Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2841 - 2850 af 3689

    NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53141

    Nyt

    NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

    Udlån af hjælpemidler 2024

    Udlån af hjælpemidler 2024, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54020

    Nyt

    NYT: En fjerdedel af vareeksporten er udenlandsk ejet

    Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2023

    Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2023, I 2023 stod udenlandsk ejede virksomheder for en betydelig del af udenrigshandlen med både varer og tjenester. Udenlandsk ejede virksomheder stod for 26 pct. af vareeksporten, hvilket er på samme niveau som i 2022. For tjenesteeksporten stod de udenlandsk ejede virksomheder for 18 pct. af den samlede værdi i 2023, hvilket er fire procentpoint mere end i 2022. De udenlandsk ejede virksomheders andel af vareimporten var større end deres andel af eksporten. Nærmere bestemt stod udenlandsk ejede virksomheder for 36 pct. af vareimporten i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og , stec02, En tredjedel af industriens vareeksport er udenlandsk ejet, I industrien stod de udenlandsk ejede virksomheder i 2023 for 30 pct. af vareeksporten, mens de dansk ejede virksomheder stod for de resterende 70 pct. Inden for engroshandel stod de udenlandsk ejede virksomheder for 23 pct. af vareeksporten i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og , stec02, Over en tredjedel af industriens tjenesteeksport er udenlandsk ejet, I industrien stod udenlandsk ejede virksomheder for ca. 40 pct. af tjenesteeksporten. For tjenestehandlen stod de udenlandsk ejede virksomheder i transportbranchen for 13 pct. af eksporten., Omlægning af statistikker, Der er blevet oprettet tre nye tabeller for udenrigshandel med varer, som vil erstatte de gamle tabeller, som går frem til 2022. Disse nye tabeller indeholder nye kombinationer af virksomhedskarakteristika. Dimensioner for udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika for både vare- og tjenestehandel vil derfor fra 2023 og frem være virksomhedsstørrelse, ejerskab, branche og post. Post er en ny variabel i statistikken udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika for varer. , Ændringerne af tabellerne vil medføre, at der vil være sammenhæng på tværs af varer og tjenester. Dette skyldes, at branche vil være en gennemgående variabel for alle tabellerne. , Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2024 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2025, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54725

    Nyt

    Analyser: Mobilitet og ændring i løn

    Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 pct., Det går igen fremad for dansk økonomi, og mange af de personer, som mistede deres job, har fundet beskæftigelse igen. I analysen undersøges bl.a., hvor mange der er kommet i arbejde igen, om de er vendt tilbage til samme branche, arbejder på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, om de er flyttet for at få arbejde, og om de får samme løn som i deres tidligere arbejde., Analysens hovedkonklusioner , Den økonomiske krise var på sit højeste i 2. halvår 2008 og i 2009. I løbet af denne periode var der 159.000 personer, som mistede deres arbejde og efterfølgende modtog dagpenge eller kontanthjælp., Det var i højere grad mænd, beskæftiget i , industrien, og, bygge og anlæg, samt personer bosiddende i Nordjylland, der mistede arbejdet. Omvendt var det i mindre grad kvinder, ansatte i o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, samt personer bosiddende i Storkøbenhavn og Nordsjælland, som mistede deres job., Ud af de 159.000 personer, der mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde 148.000 personer fundet et arbejde igen inden udgangen af 2013. For en stor del var det første job dog kun af kort varighed. Ca. 44 pct. af personerne havde beskæftigelse i op til tre måneder, mens 56 pct. svarende til 83.000 personer havde beskæftigelse i mere end tre måneder., Der var således relativt mange, som var i beskæftigelse i en kortere periode. Blandt andet af den grund var der også en større gruppe, der eksempelvis fire år efter de mistede deres arbejde var uden job. Ud af de 159.000 personer med mistet arbejde var kun 6 ud af 10 i beskæftigelse efter fire år. De resterende personer var f.eks. arbejdsløse, startet på en uddannelse eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kigger man på de 83.000 personer, som havde fundet et nyt arbejde, der varede mere end tre måneder, havde 38 pct. fundet beskæftigelse i samme branche, som de tidligere arbejdede i. Ca. 62 pct. havde derimod fundet arbejde i en ny branche., Det var i højere grad inden for , landbruget, samt , bygge og anlæg, , hvor personerne vendte tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. , Finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, samt , industrien, var derimod nogle af de brancher, hvor personerne i højere grad skiftede væk fra disse brancher, og fandt arbejde i en ny branche., Lidt over tre ud af fire personer havde fundet arbejde på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, mens en anelse under hver fjerde person arbejdede på et andet færdighedsniveau. Særligt personer, der havde fundet arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, arbejdede på samme færdighedsniveau som i deres gamle job., Personer, som tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, var nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt (og typisk lavere) færdighedsniveau sammenlignet med deres tidligere job., Lidt over halvdelen af personerne med nyt job boede og arbejdede i samme kommune, mens lidt under halvdelen pendlede til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Sådan var situationen også i det tidligere job, og der er ikke umiddelbart tegn på, at personerne – som mistede deres job, men efterfølgende fandt arbejde igen – i højere grad end tidligere har pendlet til en anden kommune., Hent som pdf, Mobilitet og ændring i løn, Kolofon, Mobilitet og ændring i løn, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 3. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/27145-mobilitet-og-aendring-i-loen

    Analyse

    Publikation: Indvandrere i Danmark 2024

    Foto:Adobe Stock, Download og læs publikationen, 9. december 2024, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt et nyt kapitel i årets publikation om kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 18. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.453 børn en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, samt hvor godt indvandrere og efterkommere klarer sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse, se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2012-2022, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder personer fra udvalgte oprindelseslande der har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt personer fra udvalgte oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 32 pct. på offentlig forsørgelse i 2023. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går på museer og i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live, og andre igen deltager i fritidsaktiviteter, enten som frivillige eller som udøvere. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : ISBN 978-87-501-2453-5, Udgivet, : 9. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 140, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

    https://www.dst.dk/pubomtale/52300

    Publikation

    Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2024

    Download og læs publikationen, 12. december 2024, Digitale internetbaserede løsninger får en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikationen zoomer ind på borgernes internetanvendelse og tegner et billede af det digitaliserede hverdagsliv. Følgende områder belyses: sundhed, internetbrug, generativ AI, internetkøb og -salg, køb af finansielle produkter, hvad bruger vi nettet til bl.a. sociale medier, e-læring, betalingsmåder osv., digital kontakt til offentlige myndigheder og grøn IT., Stort set alle er internetbrugere i dag. Næsten alle danske hjem har en internetopkobling, og internetbrug er en del af dagligdagen i Danmark, hvor 86 pct. af befolkningen mellem 15-89 år er online flere gange dagligt., Det er i dag blevet mere udbredt at have kontakt med sin læge via skærmen eller på mail. To ud af tre af alle 15-89 årige har det seneste år været i digital kontakt med deres praktiserende læge. De fleste - 4 ud af 5 borgere - giver udtryk for, at de er trygge i den digitale kontakt. Adspurgt om fordele og ulemper ved den digitale sundhedskontakt, svarer 62 pct., at det udelukkende er en fordel, 33 pct. mener, at der både er fordele og ulemper, mens 5 pct. udelukkende opfattede det som en ulempe at være i digital kontakt., For første gang indeholder undersøgelsen spørgsmål om kunstig intelligens. 36 pct. af borgerne mellem 16-74 år svarer, at de anvender generative AI-værktøjer. Ud af dem, som anvender AI, svarer 4 ud af 10, at det er til uddannelsesrelaterede formål, næsten halvdelen anvender AI i arbejdsøjemed, mens 6 ud af 10 anvender AI privat., Især yngre mener, at miljøvenligt design og lavt energiforbrug er vigtigt, når de køber nyt IT-udstyr som fx mobiltelefon, tablets, pc’ere.  Og de yngre forbrugere sælger eller forærer i højere grad deres brugte it-udstyr væk, mens de ældre forbrugere i højere grad sorterer deres gamle telefoner, pc’ere, mv. til elektronisk affald eller returnerer det til forhandleren., Derudover er befolkningens brug af it i 2024 blandt de 16-74 årige karakteriseret ved:, Der handles mere og mere på nettet, og 82 pct. har handlet online inden for de seneste 3 måneder på undersøgelsestidspunktet., Især bliver der handlet tøj, sko og accessories, som 73 pct. har handlet online, mens 52 pct. har bestilt færdiglavet mad., 48 pct. har investeret i ’smart home’ løsninger fx til at styre ressourceforbruget af el og varme eller robotstøvsugere., Generelt er tilliden høj til de offentlige digitale løsninger., Bankforretninger bliver også klaret over nettet, idet 98 pct. bruger netbank, mobilbank eller mobilpay., Hver femte blandt de 15-89 årige borgere svaret ja til, at de kan føle sig begrænset på nettet., Vores internetbrug er således blevet både mere udbredt og hyppigere. Det gælder også brug af sociale medier og nyheder. Ni ud af ti borgere mellem 16-74 år brugte sociale medier i 2024, fx Facebook, TikTok, Instagram, Snapchat, LinkedIn eller X. Også nyheder bliver læst online af 88 pct., fx på nyhedssider, netaviser eller nyhedsspots på sociale medier., Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2024, som udarbejdes i samarbejde med Eurostat, Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen., Om publikationen, Titel, : It-anvendelse i befolkningen, Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2454-2, Udgivet, : 12. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 89, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28, Mail: , avj@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

    https://www.dst.dk/pubomtale/52301

    Publikation

    Analyser: Når SU-lån bliver til SU-gæld

    Den samlede SU-gæld til den danske stat var 49,7 milliarder kr. ultimo 2021. SU-lån bliver optaget af studerende, og tilbagebetaling skal påbegyndes, når studierne er færdiggjort eller afbrudt. Langt de fleste betaler lånet tilbage rettidigt, mens et mindretal misligholder gælden., Et nyt datagrundlag gør det muligt at adskille den samlede SU-gæld optaget af studerende under uddannelse hhv. færdiguddannede samt for 2020 og 2021 også SU-gæld til inddrivelse, som er gæld, der burde have været betalt tilbage på., I analysen undersøges danskere med SU-gæld den sidste dag i 2021 på tværs af alder, køn, uddannelsesvalg, opvækst og bopæl. Analysen undersøger SU-gæld hos personer i den danske befolkning og altså ikke SU-gæld hos personer bosat i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:,  18 pct. af de 18-49-årige havde SU-gæld ultimo 2021. Blandt alle personer - dvs. både med og uden gæld – var den gennemsnitlige SU-gæld 19.000 kr., 19 pct. af de 18-49-årige kvinder og 16 pct. af de jævnaldrende mænd havde SU-gæld. Blandt alle kvinder - var den gennemsnitlige SU-gæld 23.000 kr., mens beløbet for mænd var 15.000 kr. Kvinder og mænd havde nogenlunde lige meget misligholdt SU-gæld ultimo 2021, 4.000 kr. for kvinder og 3.500 kr. for mænd., Dimittenders gennemsnitlige SU-gæld er forskellig afhængig af typen af deres fuldførte uddannelser. Blandt personer, der færdiggjorde en mellemlang videregående uddannelse i enten 2020 eller 2021, var den gennemsnitlige SU-gæld 68.000 kr. ultimo 2021, mens dem, der færdiggjorde en lang videregående uddannelse i samme periode havde SU-gæld på 57.000 kr., Blandt 18-49-årige, der ikke var i gang med en uddannelse, havde dem, som ikke havde færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, i gennemsnit mere SU-gæld til inddrivelse (8.600 kr.) end andre (3.000 kr.)., Misligholdt SU-gæld udgjorde i gennemsnit 3.700 kr. blandt alle 18-49-årige i 2021. Kontanthjælpsmodtagere havde i 2021 med 17.200 kr. i gennemsnit en væsentligt højere , SU-gæld til inddrivelse, end personer i arbejde (2.800 kr.)., Især SU-skyldnere opvokset i familier fra nederste indkomstkvartil havde SU-gæld til inddrivelse. Personer, som boede i familier i nederste indkomstkvartil som 15-årige, stod for 53 pct. af den samlede SU-gæld til inddrivelse. Personer fra øverste indkomstkvartil stod til sammenligning for 8 pct., 18-49-årige i Lolland Kommune havde ultimo 2021 den største gennemsnitlige SU-gæld (30.000 kr.). Herefter følger Guldborgsund Kommune (28.000 kr.) og Odense Kommune (27.000 kr.). 18-49-årige i Ringkøbing-Skjern Kommune havde den laveste gæld (9.000 kr.)., Hent som pdf, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Kolofon, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 30. august 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Morten Steenbjerg Kristensen , Telefon: 20 40 38 73 , Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

    https://www.dst.dk/analyser/51788-naar-su-laan-bliver-til-su-gaeld

    Analyse

    Producent- og importprisindeks for varer

    Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser? Hvad er prisudviklingen for udvalgte varegrupper såsom; jern og stål, træ eller plast? Producentprisindeks (hjemmemarked+eksport), Importprisindeks samt Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning (hjemmemarked+import) belyser prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer og til kontraktreguleringer i erhvervslivet., Producentpris , Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet., Hjemmemarkedspris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, ab producent ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet., Eksportpris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til eksport. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, f.o.b. (Free on board), ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til eksport., Importpris , Prisen på importerede varer og tjenester. Importørens faktiske købspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, c.i.f. (Cost Insurance Freight) ekskl. alle skatter og afgifter på importerede varer og tjenester., Transaktionspris , Prisen på en vare eller tjeneste, som faktisk betales i markedet. Transaktionsprisen repræsenterer den faktiske betalte pris, inklusiv eventuelle rabatter og tillæg, for en transaktion der kan observeres gentagende gange., Transfer pricing , Prissætning af transaktioner mellem koncernforbudne virksomheder. Det gøres i praksis ved at prissætte transaktionerne med henblik på, at hvert led i koncernens værdikæde får et overskud, der ligger inden for de rammer, som myndighederne har udstukket., Prisudviklingen i det samlede producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se udviklingen over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.9.2025, Opdateres næste gang, 15.10.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producent- og importprisindeks for varer, samt måneds- og årsudviklingen fordelt på hovedgrupper. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.9.2025, Opdateres næste gang, 15.10.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se udviklingen i totalen for prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt udvalgte varegrupper over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.9.2025, Opdateres næste gang, 15.10.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for indenlandsk vareforsyning for varer, samt måneds- og årsudviklingen. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.9.2025, Opdateres næste gang, 15.10.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Producent- og importprisindeks for varer, Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Øvrig dokumentation, Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2025 (pdf), Brug for flere tal om Producent- og importprisindeks for varer?, Se fx udviklingen i Producent- og Importprisindekset fordelt på forskellige vare- og branchegrupper., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Producentpriser, Telefon: 39 17 34 40, Mail: , producentpriser@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation