Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2731 - 2740 af 3710

Færre stemmer personligt til folketingsvalgene end til andre valg

I forhold til ved andre valg har andelen af personlige stemmer med godt 50 pct. været lav ved de seneste folketingsvalg. Andelen af personlige stemmer var ved seneste folketingsvalg størst i Vestjylland. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Lige godt halvdelen af de gyldige stemmer var ved folketingsvalget i 2015 personlige. Sådan var det også i både 2011 og 2007, hvor der også var folketingsvalg. Til sammenligning stemte 75 pct. af vælgerne personligt ved det seneste kommunalvalg. Også ved Europaparlamentsvalgene er andelen af stemmerne, som er personlige, forholdsvis høj, mens den til regionalvalgene ligger tættere på folketingsvalgene. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., ”Valgene adskiller sig fra hinanden. Til kommunalvalget stemmer man på lokale kandidater med lokale mærkesager. Til Europaparlamentsvalget kan alle stemme på spidskandidater. Men til folketingsvalget er det ikke alle, der kan stemme på partiernes mest profilerede kandidater. Det kan betyde, at nogle vælgere stemmer på listen i stedet for en kandidat,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kilde: Danmark Statistik; , https://statistikbanken.dk/fvkom, , , https://statistikbanken.dk/VALGK3, ; , https://statistikbanken.dk/AKVA3, og , https://statistikbanken.dk/EVKOM, Vestjyder stemmer i højere grad personligt, Andelen af stemmerne, som er personlige, varierer mellem kommunerne. Ved folketingsvalget i 2015 var andelen lavest i Horsens (39,4 pct.) og højest i Thisted (66,0 pct.), Ringkøbing-Skjern (64,6 pct.) og Skive (63,0 pct.) kommuner. Generelt var andelen af personlige stemmer højest i Vestjylland., Se listen over alle kommuner nederst i artiklen., Se antallet af personlige stemmer til alle kandidater til Folketingsvalget 2015 i publikationen Folketingsvalget 2015, tabel 81 s. 230., Personlige stemmer ved Folketingsvalget 2015 fordelt på kommuner, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fvkom, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en række artikler, om fx brevstemmer, blanke og ugyldige stemmer. , Du kan se resultaterne af folketingsvalget den 5. juni på , dst.dk/valg, efterhånden, som de bliver klar., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , 39 17 33 07, Personlige stemmer som andel af gyldige stemmer. Folketingsvalg 2015, Kommune, Andel personlige stemmer, Pct., Albertslund, 49,3, Allerød, 47,0, Assens, 48,6, Ballerup, 50,7, Billund, 62,9, Bornholm, 58,8, Brøndby, 49,8, Brønderslev, 57,3, Dragør, 51,8, Egedal, 42,1, Esbjerg, 53,1, Fanø, 49,5, Favrskov, 43,9, Faxe, 43,0, Fredensborg, 44,9, Fredericia, 48,7, Frederiksberg, 53,4, Frederikshavn, 56,0, Frederikssund, 43,7, Furesø, 44,4, Faaborg-Midtfyn, 48,6, Gentofte, 43,6, Gladsaxe, 45,2, Glostrup, 46,5, Greve, 45,1, Gribskov, 40,0, Guldborgsund, 58,3, Haderslev, 59,2, Halsnæs, 44,1, Hedensted, 43,8, Helsingør, 41,8, Herlev, 45,9, Herning, 57,1, Hillerød, 46,2, Hjørring, 56,0, Holbæk, 44,7, Holstebro, 61,2, Horsens, 39,4, Hvidovre, 44,1, Høje-Taastrup, 47,1, Hørsholm, 47,6, Ikast-Brande, 50,1, Ishøj, 50,9, Jammerbugt, 59,3, Kalundborg, 48,8, Kerteminde, 51,9, Kolding, 53,8, København, 53,1, Køge, 46,3, Langeland, 47,0, Lejre, 45,8, Lemvig, 61,4, Lolland, 53,5, Lyngby-Taarbæk, 45,2, Læsø, 48,3, Mariagerfjord, 50,7, Middelfart, 43,8, Morsø, 61,7, Norddjurs, 53,1, Nordfyns, 49,3, Nyborg, 51,7, Næstved, 51,8, Odder, 47,8, Odense, 44,4, Odsherred, 46,5, Randers, 46,0, Rebild, 57,8, Ringkøbing-Skjern, 64,6, Ringsted, 47,0, Roskilde, 43,6, Rudersdal, 47,4, Rødovre, 43,8, Samsø, 46,2, Silkeborg, 51,4, Skanderborg, 46,5, Skive, 63,0, Slagelse, 45,6, Solrød, 42,2, Sorø, 44,5, Stevns, 44,0, Struer, 56,5, Svendborg, 44,0, Syddjurs, 47,6, Sønderborg, 60,3, Thisted, 66,0, Tønder, 59,3, Tårnby, 51,6, Vallensbæk, 47,7, Varde, 59,5, Vejen, 62,5, Vejle, 55,5, Vesthimmerlands, 53,3, Viborg, 55,2, Vordingborg, 51,5, Ærø, 49,7, Aabenraa, 59,2, Aalborg, 49,7, Aarhus, 41,6

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-04-Personlige-stemmer-til-folketingsvalg

Bag tallene

Statistikdokumentation: Gymnasiale uddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Asger Bromose Langgaard , 21 59 96 46 , ALG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Gymnasiale uddannelser 2024 , Tidligere versioner, Gymnasiale uddannelser 2023, Gymnasiale uddannelser 2022, Gymnasiale uddannelser 2021, Gymnasiale uddannelser 2020, Gymnasiale uddannelser 2019, Gymnasiale uddannelser 2018, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, EU forordning 452-2008 (pdf), Statistikken belyser studieaktiviteten på gymnasiale uddannelser i Danmark. Gymnasiale uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som alle uddannelser, der ligger inden for hovedområde 20 eller 35. Gymnasiale uddannelser varer typisk 2-3 år og er adgangsgivende til de videregående uddannelser i Danmark. Statistikken om gymnasiale uddannelser går i sin nuværende form tilbage til 2005, og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på gymnasiale uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte gymnasiale uddannelser og antal aktive elever pr. 1. oktober. Statistikken fordeles efter uddannelse og på elevernes alder, køn, herkomst og national oprindelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik modtages årligt i november/december fra Børne- og Undervisningsministeriet. De modtagne data bliver behandlet, så det passer med formatet for Elevregistret. Data gennemgår fejlsøgning på både makro- og mikroniveau, hvor der ved udsving i antallet af elever over tid kontrolleres, om der er opstået fejl. Ved uregelmæssigheder på individniveau foretages rettelser. Børne- og Undervisningsministeriet inddrages i rettelserne i de tilfælde, hvor der sker betydelige ændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af elever samt til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Data gennemgår fejlsøgning i Børne- og Undervisningsministeriet, så kvaliteten af det modtagne data er generelt høj. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme, men de fleste af disse fejl bliver rettet inden næste års offentliggørelse af tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om gymnasiale uddannelser længere tilbage end dette. Det er muligt at sammenligne tallene internationalt, da gymnasiale uddannelser er defineret forholdsvis ens i en lang række lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Gymnasiale uddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/gymnasiale-uddannelser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-udgifter i virksomheder

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-udgifter i virksomheder 2016 , Tidligere versioner, It-udgifter i virksomheder 2015, It-udgifter i virksomheder 2014, It-udgifter i virksomheder 2013, Formålet med statistikken: It-udgifter i virksomheder er at belyse omfanget af virksomhedernes it-udgifter. Undersøgelsen bidrager til belysning af informationssamfundet for den del, der vedrører virksomhederne. Statistikken blev gennemført første gang i efteråret 2004., Indhold, Virksomheder: Undersøgelsen kortlægger it-udgifter i virksomhederne. Områder inkluderer hardware, standard- og kundespecifikt software, øvrigt it-udstyr (telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr) og it-konsulentbistand. For virksomhederne opgøres de samlede it-udgifter samt it-udgifter efter branche og virksomhedsstørrelse. Endvidere opgøres udgifter til de enkelte it-udgiftstyper jf. ovenstående. Den offentlige sektors it-udgifter indsamles ikke efter referenceår 2007., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Populationen afgrænses mht. brancher, sektor og størrelse målt ved antal årsværk. Virksomheder med minimum 10 årsværk indgår i undersøgelsen., Udvælgelse til stikprøve foretages koordineret med udvælgelse til Regnskabsstatistikken., Sumfejl bliver rettet og usædvanligt høje - eller overraskende lave værdier bliver identificeret, eventuelt kontaktes virksomheden for revision., Der beregnes vægte for 60 strata, der tager hensyn til virksomhedernes branche og størrelse. Virksomhederne indgår i statistikken med den vægt, der er tilknyttet det strata virksomheden befinder sig i. Endvidere justeres vægtene under hensyn til værdien af virksomhedernes it-udgifter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes i brancheorganisationen, der leveres serviceopgaver til større It-servicevirksomheder. Statistikken benyttes i ministerier og endelig anvendes resultaterne i forskellige forskningsprojekter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er anvendt ca. 3.200 besvarelser i opregningen. Resultaterne er opregnede så de svarer til en fuld dækning af de undersøgte brancher og størrelsesgrupper. Hver virksomhed i stikprøven er tildelt en vægt, således at den repræsenterer et antal virksomheder i populationen. Der er foretaget opregning ud fra antal virksomheder og beskæftigelse inden for beskæftigelsesgrupper. For virksomhederne er svarprocenten på ca. 95 pct. i undersøgelsen. Bortfald skyldes konkurser, overtagelser mm. Den høje svarprocent sikrer at statistikken måler virksomhedernes It-udgifter med præcision som i hovedsagen er angivet ved stikprøveusikkerheden. Der foreligger stikprøveusikkerhedsberegninger for udvalgte variable., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives rettidigt senest et år efter referenceåret (fx. 2016), der slutter med regnskabs året (fx. 2016/2017 udgives senest maj 2018)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken går tilbage til 2004, men er kun sammenlignelig fra 2008 og frem, hvor der blev introduceret et nyt spørgeskema. Statistikken er samlet i Eurostat for 2009 og 2012 og for udvalgte lande, men ikke publiceret af Eurostat, da der ikke foreligger data fra et par store lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: , Nyt fra Danmarks Statistik, Hovedresultaterne er tilgængelige på Danmarks Statistiks hjemmeside samt i Danmarks Statistikbank., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-udgifter-i-virksomheder

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvartalsvise offentlige finanser (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsvise offentlige finanser 2023 , Tidligere versioner, Kvartalsvise offentlige finanser 2022, Kvartalsvise offentlige finanser 2021, Kvartalsvise offentlige finanser 2020, Kvartalsvise offentlige finanser 2019, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, LBK Lov om Danmarks Statistik 2018-07-01 (pdf), Kvartalsvise offentlige finanser belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 1999 og er sammenlignelig i hele perioden. Statistikken offentliggøres inden tre måneder efter kvartalets afslutning., Indhold, Statistikken viser kvartalsvise udgifter og indtægter for sektoren offentlig forvaltning og service. Statistikken indeholder detaljeret data for skatter og afgifter, indkomstoverførslerne til husholdningerne samt for det offentlige forbrug. Statistikken offentliggøres senest tre måneder efter udgangen af det kvartal som tallene vedrører. Alle tal er opgjort i løbende priser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilden til statistikken er regnskaber fra stat, kommuner og regioner. Tallene suppleres med øvrige kilder. Der indlægges skøn for supplementsperioden, som er transaktioner, der registreres i januar og februar efter regnskabsåret, men som kan henføres til aktiviteter i regnskabsåret. For poster som ikke periodiseres hensigtsmæssigt på kvartaler, foretages der en beregning baseret på tallene for de tidligere kvartaler, som fordeler tallene på kvartalerne. Under databehandlingen foretages der fejlsøgning af data og endelig validering af tallene. Tabellerne OFF10K og OFF12K sæsonkorrigeres. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de kvartalsvise regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere. Statistikken anvendes endvidere til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, som er senest tre måneder efter kvartalets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik i det offentlige kvartalsregnskab. I Statistikbanken offentliggøres kvartalsvise offentlige finanser i tabellerne , OFF3K, , , OFF26K, , , OFF10K, og , OFF12K, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsvise-offentlige-finanser--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Finansielle konti for offentlig forvaltning og service

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jacob König , 40 40 58 41 , COB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2025 , Tidligere versioner, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2023, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2022, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2021, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2020, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2019, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2018, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2017, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2016, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2015, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2014, Formålet med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service er at belyse hvorledes sektoren placerer/finansierer dens overskud/underskud på den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto) samt belyse hvor den finansielle nettoformue/nettogæld er placeret i finansielle instrumenter. Statistikken anvendes i den generelle overvågning af den økonomiske udvikling i Danmark samt i analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002. Tallene foreligger fra 1. kvartal 1995 og frem., Indhold, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service er en kvartalsvis og årlig opgørelse af primo- og ultimobeholdninger, finansielle transaktioner, omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer for sektorens finansielle aktiver og passiver fordelt på finansielle instrumenter. Kvartalsopgørelserne offentliggøres for offentlig forvaltning og service som helhed hvorimod årsopgørelserne også offentliggøres for de offentlige delsektorer. De økonomiske tiltag og konsekvenser af COVID-19-pandemien påvirker de finansielle konti for offentlig forvaltning og service, men datakvaliteten er ikke væsentligt forringet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilderne er regnskaber for stat, regioner og kommuner samt sociale kasser og fonde. Herudover modtages blandt andet data fra Nationalbanken., Data modtages overvejende kvartalsvist og valideres med andre kilder og hvis nødvendigt ved forespørgsler til dataleverandørerne., De finansielle konti for offentlig forvaltning og service er i forbindelse med opgørelsen for 3. kvartal 2020 revideret for perioden 2017-2020 som led i et større samarbejdsprojekt med Danmarks Nationalbank om de samlede finansielle konti for Danmark., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere, som grundlag for analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx er den helt central for statistikkerne ”Danmarks ØMU-gæld og ØMU-saldo” samt ”Offentligt underskud og gæld i EU”., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De finansielle konti for offentlig forvaltning og service bygger på en række primærkilder, der kan være behæftet med en vis usikkerhed, som igen kan påvirke usikkerheden i de finansielle konti for offentlig forvaltning og service. På kvartalsdata kan der i de tilfælde, hvor data bygger på foreløbige kvartalsindberetninger være nogen usikkerhed. For årsdata er kvaliteten høj, da data her bygger på afsluttede regnskaber. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002 og er i sin nuværende form korrigeret for brud og sammenlignelig fra 1. kvartal 1995 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat og OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig forvaltnings finansielle aktiver og passiver, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på emnesiden for , Offentlige finanser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/finansielle-konti-for-offentlig-forvaltning-og-service

Statistikdokumentation

Rekordmange nye politibetjente

Hele 955 politibetjente- og kadetter blev færdiguddannede i 2019, mens 428 blev det i 2010. Af de nye betjente og kadetter fra 2019 var 5,9 pct. indvandrere og efterkommere, og 20,7 pct. var kvinder., 25. august 2020 kl. 13:28 , Af , Majken Lenskjold, Aldrig før har vi uddannet så mange politibetjente og kadetter., Det viser tal fra Danmarks Statistiks elevregister, der går tilbage til år 1970., Antallet af personer, der har fuldført en politiuddannelse (både kadet- og betjent), er steget fra 428 personer i 2010 til 955 personer i 2019. Det er en stigning på 123 pct., ”Stigningen hænger sammen med, at optaget på politiskolen er øget i perioden. I 2010 blev der optaget 493 betjente, mens der i 2019 blev optaget 812,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han fortsætter: , ”Det hænger også sammen med, at der i 2017 blev indført mulighed for at blive uddannet politikadet. Der blev uddannet 55 kadetter i 2017, 103 i 2018 og 109 i 2019, og de tæller med i opgørelsen.”, Den røde graf i figuren herover viser antallet af personer, der har fuldført en politibetjent eller –kadetuddannelse. I 2019 havde 955 fuldført, hvilket er rekordhøjt niveau. , Flere nye kvindelige betjente, Flere kvinder tager en politiuddannelse end tidligere, viser tallene. , I 2010 blev der uddannet 72 kvinder, mens der i 2019 blev uddannet 198 kvinder, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen: , ”Kvinderne er gået fra at stå for 16,8 pct. af den samlede gruppe af nyuddannede betjente og kadetter i 2010 til at stå for 20,7 pct. i 2019. Der er dog sket et lille fald fra 2015-19, da andelen i 2015 lød på 22,2 pct. kvinder.”, Faktaboks: Om politiuddannelserne, På politiskolen i Danmark kan man enten blive uddannet politibetjent (basisuddannelsen) eller politikadet. , Politiets basisuddannelse varer to år og fire måneder. Når man har gennemført uddannelsen bliver man fastansat som politibetjent. Uddannelsens længde har ændret sig flere gange i perioden 2010-19, og det kan have en betydning for tallene., Politikadetuddannelsen varer seks måneder. Når man bliver optaget på uddannelsen, bliver man samtidig ansat som politikadet på prøve. Gennemfører man uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, bliver man fastansat som politikadet i en politikreds. Det kan være et springbræt til at blive uddannet politibetjent. , Kilde: , politi.dk, Stadig flest mandlige betjente, Selvom antallet af kvinder med en politiuddannelse er steget i perioden, så bliver der stadig uddannet flest mandlige politibetjente. , Antallet er gået fra 356 uddannede mandlige betjente og kadetter i 2010 til 757 i 2019. Det er en stigning på 112 pct. , Få indvandrere blandt de nyuddannede, Flest af de nyuddannede betjente har dansk baggrund., I 2019 havde 94 pct. dansk baggrund, mens indvandrere og efterkommere tilsammen stod for 6 procent. , ”Andelen af nyuddannede politibetjente- og kadetter med indvandrer- og efterkommerbaggrund har fra 2010-19 ligget på ca. 4. pct. I 2016 var andelen nede på 1 pct., og i 2019 steg den til 6 pct.,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, ”I hele befolkningen udgør indvandrere og efterkommere ca. 20 pct. Der er derfor en forskel på fordelingen i befolkningen og blandt de politiuddannede,” siger han. , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Læs mere her, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på NKL@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-25-rekordmange-nye-politibetjente

Bag tallene

Statistikdokumentation: Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , ebm@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2023 , Tidligere versioner, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2019, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2017, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2015, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, quality_igor_2017 (pdf), Formålet med statistikken Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning er at bidrage med information om omsætning og typer af serviceydelser i virksomheder med denne hovedaktivitet. Statistikken anvendes også til brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register. Statistikken er en del af EU's Structural Business Statistics (SBS). Statistikken blev første gang gennemført for året 1995. Før 2012 hed statistikken Produktstatistik for Juridisk Bistand. Fra 2023 er statistikken omlagt til kun at dække virksomheder med mindst 20 ansatte., Indhold, Statistikken belyser omsætning i Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning ved dens fordeling på serviceydelser. Herudover indsamles information om omsætningens fordeling på kundegrupper og om eksportens fordeling på lande inden for EU og til lande uden for EU. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år omsætning og omsætningsfordeling på en række serviceydelser og kundegrupper fra en totaltælling indenfor branchen, der indberetter via en online blanket. Der indberettet desuden information om eksport. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage omsætningen fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv for det pågældende år inden for branchen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår som et led i oparbejdningen af viden om serviceerhvervene. Statistikken anvendes blandt andet i private virksomheders planlægning, samt til at give et overblik over dele af servicesektorens udvikling og sammensætning. Ligeledes bruges statistikken også af det europæiske statistikbureau, Eurostat, til at lave fælleseuropæisk statistik inden for serviceerhverv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle virksomhederne i populationen skal indberette til statistikken og den indberettede omsætning korrigeres mod omsætningen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som bygger på en stor stikprøve, administrative kilder og XBRL regnskaber fra Erhvervsstyrelsen. Statistikken vurderes på denne baggrund at give et retvisende billede af omsætningen og dens fordelinger på de forskellige serviceydelser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives hvert andet år. Udgivelsestiden, dvs. den tid der går mellem referenceperiodens afslutning (slutningen af året) og offentliggørelsestidspunktet i NYT er ca. 11 måneder. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Til EU skal data leveres senest 18 måneder efter referenceårets afslutningen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1995. Spørgeskemaet, stikprøveudtagningen og beregningsmetoden er blevet justeret et par gange i den forløbne periode i 2013 og fra referenceåret 2023, hvor statistikken kun dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Statistikken produceres efter fælles EU-retningslinjer og vil derfor kunne sammenlignes med tilsvarende statistikker i de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, tistikken indgår i Nyt fra Danmarks Statistik om , Serviceydelser for serviceerhverv, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, . Se mere på statistikkens , emneside, . Internationalt sammenlignelige tal offentliggøres på Eurostat's hjemmeside under , Business Services, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/raadgivende-ingenioervirksomhed-og-anden-teknisk-raadgivning

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Indsatser og støtte til børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Anne Morsing , 21 82 17 60 , AEM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indsatser og støtte til børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2023, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2022, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2021, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2020, Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge 2019, Formålet med statistikken er at belyse omfanget af indsatser og støtte, kommunerne bevilliger til børn og unge i alderen 0-22 år. Fra 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på bistandsloven. Fra 1. juli 1998 og frem er ydelserne givet i henhold til paragraffer i lov om social service (herefter serviceloven). Fra og med 1. januar 2020 indsamles data om ydelser givet i henhold til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Fra 1. januar 2024 skiftede den gældende lovgivning fra serviceloven til barnets lov. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om indsatser og støtte til børn og unge, er en årlig opgørelse af støttende indsatser til børn, unge, og familier, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i serviceloven, barnets lov samt lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Statistikken indeholder oplysninger om antal indsatser og antal modtagere. Data vises fordelt på alder, køn og type af indsats. Data vises opdelt på landsdele og på kommune niveau. Statistikken formidles i statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets kommuner fra deres fagsystemer, eller ved indtastning via Danmarks Statistiks web-løsning. Det indberettet data sammenkædes med det, der allerede er i registeret. Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer, der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtaget støtte efter gældende lovgivning. De indberettede oplysninger valideres i samarbejde med kommunerne, hvorefter de aggregeres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolkningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, der bruger data som grundlag til analyser, forskning, debat mv. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er forskelle i kommunernes fagsystemer, som betyder, at der ikke registreres helt ensartet og systematisk. Kommuner kan registrere samme hjælp på forskellig paragraf. Omfanget af dette kendes ikke. , Data vedrørende §54 i serviceloven / § 75 i barnets lov kan være en smule underestimeret i statistikbanktabellerne i forhold til registeret. Dette skyldes primært udfordringer i forbindelse med registreringspraksis af indsatser, der er beskrevet i punkt 3.5. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om indsatser og støtte til børn og unge udkommer senest 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indsatser-og-stoette-til-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Hver sjette beskæftigede dansker ønsker at arbejde færre timer

Især personer i den alder, hvor man typisk har stiftet familie og har heltidsjob, samt personer med videregående uddannelser, ønsker at gå ned i arbejdstid. , 14. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Knap 382.000 beskæftigede danskere ønsker at arbejde færre timer om ugen, end de allerede gør. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks interviewundersøgelse , Arbejdskraftundersøgelsen, . De 382.000 beskæftigede, som ønsker at gå ned i tid, svarer til knap 16 pct. af alle beskæftigede danskere. , Ønsket om at arbejde færre timer er især udtalt blandt de 35-44 årige. Her svarer 19 pct., at de gerne vil arbejde færre timer, end de allerede gør. Dette svarer til 98.000 personer. , ”Lysten til at gå ned i tid tager et nøk opad, når folk runder de 35 år, hvilket er en alder, hvor mange stifter- eller har stiftet familie og har små børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen med henvisning til, at , gennemsnitsalderen , for fødende kvinder og fædre til nyfødte er hhv. 31 og 33 år. , ”Der er også mange i aldersgrupperne 45-54 år og 55-64 år, som ønsker at gå ned i tid. Herefter falder andelen kraftigt, når folk har rundet de 65 år, hvor arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser typisk er mindre.” , Beskæftigede personer dækker over lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Spørgsmålet om hvorvidt man ønsker at arbejde færre timer, er stillet til både deltidsbeskæftigede og heltidsbeskæftigede. Ud af de 382.000 som ønsker færre timer er 89 pct. ansat på heltid, mens 11 pct. er deltidsbeskæftigede. , Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest beskæftigede med videregående uddannelser vil ned i tid, Ønsket om at arbejde færre timer om ugen er mest udbredt blandt arbejdende danskere med lange videregående uddannelser. Her ønsker 21 pct. at gå ned i ugentlig arbejdstid, svarende til 75.000 personer. , Herefter følger folk med korte eller mellemlange videregående uddannelser, hvor 20 pct., eller knap 116.000 af de beskæftigede svarer, at de gerne vil arbejde færre ugentlige timer. , ”For de med videregående uddannelser gælder det over en bred kam, at i omegnen af hver femte beskæftigede ønsker at gå ned i tid,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Martin Faris Sawaed Nielsen., Andel af beskæftigede som ønsker at arbejde færre timer, uddannelsesniveau. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Flest går på deltid for at uddanne sig og arbejde på samme tid, 25 pct. af de beskæftigede danskere arbejder allerede på deltid, . Grundene til at folk går på deltid, er dog mangeartede og forskellige., Flest deltidsbeskæftigede svarer, at de arbejder på deltid for at kombinere uddannelse med arbejde. Dette svarer 33 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede personer. , Herefter følger personer, som svarer, at de er på deltid af andre personlige eller familiemæssige grunde, hvor 22 pct. giver dette som grunden til deres deltidsbeskæftigelse. , Årsager til deltidsbeskæftigelse. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af AKU-undersøgelsen, Fakta:, I absolutte tal er der tale om i omegnen af 382.000 beskæftigede personer, som ønsker at arbejde færre timer., 89 pct. af dem, der ønsker færre timer, arbejder på heltid, mens blot 11 pct. af de allerede deltidsbeskæftigede ønsker færre timer., Omtrent 193.000 beskæftigede ønsker på den anden side at arbejde flere timer. Dette svarer til 7 pct. af alle beskæftigede., Kilde: Danmarks Statistik, , Arbejdskraftsundersøgelsen , , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Martin Faris Sawaed Nielsen på Tlf. 39 17 34 98, , mfs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-14-01-hver-sjette-beskaeftigede-dansker-oensker-at-arbejde-faerre-timer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Offentlige bevillinger til kulturelle formål

