antallet af lønmodtagere i restaurationsbranchen er ligesom salget vokset kraftigt. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2018 er antallet steget med 55 pct. til 99.000 lønmodtagere i branchen. Fordelt på regioner er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest i Region Hovedstaden med 71 pct., mens antallet af lønmodtagere er vokset med mellem 41 pct. og 50 pct. i de fire andre regioner., I 3. kvartal 2018 var 42.300 personer ansat i restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, 19.100 i Region Midtjylland, 17.900 i Region Syddanmark, 10.200 i Region Sjælland og 9.500 i Region Nordjylland.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312,  og , statistikbanken.dk/lbesk31, Også andelen af samtlige lønmodtagere i Danmark, som arbejder i restaurationsbranchen, er steget fra 2,4 pct. i 3. kvartal 2009 til 3,6 pct. i 3. kvartal 2018. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, Flere konkurser siden 2015, Samtidig med højere salg og flere ansatte er der imidlertid også flere konkurser i branchen. Fra 2009 til 2018 er antallet af konkurser på landsplan vokset fra 250 til 501 om året. Stigning er især sket siden 2015 – først i Region Hovedstaden, men fra 2017 også andre steder i landet.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, konkurser, , statistikbanken.dk/10104, Andelen af virksomheder i restaurationsbranchen, der går konkurs i løbet af et år, er også steget siden 2015, men lå nogenlunde stabilt fra 2009 til 2015. I 2018 gik 2,8 pct. af virksomhederne i restaurationsbranchen konkurs. I Region Hovedstaden skete det for 3,6 pct., Kontakt:, Salg i restaurationsbranchen: Fuldmægtig, Pia Cordsen, , pco@dst.dk, , 39 17 33 65, Lønmodtagere i restaurationsbranchen: Chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48, Konkurser i restaurationsbranchen: Specialkonsulent, Søren Dalbro, , sda@dst.dk, , 39 17 34 16, Salg i mia. kr. i restaurationsbranchen (løbende priser), 2009,  , 2017,  , 2018, Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 27,8,  , 43,2,  , 45,1, 62,  , Region Hovedstaden,  , 12,5,  , 22,0,  , 23,2, 85,  , Region Sjælland,  , 2,7,  , 3,9,  , 3,8, 43,  , Region Syddanmark,  , 5,6,  , 7,3,  , 7,7, 38,  , Region Midtjylland,  , 4,6,  , 6,8,  , 7,1, 54,  , Region Nordjylland,  , 2,3,  , 3,2,  , 3,2, 38,  , Lønmodtagere i restaurationsbranchen,  , 2009 (3. kvt.),  , 2017 (3. kvt.),  , 2018 (3. kvt.), Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 63.698,  , 95.361,  , 98.985, 55,  , Region Hovedstaden,  , 24.662,  , 40.280,  , 42.295, 71,  , Region Sjælland,  , 6.992,  , 9.952,  , 10.229, 46 , Region Syddanmark,  , 12.673,  , 17.009,  , 17.887, 41,  , Region Midtjylland,  , 12.683,  , 18.794,  , 19.072, 50,  , Region Nordjylland,  , 6.687,  , 9.326,  , 9.503, 42

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-19-restaurationsbranchen-vokser-i-hele-landet

      Bag tallene

      Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

      Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering?utm_source=newsletter

      Bag tallene

      Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

      Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Registreret ledighed

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Registreret ledighed 2024 , Tidligere versioner, Registreret ledighed 2023, Registreret ledighed 2022, Registreret ledighed 2021, Registreret ledighed 2020, Registreret ledighed 2019, Registreret ledighed 2018, Registreret ledighed 2017, Registreret ledighed 2016, Registreret ledighed 2015, Registreret ledighed 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Ledighedsindikatoren - Metodenotat_5 (pdf), Formålet med den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) er at belyse den samlede ledighed = arbejdsløshed i Danmark. Den er opgjort som ledigheden blandt a-kassernes dagpengemodtagere samt blandt øvrige ydelsesmodtagere, som vurderes jobparate ved de offentlige jobcentre. Den registerbaserede ledighed opgøres månedligt og er hermed at betragte som en væsentlig konjunkturindikator. Nettoledigheden kan på det overordnede niveau føres tilbage til 1979, mens bruttoledigheden kan føres tilbage til januar 2007. Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for september 2022 har Danmarks Statistik offentliggjort en supplerende ledighedsindikator, som er en hurtig månedlig indikator for bruttoledigheden. Denne ledighedsindikator bliver offentliggjort 10-12 dage efter referencemånedens afslutning. , Indhold, Den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) belyser månedligt den ledighed, der er registreret i a-kasserne og de offentlige jobcentre og medtager personer, der modtager dagpenge samt jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller løntilskud. Statistikken opdeles efter køn, alder, bopælskommune, ydelsestype, a-kasse, herkomst, oprindelsesland og højest fuldførte uddannelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages fra STAR og valideres kilde for kilde, hvorefter data samles og overlapsbehandles, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timers bruttoledighed pr. uge. De overlapsbehandlede data anvendes til den månedlige produktion til Statistikbanken og andre offentliggørelser. Til den månedlige ledighedsindikator anvendes i stedet hurtige optællinger fra STAR's FLEUR-register for dagpengemodtagerne, samt fra STAR's såkaldte "tilmeldetal" for kontanthjælpsmodtagerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, regioner, ministerier, jobcentre, organisationer, internationale organisationer, pressen, private virksomheder samt privatpersoner. Statistikken anvendes til offentlige og private konjunktur- og strukturanalyser, uddannelse og offentlig debat. Medieopmærksomheden ved de månedlige offentliggørelser har altid været stor., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I forhold til formålet om at måle den samlede arbejdsløshed/ledighed i Danmark bør det bemærkes at statistikken aldersmæssigt er begrænset til udelukkende at omfatte personer der er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Herudover indeholder statistikken kun personer, der er registreret som modtagere af bestemte forsørgelsesydelser og som samtidig vurderes jobparate. Det er ikke muligt at give et enkelt tal for statistikkens usikkerhed, men med de forbehold, at man skal være i den erhvervsaktive alder og samtidig modtage en bestemt slags ydelse for at blive registreret som ledig, vurderes statistikken forholdsvis sikker. , Fra og med 2021 har den ændrede ferielovgivning medført en ekstra usikkerhed i forbindelse med vurderingen af den overordnede udvikling i den sæsonkorrigerede bruttoledighed. Det skyldes, at det ændrede feriemønster over året, som følge af at ferieåret fra og med 2021 for første gang følger kalenderåret, har medført et ændret sæsonmønster for bruttoledigheden. Dette ændrede sæsonmønster fra og med 2021 er forsøgt "fanget" gennem indførelsen af såkaldte "sæson-outliere" for hhv. april og december 2021, inden tallene sæsonkorrigeres., Fra og med den 12. oktober 2022 offentliggøres en ny hurtig månedlig ledighedsindikator. Datakilderne til denne månedlige indikator er selvsagt af mere foreløbig natur end de endelige input til den efterfølgende månedlige bruttoledighedsstatistik. Indtil videre har indikatoren vist sig at ligge inden for 1.000 fuldtidsledige fra det efterfølgende (ikke sæsonkorrigerede) officielle bruttoledighedstal for samme måned., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ledighedsindikatoren udkommer 10-12 dage efter referencemånedens afslutning, den månedlige ledighedsstatistik udkommer omkring 28 dage efter referencemånedens afslutning, den kvartalsise ledighedsstatistik udkommer omkring 80 dage efter referencekvartalets afslutning og endelig udkommer årsstatistikken omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt omkring et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Enkelte hovedserier for nettoledigheden er ført tilbage til 1910. Siden 1910 har der dog været tale om flere databrud. Fra og med 1979 er den årlige nettoledighed på det helt overordnede niveau offentliggjort i statistikbanken uden større databrud. Fra og med januar 2007 suppleres den månedlige nettoledighedsstatistik med månedlige tal for bruttoledigheden. Da den registerbaserede ledighedsstatistik er baseret på en række administrative (nationale) registre er den svær at sammenligne internationalt. Derfor anbefales det i stedet at benytte AKU-ledigheden til internationale sammenligninger. Visse andre lande, eksempelvis de nordiske, har dog tilnærmelsesvist sammenlignelige registerbaserede ledighedsstatistikker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ledighedsstatistikken offentliggøres månedligt i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Kvartalsvist offentliggøres den udelukkende i Statistikbanken. Årligt offentliggøres ledighedsstatistikken i Statistisk Tiårsoversigt samt i Statistikbanken. Fra den 12. oktober 2022 offentliggøres der også en ny hurtig månedlig ledighedsindikator i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Dette skal ses som Danmarks statistiks første bud på den officielle bruttoledighed for den seneste måned., Se mere på , emnesiden om arbejdsløshed, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registreret-ledighed

      Statistikdokumentation

      Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

      Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget,   , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester,  0,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis,  , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik,  , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” ,  Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk,  Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk,   ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

      Bag tallene

      Danske malkekøer er de mest produktive i EU

      I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

      Bag tallene

      Færre og færre indbrud i julen

      Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

      Bag tallene

      Karaktergennemsnittet stiger for alle grupper af studenter (opdateret)

      Siden 2010 er karaktergennemsnittet for studenter steget på alle gymnasiale uddannelser, i alle regioner og uanset forældrenes uddannelsesniveau. Også andelen der får meget høje karakterer er vokset., 26. juni 2018 kl. 12:00 - Opdateret 23. august 2019 kl. 14:39 , Af , Magnus Nørtoft, 23. august 2019: De fire første afsnit i denne artikel er opdateret med tal for 2018., Karaktergennemsnittet for studenter er steget fra 6,6 til 7,2 fra 2010 til 2018. I hele perioden har kvinderne haft et højere gennemsnit end mændene. I 2018 afsluttede kvinderne deres studentereksamen med et samlet karaktergennemsnit på 7,4, mens mændenes samme år var 6,9., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Andelen af studenter, som får meget høje karakterer, er også steget siden 2010. I 2018 fik 15,1 pct. af studenterne et gennemsnit på mindst 10, mens det gjaldt for 8,8 pct. af studenterne i 2010. Andelen af studenter, som får mindst 11 og mindst 12 er relativt steget endnu mere. Således er andelen med et gennemsnit på mindst 11 steget fra 2,3 pct. til 6,0 pct., mens andelen, der får 12 eller mere i gennemsnit, er vokset fra 0,1 pct. til 0,6 pct. , ”De voksende andele med høje karakterer hænger sammen med, at karakterniveauet er steget på alle gymnasiale uddannelser, i alle dele af landet og for studenter med forskellige baggrunde,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Om karaktergennemsnit, Den højeste karakter på syv-trinskalaen er 12. Men studenterne får justeret deres gennemsnit med faktor 1,03, hvis de har haft et ekstra fag på højeste niveau og faktor 1,06, hvis de har haft to ekstra højniveaufag. Tallene i denne artikel er justeret for ekstra højniveaufag. Langt de fleste studenter, som har fået 12 eller mere i gennemsnit, har fået ganget deres karaktergennemsnit., Studenter på HF-enkeltfag og International Baccalaureate (IB) får ikke justeret deres gennemsnit ved ekstra fag på højt niveau., Kilde: , UddannelsesGuiden, Undervisningsministeriet, Karaktergennemsnittene i denne artikel omfatter studenter på alle gymnasiale uddannelser undtagen studenterkursus., Tallene i artiklen bygger på en særkørsel.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, HTX-studenter får højest karakterer, Karaktergennemsnittet er steget for studenter på alle gymnasiale uddannelser. Fra 2010 til 2018 er karaktergennemsnittet på både STX, HTX, HHX og HF-enkeltfag steget. Gennemsnittet er steget mest på HTX med en stigning på 0,9, der i perioden overhalede STX som den gymnasiale uddannelse med højest karaktergennemsnit. Stigningen i perioden var med 0,2 lavest på HF, der med 6,1 havde det laveste gennemsnit i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktergennemsnittet er vokset i alle regioner, I forhold til 2010 er karaktergennemsnittet for studenter vokset hvert eneste år frem til 2018 i alle fem regioner. , I alle årene har karaktererne været højere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland end i de tre andre regioner. I 2018 var karaktergennemsnittet højest i Region Hovedstaden med 7,3 og lavest i Region Sjælland med 6,9., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktererne stiger for indvandrere og efterkommere, Karaktergennemsnittet for både personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere – af begge køn - var i 2018 det højeste siden 2010, som statistikken går tilbage til. I alle grupper har kvinderne det højeste karaktergennemsnit. Mandlige efterkommere og mandlige indvandrere fik henholdsvis 5,9 og 6,0 i karaktergennemsnit i 2018. Kvindelige efterkommere fik 6,3 og kvindelige indvandrere fik 6,4 i karaktergennemsnit. Mænd og kvinder med dansk oprindelse fik hhv. 7,0 og 7,5 i gennemsnit. , Danmarks Statistik har i , denne analyse, fra november 2017 undersøgt mulige forklaringer på indvandrere og efterkommeres lavere karakterer i folkeskolen. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktererne stiger uanset forældres uddannelse, Uanset hvilket uddannelsesniveau studenternes forældre har, er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Karaktergennemsnittet er generelt steget mest blandt studenter med forældre med videregående uddannelser og mindre blandt studenter med forældre med erhvervsfaglige uddannelser, gymnasiale uddannelser og grundskole som højst fuldførte uddannelse. Karaktergennemsnittet er med 0,9 steget mest blandt studenter med fædre med en ph.d. og med 0,2 mindst hos studenter med mødre med grundskole som deres højeste uddannelse. , Karaktergennemsnittet var i både 2010 og 2017 højest for studenter med enten far eller mor med en ph.d. Disse studenter fik i gennemsnit over 9 i karaktergennemsnit i 2017. Til sammenligning fik studenter med far eller mor med grundskole som højeste uddannelse de laveste karakter i 2010 og 2017 – i 2017 var karaktergennemsnittene for disse grupper hhv. 6,3 og 6,1., Siden 2010 er forskellen på karaktergennemsnittet afhængig af forældrenes uddannelse blevet større. Således var forskellen i karaktergennemsnit mellem studenter med fædre med ph.d. og studenter med fædre med grundskole 2,1 i 2010 og 2,7 i 2017. For studenter med mødre med ph.d. og studenter med mødre med grundskole var forskellen 2,7 i 2010 og 3,2 i 2017. , Anm.: I figuren er studenterne inddelt efter hhv. deres mors og deres fars uddannelsesniveau. Tabellen med morens uddannelse siger altså intet om farens uddannelsesniveau og vice versa., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Han kan kontaktes på 39 17 32 59 eller , nkl@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-26-karaktergennemsnittet-stiger-for-alle-grupper-af-studenter

      Bag tallene

      Næsten halvdelen af folketingsmedlemmerne har en lang videregående uddannelse

      Personer med lang videregående uddannelse er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-64 år samt personer med dansk oprindelse, 27. september 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gælder det blot for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger Dorthe Larsen, der arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til , en tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også vælgerne, der foretrækker kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole - eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse - underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen ikke har anden uddannelse end grundskolen, gælder det for bare 4 pct. at folketingsmedlemmerne. I befolkningen har næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse – i Folketingen er andelen 9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 64 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år er under 30 år, mens kun 6 pct. af de valgte er i denne aldersgruppe. For de ældre over 64 år gælder, at de udgør 24 pct. af den myndige befolkning og 8 pct. af folketingsmedlemmerne., Det er især de unge under 25 år og ældre på mindst 70 år, der er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget er andelen af kvinder 39 pct., hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har  været stigende fra 2. Verdenskrig frem til valget i 1998, og har siden ligget stabilt lidt under 40 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer regeringslederen., Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Også andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 2,9 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 13,8 pct. af den voksne befolkning. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 8,5 pct., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret, og dermed ikke er opstillingsberettiget til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk,  , Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer. 2019, Uddannelse, Folketingsmedlem*, Befolkningen*, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9,  ,  ,  , Alder, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6,  ,  ,  , Køn, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4,  ,  ,  , Herkomst, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-naesten-halvdelen-af-folketingsmedlemmerne-har-en-lang-videregaaende-uddannelse

      Bag tallene

      Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

      Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015.   , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine,  i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation