Søgeresultat

Statistikdokumentation: Befolkningen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Befolkningen 2024 , Tidligere versioner, Befolkningen 2020, Befolkningen 2019, Befolkningen 2017, Befolkningen 2016, Befolkningen 2014, Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse størrelse, sammensætning og udvikling af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser og anvendes som grundlag for planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, men der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De fleste af de nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem, men enkelte går længere tilbage., Indhold, Befolkningsstatistikken er normalt en kvartalsvis opgørelse af befolkningen med bopæl i Danmark fordelt på blandt andet køn, alder, herkomst, civilstand og bopælskommune, men i forbindelse med COVID-19 er antal døde opgjort på ugebasis fordelt på dødsdato, aldersgruppe og landsdel. Statistikken belyser befolkningen ved referencetidspunktet opgjort i både personer, husstande og familier. Den viser også befolkningens bevægelser mellem referencetidspunkter, såsom fødsler, dødsfald og flytninger mv. Ligeledes beskriver statistikken fertilitet, middellevetid og skilsmissehyppighed., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der modtages dagligt data fra Det Centrale Personregister (CPR) ved hjælp af en system-til-systemløsning. CPR-nummeret og ajourføringen af bopæls- og civilstandsoplysninger mv. er forudsætningen for en lang række offentlige services, hvilket fungerer som en løbende validering af registrets indhold. Ud fra CPR-oplysningerne opgøres blandt andet antallet af indvandrere, efterkommere, husstande og familier samt vielser og skilsmisser. Der beregnes også fertilitet, middellevetid og skilsmisseprocent. Herudover anvendes data fra Det Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregistret fra Sundhedsdatastyrelsen, hvorfra data indsamles årligt., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer og private virksomheder i analyser af en række samfundsforhold samt som grundlag for planlægning af fx skoler, veje, ældreområde mv. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også i en lang række af andre opgørelser i Danmarks Statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR) og da korrekt registrering i CPR er en forudsætning for at kunne føre et normalt liv i Danmark betragtes registerets generelle kvalitet og pålidelighed som meget høj, men manglende indberetning af ind- og udvandringer betyder, at det offentliggjorte folketal skønnes overvurderet med 10.000 personer eller 0,14 pct., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt halvanden måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. Den ugentlige offentliggørelse af antal døde kommer fem dage efter referenceugen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmark baserer sin befolkningsopgørelse på et administrativt register, hvilket også gælder enkelte andre lande, men en del lande anvender i stedet folketællinger hvert 5. eller 10. år. Folketallet for perioden 1971 og frem baserer sig på samme kilde, nemlig Det Centrale Person Register (CPR). Folketallet fra før denne periode baserer sig på folketællinger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for befolkningen og dens bevægelser. Derudover indgår tallene i publikationerne , Befolkningens udvikling, og , Indvandrere i Danmark, . Se mere på statistikkens emnesider., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/befolkningen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kulturvaneundersøgelsen

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anders Yde Bentsen , 40 33 68 81 , AYB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturvaneundersøgelsen 2025 , Tidligere versioner, Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturvaneundersøgelsen 2023, Kulturvaneundersøgelsen 2022, Kulturvaneundersøgelsen 2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018-2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018, Kulturvaneundersøgelsen 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023, faste spørgsmål (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2024 (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025 (pdf), Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Indhold, Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvist gennemført stikprøvebaseret interviewundersøgelse, som belyser forbrug af kultur- og fritidsaktiviteter blandt befolkningen fra 16 år og op med bopæl i Danmark. Dog kan selve kulturforbruget foregå både i Danmark og i udlandet. Kulturforbruget fordeles i forskellige tabeller på blandt andet alder, køn, uddannelse og urbaniseringsgrad. Nuværende undersøgelse om kulturvaner er igangværende og løber fra første kvartal 2024 og frem. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, som foregår enten via webinterview eller via telefoninterview. Der indsamles cirka 4.800 besvarelser per kvartal. Spørgeskemaet er inddelt i en fælles del, som alle besvarer og fire undermoduler, som hver besvares af en fjerdedel af de webinterviewede respondenter. Respondenterne vægtes ved hjælp af baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsregister for at korrigere for bortfald. Data fejlsøges. Et årsdatasæt udarbejdes ved sammenlægningen af data fra de fire kvartaler for det pågældende år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kulturvaneundersøgelsen er gennemført og udviklet i tæt samarbejde med Kulturministeriet og er den niende i rækken af undersøgelser af danskernes kulturvaner, der har været gennemført siden 1964. Nuværende undersøgelse imødekommer en række forskellige brugerbehov, herunder mere hyppig statistik og mulighed for at belyse geografiske forskelle og et bredere kulturbegreb. Brugerbehovene er afdækket gennem en omfattende evaluering af Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023. Evalueringen omfattede Kulturministeriet, forskere og brugere fra offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kulturvaneundersøgelsen bygger på ca. 4.800 gennemførte interviews pr. kvartal, hvilket er en relativt robust datamængde, der bidrager til at mindske resultaternes usikkerhed. Usikkerheden mindskes endvidere ved at anvende en blandet dataindsamlingsmetode og gentagne henvendelser til respondenterne. Usikkerheden er dog væsentligt større for de spørgsmål der er en del af undermodulerne, da disse hver har besvarelser fra cirka en fjerdedel af den samlede mængde gennemførte interviews., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kulturvaneundersøgelsen offentliggøres to måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Statistikken for medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer efter organisation udgives årligt i juni måned, med året før som referencetid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1964, men er i sin nuværende form kun i begrænset omfang sammenlignelig med tidligere udgivelser. Dette skyldes dels samfundsmæssige og teknologiske ændringer og dels ændringer i brugerbehov, der har medført en større revision af spørgeskemaet. Statistikkens spørgeskema udarbejdes efter fælles FN guidelines og er derfor delvis sammenlignelig med statistikker fra andre lande, herunder de nordiske lande og øvrige EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Kultur- og fritidsvaner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturvaneundersoegelsen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Emissionsregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Emissionsregnskab 2024 , Tidligere versioner, Emissionsregnskab 2023, Emissionsregnskab 2022, Emissionsregnskab 2021, Emissionsregnskab (inklusiv klimaaftrykket) 2020, Emissionsregnskab 2019, Emissionsregnskab 2018, Emissionsregnskab 2017, Emissionsregnskab 2016, Emissionsregnskab 2015, Udslip til luft 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Metodedokument for statistikbanktabel LABY34 (pdf), Formålet med emissionsregnskabet er at belyse udledning af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer, der kommer fra virksomhedernes og husholdningernes energiforbrug samt udledning fra aktiviteter, der ikke relaterer sig til brug af energi. Regnskabet kan bruges i analyser af klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, herunder belysning af de bagvedliggende årsager til udviklingen i udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Emissionsregnskabet er udarbejdet for 1990 og frem i overensstemmelse med SEEA, System of Environmental Economic Accounting, som er publiceret af FN og en række andre internationale organisationer. Emissionsregnskabet er en del af Grønt Nationalregnskab. , Indhold, Emissionsregnskabet er en årlig opgørelse af udledning til luft af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer opgjort i ton. Statistikken opdeles på brancher. Opbygningen af emissionsregnskabet gør, at oplysningerne umiddelbart kan bruges til analyser af sammenhængen mellem økonomiske aktiviteter beskrevet i nationalregnskabet og de miljørelaterede forhold. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Emissionsregnskab opstilles ved at tage udgangspunkt i energiregnskabet for de emissioner, der er forårsaget af energiforbrug og branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Der tilføjes derefter oplysninger om ikke-energirelaterede udledninger. Datavalidering foretages først i de enkelte primærstatistikker. Data beregnes, fordeles og afstemmes i processen af udarbejdelsen af statistik og afslutningsvis sker der den endelige datavalidering af kilderne i forhold til hinanden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Regnskabet er relevant for alle, der ønsker oplysninger om sammenhængen mellem økonomi på den ene side og miljø og naturressourcer på den anden side. Regnskabet efterspørges bl.a. af ministerier, styrelser, konsulentvirksomheder. Desuden indgår regnskabet i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber som indsamles af Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kombinationen af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder, antagelser og beregninger i regnskabet for udledninger til luft gør, at der vil være usikkerheder knyttet til opgørelserne af de fysiske mængder. Usikkerheden på tallene i regnskabet for udledninger til luft er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente - og over tid ensartede - bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ni måneder efter referenceårets udgang, og udkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tabellernes brancheklassifikation er som nationalregnskabets, der er afledt af Danmarks Statistiks branchegrupperingskode, DB07. Regnskabet er opstillet konsistent, og der er fuld sammenlignelighed over tid. På mere aggregeret niveau er det danske regnskab sammenligneligt med emissionsregnskaber for andre EU-lande, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, . Statistikken er en del af , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/emissionsregnskab

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønstruktur

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Bao Chau Do , 30 62 50 74 , BCD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønstruktur 2023 , Tidligere versioner, Lønstruktur 2022, Lønstruktur 2021, Lønstruktur 2020, Lønstruktur 2019, Lønstruktur 2018, Lønstruktur 2017, Lønstruktur 2016, Lønstruktur 2015, Lønstruktur 2014, Lønstruktur 2013, Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter uddannelse, arbejdsfunktion (stilling), område (region), branche og alder for hele arbejdsmarkedet. Lønstrukturstatistikken er en del af Danmarks Statistiks sammenhængende statistiksystem om løn- og arbejdsomkostninger. Systemet dækker såvel den offentlige forvaltning og service samt virksomheder og organisationer. , Indhold, Den årlige lønstruktur har til formål at give oplysninger om lønniveauer og lønnens sammensætning på forskellige lønkomponenter på tværs af sektorer på det danske arbejdsmarked. Lønstrukturstatistikken dækker hele det danske arbejdsmarked og anvender et ensartet begrebsapparat på tværs af sektorer. Statistikken er ikke umiddelbart velegnet til at belyse lønudviklingen, da ændringen mellem to år, foruden lønstigninger, afspejler ændringer i medarbejdersammensætning som fx til- og afgang af medarbejdere inden for en given gruppering., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt lønoplysninger for hele den Offentlige forvaltning og service samt for Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Den Offentlige forvaltning og service betragtes som fuldt dækket, mens Virksomheder og organisationer opregnes til totalpopulationen af Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne af statistikken spænder bredt fra nationale og internationale organisationer, ministerier, kommuner og regioner til private virksomheder og enkeltpersoner. Lønstatistikken kan ikke bruges som beskæftigelsesindikator. I stedet henvises man til at benytte beskæftigelsesstatistikker til dette formål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden knytter sig især til opgørelsen af den præsterede arbejdstid. Specielt indberetning af betalt fravær kan være mangelfuld. Derudover kan der være fejl i periodeafgrænsningen, hvilket har stor betydning for beregningen af såvel præsteret som aftalt arbejdstid. Kvaliteten af data forsøges dog konstant forbedret gennem tilbagemelding til virksomhederne, samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Lønstrukturstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt i september året efter referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2013. Sammenligninger mellem lønniveauerne i statistikken skal foretages med forbehold for de strukturændringer, der måtte opstå årene imellem. Alle EU-medlemslande leverer hvert år data til Eurostat og Eurostat offentliggør dernæst statistikken Structure of Earnings Survey (SES). Der er mellem landenes statistikbureauer skabt konsistens mellem begreber og metoder, således at tallene kan bruges til sammenligning af landenes lønniveauer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og udvalgte tal indgår i , Statistisk Årbog, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønstruktur, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Lønstatistik - metoder og nye begreber, fra 2011. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenstruktur

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Indkomststatistik

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik 2024 , Tidligere versioner, Indkomststatistik 2023, Indkomststatistik 2022, Indkomststatistik 2021, Indkomststatistik 2020, Indkomststatistik 2019, Indkomststatistik 2018, Indkomststatistik 2017, Indkomststatistik 2016, Indkomststatistik 2015, Indkomststatistik 2014, Indkomststatistik 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om COVID-19 og fattigdom_vs3 (pdf), Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstulighed. Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne., Indhold, Indkomststatistikken er en opgørelse af årsindkomsterne for alle i befolkningen. Statistikken er delt i tre overordnede former: Personindkomster, familieindkomster og indkomstfordeling. Indkomsten inddeles detaljeret efter typen af indkomst og herudover opgøres den samlede disponible indkomst og indkomst før skat. I statistikken opdeles befolkningen blandt andet efter alder, socioøkonomisk gruppe, køn, indkomstintervaller, geografi og familietype., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt. Hovedkilden til data om indkomster er SKATs slutligningsregister og e-indkomstregistret. Disse suppleres med oplysninger om udbetalinger af overførsler fra kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark., Er der uoverensstemmelse mellem de samlede udbetalte beløb mellem forskellige kilder, så bruges SKATs slutligningsregistre som rettesnor., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af data er kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen. Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik én gang om året. Derudover tales løbende med brugere, der ringer ind med spørgsmål eller kommenterer på vores publikationer via sociale medier. Herigennem hører vi løbende om ønskerne til statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af data er overordnet meget høj, da hovedkilden til data er SKAT, hvor de fleste oplysninger er blevet valideret af både myndighed og skattebetaleren. Elementer som lotterigevinster og sorte indkomster er ikke dækket af statistikken., Statistikken 2024 bygger på data fra august efter årets afslutning. Det betyder, at ændringer i skatteopgørelser efter denne dato ikke indgår i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hovedparten af indkomststatistikken udgives normalt i september, 9 måneder efter referenceperiodens afslutning, sammen med NYT fra Danmarks Statistik. , Socioøkonomisk status, disponibel indkomst, lejeværdi og indkomstfordelingsmålene udgives i november., Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid, men særlige forhold påvirker enkelte år. COVID-19 og hjælpepakker har betydning i 2020-2021. I 2022 indgår engangsudbetalinger pga. inflation, og i 2024 er 1 måneds gratis husleje til visse lejeboligafdelinger medregnet som boligstøtte. Feriemidler giver forskelle ift. nationalregnskabet 2018-2021. Statistikken blev revideret i 2013 med tilbagevirkende kraft til 1987. Internationalt er Eurostat og OECD de anbefalede kilder, men indkomstbegreber varierer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Indkomststatistikken under emnet , Indkomst og løn, Se mere på statistikkens , emnesider, : Person- og familieindkomster og Indkomstulighed., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for anlæg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for anlæg 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for anlæg 2024, Omkostningsindeks for anlæg 2023, Omkostningsindeks for anlæg 2022, Omkostningsindeks for anlæg 2021, Omkostningsindeks for anlæg 2020, Omkostningsindeks for anlæg 2019, Omkostningsindeks for anlæg 2018, Omkostningsindeks for anlæg 2017, Omkostningsindeks for anlæg 2016, Omkostningsindeks for anlæg 2015, Omkostningsindeks for anlæg 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag for Omkostningsindeks for anlæg, 2021 = 100 (pdf), Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark, og benyttes bl.a. til regulering af byggerikontrakter og for at følge konjunkturudvikling i byggebranchen. Statistikken er udarbejdet i forskellige former siden 1959, men i sin nuværende form er indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner sammenlignelige fra år 1976 og frem. Indeks for anlæg af veje er sammenlignelig fra 1996 og frem., Indhold, Omkostningsindekset for anlæg er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i omkostninger forbundet med anlægsarbejde. Indekset opgøres for henholdsvis jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jernkonstruktioner, drift, samt som delindeks for hhv. lastvognskørsel og materiel og maskiner. Endvidere offentliggøres der et indeks for anlæg af veje, der er en sammenvejning af indeks for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indeksene der indgår i Omkostningsindekset for anlæg beregnes på baggrund af oplysninger fra Standardberegnet lønindeks, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, samt Nettoprisindeks., For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvejes til de endelige indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materiale- og materieltyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger og er baserede på en analyse af omkostninger for faktiske, afsluttede anlægsprojekter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark. Omkostningsindekset for anlæg benyttes primært til kontraktregulering, samt til at følge inflationsudviklingen inden for anlægsarbejde. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater og offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Omkostningsindeks for anlæg vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Vægtgrundlaget er udarbejdet efter en analyse af en række faktiske anlægsprojekter. Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision. Vægtgrundlaget blev senest opdateret i 2025 med 2021 som referenceperiode og er vurderet til at være repræsentativt for det typiske anlægsarbejde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter kvartalets ophør, dvs. primo marts (4. kvartal), primo juni (1. kvartal), primo september (2. kvartal) og primo december (3. kvartal). Årstal offentliggøres en gang årligt, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indekset for hovedlandeveje blev første gang beregnet for 1. kvartal 1959 og indekset for motorvejsarbejder i 1. kvartal 1967 med 1. kvartal 1965 lig 100., Indeksene har siden da ændret vægtgrundlag og beregningsmetoder flere gange, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige over tid, hvis der ses på hele perioden fra 1959 til i dag., Hos det norske statistikbureau, (Statistisk Sentralbyrå) udarbejdes et anlægsindeks for vejanlæg som er sammenligneligt med det danske. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for anlæg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at abonnere på mere detaljerede oplysninger. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-anlaeg

Statistikdokumentation

Et overblik over dansk økonomi

Hvor stor er væksten i økonomien, og hvordan går det med de offentlige finanser og inflationen? Hvordan er situationen på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet? Hvilke forventninger har økonomiens aktører til fremtiden, og hvordan ser det ud med de grønne målsætninger? Nedenfor er et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Dyk ned i tallene ved at klikke på graferne.,  , Dansk økonomi her og nu, Forbrugertillids­indikatoren, i,   , -18,7, Sep/25, Information, ×, Forbrugerforventninger er forbrugernes vurdering af deres egen og Danmarks økonomiske situation i dag og om et år , Inflation, i,   , 2,0, % Aug/25, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset i alt i forhold til samme måned året før , Kerneinflation, i,   , 2,3, % Aug/25, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer i forhold til samme måned året før , Detailomsætningsindeks, i,   , 97,8, Jul/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, Korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving , Tillidsindikator for erhvervene, i,   , 103,5, Sep/25, Information, ×, Indeks=100 opgjort som middelværdi for perioden 1998 - 2024 , Industriens produktionsindeks, i,   , 131,4, Jul/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, sæsonkorrigeret , Konkurser, i,   , 202, Aug/25, Information, ×, Konkurser i aktive virksomheder, sæsonkorrigeret , Beskæftigede, i,   , 3.060.821, Jul/25, Information, ×, Antal lønmodtagere i erhvervene i alt, sæsonkorrigeret , Ledige, i,   , 88.238, Aug/25, Information, ×, Seneste ledighedstal fra ledighedsindikatoren eller bruttoledigheden. Sæsonkorrigeret, fuldtidspersoner , Andre indikatorer, Økonomisk vækst (BNP), i,   , 1,3, % 2.Kvt/25, Information, ×, Realvækst i pct. i forhold til den foregående periode, sæsonkorrigeret , Offentlig saldo (% af BNP), i,   , 4,5, % 2024, Information, ×, Offentligt ØMU-overskud eller underskud opgjort som pct. af BNP , Offentlig gæld (% af BNP), i,   , 31,1, % 2024, Information, ×, Offentlig ØMU-gæld opgjort som pct. af BNP , Eksport, i,   , 180.685, mio. kr. Jul/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende indtægter i mio. kr. fra varer og tjenester, sæsonkorrigeret , Betalingsbalanceoverskud, i,   , 35.579, mio. kr. Jul/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende nettoindtægter i mio. kr., sæsonkorrigeret , Prisudvikling for enfamiliehuse, i,   , 5,4, % 1.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Aktiekurser, i,   , 1.219, Jul/25, Information, ×, Indeks 1995=100 for aktier i alt på OMXC , Udviklingen i salg af enfamiliehuse, i,   , 18,5, % 1.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i antal salg i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Prisudvikling for ejerlejligheder i København, i,   , 13,8, % 1.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før for ejerlejligheder i byen København , Renter, i,   , 2,70, % Aug/25, Information, ×, Obligationsrentegennemsnit for samtlige noterede obligationsserier (stats- og realkreditobligationer mv.) , Udslip af drivhusgasser, i,   , 38.785, 1.000 ton 2023, Information, ×, Udslip af drivhusgasser opgjort i 1000 ton fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse , Andel af vedvarende energi, i,   , 48,4, % 2024, Information, ×, Andel i pct. af vedvarende energi i det samlede endelige energiforbrug ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Statistikdokumentation: Lønmodtagerorganisationers medlemstal

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2024 , Tidligere versioner, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2023, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2022, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2021, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2020, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2019, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2018, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2017, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2016, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2015, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2014, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2013, Formålet med statistikken er at udarbejde en samlet årlig opgørelse over antallet af lønmodtagerorganisationernes medlemmer (fagforeningsmedlemmer) med tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er udarbejdet siden 1994 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken giver en oversigt over lønmodtagerorganisationernes medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning uafhængigt af deres alder, men eksklusiv selvstændige erhvervsdrivende, personer under uddannelse, pensionister og efterlønnere. Statistikken opdeles på hovedorganisationer/enkeltorganisationer og køn. Statistikken offentliggøres årligt og formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antallet af medlemmer pr. 31. december, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Data valideres typisk ved at sammenholde årets indberetninger med de tidligere års indberetninger for hver organisation. Fra og med opgørelsen pr. 31/12 2023 indberettes de totale medlemstal pr. organisation ligeledes. Disse totaler sammenholdes så med det indberettede antal af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning pr. organisation for at sikre en passende sammenhæng., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er typisk faglige organisationer, medier og forskere. Der er ikke foretaget en brugerundersøgelse. Der har ikke været udtrykt manglende tilfredshed med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på indberetninger fra lønmodtagernes hovedorganisationer og øvrige lønmodtagerorganisationer. Nogle lønmodtagerorganisationer kan have svært ved helt præcist at opgøre antal medlemmer eksklusiv medlemmer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. studerende, efterlønsmodtagere og pensionister, ligesom der fejlagtigt kan være inkluderet selvstændige erhvervsdrivende. De indberettede tal formodes derfor at være overvurderede for enkelte lønmodtagerorganisationer. På den anden side kan der være mindre lønmodtagerorganisationer, der ikke er inkluderet. Tallene revideres normalt ikke, men opdages fejl, rettes de tilbage i tid, så vidt det er muligt. Selvom det er frivilligt om man ønsker at indberette til statistikken, synes samtlige lønmodtagerorganisationer at indberette til statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk 4-5 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken vedrørende medlemstallene for den 31. december 2024 offentliggøres således den 19. maj 2025., Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I sin nuværende form er statistikken udarbejdet siden 2007. Der kan forekomme mindre brud over tid i forbindelse med at lønmodtagerorganisationerne ændrer på opgørelsesmetoden. Fx skyldtes den tidligere nedgang i medlemstallene for visse organisationer (under LO) fra 2011 til 2012, at de indtil 2011 havde indberettet totale medlemstal (inkl. medlemmer uden arbejdsmarkedstilknytning). Dette markante medlemsfald fra 2011 til 2012 er forsøgt fjernet fra og med offentliggørelsen den 19. maj 2025. Dette er gjort ved at nedskrive de indberettede medlemstal for hovedparten af organisationerne under LO for perioden 2007-2011. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Lønmodtagerorganisationer, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenmodtagerorganisationers-medlemstal

Statistikdokumentation

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Rekordmange danskere handler på nettet, men flere oplever problemer, svindel og bedrag

Tre fjerdele af danskerne har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Det er flere end nogensinde og rekordmange i Europa. Andelen af internethandlende stiger inden for de fleste produktgrupper som fx møbler, mad og medicin. Men samtidig oplever vi flere problemer end tidligere. , 8. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 2009 er andelen af danskerne, der handlede på nettet i løbet af tre måneder, steget fra halvdelen (50 pct.) til tre fjerdedele (74 pct.) i 2019. Det er en større andel end nogensinde og også en relativt stor andel sammenlignet med de fleste europæiske lande. I 2018, hvor de seneste tal fra Eurostat er fra, var andelen af internethandlende i Danmark således kun overgået af Storbritannien., ”Tallene viser, at internethandel bliver stadig mere populært – men de tyder også på, at udviklingen er langt fremme herhjemme i forhold til resten af Europa,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”I Danmark hænger udviklingen også sammen med, at danske ældre er de mest digitale ældre i EU,” tilføjer Agnes Tassy med henvisning til , en analyse om ældres internetbrug, ., Udover, at flere handler på nettet, stiger andelen, der køber forskellige produkttyper, også., Kilde: , Eurostat, Stadig flere produkter købes via internettet , Siden 2011 er andelen af internetkøberne fordelt på en række produkter også steget. Af i alt 13 udvalgte produkter, er andelen af internethandlende, der har købt produkterne inden for de seneste år, steget for ni af produkterne. For tøj mv., medicin, mad mv. og møbler og husholdningsartikler er andelen steget med mindst 15 procentpoint. Den største relative stigning er sket inden for medicin og dagligvarer. Du kan læse mere om , tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år, i en tidligere bag tallene artikel. , ”Når andelene stiger, skyldes det selvfølgelig, at flere handler på nettet, men når udviklingen er så markant, tyder det også på, at dem, der handler på nettet, køber flere forskellige produkter nu end tidligere,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Flere oplever problemer, Omtrent en tredjedel (37 pct.) af dem, som handlede på internettet inden for det seneste år, oplevede problemer i forbindelse med et eller flere køb. Det er markant flere end tidligere. I 2009 oplevede kun 8 pct. af internethandlende problemer ved internetkøb., Problemerne er vokset inden for alle typer af udfordringer. Problemer med leveringstid og tekniske problemer var både i 2009 og 2019 de mest udbredte, mens svindel var det problem internethandlende oplevede mindst. , ”Når flere oplever problemer i forbindelse med onlinekøb, har det betydning, om den enkelte handler oftere på nettet end tidligere. Og alt andet lige er risikoen for at opleve en problematisk handel højere, hvis man handler i flere netbutikker, for flere penge og flere gange,” forklarer Agnes Tassy. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Agnes Tassy, som kan kontaktes på ata@dst.dk eller 39 17 31 44.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet

Bag tallene