Søgeresultat

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

Et overblik over dansk økonomi

Hvor stor er væksten i økonomien, og hvordan går det med de offentlige finanser og inflationen? Hvordan er situationen på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet? Hvilke forventninger har økonomiens aktører til fremtiden, og hvordan ser det ud med de grønne målsætninger? Nedenfor er et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Dyk ned i tallene ved at klikke på graferne.,  , Dansk økonomi her og nu, Forbrugertillids­indikatoren, i,   , -17,3, Dec/25, Information, ×, Forbrugerforventninger er forbrugernes vurdering af deres egen og Danmarks økonomiske situation i dag og om et år , Inflation, i,   , 2,1, % Nov/25, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset i alt i forhold til samme måned året før , Kerneinflation, i,   , 2,3, % Nov/25, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer i forhold til samme måned året før , Detailomsætningsindeks, i,   , 100,9, Nov/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, Korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving , Tillidsindikator for erhvervene, i,   , 101,2, Nov/25, Information, ×, Indeks=100 opgjort som middelværdi for perioden 1998 - 2024 , Industriens produktionsindeks, i,   , 135,8, Okt/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, sæsonkorrigeret , Konkurser, i,   , 199, Nov/25, Information, ×, Konkurser i aktive virksomheder, sæsonkorrigeret , Beskæftigede, i,   , 3.072.023, Okt/25, Information, ×, Antal lønmodtagere i erhvervene i alt, sæsonkorrigeret , Ledige, i,   , 89.835, Nov/25, Information, ×, Seneste ledighedstal fra ledighedsindikatoren eller bruttoledigheden. Sæsonkorrigeret, fuldtidspersoner , Andre indikatorer, Økonomisk vækst (BNP), i,   , 2,3, % 3.Kvt/25, Information, ×, Realvækst i pct. i forhold til den foregående periode, sæsonkorrigeret , Produktionsindeks i serviceerhvervene, i,   , 115,2, Sep/25, Information, ×, Ændringen i serviceerhvervenes produktionsindeks i forhold til måneden før. , Offentlig saldo (% af BNP), i,   , 4,5, % 2024, Information, ×, Offentligt ØMU-overskud eller underskud opgjort som pct. af BNP , Offentlig gæld (% af BNP), i,   , 30,5, % 2024, Information, ×, Offentlig ØMU-gæld opgjort som pct. af BNP , Eksport, i,   , 178.280, mio. kr. Okt/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende indtægter i mio. kr. fra varer og tjenester, sæsonkorrigeret , Betalingsbalanceoverskud, i,   , 32.908, mio. kr. Okt/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende nettoindtægter i mio. kr., sæsonkorrigeret , Prisudvikling for enfamiliehuse, i,   , 4,6, % 2.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Aktiekurser, i,   , 1.231, Okt/25, Information, ×, Indeks 1995=100 for aktier i alt på OMXC , Udviklingen i salg af enfamiliehuse, i,   , 9,8, % 2.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i antal salg i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Prisudvikling for ejerlejligheder i København, i,   , 14,6, % 2.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før for ejerlejligheder i byen København , Renter, i,   , 2,70, % Nov/25, Information, ×, Obligationsrentegennemsnit for samtlige noterede obligationsserier (stats- og realkreditobligationer mv.) , Udslip af drivhusgasser, i,   , 38.785, 1.000 ton 2023, Information, ×, Udslip af drivhusgasser opgjort i 1000 ton fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse , Andel af vedvarende energi, i,   , 48,4, % 2024, Information, ×, Andel i pct. af vedvarende energi i det samlede endelige energiforbrug ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug., 19. oktober 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 brugte kommunerne i alt 276 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud, mens regionerne brugte 141 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 154 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser og politi, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. Fordelingen af udgifterne i det offentlige forbrug har ligget ret stabilt siden strukturreformen i 2007., Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder som fx DSB er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., Offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Anm: Værdierne for søjlerne er afrundede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF26, samt beregninger pba. , www.statistikbanken.dk/OBESK1,  , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2020 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 25 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne., Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne – se figuren ovenfor. Dog havde kommunerne en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, tst@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-18-10-Kom-og-reg-andel-off-forbrug

Bag tallene

Statistikdokumentation: Standardberegnet lønindeks

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Eva Borg , 24 78 53 57 , EVB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Standardberegnet lønindeks 2025 , Tidligere versioner, Standardberegnet lønindeks 2024, Standardberegnet lønindeks 2023, Standardberegnet Lønindeks 2021, Standardberegnet Lønindeks 2020, Standardberegnet Lønindeks 2019, Standardberegnet Lønindeks 2018, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Standardberegnet lønindeks. Metode efter serviceeftersyn 2022-2023 (pdf), Standardberegnede lønindeks belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Statistikken anvendes bl.a. til konjunkturovervågning, reguleringer af kontrakter, analyser af lønudviklingen og som input til beregningen af Nationalregnskabet., Statistikken er udarbejdet siden 2018 med data tilbage til 1. kvartal 2016. Et revideret indeks og tidsserie er udgivet maj 2023 med data tilbage fra 2016. , Danmarks Statistik beregner også det såkaldte implicitte lønindeks. Modsat det standardberegnede indeks, tager det implicitte lønindeks ikke hensyn til ændringer i beskæftigelsessammensætningen., Indhold, Det standardberegnede lønindeks er et kvartalsvist estimat af lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Statistikken viser udviklingen i den gennemsnitlige timeløn for lønmodtagere opgjort på sektor, branche (DB07) og hovedarbejdsfunktion (DISCO-08). Hvert kvartal offentliggøres en indeksværdi og en årsstigning., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles kvartalsvist. For den offentlige sektor indsamles alle lønforhold, mens der for den private sektor indsamles lønforhold via en stikprøve af virksomheder. De indsamlede data gennemgår validering på aggregeret niveau (for nøglevirksomheder i den private sektor) og på individniveau gennem en kombination af valideringsregler for timelønnen for det enkelte lønforhold. Timelønnen vurderes ud fra sektor, branche, hovedarbejdsfunktion og aflønningsform. Når data er valideret beregnes basisindeks for hver homogene gruppe, som herefter aggregeres til del- og totalindeks på sektor-, branche- eller hovedarbejdsfunktionsniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det standardberegnede lønindeks er relevant for private virksomheder og organisationer samt ministerier og andre offentlige institutioner, som grundlag for analyse af konjunkturer, internationale sammenligninger mv. Private virksomheder samt ministerier mv. udgør de centrale brugere. Indeksene anvendes især i forbindelse med forskellige prisregulering af kontrakter, samt reguleringsordningen i de offentlige overenskomster. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx som input til udarbejdelse af nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision er større for lønmodtagere i de offentlige sektorer end for lønmodtagere i den private sektor. Dette skyldes, at datagrundlaget for lønmodtagere i de offentlige sektorer (stort set) udgøres af samtlige lønforhold, mens lønudviklingen for lønmodtagere i den private sektor er estimeret ud fra en stikprøve af virksomheder. For sidstnævnte påvirkes præcisionen af stikprøveusikkerhed, kompletheden af de indberettede oplysninger samt manglende indberetninger. Påvirkningen på indekset er ukendt., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Standardberegnet lønindeks udgives to måneder efter referencekvartalets udløb. Statistikken offentliggøres typisk uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , I februar 2022 blev statistikken sat på pause, og der blev igangsat et omfattende serviceeftersyn. Som følge heraf blev metoden til beregning af lønindekset revideret. Denne offentliggørelse indeholder derfor indeksværdier og årsstigninger for hele perioden 1. kvartal 2016 til og med 1. kvartal 2023. Det betyder, at serien indeholder reviderede værdier for perioden 1. kvartal 2016 til og med 3. kvartal 2021 samt ikke tidligere offentliggjorte indeksværdier og årsstigninger for perioden fra 4. kvartal 2021 til 1. kvartal 2023. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det standardberegnede lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2016, og det blev første gang offentliggjort i december 2018. Det standardberegnede lønindeks anvender de samme data som det implicitte lønindeks, der dog har et andet formål og derfor beregnes efter en anden metode. Der eksisterer enkelte statistikker i udlandet, som delvist kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres standardberegnede lønindeks under emnet , Løn, . Endvidere foreligger indeksene på emnesiden , Løn, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/standardberegnet-loenindeks

Statistikdokumentation

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Hver tiende betaler med mobilen

Danskerne har for alvor taget nye betalingsmuligheder til sig. Flere end hver tiende har betalt for varer eller tjenester over mobiltelefonen, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. For et år siden var tallet kun én ud af 50., 22. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hører du til dem, der sender en sms, lige inden du stiger på bussen, for at betale din busbillet med mobilen? Eller har du købt bøger over nettet - også betalt via din mobil?, Så er du bestemt ikke alene i Danmark. Danskerne benytter sig nemlig i stigende grad af mobiltelefonen, når regningen for forskellige varer eller tjenester skal betales. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik om befolkningens brug af mobiltelefoni., Stort set alle - nemlig 95 pct. - af befolkningen ejer ifølge undersøgelsen en mobiltelefon. Af dem har lidt over hver tiende brugt mobilen til at betale for varer eller tjenester med. Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor kun én ud af 50 personer havde prøvet at betale med sin mobiltelefon., - Mobiltelefonen er blevet allemandseje. Folk har indset, at det er nemt at betale med mobilen. Man går jo alligevel stort set altid med mobiltelefonen i lommen og har derfor let adgang til at bruge den som betalingsinstrument, siger Jesper Bakkegaard, økonom i Nationalbanken., Her følger man løbende udviklingen inden for mulige betalingsformer og således også inden for mobilbetaling. Det sker som led i opretholdelsen af et sikkert og effektivt pengevæsen., Unge er de flittigste mobilbetalere, Ikke overraskende er den yngste aldersgruppe fra 16 til 19 år flittigst til at bruge mobilen til at betale med. Her har lidt over hver femte fx sendt en sms for at købe en vare eller tjeneste, mens kun hver 50. i aldersgruppen 60-74 år har betalt med sin mobiltelefon., Stigningen i mobilbetaling er også størst blandt de 16-19-årige. I 2008 havde kun 2 pct. benyttet sig af dette, mens hele 21 pct. - over en tidobling - havde brugt mobilen til at betale med i 2009., Der er ikke de store regionale forskelle på brugen af mobilen til at betale med. Dog har mobilbrugerne i Region Sjælland en lidt større tendens til at betale over mobilen end brugere i den øvrige del af landet., Selvom andelen af mobilbetalere allerede er steget markant på bare ét år, forventer økonom Jesper Bakkegaard at udviklingen fortsætter de næste år., - Markedet for mobilbetalinger i Danmark og i udlandet vil forøges mærkbart de kommende år. I takt med forbrugernes accept af mobiltelefonen som betalingsinstrument kan udbuddet af varer og tjenester, der kan købes via mobiltelefonen, forventes at stige tilsvarende, siger Jesper Bakkegaard., Flere butikker vil være med, Mulighederne for mobilbetaling forventes altså at blive endnu flere. PBS melder da også allerede om, at flere brancher gerne vil ind på markedet., - Hidtil har du betalt over din telefonregning, hvilket gør, at der kan gå lang tid, før virksomheden modtager din betaling. Men vi indfører her i 2010 et nyt system, som trækker beløbet direkte på din bankkonto fra dag til dag, og så er det pludselig mere interessant for flere butikker og serviceudbydere, siger Peter Stougaard, forretningsudviklingsdirektør i PBS., Han regner med, at mobilbetaling fremover vil blive tænkt mere og mere ind i de tilbud, brugerne får. I Japan kan man fx allerede nu betale sin mad på fastfoodrestaurant med mobiltelefonen., Hvis du vil videre , Læs mere fra undersøgelsen om befolkningens mobilforbrug fra Danmarks Statistik i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel, i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 22. januar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-01-22-Mobilbetaling

Bag tallene

Helikoptere hitter i hangaren

Det er populært at flyve helikopter i Danmark. Aldrig tidligere har så mange helikoptere været indregistreret i landet som nu, og på bare fire år er antallet af helikoptere mere end fordoblet., 28. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hvis du synes, at du i dag lidt oftere ser en helikopter i luften, end du gjorde for fem år siden - eller måske endda for bare ét år siden - kan der være noget om snakken. Antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark stiger nemlig eksplosivt, og aldrig tidligere har landet haft så mange helikoptere som nu., Helt nøjagtig enten stod eller fløj i alt 122 danske helikoptere rundt i Danmark i januar 2009. Året før lå antallet på 99, hvilket altså er en stigning på over 20 pct. Og går man bare fire år tilbage i tiden, er antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark mere end fordoblet. Helikoptere hitter for alvor i hangaren., - Det er blevet populært at eje sin egen helikopter. Vi ser også en tendens til, at virksomheder køber helikoptere for at transportere deres ledere hurtigt rundt i landet, forklarer Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen., Flere penge mellem hænderne, Han peger på flere års positiv finansiel udvikling som en af hovedårsagerne til den eksplosive stigning i antallet af helikoptere., - Folk har ganske simpelt haft flere penge mellem hænderne. Derudover er de mindste helikoptere blevet billigere, og hvis man bor uden for bymæssig bebyggelse, kan man stort set lette og lande hvor som helst, bemærker Thorbjørn Ancker., Det er især de mindre helikoptere, som har vundet indpas i Danmark. Her er særligt den amerikansk producerede Robinson 22 eller Robinson 44 med plads til op til tre passagerer populær., Tidligere borgmester i Nørre Aaby på Vestfyn Torben Knudsen købte sin to-personers helikopter for tre år siden. Han har altid været glad for at flyve, og da en ven anbefalede ham en prøveflyvning i helikopter, var fynboen for alvor bidt., - Det er den ultimative frihed. Jeg føler mig nærmest som en fugl, når jeg sidder i helikopteren. Den kan det mest utrolige, fortæller Torben Knudsen., Lader bilen stå, Her i sommerperioden flyver han mindst et par gange om ugen, og når han besøger datteren i Viborg, lader han bilen stå og trækker i stedet sin Robinson 22 maskine ud af laden., - Jeg kan godt smile lidt for mig selv, når jeg flyver over motorvejen og kan se, at trafikken står helt stille, siger Torben Knudsen., Den billigste helikopter koster fra ny ifølge den flyveglade fynbo omkring 240.000 dollars svarende til 1,3 mio. kr. Derudover kommer forsikringer og flybrændstof, der steg markant i oktober i fjor efter en afgiftsændring. Torben Knudsen erkender da også, at hans hobby ikke er en af de billigste., - Det kan godt være, at den er dobbelt så dyr, som så mange andre hobbyer. Men den er også dobbelt så sjovt, griner han.,  ,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om udviklingen inden for fly og helikoptere i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/flyv11, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Thomas Vesth., Denne artikel er offentliggjort 28. juni 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-28-Helikoptere-hitter-i-hangaren

Bag tallene

Korte pigenavne på mode

Pigenavnene Selma og Ella er kommende modenavne. Navneforsker Eva Meldgård kigger i krystalkuglen og forudser, at de nyfødte piger i stort omfang vil få de samme fornavne som deres oldemødre. Meget tyder samtidig på, at fremtidens pigenavne skal være korte., 4. marts 2005 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Fornavne får comeback med omkring 100 års mellemrum. To af de korte navne, som piger blev døbt i hobetal omkring år 1900, var Selma og Ella. Det er dem, pensioneret navneforsker, dr.phil. Eva Meldgård peger på, når hun kigger i sin krystalkugle for at spå om, hvilke navne der kommer på mode i 2010. , De korte pigenavne, Det veksler fra generation til generation, om forældre foretrækker lange eller korte navne til deres små poder. Meget tyder på, at den nuværende forældregeneration foretrækker korte pigenavne. I en samtale med , Netmagasinet Bag Tallene, oplister Eva Meldgård en stribe korte pigenavne, som alle klang hyppigt under dåbsritualerne omkring år 1900: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa, Stella og Erna. Eva Meldgård forudser, at disse navne vil få fremtrædende placeringer på de kommende års lister over de mest populære pigenavne.  , Danmarks Statistik har i januar 2005 oprettet et , navnebarometer, , som tegner en kurve for et fornavns popularitet siden 1985. Med navnebarometeret kan Danmarks Statistik nu vise de aktuelle , tendenser - og i de fleste tilfælde bekræfte navneforskerens hypotese om, at de korte pigenavne kommer på mode: , Selma og Ella er gået kraftigt frem siden midten af 1990'erne med et stort spring fra 2002 til 2003. , Alma har ligeledes været på kraftig fremmarch, men nåede dog sit foreløbige højdepunkt i 2002 med 114 navngivninger, 5 mere end i det følgende år. , Emma nåede sin maksimale udbredelse i 1998, hvor 1.047 fik navnet. Emma var det mest populære pigenavn i 1999, 2001, 2003 og første halvår af 2004 (, se top-50 her, ). , Asta er steget støt siden 1991 og nåede i 2003 for første gang over 100 navngivninger. , Rosa havde et relativt succesfuldt 2001 med 83 nye personer i folkeregisteret, og fik efter et magert 2002 ny vind i sejlene i 2003 med 80 små pigebørn. , Stella har foreløbig ikke kurs opad, men har siden 1985 ligget nogenlunde stabilt på omkring 20 navngivninger om året. , Erna er heller ikke ligefrem blevet et hit endnu: Siden 1985 er kun ti piger blevet døbt dette navn. ,  , Smitter som virus, Mens nogle navne - som Peter og Marie - har en nogenlunde stabil udbredelse i kirkebøgerne, svinger andre voldsomt. Engelske drengenavne som Brian og Dennis har styrtdykket siden 1985, ligesom 1950'er-favoritterne Jan og Kim er gået bag af dansen siden deres velmagtsdage som drengehelte. , Men hvad skyldes op- og nedturene? Eva Meldgård sammenligner brugen af et modenavn med en virus, der pludselig breder sig - for så på et tidspunkt at aftage kraftigt. Når et navn er kommet på top-10 og har nået sin største udbredelse, kan det i nogle tilfælde miste sin popularitet i løbet af få år. , Bibelske drengenavne populære , For tiden er bibelske drengenavne meget populære. Det gælder fx Lucas (Lukas), Marcus (Markus), Simon, Andreas, Noah (Noa), Daniel, Jonathan (Jonatan), David, Elias og Adam - navne med en placering på den seneste top-50 fra første halvår af 2004. , Pige- og drengemoderne følges imidlertid ikke nødvendigvis ad. Der er ganske få bibelske pigenavne på den seneste liste over de 50 mest populære pigenavne. Sara(h) og Rebecca (Rebekka), der begge nåede deres største popularitet i år 2000, er blandt de få bibelske navne på pigernes top-50. , Fakta om Eva Meldgård, Født 1938. , Dr.phil., pensioneret navneforsker. , Har ud over videnskabelige værker bl.a. udgivet bestselleren , Den store navnebog, og , Morgendagens modenavne, samt - til glæde for sine børn - , Kattens navn, . , Er for tiden i gang med at skrive en bog om muslimske fornavne i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-03-Kommende-modenavne

Bag tallene

Rekordmange danskere handler på nettet, men flere oplever problemer, svindel og bedrag

Tre fjerdele af danskerne har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Det er flere end nogensinde og rekordmange i Europa. Andelen af internethandlende stiger inden for de fleste produktgrupper som fx møbler, mad og medicin. Men samtidig oplever vi flere problemer end tidligere. , 8. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 2009 er andelen af danskerne, der handlede på nettet i løbet af tre måneder, steget fra halvdelen (50 pct.) til tre fjerdedele (74 pct.) i 2019. Det er en større andel end nogensinde og også en relativt stor andel sammenlignet med de fleste europæiske lande. I 2018, hvor de seneste tal fra Eurostat er fra, var andelen af internethandlende i Danmark således kun overgået af Storbritannien., ”Tallene viser, at internethandel bliver stadig mere populært – men de tyder også på, at udviklingen er langt fremme herhjemme i forhold til resten af Europa,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”I Danmark hænger udviklingen også sammen med, at danske ældre er de mest digitale ældre i EU,” tilføjer Agnes Tassy med henvisning til , en analyse om ældres internetbrug, ., Udover, at flere handler på nettet, stiger andelen, der køber forskellige produkttyper, også., Kilde: , Eurostat, Stadig flere produkter købes via internettet , Siden 2011 er andelen af internetkøberne fordelt på en række produkter også steget. Af i alt 13 udvalgte produkter, er andelen af internethandlende, der har købt produkterne inden for de seneste år, steget for ni af produkterne. For tøj mv., medicin, mad mv. og møbler og husholdningsartikler er andelen steget med mindst 15 procentpoint. Den største relative stigning er sket inden for medicin og dagligvarer. Du kan læse mere om , tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år, i en tidligere bag tallene artikel. , ”Når andelene stiger, skyldes det selvfølgelig, at flere handler på nettet, men når udviklingen er så markant, tyder det også på, at dem, der handler på nettet, køber flere forskellige produkter nu end tidligere,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Flere oplever problemer, Omtrent en tredjedel (37 pct.) af dem, som handlede på internettet inden for det seneste år, oplevede problemer i forbindelse med et eller flere køb. Det er markant flere end tidligere. I 2009 oplevede kun 8 pct. af internethandlende problemer ved internetkøb., Problemerne er vokset inden for alle typer af udfordringer. Problemer med leveringstid og tekniske problemer var både i 2009 og 2019 de mest udbredte, mens svindel var det problem internethandlende oplevede mindst. , ”Når flere oplever problemer i forbindelse med onlinekøb, har det betydning, om den enkelte handler oftere på nettet end tidligere. Og alt andet lige er risikoen for at opleve en problematisk handel højere, hvis man handler i flere netbutikker, for flere penge og flere gange,” forklarer Agnes Tassy. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Agnes Tassy, som kan kontaktes på ata@dst.dk eller 39 17 31 44.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet

Bag tallene

NYT: Regionernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

Regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014

Regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, Regionernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 17,8 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De likvide aktiver faldt med 1,8 mia. kr. til 3,3 mia. kr. i samme periode. Likvide aktiver er fx kontante beholdninger. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. februar 2015 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først fin-des i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18812

Nyt