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Isabel Maria dos Santos Cardoso , 61 50 11 61 , imc@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2025 , Tidligere versioner, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2024, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2023, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2022, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2021, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2020, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2019, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2018, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2017, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2016, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2014, Formålet med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål er at skabe et samlet overblik over det offentlige kulturbudget. Statistikken samler alle data om statslige og kommunale kulturbudgetter fra 2007 og frem. Tidligere blev statistikken udarbejdet af Kulturministeriet og formidlet gennem publikationen Kulturpengene. Statistikken anvendes til at beskrive de offentlige kulturmidlers art og fordeling., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af de offentlige bevillinger i mio. kr. til kulturområdet fordelt efter kulturemner, formål, finansieringskilde og finansieringsart. Bevillingerne fordeles til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter og projekter, legater mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data for de statslige bevillinger leveres samlet fra Kulturministeriets departement. Kommunale bevillingsdata er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistiks opgørelse af de kommunale budgetter. Danmarks Statistik foretager en elektronisk fejlsøgning og manuel kontrol af de aggregerede resultater for kulturemne, finansieringskilde og -art gennem sammenligning med tidligere års resultater og verificering af nye bevillingsformål med Kulturministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for såvel privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser, kontraktregulering, offentlige og private planlægningsformål inden for kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data til statistikken stammer fra autoriserede og centrale kilder som finansloven, aktstykker og de kommunale budgetter. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision for de statslige midler vurderes at være meget høj, og indberettes årligt af Kulturministeriet. De kommunale budgetter bliver leveret fra kommunernes egne økonomisystemer og vurderes også at have en meget høj pålidelighed. I tilfælde af kulturelle bevillinger i kommunerne ligger uden for statistikkens definition af kulturelle formål (se funktionskontonumre under Kilder), vil disse ikke indgå i statistikken. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Dataindsamling afventer, at det kulturelle udlodningsaktstykke tiltrædes af Finansudvalget, hvilket sædvanligvis sker i maj måned i finansåret. Med en udgivelsestid på ca. to måneder forventes de årlige statistikker at foreligge i august., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er for de statslige bevillingers vedkommende sammenlignelige med de af Finansministeriet publicerede finanslove. Medielicensen fremgår af aktstykket om fastsættelse af medielicens. Udlodningsmidlerne til kulturelle formål fremgår af det kulturelle udlodningsaktstykke. For de kommunale budgetters vedkommende er statistikken delvist sammenlignelig med Danmarks Statistiks Budgetter for kommuner og regioner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Kulturområdets økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-bevillinger-til-kulturelle-formaal

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation